Læsetid: 2 min.

139 erhvervsfolk, forskere og politikere retter klimaappel til regeringen

Forhenværende klimakommissær Connie Hedegaard, Grundfos’ adm. dir. Mads Nipper og 137 andre fremtrædende personer fra erhvervslivet, forskningsverdenen, civilsamfundet og politik har på Informations initiativ underskrevet en klimaappel til regering og folketing. De advarer om, at tiden er ved at løbe ud. Du kan støtte appellen ved at underskrive her
Forhenværende klimakommissær Connie Hedegaard, Grundfos’ adm. dir. Mads Nipper og 137 andre fremtrædende personer fra erhvervslivet, forskningsverdenen, civilsamfundet og politik har på Informations initiativ underskrevet en klimaappel til regering og folketing. De advarer om, at tiden er ved at løbe ud. Du kan støtte appellen ved at underskrive her

Jesse Jacob

6. oktober 2020

139 fremtrædende personer beder i en fælles appel regeringen og Folketinget om at udvise større handlekraft på klimaområdet.

Underskriverne af appellen tæller blandt andre Henrik Poulsen, direktør i Ørsted, Peter Birch Sørensen, økonomiprofessor, Connie Hedegaard, tidligere EU-kommissær og formand for tænketanken Concito, Mads Nipper, CEO i Grundfos, Mogens Lykketoft, fhv. finansminister og formand for FN’s Generalforsamling, Kim Fausing, CEO i Danfoss, Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole, Anders Vad Dons, CEO i Deloitte, samt Anders Eldrup, bestyrelsesformand og formand for regeringens elbilkommission.

Også socialdemokratiske borgmestre har underskrevet appellen, heriblandt Steen Christiansen, borgmester i Albertslund, og Birgit Hansen, borgmester i Frederikshavn.

Det skriver Dagbladet Information, der også er initiativtager til appellen.

Opråbet kommer i anledning af Folketingets åbning tirsdag. Appellen indleder med, at »verden står i en kritisk situation præget af gentagne temperaturrekorder, accelererende afsmeltning af verdens ismasser, ødelæggende brande over oversvømmelser«.

»Vi, der underskriver denne appel til regering og folketing, er bekymrede for, at manglende erkendelse af situationens alvor fører til, at vi gør for lidt for sent for at bremse klimakrisen,« lyder det.

Appellen er underskrevet af personer fra erhvervslivet, den politiske verden, forskningsmiljøet, civilsamfund, institutioner og inkluderer blandt andet rektorer, erhvervsledere, klimaaktivister, museumsdirektører, ngo-folk, professorer samt tidligere overvismænd.

Underskriverne roser, at politikerne har forpligtet sig på at reducere de danske drivhusgasudledninger med 70 procent i 2030. Men de erklærer sig »mindre imponerede af den handlekraft, der er fulgt efter«.

»Halvandet år efter ’klimavalget’ er der kun vedtaget politik, der kan bringe os en fjerdedel af vejen.«

De pointerer, at statsminister Mette Frederiksen i sidste måned sagde, at »klimaforandringerne er vores afgørende udfordring. Og de fremtidige generationer er afhængige af os«.

Men »regeringens aktuelle klimaprogram 2020 anviser ingen konkrete nye initiativer med kvantificeret CO2-effekt for de nærmeste år«, bemærkes det.

Tiden er knap

Appellen advarer mod at sætte for stor lid til teknologisk udvikling, sådan som regeringen ønsker. I stedet er der blandt andet brug for en grøn skattereform med »CO2-afgifter på markant højere niveau end det, regeringen har signaleret vilje til«.

Underskriverne efterlyser »nationalt lederskab, der matcher det, statsministeren og regeringen har udvist under coronakrisen«

»Vi appellerer til regeringen og Folketinget om at leve op til egne løfter og befolkningens forventninger om lederskab i klimaets og fremtidens tjeneste,« står der.

»Den grønne omstilling er Danmarks enestående chance for at skabe en ny og bæredygtig velfærdsmodel. Men tiden er knap. Lad ikke muligheden glide os af hænde,« afslutter de.

Appellen bliver overrakt til klimaminister Dan Jørgensen (S) tirsdag formiddag.

Sådan har vi gjort – og sådan kan du støtte appellen

  • Appellen er udformet af Dagbladet Information. Siden torsdag har vi sendt den til en lang række personer og spurgt, om de vil skrive under. Medunderskriverne kommer fra erhvervslivet, forskningsinstitutionerne, bevægelserne, det politiske miljø, organisationer med mere. Nogle medunderskrivere har selv indhentet underskrifter fra andre.
  • Mandag eftermiddag lukkede vi for nye underskrifter. På det tidspunkt var der i alt 139 personer, der havde skrevet under.
  • Du kan også støtte appellen og de 139 medunderskrivere ved at skrive under her.

Appel for klimaet

139 fremtrædende personer fra erhvervslivet, forskningsverdenen, politik, bevægelser og institutioner er på Dagbladet Informations initiativ gået sammen i en appel til regeringen og Folketinget. De opfordrer til, at der sættes handling bag Danmarks flotte mål om CO2-reduktion – ikke senere, men allerede dette efterår. Blandt dig i debatten med hashtagget #klimaappel. Og hvis du vil støtte appellen, kan du skrive under her.

Andre artikler i dette tillæg

  • Klimaappel til regeringen: Skriv under her

    6. oktober 2020
    Flere tusinde mennesker har tilsluttet sig den klimaappel, som 139 erhvervsledere, forskere og institutionsledere på Folketingets åbningsdag retter mod regeringen. Her kan du selv føje dit navn til listen
  • Klimaappel til regering og Folketing: Tiden er ved at løbe ud – vi har brug for lederskab

    6. oktober 2020
    139 fremtrædende personer fra erhvervslivet, forskningsverdenen, politik, bevægelser og institutioner er på Dagbladet Informations initiativ gået sammen i en appel til regeringen og Folketinget. De opfordrer til, at der sættes handling bag Danmarks flotte mål om CO2-reduktion – ikke senere, men allerede dette efterår. Dette er deres appel
  • Rune Lykkeberg: Vi appellerer til klimahandling nu

    6. oktober 2020
    Information har samlet mere end 100 aktører med ansvar for den grønne omstilling i en appel til regeringen og Folketinget om at leve op til deres egne forbilledlige grønne løfter. Avisen er i dag en særavis, som folder appellen ud og undersøger hele det danske klimadrama
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • John Hansen
  • John Scheibelein
  • Petter A. Urkedal
  • lars søgaard-jensen
  • Katrine Damm
  • Dorte Sørensen
  • Torsten Jacobsen
  • Gert Romme
  • Thomas Tanghus
Olaf Tehrani, Klaus Lundahl Engelholt, John Hansen, John Scheibelein, Petter A. Urkedal, lars søgaard-jensen, Katrine Damm, Dorte Sørensen, Torsten Jacobsen, Gert Romme og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lav et kort der viser hvor mange af Folketingets medlemmers boliginvesteringer der i deres levetid får problemer med højere vandstand og ekstremt nedbør og bed til vejr-guderne om at den del af politikernes hjerne der styrer deres personlige investeringer kan identificerer et potentielt forrentningsproblem.

Alternativt kan vi sparke landets første røde højreregering på porten og kræve at Frederiksen udskriver valg så vi kan få udskiftet de 175 af rigsfællesskabets sydlige medlemmer der ikke begriber at vi ikke kan sandsække os ud af de fremtidige vandmasser.

Med venlig hilsen en gammel krukke hvis eneste ønske er et Folketing hvor man bare én gang hører en dansk folkevalgt svare ja eller nej.

Flemming Berger, John Hansen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Nedsæt hastigheden fra 80 til 70 km/t på landeveje og fra 130 til 100 km/t på motorvej og hent en CO2 besparelse på op mod 30% fra fossile køretøjer. Det kan gøres her og nu.

Aske Povl Hansen, Per Christiansen, lars søgaard-jensen, Helle Walther, Morten Balling og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Jeppe Lindholm

Hvordan skulle vi så stresse os selv ihjel? :)

Jeg ved ikke om dine tal passer, men jeg har ingen grund til at tro at de ikke gør, og det lyder dermed som et godt forslag, der qua ovennævnte sætning nok har ligeså meget chance for at blive realiseret som at paven smider hans sjove hat.

Idéen i sig selv viser hvad vej vi er nødt til at gå, hvis vi insisterer på at være så mange mennesker vi er, og det gør vi. I så fald er løsningen ikke at bruge mere og mere, f.eks. at bygge el-biler i stedet for de fossile. Løsningen er at bruge færre ressourcer, og det kan man blandt andet gøre ved at sætte hastigheden ned, fordi de sidste 10 km/t stort set går til at overvinde vindmodstand. Bilen skal nok nå målet selv med 30 km/t. Det tager bare lidt længere tid. Dermed vil man også sænke produktiviteten, hvilket er godt for ressourceforbruget, men skidt for dem som tror at penge er det samme som værdi.

Esben Lykke, John Hansen, Per Christiansen, Helle Walther og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det er fint folk presser på og de unge også, men vi skal så også ALLE også de unge være villige til at ofre det som vil kræves. Og det har jeg ikke set endnu, de er fine til at kræve og råbe op og det skal man også, men det vil koste noget for os alle sammen på klimaområdet, virkelig. Og vi skal jo ikke som i Frankrig se gule veste på gaden. Så så enkelt som det kan lyde, når mange kræver dit og dat, er det ikke lige. Det koster penge, det koster prioriteringer og den enkelte kommer til at vælge også, når det ikke er så rart. Landbruget, transporten, det kræver så mange omstillinger de kommende ti år. Jeg tror godt folk vil og regeringen vil, erhvervslivet m.m. men ting tager tid.

Og hvad tænker jeg så på. På biler der går i tomgang, mens man tjekker mobiltelefonen. På cigaretskod der ligger og flyder på gaden, , på uhensigtsmæssig støjmæssig adfærd, på plast man bare smider på gaden og forventer, andre fejer og samler op. På madspild, på køb og smid væk ting, og jeg kan blive ved med små ting, som ville gøre en forskel, for alt tæller, uden man er fanatiker. Men ofte ser man tornen hos andre men ikke bjælken i eget øje.

Jeg skriver gerne under - men kan ikke der er intet andet end kommentar feltet her - hvis man bruger safari ! Hilsen Kim Rønhof Svendborg
Som kommentar - dette er virkeligt ikke så svært ! Vi skal holde op med at pumpe olie og gas op og grave kul op ! - hvis vi gør det så bryder vores samfund sammen - så vi skal investere helt gigantisk i alternative energikilder og energibesparelser og det skal være NU !

Det er altsammen så fint, men hvor skal de rigtigt mange penge komme fra hvis det ikke skal ramme de svageste, de ældre og de syge her i samfundet, det kunne jeg jo godt tænke mig at de kloge mennesker kom med saglige og seriøse bud på?

Lise Lotte Rahbek

Der er nødt til at indføres producentansvar på produkterne, vi bruger.
Der er ingen vej udenom.Men

Der er mange måder at gøre det på.
Een måde er at begynde at leje produkterne som f.eks køleskabe, vaskemaskiner, elværktøj, printere etc. Hvis tingen så går i stykker i lejeperioden, må producenten tage tingen tilbage og levere en anden.
Tror I at "indbygget udløbsdato" forsvinder med den model - Hvis det kommer til at koste producenterne penge hver eneste gang en ting går i stykker?
Det tror jeg.

Ja - vi kan alle skrive under på appellen men problemet er at pengene mangler til omstillingen og hvem skal betale?

Efter adskillige års nedskæringspolitik bliver det ingen let opgave. Og det vil desværre fortsætte med at være problemet indtil vi får gjort op med det pengesystem vi har i dag, hvor de fleste ender som gældsslaver..

Pengesystemet er ikke underlagt den nødvendige demokratiske kontrol. Banker og kreditinstitutioner har alt for frie tøjler. Resultatet er at pengene er blevet brugt til uproduktive formål. Nye penge bliver f.eks. ført ind i ejendomssektoren hvor de bidrager til sindsyge huspriser uden nogen som helst bagvedliggende produktion - kun gavnlig for obligationsejerne og bankerne. Disse penge kunne i stedet være skabt til grønne formål. Og nu sidder en stor del af os i gæld og det ved politikkerne også godt. Så hvem skal nu betale.

Er det mon manglende vilje, manglende viden eller et fucked-up pengesystem der forhindrer en fornuftig udvikling? Kan vi få en debat om dette? Det er let nok at underskrive en appel - det kan vi alle gøre, men pege på løsninger ud af dette morads der er økonomisk og socialt ansvarlige/ bæredygtige, som ikke yderligere skævrider dette samfund er langt sværere.

http://www.greensformonetaryreform.org/solution.shtml

https://www.godepenge.dk/

Aske Povl Hansen, Flemming Berger og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kjeld Pedersen

Vi skal selvfølgelig have den grønne omstilling, men som andre skriver her i tråden, det kommer til at koste. Derfor skal vi tænke os godt om, og så kan hver især prøve at gøre sit til, at det går i den rigtige retning. Jeg tror at mange af de underskrivere, Information præsenterer i dag, er rimeligt velaflagte. De kunne starte med at nøjes med en bil, nøjes med en udlandsrejse årligt og måske ikke køre så ofte, og så hurtigt, til sommerhuset som de plejer.
Jeg ved det kun er en lille bæk, men mange bække små.....

Lise-Lotte

Den tanke har jeg også haft. Mange leaser allerede nogle af deres hvidevarer og elektronik.Men det kan hurtigt blive dyrt. Noget mange måske slet ikke får råd til og slet ikke hvis der kommer grønne afgifter oveni. Men udlejerne af produkterne - reparerer også defekte produkter og sælger dem videre.. Udlejningen eksisterer allerede og det har ikke revolutioneret levetiden på produkterne mig bekendt.

Leasys side har som noget af det første en reklame for kreditlån på siden. Sikkert meget fristende for mange af deres kunder.

Hvis de ikke har lov til at lave produkter der går i stykker ja så kan det kapitalistiske system ikke køre rundt. Jeg ved ikke hvad det koster at lave produkterne eller hvad mellemledene tjener på disse. Men jeg tror der oftest er en ret store fortjenester i denne fødekæde. Og dermed også ret store modstande mod at ændre det.

Lavede engang udregningen for et par nikesko i en matematiktime. Prisen for at fremstille dem i Indonesien lå vist under 1 kr. - Husker ikke det nøjagtige beløb, men det var groteskt. Skoene kunne nemlig sælges her for 1600 kr i en butik i Danmark. Arbejderne der fremstillede skoene havde ikke råd til selv at købe et par. De boede i slumkvartererne og arbejdede de fleste af ugens dage 12 timer dagligt.

Min vaskemaskine er efterhånden 10 år gammel. Den havde et problem med thermostaten efter ca. 3 år - men den udskiftede jeg hjulpet af en ven. Reservedele kan købes online og der er gode videoer med troubleshooting og hvordan man udskifter dele. Den har siden da kørt uden problemer. Ligeledes reparerede en ven min emhætte - det var en løs forbindelse.

Mærks tilbyder vist at bore efter geothermisk energi til fjernvarmeanlæggene. Men så vil de også have en fast pris for dette de næste 30 år. Da vi ikke selv har pengene og står med ryggen mod muren er vi vel nød til at tage "an offer you can´t refuse".
Her i kommunen bliver der tilbudt "gratis" tilslutning til fjernvarme i en del områder. Energien hertil vil "foreløbig" komme fra afbrænding af kommunens affald.

Lise Lotte Rahbek

169 kr om måneden for at leje en vaskemaskine. Det er jo latterligt. Der er ingen ultralavindkomster som har råd til det. Heldigvis bor de fleste af ultralavindkomsterne også i boligselskaber, hvor der er fælles vaskemaskine.
Men så vidt jeg lige kan gennemskue er der ikke just konkurrence på maskinudlejningsmarkedet. Det hænger sandsynligvis sammen med transport (af maskinerne) og af servicen. Men hvad ved jeg. For min skyld kan vi bare sige, at forretningerne skal tage maskinerne tilbage, når de ikke virker mere og så skal forretningerne betale skrotningsprisen. Jeg er basalt set ligeglad med hvordan det stilles op. Bare ikke der hele tiden skal produceres nye maskiner, for at de gamle maskiner kan stilles til deponi - for hvad er deponi? Det er såmænd en meget anvendt måde at håndtere affald på: man graver det ned i jorden i lag og lader det ligge. Se DET er virkelig ressourcespild af hårrejsende dimensioner.

Geotermisk boringer er ikke for amatører! Jeg kan acceptere, at det koster, især i anlægsfasen. Vi skulle nødig have nogen amatører rendende rundt og lave grundvandsforurening for at skaffe varme. Til gengæld er geotermi vedvarende energi. Som også koster energi at holde i drift med pumper.

Uanset hvor vi kigger hen så skal der træffes beslutninger om at invester i vores egen og klodens fremtid. Der er ikke nogen 'norm' at ty til.

Jeppe Lindholm

Stop for eksport af svin og svinekød. Produktionen af svin i det landbrugs intensive Danmark, hvor over 60% af alle landarealer er inddraget til landbrugsjord, står for vanvittige 26.000.000 tons CO2 årligt. Over halvdelen af den danske CO2 udledning. Dette er en katastrofe. Ja, endog en dobbelt katastrofe. For foruden den vanvittig store CO2 andel lægger landbruget beslag på så store landarealer, at der nærmest ikke er noget natur tilbage i Danmark. Og ødelæggelser af livs habitater for vores dyre- og insektliv på jorden er mindst lige så alvorlig som ødelæggelserne af klimaet. For alt hænger sammen i en milliarder af år gammel hårfin balance. Intet står alene.

Undskyldningen for ikke at rører landbruget er selvfølgelig, at så flytter produktionen bare til udlandet. Og sådan kan vi så blive ved. Men genopretningen af naturens habitater i Danmark flytter stensikkert ikke til udlandet. Men er betinget af, at landbruget i Danmark drosler ned. Eller, hvor herre bevares, flytter til udlandet for at give plads til naturgenopretning i Danmark.

Der er ingen vej uden om. Ingen lette løsninger, Ingen smarte tekniske fiks.

Og hvor skal alle de penge dog komme fra? De skal selvfølgelig komme derfra hvor pengene er. Blandt de velhavende, som i kraft af deres indtjening bedrager massivt til jordens ødelæggelser gennem unødvendig og overflødig forbrug.

Dybest set handler det bare om at vende os af med en forfærdelig masse dårlige vaner vi gennem rigdom de seneste årtier har tilegnet os. Det er lidt det samme, som at få befolkningen til at holde op med at ryge. Og det har jo virket rigtig godt for langt den største del af befolkningen.

Et "rygestop" for klima og livshabitater er hvad vi har brug for:-)

Jeppe Lindholm

En anden ting er så den stigende overbefolkning af mennesker på jorden. 2.200.000.000 i 1936 da min Far blev født, 3.600.000.000 i 1960 da jeg blev født og 7.700.000.000 i 2002 da min datter blev født og endelig 11.000.000.000 i 2100 viser prognoser. Det må og skal stoppes. Denne udvikling skal vendes, hvis der skal være bare en lille chance for genopretning af klima og livshabitater i naturen.

Og den umiddelbare løsning hedder uddannelse og en fornuftig velstand til alle af jordens befolkning. For historien har vist, at i alle de lande, hvor der er adgang til uddannelse, sundhed, en fornuftig velstand er antallet af børn de enkelte familier får raslet ned fra 4-8 børn til bare 1-2. I de underudviklede lande er mennesker traditionelt afhængige af at have en masse børn for at sikre der er nogen, som kan tage sig af dem når de bliver gamle og ikke længere er i stand til at klare sig selv så godt længere. En slags alderspension.

Så vejen frem til en opbremsning af befolkningstilvæksten hedder velfærdsstat til alle. Og penge? 1% af de rigeste ejer i dag op mod 85% af alle værdier. Så penge/værdier/muligheder (kald det hvad du vil) er der rigelig af. Midlerne er bare totalt skævt fordel.

Endnu en dårlig vane, som skal til afvending - Altså rigdom, som håber sig op blandt de få.

Lars Bo Jensen

Problemet er ikke overbefolkning i Afrika eller Asien, men os de 10% rigeste der insisterer på ekspotentiel vækst også i vores overforbrug.

Jeppe Lindholm

Thjaaa. Enten får mennesket styr på det her eller også venter der krig død og ødelæggelse i hidtil uset målestok. Meget simpelt og allerede forudsagt. Sådan er det.