Læsetid: 5 min.

Hvor bekymrede skal vi være for coronasituationen i Danmark? Eksperterne er uenige

Coronasmitten stiger herhjemme, men der er stadig god plads på de danske hospitaler. Situationen er alvorlig, men under kontrol, mener en ekspert, der i øjeblikket ikke ser behov for de nye restriktioner. En anden ekspert vurderer, at det er helt rigtigt at sætte ind nu for at undgå, at epidemien kommer ud af kontrol
»Restriktionerne fra september tog toppen af smittekurven. Men det, der er sket her omkring efterårsferien, er, at corona nu igen får endnu lettere ved at sprede sig. Der er en ny stigning, som nødvendiggør de nye tiltag,« mener Viggo Andreasen, som er matematisk epidemiolog ved Roskilde Universitet.

»Restriktionerne fra september tog toppen af smittekurven. Men det, der er sket her omkring efterårsferien, er, at corona nu igen får endnu lettere ved at sprede sig. Der er en ny stigning, som nødvendiggør de nye tiltag,« mener Viggo Andreasen, som er matematisk epidemiolog ved Roskilde Universitet.

Claus Bech/Ritzau Scanpix

30. oktober 2020

Coronavirussen er igen i hastig fremgang i Danmark. De nyeste tal viser 860 registrerede tilfælde på et døgn.

I denne uge er en række nye landsdækkende restriktioner trådt i kraft. Forsamlingsforbuddet er sænket til ti, og mundbind er gjort obligatorisk i forretninger, kulturinstitutioner og på uddannelsesinstitutioner. 

»Corona er ikke overstået. Tværtimod. Den er tilbage med fuld styrke,« som statsminister Mette Frederiksen udtrykte det på pressemødet om tiltagene i sidste uge.

I flere europæiske lande er epidemien helt på vej ud af kontrol. Senest har Tyskland og Frankrig lukket store dele af samfundet ned igen for at bekæmpe den voldsomme smittespredning.

Men mens de daglige registrerede smittetal herhjemme er rekordhøje, er de danske sygehuse stadig langt fra kapacitetsgrænsen. Og når man tager højde for, hvor meget vi tester i dag sammenlignet med i foråret, er smitteudbredelsen også langt mindre end dengang.

Alle data peger på en kraftig stigning i smitten, understreger Kasper Kepp, som er professor ved Institut for Kemi på Danmarks Tekniske Universitet og modellerer kemiske, biokemiske og medicinske data. Men for nu ser han ingen grund til panik.

»Situationen lige nu er alvorlig, og det er vigtigt at holde øje med, om restriktionerne virker. Men smittestigningen er i øjeblikket lineær, ikke eksponentiel. Vi har med andre ord smitten under kontrol, og det havde vi også, da nye restriktioner blev indført,« siger han.

Viggo Andreasen, som er matematisk epidemiolog ved Roskilde Universitet, er mindre fortrøstningsfuld.

»Restriktionerne fra september tog toppen af smittekurven. Men det, der er sket her omkring efterårsferien, er, at corona nu igen får endnu lettere ved at sprede sig. Der er en ny stigning, som nødvendiggør de nye tiltag,« siger han og påpeger, at kontakttallet, altså hvor mange én smittet giver virussen videre til, i øjeblikket er 1,2 – hvilket vidner om en epidemi i fremgang. 

Så spørgsmålet er, hvor bekymrede vi skal være. De forskellige smittedata tegner et lidt forskelligt billede. Information giver et overblik over usikkerhederne og uenighederne.

Positivprocent og indlæggelser

De daglige smittetal, som fast skaber overskrifter i medierne, slår i øjeblikket alle rekorder herhjemme. Tallet toppede den 26. oktober med 1056 nye registrerede coronatilfælde.

Men som Information også tidligere har skrevet om, er det vigtigt at forholde smittetallet til, at antallet af test også er steget markant i Danmark. I øjeblikket foretages der omkring 50.000 test om dagen.

Derfor er andelen af positive blandt de testede en vigtig indikator for smitteudbredelsen i Danmark, mener Kasper Kepp.

Positivandelen har også været stigende på det seneste. I øjeblikket ligger den omkring 1,5 procent på nationalt plan, mens den i løbet af sommeren var helt nede omkring 0,2 procent.

»Vi skal holde øje med positivprocenten, som har været stigende, hvilket er alvorligt. Men det er også vigtigt at være opmærksom på, at der i øjeblikket bliver testet meget i nogle smittelommer med mange tilfælde, eksempelvis tæt på København og Aarhus. Det vil også presse tallene lidt op,« siger Kasper Kepp. 

Viggo Andreasen er enig i, at positivprocenten er vigtig at holde øje med. Men det svære ved at bruge den til at aflæse epidemiens udvikling er, at det kan være svært at se begyndelsen på en eksponentiel vækst, mener han.

»Smittekurven vil altid se lineær ud i begyndelsen, men det er også her, det er bedst at gribe ind. Det kan være for sent, hvis man først indfører nye restriktioner, når kurven med sikkerhed er eksponentiel. Bare tænk på Belgien, der nok ville ønske, de havde slået til 14 dage, før de gjorde,« siger han.

Et andet parameter, som siger meget om, hvordan det går med epidemien herhjemme, er antallet af daglige nyindlæggelser. Det er nemlig ikke påvirket af, hvor meget eller hvordan vi tester.

I øjeblikket er der 139 indlagt med COVID-19 på de danske hospitaler. 17 af dem er på intensiv. Og der bliver indlagt mellem 20 og 40 om dagen. Da epidemien toppede i Danmark, var det tilsvarende tal helt oppe omkring 100. Situationen ser altså noget mindre bekymrende ud nu.

Men det er vigtigt at være opmærksom på den forsinkelse, der altid vil være for indlæggelsestallene, påpeger Viggo Andreasen.

»Det tager en til to uger, fra man bliver smittet, til man kommer på hospitalet. Så selv om hospitalerne stadig er langt fra deres kapacitetsgrænse, kan de hurtigt ramme den. Det ser vi i flere europæiske lande i øjeblikket. Derfor er det for tidligt at mane til besindighed, selv om indlæggelsestallene stadig er under kontrol,« siger han og minder om, at der kun var ti indlagte med COVID-19, da Danmark lukkede ned i marts. 

Kasper Kepp har i løbet af de seneste måneder sammenholdt udviklingen i positivprocenten og i antallet af daglige nyindlæggelser. De to kurver følges tæt. Han mener derfor, det er overdrevet at snakke om op til to ugers forsinkelse på indlæggelsestallene i forhold til smittetallene, der ifølge ham også er mindst en uge forsinkede i forhold til det faktiske smittetidspunkt. 

»Det er få dage senere, at stigningen i indlæggelsestallene viser sig. Og de er stadig under kontrol,« siger han. 

At indlæggelsestallene ikke stiger lige så meget som smittetallene, kan ifølge Kasper Kepp have noget at gøre med, at vi tester flere unge i dag og er blevet bedre til at behandle COVID-19.

»Så for nu ser jeg ingen grund til bekymring for kapacitetsproblemer på hospitalerne.«

Uenighed om restriktioner

De to forskere er altså uenige om, hvor bekymrede vi bør være for den nuværende smitteudvikling i Danmark. 

Kasper Kepp understreger, at alt data på nær det daglige registrerede smittetal viser en lineær smitteudvikling under kontrol. Det er forventeligt for denne tid på året, mener han. 

»Men vi har aldrig haft overdødelighed i 2020. Og vi er langt fra situationen i foråret. Vi ved mere om virussen, vi kan behandle bedre, og vi har smitten mere under kontrol. Så jeg har svært ved at forstå argumentet om, at vi er nødt til at sætte så hårdt ind med restriktioner nu. Men vi skal selvfølgelig holde skarpt øje med, at smitten ikke løber løbsk,« siger han. 

Viggo Andreasen mener derimod »helt klart« at de nye restriktioner er nødvendige. Det handler ifølge ham ikke kun om hospitalernes kapacitet, men også om at holde smitten i bund. 

»Et vigtigt argument for at forsøge at presse antallet af smittede ned er, at det gør det meget lettere at smitteopspore. Og det er afgørende for, at situationen ikke kommer ud af kontrol. Det er også vigtigt at huske, at vi jo stadig er langt fra en samfundsnedlukning,« siger han. 

Vi samler, sorterer og prioriterer de vigtigste historier om coronavirus. Hver uge
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Finn Jakobsen
Finn Jakobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne-Marie Krogsbøll

Hvis man skal følge Kasper Kepps (og en del andres) logik, så skal man åbenbart vente, til man er sikker på, at det ER gået galt, inden man sætter ind....som man har gjort i andre - nu ulykkelige - europæiske lande...

For nogle dage siden testede vi 67 000 - i går kun 48 000. I det lys er 860 smittede et skræmmende højt tal.

Erik Winberg, Finn Jakobsen, Rolf Andersen, Erik Nielsen og Nille Torsen anbefalede denne kommentar

Tidlige men milde restriktioner som i Danmark virker som det mindst ringe valg. Problemet er, at hvis man venter, til der er pres på hospitalerne, så er der så mange smittede, at smitteopsporing ikke længere er en reel mulighed. Det handler blandt andet om testkapacitet, som trods udbygninger stadig ikke er uendelig. Og hvis vi først har mistet effekt fra smitteopsporing, så skal der andre tiltag i brug for at holde smittespredningen nede.

Som eksempel kan man tage Sverige, hvor der i går blev påvist godt 3.000 nye tilfælde. Det er stadig få sammenlignet med andre lande i Europa, og der er endnu ikke noget stort pres på de svenske sygehuse. Men det svarer stadig til cirka 20.000 tilfælde om ugen, og Sverige udfører for øjeblikket cirka 160.000 test om ugen.

Det vil sige allerede nu er der i Sverige kun kapacitet til at teste 8 kontakter for hver påvist smittet, og det er uden at tage hensyn til, at der også skal være plads til, at folk med symptomer kan bestille en test, og at det er ønskeligt med jævnlige test af personale i sundheds- og plejesektoren. Og det rækker jo ingen steder, hvis man f.eks. skal teste klassekammerater, kolleger på arbejdspladsen og så videre.

Danmark har en af de største test-kapaciteter i Europa, men selv i Danmark er indgrebene om noget nok kommet lidt for sent og i hvert fald ikke for tidligt. Alternativt må man acceptere, at så stor en del af befolkningen bliver smittet, at der opstår den forkætrede flok-immunitet. Det er nok det, der er godt på vej til at ske i lande som Belgien og Tjekkiet. Men det er bare svært at stå på mål for som politiker, da det medfører en lang periode med overfyldte hospitaler og høj dødelighed.

Marianne Jespersen, Erik Winberg, Nicole Post, Helle Walther, Finn Jakobsen, Rolf Andersen, Erik Nielsen, Nille Torsen, Ellen Jeppesen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

DK regeringen med MF i front og dygtige folk i sundhedssektoren har håndteret Covid-19 flot, og gør det forlods. Folk der ikke kan tåle mundbind, kan gå med visir, og der er et smart lille et som cafefolk bær, der dækker mund og næse, som generer mindre. Og de er bedre til at helbrede folk end de var i marts. Vi skal nok komme gennem det sammen, men det kræver at man vil det og alle gør deres lille del.

Danny Hedegaard og Tommy Gundestrup Schou anbefalede denne kommentar

@Helle Walther

I hvert fald er det helt ude af proportion, at nogen - af alt - vælger at brokke sig over krav om at bruge mundbind. Ja der er en vis usikkerhed om effekten, og nej de er ikke så sjove at have på. Men for det store flertal, som blot skal tage dem på i kort tid, medens de handler ind i Føtex eller besøger Borgerservice, så er det altså en meget lille ting, som det virker helt åndsvagt at brokke sig over.

Mundbind og aflyste julefrokoster kan da slet ikke sammenlignes med foråret, hvor skoler og børnehaver blev lukket sammen med meget andet. Eller med de udgangsforbud, vi nu igen ser i en række europæiske lande. Så ja nogen gange er folk altså lidt for gode til at finde noget at brokke sig over.

Hvis mundbind skal reducere smitten, er det vigtigt vi aldrig rører andet end elastikkerne på mundbindet. Ellers, forudsat vi er smittede, spreder vi virus til alle de knapper og overflader vi berører, indtil vi spritter hænderne grundigt næste gang. Mundbind fjerner ikke virus. De koncentrerer dem.

Med hensyn til Fritagelsesreglerne mener jeg regeringen bevæger sig ad forkert vej.
Fritagelsesreglerne legaliserer individer der ignorerer det store fællesskab, hvilket Covid har vist man ikke skal.
De 10 smittet risikerer næste dag at blive til 20. Bliver til 40 på 3.dagen. Til 80 på 4.dagen. Til 160 på 5.dagen, og nu begynder det for alvor gå stærkt.

Jeg er selv allergisk. Mundbindet klør som bare fanden. Men "ofrer" mig gerne for det større fællesskab.
Er folk ikke i stand til ofre sig bør de ikke gå ud og handle. Der findes allerede nu så mange detailbutikker som leverer varen for små penge.

Anne-Marie Krogsbøll og Brian W. Andersen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ nils valla

Kig dig godt omkring hos de mere professionelle forhandlere af værnemidler og bagefter på hele online-markedet for at finde den billigste pris. Både Type IIR mundbind og ansigtsvisirer laves i en række non-allergeniske materialer, men jeg må ikke linke forhandlerlinks ind her, da dette ville være reklame i modstrid med debatreglerne. Der er en god chance for at du med lidt research og afprøvning kan finde nogle, som ikke generer dig, omend min egen erfaring har været at man skal op i lidt dyrere kvaliteter.

De sidste par gange har jeg købt nogle, som specifikt er fremstillet til både at blive brugt som normale kirurgiske mundbind på sygehuse og som værnemiddel for paramedicinere, brandfolk og andre førsteresponderende ude i det offentlige rum. Disse har været meget værdsat af min veninde, der både lider af hypersensitivitet og allergi. Nu ligner hun ikke længere en, der har smurt læbestiften rundt i hele ansigtet når hun får mundbindet af og hun er også holdt op med at få små sår bag ørerne.

Det er i det hele taget lidt svært at gennemskue hvilke mundbind man skal købe, fordi EU-certificeringsstandarden EN14683 fortæller kun at et mundbind filtrerer lig eller bedre end det procenttal det er typegodkendt efter, men intet om dets øvrige kvalitet. Det siger heller intet om hvorvidt et f.eks. godkendt Type IIR har stoppet 98,1% af partiklerne eller 99,9%. Alt er bare lig eller bedre, men nogle af de mennesker, der har været vant til at bruge værnemidler dagligt i årevis, ved ofte en del om kvalitetsforskellene.

Jeg er heldig at kende nogle som jeg kunne spørge, da pandemien rykkede ind i Danmark, og det har været en god hjælp til meget under hele denne krise, hvor information og misinformation er kommet væltende ind over os alle i ekstreme mængder. Kun få har haft den mulighed, så jeg prøver at dele hvad jeg kan hvor jeg kan, men løber desværre ofte ind i solide mure af holdninger, tro og privilegieblindhed. Det er jo nærmest blevet som om at vi pludseligt lever i en bizar moderne version af Giovanni Boccaccio's Dekameron, hvor "pesten" har udslettet alle regler for menneskers adfærd.

I forhold til at bruge smittereducerende beskyttelse af andre og/eller en selv, så er her et godt overblik over hvad mundbind og masker kan og ikke kan; https://www.molnlycke.dk/SysSiteAssets/master-and-local-markets/document...

Og tak fordi du gider "ofre" dig for det større fællesskab. Jeg er et af de liv som kan blive reddet, hvis mange nok gør det samme. Pandemien ramte for mit vedkommende så uheldigt at jeg fik afbrudt et længere behandlingsforløb for skader jeg havde fået efter et meget alvorligt uheld. Nu kan vores sundhedssystem ikke færdiggøre behandlingen før at CoViD-19-krisen er kommet mere under kontrol og i mellemtiden bliver jeg holdt stabil med medicin, hvilket desværre kræver og inkluderer immunsupprimerende midler.

Normalt ville dette ikke være et problem, selvom det selvfølgelig er ubehageligt, men bliver jeg smittet med SARS-CoV-2 før at vacciner og bedre medicinsk behandling er blevet tilgængelig, så er risikoen for at jeg får et så alvorligt CoViD-19-forløb at det ender fatalt meget stor. Risikoen vil endda blive større, hvis jeg smittes på et tidspunkt, hvor sundhedsvæsenets kapacitet til intensiv behandling er udfordret, hvilket den med den aktuelle udvikling vil blive om ikke så lang tid. Det ville skære et sted imellem 30 og 50 år af min forventede levetid, så jeg er alt andet end begejstret over den adfærd som mange af vores medborgere udviser og alle mine nære pårørende er rent ud sagt skrækslagne. Jeg har voksne børn, men min bedstefartid er ikke kommet endnu. Til gengæld skal jeg snart til at være onkel to gange mere, så jeg har hverken tid eller lyst til at ofre mit liv for andres hudsult, ferietrang, festtrang og higen efter penge til opretholdelse af deres privileger. Det provokerer mig faktisk ret meget at nogle ligefrem kræver det som deres ret, fordi jeg er 100% sikker på at ingen af dem ville efterkomme sådan et krav, hvis vores roller var byttet om. Og jeg har generelt den holdning at man ikke skal kræve af andre hvad man ikke er villig til at yde selv. Folk der gør dette, bruger jeg grove udtryk om, som også er noget jeg ikke må skrive her i debatten.