Læsetid: 3 min.

Bred aftale vil indføre lovkrav, så vi får mere bæredygtig biomasse

Politisk aftale stiller lovkrav om, at biomasse skal komme fra lovligt fældede træer, som skal genplantes. Det er en forbedring, men slet ikke godt nok, lyder kritikken
»Der har desværre i alt for mange år været eksempler på, at man i Danmark har brugt biomasse, som ikke har været bæredygtig. Det skal selvfølgelig ændres, så vi i fremtiden sikrer, at den biomasse, der bruges, ikke er en, som skader naturen og skader kampen mod klimaforandringer,« siger klimaminister Dan Jørgensen (S).

»Der har desværre i alt for mange år været eksempler på, at man i Danmark har brugt biomasse, som ikke har været bæredygtig. Det skal selvfølgelig ændres, så vi i fremtiden sikrer, at den biomasse, der bruges, ikke er en, som skader naturen og skader kampen mod klimaforandringer,« siger klimaminister Dan Jørgensen (S).

Emil Helms/Ritzau Scanpix

5. oktober 2020

Et bredt politisk flertal har indgået en aftale om at stille lovkrav til brugen af biomasse i Danmark.

Det skriver Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

Biomasse står for hovedparten af den vedvarende energi, som bruges i Danmark. Men der er stor forskel på, hvor stort et CO2-aftryk forskellige typer biomasse har.

Som hovedregel bidrager biomasse til at reducere udledningen, hvis det kommer fra restproduktion af skovbrug.

Men hvis der anvendes hele stammer fra træer, der ikke genplantes, forsvinder den positive klimaeffekt.

Derfor skal nye lovkrav fremover give større sikkerhed for, at den biomasse der bruges i Danmark, er så bæredygtig og klimavenlig som muligt.

»Der har desværre i alt for mange år været eksempler på, at man i Danmark har brugt biomasse, som ikke har været bæredygtig. Det skal selvfølgelig ændres, så vi i fremtiden sikrer, at den biomasse, der bruges, ikke er en, som skader naturen og skader kampen mod klimaforandringer,« siger klimaminister Dan Jørgensen (S).

Aftalen er indgået af regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, Konservative, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Alternativet.

Lovkravene betyder blandt andet, at biomassen skal komme fra lovligt fældede træer, og at fældede træer skal genplantes.

Fremover må der ikke bruges biomasse fra lande, hvis skove er i tilbagegang, medmindre det kommer fra bæredygtigt forvaltede skove, eller at der er tale om restprodukter.

Der stilles desuden krav til, at udledningerne i produktionskæden holdes på et lavt niveau. Og så skal kravene til dokumentation for biomassens bæredygtighed styrkes. Overtrædelse af reglerne vil medføre sanktioner, lyder det i aftalen.

Dan Jørgensen håber, at Danmark på sigt kan udfase biomasse langt mere. Han vil dog ikke sætte årstal på.

»Det er ikke en enten eller diskussion. Det er en både og. Vi skal selvfølgelig på sigt have udfaset langt mere biomasse. Men på den korte bane er biomasse jo en erstatning for kul,« siger klimaministeren.

Partierne bag aftalen er enige om, at de nye lovkrav skal evalueres i 2023.

Ikke godt nok

Og det er en forbedring, at der indføres lovkrav til brug af den træbiomasse. Men det er slet ikke godt nok.

Sådan lyder reaktionen fra Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

»Vi er jo fuldstændigt enige i intentionerne om, at der skal være skrappe lovkrav, hvis vi skal brænde træ af i Danmark,« siger Maria Reumert Gjerding.

»Men det bekymrer mig, at de her lovkrav lægger sig rigtig tæt op af de certificeringsordninger, som vi kender, men som ikke har formået at beskytte naturen eller klimaet.«

Hun mener, at certificeringsordningerne er »fulde af huller«. Eksempelvis har hentet træ fra Sydamerika, hvor de lokale myndigheder ikke har formået at leve op til ordningerne.

»Vi har set, at oprindelig skov er blevet ryddet, at oprindelige folk er blevet fordrevet fra deres jord, og at man i stedet har drevet ensformige plantager, som ikke tager højde for biodiversiteten. Og alligevel er det her træ blevet certificeret,« siger Maria Reumert Gjerding.

»Så jeg er meget bekymret, selv om denne her aftale er landet.«

For den virkelige løsning er hurtigt at udfase biomasse i Danmark. For uanset hvor miljøvenlig biomassen er, vil det altid udlede CO2 at afbrænde det, påpeger hun.

»Det gælder i sidste ende om, at man meget hurtigt skal have udfaset biomasse fra det danske energisystem. Det skal der til, hvis vi skal håndtere klimakrisen. Vi har de alternative teknologier, så det er politisk vilje, det handler om.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis man fælder skov, transportere det flere tusinde kilometer og så brænder det af, og siger at man vil plante nyt for at kompensere for CO2 udledningen, så kan man i princippet også bare fyrre med f.eks. naturgas, og så sige at man kompensere med ny skov, princippet er egentligt det samme.

Træ jo egentligt bare er kul, som bare ikke er blevet til kul endnu!

Det eneste man glemmer, det er at det bare mindst tager 30 år før fældet træ er kompenseret i ny skov, for så lang tid vil det ofte tage før træerne er vokset op og igen indeholder ligeså meget CO2 som man har brændt af og sendt op i atmosfæren.

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar

Man hat jo et problem med omstilling af alle disse danske giga-værker, der er bygger til biomasse i enorme mængder. Men det fremsatte forslag bygger i hvert fald ikke på bæredygtig biomasse.

Der mangler totalt en plan for, hvordan man skaber bæredygtighed på dette område, da der simpelt hen ikke er dansk biomasse i disse mængder.

Derfor skal der bruges en plan for total omstilling til en helt anden teknologi. Og der findes faktisk forskellige veludviklede muligheder. Men det bliver ikke med denne regering.

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Det svenske giga-kulkraftværk, Moorburg, i Hamburg, der ejes af Vattenfall, - altså svenske skatteborgere, er efter kun 5 års levetid ved at blive faset ud.

Det har kostet 27 mia. kroner at etablere, men ligesom de danske værker, det bygger på en teknologi som er uønsket. Og det burde ejerne faktisk have indset allerede under projekteringen, men gjorde det ikke, og må nu tage det enorme tabet. Og dette tab kommer i forsættelse af Vattenfalls enorme elværk i Holland, der måtte lukke med endnu større tab..

Måske bør disse danske bio-værker se skriften på væggen, og tage tabet en gang for alle, og i øvrigt omstille sig til mere hensigtsmæssige midler.

Thomas Tanghus, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

En lov om 'bæredygtigt' biobrændsel vil have omtrent samme effekt som regeringens løfte til støttepartierne i forbindelse med hjælpepakkerne om at de KUN skulle tilfalde firmaer, der IKKE var i skattely.

Nemlig ingen.

Thomas Tanghus, Gert Romme og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar