Nyhed
Læsetid: 4 min.

Wammens »hockeystav« er et fikst sprogbillede. Men det er en dårlig klimaløsning

Regeringen vil efterleve Danmarks klimamål med en såkaldt hockeystav. Den vil udskyde handling i årevis for så kort før 2030 at sætte turbo på omstillingen. Det vil skade klimaet, økonomien og omstillingens troværdighed, mener Klimarådets formand og en tidligere overvismand
Nicolai Wammen sagde torsdag, at »hockeystaven« er regeringens primære sigtepunkt i efterårets klimaforhandlinger.

Nicolai Wammen sagde torsdag, at »hockeystaven« er regeringens primære sigtepunkt i efterårets klimaforhandlinger.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
26. september 2020

Den grønne omstilling ligger for enden af en »hockeystav«. Med dette sprogbillede advarede finansminister Nicolai Wammen (S) torsdag i Berlingske om at gøre vejen til 2030-klimamålet »unødigt dyr«.

»Hockeystaven« illustrerer, at regeringen ønsker at vente med at træffe markante klimapolitiske beslutninger, satse på billigere og bedre teknologi og så i de sidste år før 2030 skrue voldsomt op for tempoet.

Modstykket er en gradvis og lineær reduktionskurve frem mod 2030, som Klimarådet anbefaler, men som ifølge Nicolai Wammen er for omkostningstung.  

»Vi vil lægge op til den fornuftige vej, hvor teknologi og udvikling bringer os i mål i stedet for, at vi her og nu træffer unødigt dyre beslutninger,« sagde ministeren og kaldte »hockeystaven« for »klog, langsigtet tænkning«.

Men det er to af landets førende klimaøkonomer uenige i.

»Jeg har sagt det her rigtig mange gange,« siger professor Peter Møllgaard, der er formand for regeringens uafhængige ekspertorgan Klimarådet og til daglig dekan på Maastricht University School of Business and Economics.

»Vi skal videre med omstillingen nu, og vi skal have alle med. Det bliver ikke nemmere at gennemføre den grønne omstilling, hvis vi venter. Derfor er Klimarådets klare anbefaling, at vi ikke kan tillade os at vente med at reducere Danmarks drivhusgasudledning,« siger han.

Grundlæggende er der to årsager til det. Den ene er, at jo længere Danmark venter med at reducere, des mere drivhusgas udleder vi. Det klinger dårligt med, at Danmark med den nye klimalov har lovet befolkningen og resten af verden at være foregangsland.

Værre er det, at øgede udledninger af klimaskadelige gasser i atmosfæren risikerer at intensivere de faretruende tippingpoints, der pludselig sætter selvforstærkende kædereaktioner i gang. En slags dominoeffekt af kaotiske forandringer, der ikke længere kan bremses.

Ifølge en en artikel publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature i 2019 er verden »faretruende tæt på« at passere fristen for at afværge en sådan irreversibel proces.

»Så alene af hensyn til udledningerne af drivhusgasser er det vigtigt at komme i gang med det samme,« siger Peter Møllgaard.

Forhaling er ikke klogt

Den anden årsag er, at det ifølge Klimarådets analyse fra marts ikke bliver billigere at omstille samfundet, blot fordi man udskyder det til slutningen af tiåret. Snarere tværtimod.

»Vores analyser viser, at vi har brug for både nye teknologier og kendte teknologier. Vi har brug for at komme videre med de kendte teknologier med det samme og samtidig skubbe på de nye teknologier. Og alt det skal ske med det samme, for ellers når vi det ikke,« siger Peter Møllgaard.

Klimarådets analyse viser, at man med kendte teknologier kan opnå 60 procents reduktion i 2030. Teknologier, som man groft sagt kan sætte i gang med det samme. De sidste ti procent kræver så forskning og udvikling. På dette område har regeringen afsat midler til udvikling af teknologier, der på længere sigt kan have et lovende potentiale, eksempelvis CO2-fangst og -lagring samt Power-to-X.

Det ændrer dog ikke ved, at der allerede nu er behov for at sætte ind med de kendte veje til CO2-reduktioner. Flere af virkemidlerne tager nemlig tid at få indfaset, påpeger Peter Møllgaard. Eksempelvis inden for landbruget eller transporten, hvor biler har en levetid på 15 år. Altså vil benzin- og dieselbiler købt i år stadig være på vejene i 2035.

»Derfor er en forhalingsstrategi ikke en klog strategi,« siger Peter Møllgaard.

Panik før lukketid

De seneste uger har flere af regeringens ministre forsøgt at dæmpe forventningerne til den grønne omstilling. Først nedtonede skatteminister Morten Bødskov (S) ambitionen for antallet af elbiler i 2030. Så erklærede statsminister Mette Frederiksen (S) på Dansk Erhvervs årsmøde, at teknologi skal bringe Danmark i mål.

Få dage senere advarede klimaminister Dan Jørgensen (S) mod CO2-afgifter. Og mens støttepartierne allerede rasede, satte finansminister Nicolai Wammen altså torsdag trumf på ved at sige, at »hockeystaven« er regeringens primære sigtepunkt i efterårets klimaforhandlinger.

Også økonomiprofessor og tidligere overvismand Peter Birch Sørensen ser flere argumenter imod hockeystaven end for den. Ligesom Peter Møllgaard peger han først og fremmest på udledningen af drivhusgasser.

»Hvis vi følger en hockeystav frem for en lineær reduktionssti, så kommer vi samlet set til at udlede mere CO2,« siger han og tilføjer i øvrigt, at »det inden for EU er normen at følge lineære reduktionsstier, når man har sat sig klimamål«.

Dernæst er det ifølge Peter Birch Sørensen »meget usikkert«, hvor meget omkostningerne ved nye teknologier vil falde op gennem 2020’erne, og i hvilket omfang de overhovedet vil få et gennembrud. Det tilsiger hurtig handling, mener han.

»Man risikerer at stå i sidste halvdel af 2020’erne og konstatere, at de teknologiske landvindinger kommer langsommere end ventet. Og så skal man til at lave panikagtige tiltag for at nå i mål med de 70 procent. Det kan i sig selv fordyre omstillingen, og det kan betyde, at vi simpelthen ikke når målet.«

Derudover kan det skade troværdigheden af omstillingen.

»Hvis man udskyder for mange reduktioner til senere, kan det blive opfattet som et signal om, at vi ikke står fast på 70-procentsmålet. Og det kan mindske incitamentet hos dem, der skal investere i den grønne omstilling, til at gøre netop det,« siger Peter Birch Sørensen.

Det har ikke været muligt at få et interview med Nicolai Wammen, men ministeriet henviser til et svar, han fredag gav i Børsen. Her blev ministeren spurgt, om han anerkender, at regeringen risikerer at stå i 2029 uden den teknologi, man håber på, og at der derfor vil skulle laves drastiske tiltag, der gør omstillingen dyrere for at nå i mål.

»Nej, jeg mener tværtimod, at det, at vi har en strategi, hvor vi går på to ben, hvor vi dels træffer en række vigtige beslutninger allerede nu, samtidig med at vi investerer i ny viden og teknologi, er den rigtige måde – både når det gælder klima og at komme i mål på ansvarlig økonomisk vis,« svarede han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Den der tøver når ikke lyset - en kraftig omskrivning af Ole Rømer´s bemærkning om lystes hastighed.
Og få så for satan sat den omstilling i gang - Regeringen kunne jo sætte de 70 % ind i de neo-liberale regnemodeller og glem al tale om "Nudging" den model der gav Macron tusindvis af "gule veste" på halsen. En stor engangs-investering i lademuligheder (privat og offentlig) vil være den kæmpestore gulerod der får ketchup´en ud af flaskehalsen. Staten kan jo låne penge med fortjeneste.

Bent Gregersen, Marianne Jespersen, Pia Nielsen, Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Arne Albatros Olsen, John Andersen, Jacob O, Trond Meiring, Marianne Stockmarr, Steffen Gliese, Klaus Lundahl Engelholt, Troels Ken Pedersen og Marie Vibe anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Forresten er Tyskland godt igang med netop det.

Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, John Andersen, Jacob O og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvis Wammen mener noget med, at ny og ukendt teknologi skal komme og redde os i 2029, så skal han og regeringen i gang med at bygge en hulens masse vindmøller i en fart. Hvis vi skal fange og gemme CO2 (CCP) eller lave "grønt" brændstof (Power-to-X), så skal vi bruge enorme mængder grøn energi. Hvorfor? Fordi vi kan ikke få energien ud af brændstoffet, før vi mindst har tilført den samme mængde energi. Energien er altid konstant. Det lærte jeg i 2. real, og fysikkens love kan hverken ingeniører eller politikere lave om på. At fange CO2'en fra luften koster også energi.
Så hockeystaven kræver vindmøller i ALLES baghave. Det er bare at gå i gang!

Pia Nielsen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Rune Stilling, Marianne Stockmarr og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar

De 70% skal jo ses som et minimum: kan det ske hurtigere, kan man nå endnu længere fremimod 100% målet om 30 år.
Det ligner lidt coronaen, hvor man bliver nødt til at skære fra og prioritere det helt nødvendige over det nødvendige over det ønskværdige.
Det kræver nok, at vi holder op med at sætte vilkårlige prissedler på ting og i stedet ser dem for deres egenværdi. Det er iøvrigt højst nødvendigt, for vi er i den grad endt på et skråplan: i går gav en af erhvervslivets pampere udtryk for, hvor skrækkeligt det er, at folk, der faktisk stadig kan arbejde, ikke gør det, men bare kan gå på pension! Så lever man i en anden verden, hvor begærligheden og de lavere instinkter stikker af med det for én.

Marianne Jespersen, Pia Nielsen, Lars Løfgren, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Lars Jørgensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
John Rohde Jensen

Det er en dårlig undskyldning for, at udskyde arbejdet og det er dybt uansvarligt. Vi ved, at det er en enorm omstilling vi skal igennem og den vil koste rigtigt mange penge og indsats. Så er det helt uanstændigt, at udsætte arbejdet og vente på en magisk teknisk løsning, der får ubehaget til, at gå væk.

Palle Bendsen, Marianne Jespersen, Pia Nielsen, Susanne Kaspersen, Kristian Spangsbo, Carsten Wienholtz, Gitte Loeyche, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Carsten Munk, Trond Meiring, Arne Albatros Olsen, John Andersen og Jacob O anbefalede denne kommentar

I 2029 vil jeg holde op med at flyve!

Pia Nielsen, Carsten Wienholtz, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Spin, spin og mere spin. Uudholdeligt at høre på. [Lyd af slukknap ...]

Elisabeth From, John Andersen, Pia Nielsen, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

IPCC blev dannet for 32 (to-og-tredive) år siden, i erkendelse af at den globale opvarmning var et problem som truede hele menneskeheden. Siden er der stort set ikke sket andet end at man har brugt ressourcer og energi på at rejse rundt og komme med hensigtserklæringer på diverse topmøder. Det skyldes primært at den eneste løsning vi reelt har er at skære ned på enten befolkningens størrelse globalt eller på vores gennemsnitlige forbrug. Ingen af delene er der stemmer i.

Derimod er der stemmer i at love guld og grønne skove (bogstavelig talt). Det man gør nu, er at man udskyder den proces vi burde have startet for minimum 32 år siden yderligere, og selv hvis vi havde knoklet på de sidste 32 år var vi langt fra nået i mål. Som man siger på engelsk: It's not gonna happen.

Vi skal holde op med at bruge fossil energi, og vi kan ikke brænde skovene af i stedet. De kan slet ikke nå at vokse op igen i det tempo vi bruger energien fra dem. Selv hvis vi ikke kan finde ud af at holde fingrene fra olien mm. så løser dét specifikke problem sig selv, fordi alle eksperter er enige om at vi kommer til at udvinde mindre og mindre olie frem mod 2100, fordi vi ikke har ret meget rentabelt udvindbar olie tilbage.

Det lyder jo fint og godt, at holde op med at bruge fossil energi, men vi bruger pt. ca. 1/3 af vores globale energiforbrug på at producere og distribuere fødevarer til klodens 8 milliarder mennesker, og det kan vi ikke fortsætte med uden et alternativ til bla. olie.

Dette alternativ findes endnu ikke. Det er ikke bygget endnu, og grunden til dette er bla. at vi endnu ikke ved hvordan vi skal gøre det i global målestok. Der er simpelthen ikke ressourcer nok til at bygge et fungerende alternativ.

En ting er dog sikkert: Jo senere vi kommer igang, jo sværere bliver denne i forvejen stort set umulige "udfordring". Løser vi den ikke kommer det til at betyde død og armod, selv i Danmark.

Marianne Jespersen, Pia Nielsen, Nils Lauritzen, Flemming Berger, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Torben K L Jensen, Carsten Munk, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Hvad jeg ikke fatter er , at de socialdemokratiske politikere jo selv har børn og i nogen tilfælde endda børnebørn !

Elisabeth From, John Andersen, Pia Nielsen, Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Arne Albatros Olsen

Med risiko for at generalisere groft, så læste jeg for nogle år siden en undersøgelse som "viste" at de tre studier hvor man fandt mindst empati blandt de studerende var jura, økonomi og statskundskab. Det er stort set de tre grupper vi andre "vælger" at sætte til at indrette den Verden vi lever i.

Marianne Jespersen, Arne Albatros Olsen, Pia Nielsen, Hanne Utoft, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jamen, det er nødvendigt at vi reducerer vores ressourceforbrug. Købe mindre, forbruge mindre, rejse /køre/flyve mindre, ..... men det er der ingen græsrødder/politikere der tør sige ligeud til borgerne/vælgerne.

Elisabeth From, Pia Nielsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Den 24. september sendte jeg flg. mail til finansminister Nicolai Wammen, folketingsmedlemmerne Pernille Skipper og Morten Østergaard og journalist på Altinget Morten Øyen Jensen:

Kære Nicolai Wammen, Pernille Skipper og Morten Østergaard, cc. Morten Øyen Jensen.

I P1-programmet Slotsholmen i dag, hvor Pernille, Morten og Morten deltog blev der talt om et interview med Nicolai i dagens Berlingske, hvor du, Nicolai skulle gøre dig til talsmand for at udsætte klimaindsatsen noget - der blev omtalt en Hockeystav-kurve. Det opfattede jeg som en svagere reduktion i de første år efterfulgt af en stærkere i de sidste år inden 2030.

Pernille talte om en lineær reduktionskurve som det ønskelige/nødvendige.

Til dette vil jeg sige - og gentage hvad NOAH har sagt højt og tydeligt siden vi lancerede klimakampagnen Klima SOS i 2008: der er brug for en omvendt Hockeystav - vi har brugt udtrykket en Hængekøjekurve - dansk for en eksponentielt aftagende udledning over tid.
Dvs. en spejling af Hockeystaven omkring den lineære reduktionssti så at sige.

Vi har brugt disse to illustrationer, som på hver sin måde siger det samme:
[illustrationer udeladt! her]

Hvis det skal være mere udførligt vil jeg henvise til to dokumenter som vi udarbejdede i 2019 om
En dansk klimalov
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/KEF/bilag/131/2123731.pdf og
Reduktionsveje i klimaloven
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/KEF/bilag/131/2123732.pdf.

Det korte af det lange: en lineær reduktionssti er for lidt i forhold til Parismålene, hvis Hockeystaven vender opad er det helt umuligt, hvis den vender som en hængekøje er det ok.

Diskussionen bør ikke handle om målet i 2030, men om CO2-budgettet - altså arealet under kurverne […]

Det burde være enkelt for en finansminister! Sagen er jo at der er ikke en CO2-bank hvor vi kan gå hen og låne ... jo, fra de fattige lande og fra de kommende generationer. Men det vil vi vel ikke?

Med venlig hilsen
Palle Bendsen

Marianne Jespersen, Pia Nielsen, Hanne Utoft, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Rolf Andersen og Rasmus Knus anbefalede denne kommentar

Den socialdemokratiske regering "snuffer" klimaet, del X.

Klaus Brusgaard

Hvis jeg beslutter mig for at vente med at gøre noget, der har en skarp deadline, til imorgen er det fordi jeg præcist ved hvad det er jeg skal gøre, hvordan og at dette ikke vil volde mig evt. uforudsete problemer. Såvidt jeg ved findes de effektive teknologierne der sikkeret og problemløst skal rede livet fra vor destruktive fremfærd ikke og forventes ikke at myldre ud at hverken industrien eller universiteterne inden for en overskuelig fremtid.
Vammen lyder som en mand der ikke har børn og som forventer ikke at være tilstede på scenen om ganske få år.

Elisabeth From, Pia Nielsen, Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

@Morten Balling: Det skulle vel ikke være de to nedenfor, du henviser til? I hvert fald mindede din kommentar mig om dem.

Vedel, Anna. 2016. “Big Five Personality Group Differences across Academic Majors: A Systematic Review.” Personality and Individual Differences 92 (April): 1–10. https://doi.org/10.1016/j.paid.2015.12.011.

Vedel, Anna, and Dorthe K. Thomsen. 2017. “The Dark Triad across Academic Majors.” Personality and Individual Differences 116 (October): 86–91. https://doi.org/10.1016/j.paid.2017.04.030.

Arne Albatros Olsen

Det er lidt utroligt at Wammen vælger at bruge hockeystick kurven som en metator i klimasammenhæng. At han er finansminister burde ikke være en undskyldning for at være helt uvidende om den amerikanske klimaforsker Michael Mann , som netop i sin tid introducerende dette begreb i klimadebatten, men med helt betydning.

Yderst pinligt vil jeg sige.

Se evt link for ennærmere forklaring:

https://www.theguardian.com/environment/2010/feb/03/climate-scientist-mi...

Pia Nielsen, Hanne Utoft, Susanne Kaspersen, Morten Balling og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Aldrig har vi levet i mere "smarte" tider som nu. Aldrig har jeg grint så meget i mit liv - I LOVE IT :-)

Nå ja. Hængekøjen har vi jo fået fikset. Så mod ikke der er et fiks for en hockeystav - Ellers kommer kolbøtten efterfølgende.

Xi Jinping har meddelt, at Kina skal være CO2 neutral senest i år 2060. Med den udmelding er Kina tilbage i førepositionen for fremtidens verdensorden.

Problemet er igen penge - men dem er der faktisk nok af - De er bare så ulige fordelt. Så hvem er det Wammen og co holder hånden under.

@Pia Nielsen

Penge er bare et værdilager. Penge i sig selv er ubrugelige, men de kan veksles til ressourcer. I den klassiske økonomi kan man ikke blive enige om hvad værdi er. Der findes ikke nogen entydig definition af dette aksiom for økonomien.

Hvis "værdi" overhovedet skal kunne give mening, så kan man starte med at forudsætte at Jorden har en indbygget absolut værdi, til ethvert givent tidspunkt. Lidt ligesom et kilo kartofler har en reel værdi for et menneske, i modsætning til 20 kr. placeret som bits på en server i en bank.

Hvis man definerer værdi som værende alle de ikke genbrugelige ressourcer vi har til rådighed, såsom brugbar energi i olie, eller fosfor i miner vi kan bruge til at gøde landbrugsjorden, så er det logik for perlehøns, at når vi bruger ikke genbrugelige ressourcer så bliver der mindre af dem. Når vi samtidig bliver flere mennesker som skal deles om de tilgængelige ressourcer, så kan resultatet kun være at vi allesammen (i gennemsnit) bliver fattigere.

Penge er kun et værdilager, men fordi de kan veksles til ressourcer gør det at vi ikke kan se skoven for bare træer. Vi tror det hele kan løses med penge. Det kan det ikke. Løsningen ligger i at få adgang brugbar energi, og den proces koster ressourcer, ikke penge.

Fordi vores globale økonomi er så hårdt bygget op på penge/valuta, og fordi pengene kan ses som et krav på ressourcer, og fordi nogle bilder sig ind at de har ret til flere ressourcer end andre, kræver enhver form for økonomisk løsning af klimaproblemerne og problemerne med bæredygtigheden at man gentænker værdibegrebet. Gør man ikke det, så er økonomien bare en turbolader på problemerne.

På den anden side kan man ikke med rimelighed forestille sig at menneskeheden pludselig bliver altruistisk ved et mirakel, og at alle smider hvad de har i hænderne og får arbejdet med de enorme problemer vi står overfor. Sådan fungerer mennesker desværre ikke.

Slut med "smarte" vendinger. Lad os gå til handling her og nu. Sæt hastigheden ned fra 80 km/t til 70 km/t på landeveje og fra 130 km/T til 100 km/t på motorveje. Resultatet vil være en reduktion af C02 udledningen fra fossile biler på op til 30%. Og så genindfør bilfrie søndage som tilbage i staten af 70'erne. Det var der virkelig mange der nød. Og vi når det nok. Hvad det så end måtte være vi har fået så forfærdelig travlt med de seneste årtier. Det er ikke andet end dårlige vaner vi har tilegnet os.

Intet vil være lettere. Men kommer det så til at ske? Nej selvfølgelig gør det ikke det. Hvis nogen mente det her alvorlig, var der sket handling for årtier siden - Nu er det for sent. Klimaet vil ikke forandre sig snart. Det har været under forandring siden 60'erne.

Da jeg var barn i 60'erne kunne vi skøjte hver vinter på det lokale gadekær. Og det gjorde vi med stor entusiasme og glæde. Hver vinters højdepunkt. Hvert år. Op gennem 70'erne begyndte det med udfald i enkelte år, hvor gadekæret ikke frøs til is til vores skuffelse. i 80'erne tog det til for helt at slutte sidst i 90'erne. Siden har ingen kunne skøjte på det lokale gadekær mere.

Og ingen kommer nogensinde til det igen de næste 1.000 vis af år. Sådan er det.

S har visse grønne ambitioner, men indfasningen af disse kommer til at tage laaaaang tid, så kurven kommer til at følge "ishockey-staven", så det dels ikke går nævneværdigt ud over beskæftigelsen (og provenuet til statskassen), dels ikke rammer den enlige - "sosu-assisten, Sonja," der bor i udkantsdanmark 27 km fra jobbet, og næppe får råd til el-bilen til 2-300.000 kr." eller den enlige far fra provinsen, "pedellen Per" - unødvendigt hårdt.
Det kan I næppe lide her i kommentarsporet, men det bliver med al sandsynlighed, sådan det ikke desto mindre ender, da lovgivningsmagten endnu ikke er henlagt til kommentarsporet! :)

Jeppe Bundgaard

Så kan folk lære at stemme centrumpartier. Det kan ikke overraske. Det har været den samme dans i 40 plus år. Masser af hensigter og næsten ingen handling. Der skal et oprør til, før eliten vil opgive sin magt og penge baseret på forældede teknologier og fossile brændstoffer. Og i den sammenhæng er Danmark fuldstændig ligegyldig. Det er i USA at der skal ske dette oprør.