Læsetid: 21 min.

Bjørn Lomborg: »Der er en omkostning ved klimaet, men det er der også ved klimapolitik«

Engang dominerede Bjørn Lomborg den internationale klimadebat og påvirkede både dansk og amerikansk klimapolitik, men i dag er hans tilstedeværelse mere afdæmpet. Alligevel bruger De Radikales leder Morten Østergaard ham som skræmmebillede, og han har tidligere i år for første gang i 13 år udgivet en ny debatbog, som han kalder sin karrieres foreløbige højdepunkt
Bjørn Lomborg brød igennem som klimadebattør i 00’erne og blev kåret som en af verdens mest indflydelsesrige af udenlandske magasiner.

Bjørn Lomborg brød igennem som klimadebattør i 00’erne og blev kåret som en af verdens mest indflydelsesrige af udenlandske magasiner.

Asger Ladefoged

5. oktober 2020

Dagbladet Politikens daværende chefredaktør, Tøger Seidenfaden, dyrkede debat og var især glad for synspunkter, der kunne udfordre de gængse opfattelser af tingenes tilstand – og det var præcist, hvad en ung og yderst populær lektor ved statskundskab på Aarhus Universitet gjorde.

Året er 1998 og for første gang optager Dagbladet Politiken hele fire kronikker fra samme debattør, der bringes som en serie under titlen Verdens sande tilstand.

Den unge lektor og forfatter til kronikkerne er Bjørn Lomborg, der stik imod miljøbevægelsens mangeårige dommedagsprofetier fremfører påstanden om, at det globale klima og naturmiljø i virkeligheden har det rigtig godt, og at det derfor er bedre, at politikerne vælger at bruge tid og penge på at bekæmpe sygdomme og fattigdom end at forsøge at gøre noget ved miljø og klima.

På den måde får menneskeheden meget mere godt for pengene, argumenterer Lomborg.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bent Gregersen
  • John Scheibelein
  • Viggo Okholm
  • Mads Greve Haaning
  • Ejvind Larsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Olaf Tehrani
  • Erik Karlsen
Bent Gregersen, John Scheibelein, Viggo Okholm, Mads Greve Haaning, Ejvind Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Olaf Tehrani og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Løvenbalk: “ miljøbevægelsens mangeårige dommedagsprofetier”. Hvad er det for nogle, dem kender jeg ikke?

Trond Meiring, Torben Bruhn Andersen, Carsten Wienholtz, jørgen djørup, Bent Gregersen, Jean Thierry, Knud Chr. Pedersen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Birgitte Johansen, Hans Larsen, Jan Christensen, Jan Weber Fritsbøger, Torben K L Jensen, Arne Lund, Ejvind Larsen, Poul Krogsgård, Alvin Jensen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Bla, bla, bla ,bla igen og igen i en uendelig strøm indtil det sidste - Der findes én planet, hvor vi skal leve på. OG KUN ÉN. Når den er ødelagt, så er det slut.

Måske har menneskeligheden stadig et valg. Måske er det for sent. Men uanset udfald, så har vi ingen andre steder at gå hen. Og alligevel findes der kræfter, som er villige til at spille russisk roulet med menneskelighedens habitat for en dollar.

Med Apollo 8 i 1968 fik mennesket for første gang et billede af en begrænset planet Jorden, som fløj ensomt rundt i rummet. En lille blå prik, som indeholder alt, som mennesket er afhængige af for overhovedet at kunne eksisterer - Der er ikke mere og der kommer ikke mere end den lille blå prik, Jorden. Sådan er det.

Men bare rolig. Der har tidligere i historien været 5 store udrydelser af næsten alt liv på Jorden. Den seneste for omkring 65.000.000 år siden - Dinosaurusernes farvel. Siden er livet genopstået til det vi kender i dag. Ikke mindst takket være en stabil atmosfære med kun 1 grad celsius i gennemsnitlig temperatur udsving de seneste 10.000 år har givet livet mulighed for opblomstring.

Jorden kommer til at flyve videre ude os efter en 6. masseudrydelse af liv på planeten Jorden. Og livet vil gennem de næste 10.000 vis af år blomstre igen uden os. meneskeligheden. En lille parentes i historien og den første art, som udrydde sig selv.

Per Christiansen, Trond Meiring, Torben Bruhn Andersen, Hanne Ribens, Carsten Wienholtz, Christian Skoubye, Poul Reynolds, Flemming Berger, Lars Bo Jensen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Jan Christensen, Jan Weber Fritsbøger, Torben K L Jensen, Mette Eskelund, Niels K. Nielsen, Ejvind Larsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Sten Christensen

@Jeppe Lindholm
og Lomborgs pointe er at indtil den dag (hvis den kommer) så bør vi forsøge på at gøre livet bedst muligt for alle på kloden og at vi så sandsynligvis har forsket os til teknologien som kan omgøre vores endeligt som art.
Følger vi klimaaktivisterne skal vi forsøge med alle midler at omgøre vores klimafejl også midler der kunne være brugt til at gøre verden til et mere lige sted at leve.
Det er jo en sandhed at det er en lille del af klodens befolkning, de rigeste, klimaforandringer vil gå hårdest ud over.
Jeg vil ikke være den der vælger.

Jeppe Lindholm

Vi har afbrændt fossil brændsel, som er skabt over milioner af år på bare 200 år. Vi fælder 15.000.000.000 træer om året. Vi har inddæmmet og ødelagt 80% af verdens naturlige feskvands områder. Vi erstatter den vilde natur med en tæmmet natur. Halvdelen af alt frugtbar jord i verden er nu landbrugsjord. 70% af alle verdens fugle lever nu i fangenskab. Størstedelen er kyllinger. I dag er der kun 4% af verdens pattedyr, som lever i den vilde natur. Resten, 96%, er i menneskelig besiddelse. Af dem opdrættes 60% til at spises. Dette er nu menneskernes planet. Den drives nu af mennesker for mennesker. Der er næsten intet tilbage til naturen. Verden er ikke længere uspoleret, som den var for bare 50 år siden. Vi har ødelagt den, ikke bare spoleret den. Vi har helt og aldeles ødelagt den verden. Den menneskefrie verden er væk for altid. Vi har løbet verden over ende på mindre end 200 år.

Sådan er det. Fat det dog omsider.

Per Christiansen, Trond Meiring, Jens Kofoed, Carsten Wienholtz, Dennis Jørgensen, Christian Skoubye, Torben Bruhn Andersen, Inga Gerner Nielsen, Poul Reynolds, Troels Ken Pedersen, Lars Bo Jensen, Jean Thierry, Henrik Leffers, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Jan Christensen, Mette Eskelund, Ejvind Larsen, Estermarie Mandelquist, Kristian Edelbo, Alvin Jensen, Ole Frank og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er tydeligvis, at vi er blevet fanget af den idé, at vores eget primitive system med noget for noget bliver brugt langt ud over, hvad det kan kapere. I virkelighedens verden handler det om at gøre noget andet, end man plejer. Hvorfor det skulle 'koste noget', er det lidt svært at argumentere for, for ting koster ikke noget, medmindre vi tilskriver dem en vilkårlig pris.

Per Christiansen, Jeppe Lindholm, Troels Ken Pedersen, Bent Gregersen, Jean Thierry, Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger, Ejvind Larsen, Alvin Jensen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

En nekrolog? I så fald bør der på Lomborgs gravsten stå hans evindelige motto. "jeg synes, at det er vigtigt at gøre opmærksom på, at vi kunne bruge pengene meget bedre andre steder. (end miljø og klima)".

Trond Meiring, Carsten Wienholtz, John Scheibelein, Christian Skoubye, Torben Bruhn Andersen, Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Dagens freudianske fortalelse:

“Der er ingen tvivl om, at klima er blevet umådeligt hot, og på den måde er jeg lidt ubekvem.”

Trond Meiring, Carsten Wienholtz, Torben Bruhn Andersen, Troels Ken Pedersen, Flemming Berger, Bent Gregersen, Jean Thierry, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Birgitte Johansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg bliver altid nysgerrig, når jeg læser kommentarer som dem jeg ser til denne artikel. Jeg bliver nysgerrig på hvilken verden man helt præcist forestiller sig at leve i, hvis vi ikke længere skal leve i overforbrugets verden. Er det som stenalder-mennesket? Skal vi leve som bonderøven eller skal vi først til at udtænke nye bæredygtige samfundsstrukturer?
Jeg er oprigtigt nysgerrig og savner konkrete forslag. Når forslagene er på bordet, er jeg derefter endnu mere nysgerrig på konsekvenserne af de foreslåede samfundsændringer.

Chris Skovgaard, Hans Aagaard, Viggo Okholm, Asger Harlung, Bent Nørgaard og Morten Simonsen anbefalede denne kommentar

Lad mig i øvrigt lige sige, at jeg er meget enig i en af Lomborgs pointer, nemlig den at vi skal overveje meget nøje hvad vi bruger vores penge på. Dette siger jeg uden at tage stilling til hvorvidt Lomborg har ret i hans forslag. Klima-debatten er for mig at se præget at et voldsomt tunnelsyn fra yderpolerne. Dette er dybt problematisk, når det kommer til rationelle beslutningsprocesser.

Erik Fuglsang, Hans Aagaard, Viggo Okholm, Asger Harlung, Bent Nørgaard, Jens Christian Jensen og Morten Simonsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det eneste, Torben S., klimadebattens centrumposition er præget af, er en utålmodighed efter komme i gang med det helt nødvendige.
Først og fremmest er der en umådelig ideologisk trang til at betragte verden fra et forældet synspunkt: når vi taler planøkonomi - et fuldkommen almindeligt princip i langt den meste fremstillingsvirksomhed i verden - så henviser man til mislykkede forsøg FOR 40-100 ÅR SIDEN!!!
I mellemtiden har vi udviklet sofistikerede digitale systemer til overvågning af ressourcer, produktivitet, efterspørgsel, koblet med mulighederne for produktion på bestilling.
Det vil om noget kunne reducere ressourceforbruget på alle fronter, når der ikke længere skal overproduceres til konkurrence.
Er det så ikke en indskrænkning i folks 'frie forbrugsvalg'? Spørg dem, der i dag har råd til at få fremstilet ting på bestilling!

Carsten Wienholtz, Troels Ken Pedersen, Bent Gregersen, Jean Thierry, Eva Schwanenflügel og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar

Hej Bjørn
Jeg håber du læser kommentarsporet for jeg har et par spm til dig (hvor præmissen er at du accepterer eksistensen af menneskeskabte klimaforandringer):

Hvor finder du dokumentation for at penge til bekæmpelse af klimaforandringers konsekvenser tages fra kassen til TB-og andet sygdomsbekæmpelse?

Hvor sikker er du på at klimaforandringer ingen indflydelse har på sygdom og fattigdom i den tredie verden?

2000 år til tipping points? Med hvad der indtil videre forligger af viden kan de tp ligge langt tidligere og sandsynligvis gør det. Sagen er at der endnu ikke foreligger sikker viden på det område. Heller ikke at der går 2000 år. Vil du gamble?

Hvis Bjørn ikke læser kommentarsporet, kan du så ikke spørge ham, Løvenbalk?
På forhånd tak
/Ron

Carsten Wienholtz, Lillian Larsen, Christian Skoubye, Flemming Berger, Erik Karlsen, Bent Gregersen, Steffen Gliese, Jean Thierry og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Efter at have været "verdenskendt", i visse kredse blev der mere stille om ham.
Var det tendenser i tiden dengang, der åbnede mulighed for hans budskab?
For selvom dette bestemt ikke faldt i god jord blandt alle, så var vel de almindelige (markeds)økonomiske og politiske teorier og opfattelser anerkendt og nød en prestige ikke mindst på grund af Sovjetunionens og den tilhørende "østbloks" kollaps. Det og så et syn på visse teknologier som løsning på rigtig mange problemer, især alt forbundet med internettet.
"Billerne" - Gates og Clinton som måske til dels fremstod nærmest som heltefigurer. Kan man ikke tale om en heltemodtagelse i København da Clinton kom? Det er nok sandsynligt at de der læser dette ikke helt delte den opfattelse, men derfor kan den jo godt have været udbredt.

Steffen Glise

Listen over af ting, du har misforstået, er åbenbart uendelig. Et eksempel herpå er, at din bemærkning om, at ”ting koster ikke noget, medmindre vi tilskriver dem en vilkårlig pris”.

Prisen på en ting – eller en vare - er ikke vilkårlig. En stor del af prisen afspejler det arbejde, du ikke selv har kompetence eller tid til at udføre for at frembringe varen. Hertil kommer efterspørgslens bidrag til prisen. Dette bidrag er hvad man måske kan kalde vilkårligt, fordi efterspørgslen er afhængig af køberens ønsker, som i nogle tilfælde godt kan betragtes som vilkårlig.

Gunner Boye Olesen

Hvis Bjørn Lombiorg virkelig mener at han vil sige sandheden, bør han holde op med konsekvent at bruge halve sandheder og forældede data. I artiklen kommer han bl.a. med forkerte påstande om et af hans hadeobjekter, vindmøller, hvor han prøver at nedgøre det faktum at vindmøller producerer billigere strøm end kulkraft, når kuklraftværkernes afskrivning medregnes. Selv hvis man medregner de reelle omkostninger ved at lagre og bruge vindmøllernes varierende elproduktion, er vindmøllestrømmen stadig billigst. Man skal bare bruge fleksibelt forbrug (som varmepumper) og vandkraftlagre, ikke dyre batterier.

Hans påstand om at det kun er de rige, der bekymrer sig for klimaet, er også forkert. Det er de fattige, der med flere storme og tørker lider mest, derfor naturligt også bekymrer sig mest, selvom deres stemmer sjældent høres. Til gengæld bekymrer Lomborgs rige sponsorer fra den fossile energis investorer sig mere for deres investeringer end for klimaet eller de fattiges ve og vel.

Og hvis Lomborg virkelig ville gøre noget mod tuberkulosen, burde han går helhjertet ind i en kampagne for at stoppet TB's udbredelse, og ikke nævne klima.

Per Christiansen, Torben Bruhn Andersen, Carsten Wienholtz, Lillian Larsen, Christian Skoubye, Niels-Simon Larsen, Bjarne Tingkær, Lars Bo Jensen, Mogens Kjær, Jean Thierry, Eva Schwanenflügel, Jesper Hostrup Hansen, Steen K Petersen, Ruth Sørensen, Birgitte Johansen og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Torben S: Du får lige en meddelelse her fra en ene ende af tunnellen:
Inden vi taler om, hvad X koster, skal vi finde ud af, hvad der er galt med X, og hvis der er noget galt, så skal X hjælpes, ligegyldigt hvad det koster. Det må ikke være sådan, at nogen siger, at det er for dyrt at give børnene en fremtid.
Det kan derfor godt være, at vi skal tilbage til jordhulerne igen, men det er trods alt bedre end ikke engang at have jordhuler.
Lomborgs snak om penge har altid været noget vås, for det drejer sig ikke om penge, men om simpel overlevelse. Det gælder også dyre- og plantearter. Lomborg har aldrig set trusler for sig og derfor aldrig stillet planer op for at imødegå dem. Så simpelt er det med ham.

‘Rationelle beslutningsprocesser’ siger du. Hvad er dog det for nogle? Hele klimadebatten går på, at nogle vil have, at vi ser på udryddelsen af dyrearter og andre ødelæggelser af naturen, som det det er: Ødelæggelse.

Prøv lige at trykke dig mere forståeligt ud. Lomborg har jo under katastrofen Anders Fogs beskyttende vinger gjort ubodelig skade.

Olaf Tehrani, Trond Meiring, Carsten Wienholtz, Lillian Larsen, Lars Koch, Steffen Gliese og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Mogens Kjær, det, du betragter som omkostninger, er jo frembragt af aktiviteter, der under alle omstændigheder ville foregå. De er altså ikke særskilt forbundne med den vare eller tjenesteydelse, der fremstilles eller udføres.

Steffen Gliese

Du er godt nok utrolig. Du påstår, at det, jeg” betragter som omkostninger, er jo frembragt af aktiviteter, der under alle omstændigheder ville foregå. De er altså ikke særskilt forbundne med den vare eller tjenesteydelse, der fremstilles eller udføres”.

Jeg gentager lige, hvad jeg skrev: ” Prisen på en ting – eller en vare - er ikke vilkårlig. En stor del af prisen afspejler det arbejde, du ikke selv har kompetence eller tid til at udføre for at frembringe varen”. Citat slut.

Hvis du fx får nogle håndværkere til at installere et badeværelse, vil du så virkelig mene, at deres arbejde med dit badeværelse under alle omstændigheder ville være blevet udført, også selv om du på forhånd siger, at du ikke vil betale ham en krone for arbejdet.

Hvis dit svar er ja, så tror jeg af resten af kommentarpanelet meget gerne vil have navn, telefonnummer og adresse for de på gældende håndværkere.

Jeg kan se på ”nettet” at du er beskæftiget som dramalærer på et V.U.C. center. Her kan du jo skrive din egen virkelighed uden forstyrrelse fra den ”virkelige verden”. Koncentrer dig venligst om det. Det burde være nok for dig, og en velsignelse for os andre.

Steffen Gliese
Efter din kommentar kommer jeg til at sidde med det indtryk, at du nærmere har en rent politisk utålmodighed, frem for en egentlig bekymring for klimaet ( det er natuligvis min tolkning og jeg kan tage helt fejl - men min nysgerrighed er endu ikke stillet)

Niels-Simon Larsen
Du kommer da heldigvis med et konkret bud - tilbage til jordhulerne. Det jeg så blot vil argumentere for, er at vi så bliver nødt til at opstille en model, der fortæller os, hvilke konsekvenser dette vil have. Kuren skal jo som bekendt ikke være værre end sygdommen. Jeg er selvsagt ikke ekspert på området, men i mit hoved, kommer det til at give alvorlige problemer, hvis 8-9 mia. mennesker skal sameksisterer med ineffektive produktionsmetoder.

Steffen Gliese

Prisen er vilkårlig, fordi den baserer sig på aftaler, der ligeså godt kunne være nogle andre - og i praksis jo tit er det. I min branche udføres der en masse gratis vennetjenester eller priser under tariffen, fordi man tager hensyn til den praktiske omstændighed, at nogle har penge og andre ikke. Den afspejling af prisen, der vedrører løn, er om noget fuldkommen vilkårlig - og i mange tilfælde er den fuldkommen absurd i forhold til omkostningerne, når det f.eks. gælder den ofte store avance på alt fra mælk til mærkevaretøj.
Det er stadigvæk bare ikke rigtigt det, vi skal have fat, hvis du skal forstå det simple faktum i verden: at ting ikke koster noget, før vi sætter priser på dem. Kun fordi vi insisterer på at kunne måle og veje vidt forskellige aktiviteter og genstande op imod hinanden, har vi brug for at prissætte dem; men i virkeligheden er der ikke andet end udførelsen af opgaver og de muligheder, det kaster af sig for os alle.

Poul Krogsgård

Tre store billeder af Bjørn Lomborg fylder op i avisen i dag. Jeg forstår godt, hvis Informations journalister gerne vil have fri i weekenden, men så skulle man måske nøjes med en 16-siders avis om mandagen. Det kunne også spare lidt på klimabelastningen ved trykning af avisen.

Torben Bruhn Andersen, Dorte Schmidt-Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Sten Christensen
04. oktober, 2020 - 23:24

"Det er jo en sandhed at det er en lille del af klodens befolkning, de rigeste, klimaforandringer vil gå hårdest ud over."

Det er det faktisk ikke, Sten: Det vil gå mest ud over folk omkring ækvator og i de arktiske områder. Især fra omkring ækvator vil vi i fremtiden sandsynligvis se en del klimaflygtninge.

Gunner Boye Olesen
05. oktober, 2020 - 13:18

"...et af hans hadeobjekter, vindmøller, hvor han prøver at nedgøre det faktum at vindmøller producerer billigere strøm end kulkraft..."

Hvis du havde set "Tæt på sandheden" med Jonatan Spang på DR, ville du vide, at Bjørn Lomborg KUN mener, at vindmøller IKKE producerer billigere strøm end kulkraft, når de står stille.

Bent Gregersen

Som en der havde fingrende nede i VE-spanden omkring opførsel af vindmøller bl.a. den første vindmøllepark i Danmark som materialiserede sig på Ærø. For den gruppe jeg tilhørte ved denne VE indsats blev lidt overrasket over Bls belæringer. Uforståeligt med en retarderet argumentation og iøjnefaldende uvidenhed. ”klimaet koste penge, men det gør VE osse! Fantastisk!
Der skal åbenbart kun specielle megalomane evner til at blive bidragsyder til de i artiklen anførte medier.

Pudsigt er at han nu er på banen igen, kørende og repeterende sine ”videnskabelige” postulater.

Han er uden nogen interesse for politik og VE generelt, men opfylder de økonomiske bestræbelser samme medier betjener sig af.

Godnat og sov godt.

Carsten Wienholtz, Steffen Gliese og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese
Dit sidste indlæg er noget af det mest rablende vanvid, som jeg nogensinde har læst, hvis det drejer sig om at beskrive den virkelighed, som langt de fleste mennesker lever i. Du skriver" ting koster ikke noget, medmindre vi tilskriver dem en vilkårlig pris. Uanset hvad du mener, så får vi mennesker ikke de varer vi køber gratis, hvis vi nægter at give en - vilkårlig eller uvilkårlig - pris for dem.
Din branche, som jeg har forstået er drama, er flintrende ligegyldig for almindelige menneskers virkelighed. I din branche sker det vist også, at nogle arbejder gratis, fordi de så tror, at de får chancen for lønnet arbejde en anden gang.

Må jeg bede om nogle mere seriøse indlæg fra din side.

Morten Simonsen, Hans Aagaard og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

Så vidt jeg er orienteret kommer ca. 33% af Danmarks energiforbrug fra vedvarende energi og heraf blot 22% fra vind. Dette betyder at sølle 8% af vores samlede energiforbrug kommer fra vind (sol er faktisk med i dette tal). Størstedelen af det vi kalder vedvarende energi kommer fra biomasse, med alle de ulemper, det nu engang har. Forøgelsen af vinds bidrag over de seneste 10 har være minimal og selv med regeringens tanker om nye havvind-parker, kommer vinds samlede bidrag kun op på 11% af vores samlede energiforbrug.
Tallene over Danmarks energiforbrug er jo tilgængelige, men jeg indrømmer at jeg ikke selv har tolket på tallene. Jeg er sikker på, at der lynhurtigt, vil komme kommentarer, der piller disse ned som vrøvl og cherrypicking. Her kommer vi til klimaproblematikkens egentlige udfordring: Der er ingen almindelige mennesker, der har en jordisk chance for at følge med, da alle fakta bliver udlagt på vidt forskellige måder med vidt forskellige agendaer Jeg er oprigtigt interesseret i klimaproblematikken, men jeg ville ønske, at debatten ikke primært var baseret på følelser. Jeg tilslutter mig Hans Roslings opfordring til factfullness, så vi kan tage fat om udfordringerne på en anstændig og og reelt problemløsende måde.

Godnat og sov godt.

Steffen Gliese

Mogens Kjær, du er nødt til at løfte snuden om fra de rammer, der er sat, og i stedet analysere på indholdet: penge er ikke en ressource, det er en infrastruktur, der fragter ressourcer derhen, hvor de efterspørges. Det indebærer imidlertid nogle betydelige skavanker, som vi historisk har været nødt til at finde os i; men teknologien arbejder også på dette område for en frigørelse.

Steffen Gliese
Penge er et betalingsmiddel. Som sådan er begrebet ”penge” både de rammer, der er sat og selve indholdet i det ”pengebegreb” [læs betalingsmiddel], som samfundet arbejder med. Jeg mener ikke, at jeg nogensinde har talt om, at penge er en ressource i ordets egentlige forstand.

At ”pengene” kanaliseres derhen, hvor de efterspørges, ”står på side 1 øverst til højre” i lærebøgerne om økonomi. Som du gør, kan man godt opfatte det, som om pengene er en infrastruktur til transport af vejen mellem efterspørgsel og udbud. Andre opfatter bare penge som en bekvem opfindelse i stedet for at en bytteøkonomi i form af naturalier. Men det kommer vel egentlig ud på ét.

Det virkelig interessante er imidlertid, at du fortæller lidt om, hvilke skavanker du mener, at betalingsmidler medfører, og i særdeleshed at du løftede sløret for, hvordan teknologien arbejder for at hjælpe os af med disse skavanker, som skulle være forårsaget af betalingsmidlet ”penge”

En meget lang artikel om Lomborg, som jeg reelt ikke kender, måske fordi jeg som total amatør bare har "troet" på hans kritikere.
Når jeg nu læser og forsøger at forstå og så selve debatten her mellem os kloge og vel mindre kloge, er jeg bestemtikke.
reelt har vi frelste erkendt og accepteret at vi nu skal lade bilerne så-undlade at flyve og så i øvrigt blive mindst vegetarer?

En meget lang artikel om Lomborg, som jeg reelt ikke kender, måske fordi jeg som total amatør bare har "troet" på hans kritikere.
Når jeg nu læser og forsøger at forstå og så selve debatten her mellem os kloge og vel mindre kloge, er jeg bestemtikke.
reelt har vi frelste erkendt og accepteret at vi nu skal lade bilerne så-undlade at flyve og så i øvrigt blive mindst vegetarer?

@Arne Lund: Bortset fra det: Skal der overhovedet være en gravsten? Pengene kunne bruges bedre på noget andet.

Jeppe Lindholm

"Jeg bliver altid nysgerrig, når jeg læser kommentarer som dem jeg ser til denne artikel. Jeg bliver nysgerrig på hvilken verden man helt præcist forestiller sig at leve i, hvis vi ikke længere skal leve i overforbrugets verden"

Vi skal grundlæggende gøre følgende:

1. Naturen skal i vid omfang genoprettes, så arterne har et fornyet eksistens grundlang.

2. Den menneskelige befolkningstilvækst skal stoppes. Vi skal ikke være 11.000.000.000 mennesker i 2100. Dette gøres gennem uddannelse og en rimelig og fornuftig velstand og forsørgelse til alle. I den udviklede del af verden føder kvinder 1-2 børn. Hvor i mod i den mindre udviklede del af verden føder kvinder 4-8 børn. Så nøglen til reduktion af menneskeligheden er uddannelse og forsørgelse.

3. Vi skal skabe en verden, som bygger på det bedste fra fortiden (nøjsomhed og bestandighed - Slut med IKEA møbler), det bedste fra nutiden (det være sig elektricitet, digitalisering, menneskerettigheder, sundhed og alt andet godt) og det bedste fra fremtiden (nyskabelser, som er 100% bæredygtige). En art bonderøvstilværelse på internet så at sige.

For at det kan lade sig gøre skal kapitalismen og penge begrebet omdefineres eller måske helt afskaffes. Der skal ikke findes de 10% rigste, som ejer hele verden.

- Dette er metoden til en natur afbalanceret fremtid, sådan i lidt grove træk.

Og der er 2 muligheder. Enten lykkes ovenstående i en eller anden form. Eller også byder fremtiden på død og helvede for de fleste. Indtil det til sidste er slut.

Det er i hvert fald sådan jeg ser det. Andre kan jo se noget andet.

Bent Gregersen

Alligevel mener Peter Birch Sørensen, at stemmer som Lomborg også hører hjemme i debatten. ”

Der for længst fastslået at Lomborg i klimadebatten er uden betydning. Hvorfor er der folk på Information , som ikke kender denne lille detalje, men ruller videre med ”værdien af at offentliggøre det rene vrøvl som hjemme i debatten. Hvad er det for en værdi? ”

»Han [Lomborg] slår meget på, at Nordhaus modtog Nobelprisen i økonomi for sin klimamodel, som han har kalibreret således, at det er optimalt at acceptere en temperaturstigning på 3,5 grader i år 2100 og fire grader frem mod 2150,«
Her bliver det da tydeligt, at Lomborgs modeller er absurd kortsigtede.
Klimamodellerne forudsiger, at det er sandsynligt, at vi, når vi når op på de 3 grader, vil se en smeltning af isen på Arktis med en havvandstandsstigning på 5 – 6 meter til følge.
Ved 4 grader er det hele Østantarktis, der forsvinder, med havstigninger på mindst 60 meter til følge.
Havvandsstigningerne forsvinder ikke lige med det første.
Mon ikke omkostningerne ved hurtigst muligt at bringe CO2-udledningerne ned på nul vil være uanseelige i forhold til værdien af de afgrøder, der ville have været kunnet dyrket på de enorme nu oversvømmede, ellers frugtbare, arealer de næste 25 millioner år.

Lomborg har altid været en løgner og bedrager. Men det lykkedes ham at forsinke klimakampen med et par årtier.
Please stop med at lytte til hans bullshit