Nyhed
Læsetid: 6 min.

Corona forsinker ph.d.-studerende – og nu mangler størstedelen finansiering

72 procent af de danske ph.d.-studerende angiver i en ny undersøgelse, at de er blevet minimum en måned forsinket i deres forskning på grund af corona. Samtidig siger størstedelen, at de ikke har midler til at forlænge deres videnskabelige arbejde. Danske Universiteter og forskningsministeren afviser behovet for en hjælpepakke
En af de ph.d.-studerende, der har mærket coronakrisens konsekvenser for sin forskning, er Marie Meier, der skriver ph.d. ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. Hun skal afslutte i august 2021, men forventer at være mindst to-tre måneder forsinket som følge af coronakrisen.

En af de ph.d.-studerende, der har mærket coronakrisens konsekvenser for sin forskning, er Marie Meier, der skriver ph.d. ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. Hun skal afslutte i august 2021, men forventer at være mindst to-tre måneder forsinket som følge af coronakrisen.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
8. oktober 2020

Coronakrisen og den delvise nedlukning af samfundet kan vise sig at få alvorlige konsekvenser for mange af de danske ph.d.-studerende og deres forskning. 

Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Magisterforening lavet i samarbejde med PAND, som er et dansk netværk for ph.d.-studerende.

72 procent af de ph.d.-studerende i undersøgelsen angiver, at de er blevet forsinket minimum en måned i deres forskning som følge af coronakrisen. Det kan eksempelvis skyldes aflyste eller udsatte laboratoriebesøg, udlandsophold eller feltarbejde.

Undersøgelsen viser endvidere, at 91 procent af de adspurgte angiver, at de ikke har fået deres forlængelse finansieret. Kun ti procent af dem, som er ramt af forsinkelser, forventer at få en forlængelse fuldt ud finansieret. 

Det bekymrer Camilla Gregersen, som er formand for Dansk Magisterforening. Hun efterspørger økonomisk hjælp til de ramte forskere. 

»Der er så mange brancher, som har fået en hjælpepakke. Hvorfor gælder det ikke forskerne? Vi risikerer at ende med en ’generation corona’ af forskere, hvis der ikke snart bliver handlet. Det er uforståeligt, når vi er enige om, hvor vital forskning er for vores samfund,« siger hun.

Der har tidligere tegnet sig et politisk flertal uden om regeringen for at lave en hjælpepakke til forskerne på de danske universiteter for at sikre, at de har midler til at færdiggøre deres videnskabelige arbejde.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) understreger, at undersøgelsen fra Dansk Magisterforeningen »gør indtryk«. Men hun mener ikke, at en hjælpepakke er nødvendig.

»Vores universiteter er økonomisk solide, og vurderingen er, at de udsving, der måtte være af midlertidig karakter som følge af corona, kan håndteres her,« siger hun.

Magisterforeningens undersøgelse gør indtryk på uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, men hun mener ikke, at en hjælpepakke er nødvendig.

Magisterforeningens undersøgelse gør indtryk på uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, men hun mener ikke, at en hjælpepakke er nødvendig.

Sarah Hartvigsen Juncker

59 procent af de adspurgte i undersøgelsen vurderer, at coronakrisen og de ufinansierede forsinkelser vil få negative konsekvenser for den forskning, de laver.

Camilla Gregersen mener ikke, der er nok fokus på problemet.

»Det kan få store konsekvenser for de unge forskeres karrierer, men også for samfundet. Man høster ikke frugten af den viden, man har investeret i. Det er, som om politikerne og universiteterne negligerer problemet. Vi har arbejdet for midler til, at der kan komme individuel hjælp til forsinkede ph.d.’er, uden at der sker en kannibalisering af andre forskningsmiljøer,« siger hun. 

Dansk Magisterforenings undersøgelse er baseret på svar fra 1.370 ph.d.-studerende, svarende til omkring 15 procent af alle danske ph.d.-studerende. Den er sendt ud via åbent link til ph.d.’erne på e-mail og Facebook. Det åbne link kan i princippet besvares flere gange af den samme person eller af nogle, som ikke er ph.d.-studerende. Men risikoen for misbrug vurderes som lille. 

Vidtrækkende konsekvenser

En ph.d. er en tidsbegrænset forskeruddannelse, som typisk tager tre år. De ph.d.-studerende er ofte tilknyttet et universitet, men kan også samarbejde med en virksomhed om en erhvervs-ph.d. Universiteterne finansierer nogle ph.d.-studerende, mens andre får deres midler fra offentlige eller private fonde. 

En af de ph.d.-studerende, der har mærket coronakrisens konsekvenser for sin forskning, er Marie Meier, der skriver ph.d. ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet om familiehemmeligheder omkring sindslidelser i et historisk perspektiv. Hun skal afslutte i august 2021, men forventer at være mindst to-tre måneder forsinket som følge af coronakrisen.

Forsinkelsen skyldes flere ting, fortæller Marie Meier. Hun måtte afbryde et udlandsophold i Berlin, da Danmark lukkede ned tilbage i marts, og da hun kom hjem til Danmark, kunne hun ikke opstarte sit næste projekt, da det krævede adgang til Rigsarkivet, som også var lukket.

»Mine internationale kurser, og de konferencer, jeg skulle præsentere min forskning til, er også aflyst. Herudover var jeg hjemmearbejdende med tre børn under nedlukningen. Det er jo også gået ud over mit videnskabelige arbejde,« siger hun.

Marie Meier mener, at man fra politisk hold burde prioritere en hjælpepakke til hende og hendes kolleger, ligesom man har gjort til så mange andre erhverv.

»Jeg kender ikke en ph.d.-studerende, der ikke på den ene eller anden måde er påvirket af corona. Det er klart, at hvis der bliver taget tid fra et forskningsforløb, så får det konsekvenser. Jeg kan ikke forestille mig, at universiteterne selv kan finansiere alle vores forsinkelser,« siger hun.

Dansk Magisterforenings undersøgelse viser, at 39 procent af de ph.d.-studerende ikke har mulighed for at søge midler på deres universitet til en forlængelse i kølvandet på coronakrisen. Yderligere 39 procent ved ikke, om en sådan ordning eksisterer. 

Det problem genkender Marie Meier fra sit eget forskningsliv. Hun brugte selv »en masse tid« i foråret på at udarbejde en ansøgning om forlængelse.

»Men pludselig besluttede Københavns Universitet, at det kun var dem, der havde mindre end et år tilbage af deres ph.d., som fik mulighed for at søge nu. Deres situation er selvfølgelig mest akut, men det betyder, at jeg nu ikke ved, hvordan jeg skal finansiere min forsinkelse. Det ville være bedst med en fælles løsning for alle ph.d.er,« siger hun og fortsætter:

»Det her drejer sig jo ikke bare om de måneder, Danmark var nedlukket. De videnskabelige og karrieremæssige konsekvenser for os er potentielt langt mere vidtrækkende.«

Problemet er mindre omfattende

Hos Danske Universiteter erkender direktør Jesper Langergaard, at man fra universiteternes side kunne have været bedre til at informere de ph.d.-studerende om, hvor de kunne søge om forlængelse i kølvandet på coronakrisen.

»Noget tyder på, vi ikke har været gode nok på det område. Det vil jeg gerne tage op i Danske Universiteter, så vi kan sikre bedre information til de ph.d.-studerende om forlængelser,« siger han.

Men Jesper Langergaard mener ikke, at problemerne med forsinkede ph.d.-studerende er så omfangsrige, som Dansk Magisterforenings rundspørge viser. Universiteternes egen vurdering er, at omkring 15 procent af de ph.d.-studerende er forsinkede som følge af corona, fortæller han.

»Vores vurdering er, at problemet er betragteligt lavere. Det er vigtigt at huske, at det ikke er unormalt at blive lidt forsinket i sine ph.d.-studier – også uden en coronakrise,« siger han.

Jesper Langergaard »køber ikke« frygten for en coronageneration af forskere, hvis videnskabelige produktion og karrieremuligheder forringes af pandemien.

»Dem, der er tidligt i deres ph.d.-forløb, kan forhåbentlig nå at indhente det tabte undervejs, så det ikke får den store betydning for deres forløb. Tilgangen er jo, at man skal prøve at justere ph.d.-planen, så man kan komme i mål inden for den afsatte tid,« siger han.

Det er Jesper Langergaards forhåbning, at man kan finde ekstramidlerne til de forsinkede forskere ude på de enkelte universiteter. Det vil bero på en individuel vurdering af deres projekt, fortæller han.

– I mange andre brancher har hjælpepakker løst den slags merudgifter som følge af coronakrisen. Hvorfor presser I ikke på for en lignende ordning til forskerne?

»I andre brancher er der ikke på samme måde behov for en individuel vurdering af projektet. Vi ser ikke behov for en kollektiv kompensation, det må vurderes fra projekt til projekt.«

Men det betyder jo flere udgifter for universiteterne på bekostning af andre ting. Hvorfor er en hjælpepakke ikke løsningen?

»Det er selvfølgelig aldrig tilfredsstillende med ekstraudgifter, som skal tages fra et andet område. Vi kommer ikke uden om, at coronakrisen også rammer vores sektor. Men vi håber, at man på de enkelte universiteter kan finde midler til finansiering af de ph.d.-studerende, der har været igennem en individuel behandling og har fået godkendt en forlængelse med løn,« siger Jesper Langergaard.

Ikke behov for hjælpepakke

1.100 forskere har tidligere skrevet under på en erklæring, der skal få politikerne til at sikre en hjælpepakke til deres forsinkede forskning.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fortæller, at hun har været i løbende dialog med uddannelsesinstitutionerne om coronanedlukningen og dens konsekvenser. Og på den baggrund vurderer hun ikke, at der er behov for en hjælpepakke. 

»Undervejs har det igen og igen været meldingen fra universiteterne, at de vurderer, det kan håndteres hos dem. Jeg ved, der findes mange ordninger allerede, blandt andet på Københavns Universitet. Måske handler indsatsen om, at de ph.d.-studerende skal blive bedre bekendt med mulighederne,« siger hun.

– Men de ph.d.-studerende selv oplever at være langt værre ramt, end universiteterne giver udtryk for. Hvorfor ikke lytte til dem?

»Det gør selvfølgelig indtryk. Og det har været vigtigt for mig at understøtte universiteternes håndtering, men også appellere på EU-niveau og til fondene, som finansierer meget af forskningen, om at udvise ekstra fleksibilitet i øjeblikket. Det her område er vigtigt, og vi kommer selvfølgelig til fortsat at følge det og have fokus på det,« siger Ane Halsboe-Jørgensen. 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Vi skulle aldrig have forladt magistergraden.

Jeg ved godt, at mange ph.d.-studerende blot studerer for at få dette med i deres CV, det er måske de fleste. Men i en tid hvor virksomhederne også "sidder" tungt på forskning, og hvor der stort set kun forskes i det, der kan gøres op i profit, er ph.d.-studier vigtige. For der kommer altså også lidt reel og ikke-kommerciel forskning ud af disse studier.

Og jeg syntes især de er vigtige i en lille åben økonomi som den danske, der ikke har egne råstoffer, og er dybt afhængig af handel med udlandet. - Cirka 92% af al dansk handel foregår med udlandet for at kunne skaffe de nødvendige råvarer.

Rene Bærentsen

Hvor får Danske Universiteter deres 15% fra? En "vurdering" baseret på hvad?