Læsetid: 9 min.

Dan Jørgensen stikker kæp i hjulet på folkeligt vindkraftprojekt på Bornholm

På Bornholm vil borgere og virksomheder rejse en folkeejet, kystnær havmøllepark med støtte fra blandt andet kommunen og landbruget. Det må de ikke, siger klimaministeren – det kolliderer med et megaprojekt længere ude i Østersøen
»Jeg har meget vanskeligt ved at forstå, hvordan et kystnært projekt på blot 100 megawatt skal kunne true økonomien i det meget større energiø-projekt,« siger Helle Munk Ravnborg, forperson for Bornholms Havvind.

»Jeg har meget vanskeligt ved at forstå, hvordan et kystnært projekt på blot 100 megawatt skal kunne true økonomien i det meget større energiø-projekt,« siger Helle Munk Ravnborg, forperson for Bornholms Havvind.

Lars Bahl

30. oktober 2020

Bornholm er den mest bæredygtige energiø i EU. Det fastslog EU-Kommissionen, da man i april annoncerede Bornholm som den første vinder af EU’s nye Responsible Island Prize, sponseret af EU-programmet Horizon.

Bornholm hædres af EU for at have »engageret alle dele af samfundet i at levere kommende generationer en bæredygtig ø«, og klimaminister Dan Jørgensen (S) erklærede sig »meget stolt« over pristildelingen og roste »den slags initiativ og virkelyst«, som bornholmerne har udvist.

Selve prisoverrækkelsen, der skulle have fundet sted i dette efterår, er aflyst på grund af coronapandemien, men virkelysten på øen i Østersøen er intakt. Netop nu knokler bornholmerne for at realisere drømmen om en 100 procent folkeejet, kystnær havmøllepark i farvandet sydvest for Rønne. Vindmølleparken på 100 megawatt skal være med til at sikre Bornholms mål om at blive selvforsynende med grøn strøm i 2025.

Bag projektet står et lokalt borgerinitiativ med helhjertet opbakning fra blandt andet Bornholms Regionskommune, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bornholms Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening-Bornholm. Energistyrelsen har stillet garanti for låntagning til de nødvendige forundersøgelser og dermed vurderet projektet som potentielt realiserbart.

De indledende undersøgelser foretaget af K2Management og A2Energy i samarbejde med BEOF viser angiveligt en lovende økonomi i projektet.

Der er kun ét problem. Klimaministeren spænder ben for det folkeejede projekt. Det kolliderer angiveligt med et meget større havmølleprojekt, der ønskes realiseret længere ude i havet af energisektorens store kommercielle spillere, selskaber som for eksempel Ørsted eller svenske Vattenfall. Derfor vil Dan Jørgensen ikke fjerne de bureaukratiske barrierer, der lige nu stiller sig i vejen for den lokalt forankrede havmøllepark.

»Det er en overraskende reaktion fra ministeren, som vi ikke forstår, og som vi er helt uenige i,« siger Helle Munk Ravnborg, forperson for Initiativgruppen for Bornholms Havvindmøllepark.

Reserverede arealer

Det handler om de såkaldte arealreservationer. Områder i havet omkring Danmark, som staten ad flere omgange har reserveret til mulige vindkraftprojekter med statslig fortrinsret til udbygning. Det betyder i praksis, at staten i et reserveret område kan lave et udbud på et ønsket havmølleprojekt, hvor interesserede selskaber så kan byde ind på opgaven i indbyrdes konkurrence.

Det betyder samtidig, at den alternative vej til et projekt – den såkaldte åben dør-ordning hvor interesserede på eget initiativ kan indsende ansøgning om havvindmøller – er suspenderet, så længe arealreservationen i det relevante område består.

En af de eksisterende arealreservationer gælder et havområde sydvest for Bornholm, kaldet Rønne Banke. Tilbage i 2012 reserverede den daværende regering havområdet, der starter i en afstand af 12,5 kilometer fra kysten og rækker længere ud mod sydvest i Østersøen. I juni i år indgik den nuværende regering og Folketingets flertal en klimaaftale, der blandt andet lægger op til inden 2030 at etablere en meget stor, todelt vindmøllepark i en del af dette reserverede havområde.

Der kan blive tale om 134 store møller med en samlet kapacitet på 2.000 megawatt som krumtap i det, der i klimaaftalen kaldes en ny ’energiø’ i Østersøen. Fysisk er det dog ikke en ny ø, men blot mølleparken til havs plus diverse relaterede anlæg og aktiviteter inde på Bornholm.

I forbindelse med klimaaftalen blev konturerne af den kommende park præciseret: Den starter nu 23 kilometer fra Bornholms kyst og strækker sig mod sydvest over et 731 kvadratkilometer stort område.

Når regeringen er klar, skal der laves et statsligt udbud på denne vindmøllepark – Ørsted, som oprindeligt foreslog projektet, forventes at søge på opgaven.

Så vidt, så godt.

Det folkelige initiativ

Et halvt år før Ørsted i november 2019 havde præsenteret sin vision for en stor ’energiø’ ved Bornholm, og et år før politikerne på Christiansborg startede forhandlinger om sommerens klimaaftale, var initiativrige bornholmere i marts 2019 begyndt at undersøge muligheden for en lokalt ejet, kystnær vindmøllepark i havområdet kaldet Rønnebakke – ikke at forveksle med Rønne Banke – 8-10 kilometer sydvest før den bornholmske kyst.

Parken forventes at bestå af otte møller på hver 12 megawatt og ejes af en kombination af borgere og virksomheder på Bornholm, der køber anparter i mølleparken og dermed tager ansvar for eget elforbrug, plus en almennyttig fond stiftet af et kommende Bornholms Havvindmøllelaug, hvor alle på øen for et beskedent beløb kan tegne medlemskab.

»På den måde sikres det, at alle på Bornholm – uanset økonomisk formåen – kan få del i og glæde af Bornholms Havvind. Vores håb er, at denne model kan være til inspiration for andre i Danmark og i verden,« skriver initiativgruppen i en præsentation af projektet.

Den folkeejede havmøllepark er helt i tråd med ånden i et EU-direktiv, der netop nu er ved at blive implementeret i dansk lovgivning, og som betoner værdien af lokale borgerenergifællesskaber.

»Borgerenergifællesskaber er en ny type enhed på grund af deres medlemsstruktur, ledelseskrav og formål. De bør have mulighed for at agere på markedet på lige vilkår, uden at forvride konkurrencen, og de samme rettigheder og forpligtelser som dem, der gælder for andre elektricitetsvirksomheder på markedet, bør gælde for borgerenergifællesskaber,« fastslår direktivteksten.

»Medlemsstaterne opstiller et gunstigt regelsæt for borgerenergifællesskaber,« hedder det blandt andet i direktivet. Det pålægger EU-landene at »overvåge fjernelsen af uberettigede hindringer og restriktioner for udviklingen af forbrug af egenproduceret elektricitet og borgerenergifællesskaber.«

Borgernes aktive deltagelse er vigtig for opbakningen til den grønne omstilling af energiforsyningen, mener EU. Og det gentages faktisk i det lovforslag, fra Dan Jørgensen, som inden 1. januar 2021 skal implementere direktivet:

»Formålet med borgerenergifællesskaber er at engagere borgerne i en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig elektrificering og omstilling af energisystemet i kraft af deres aktiviteter inden for VE-udbygning, fleksibelt forbrug, lagring, energieffektiviseringer, transport mv.,« står der i lovteksten.

’Ikke hensigtsmæssigt’

Netop nu har de engagerede borgere bag Bornholms Havvind imidlertid mødt den barriere, der siger, at deres adgang til at ansøge Energistyrelsen om en havmøllepark via åben dør-ordningen er suspenderet, fordi det aktuelle område er omfattet af arealreservationen ved Rønne Banke.

»Men området, der skal bruges til den påtænkte store havmøllepark under ’energiø’-projektet, overlapper jo ikke med området, som Bornholms Havvind gerne vil bruge. Så ud fra en arealmæssig betragtning er der intet, der taler imod, at klimaministeren ophæver arealreservationen på Rønnebakke og samtidig opretholder de øvrige reservationer. Der er intet belæg for at sige, at der er en arealmæssig konflikt,« siger Helle Munk Ravnborg.

Den store vindmøllepark starter som nævnt i et område 23 km fra kysten – den folkeejede, kystnære park skal placeres blot 8-10 km fra kysten.

Repræsentanter for Bornholms Havvind har derfor for nylig været i foretræde for Folketingets klima-, energi- og forsyningsudvalg for at forklare miseren og bede om politisk hjælp til at få ophævet den oprindelige, omfattende arealreservation, der strækker sig meget længere ind mod Bornholm, end det kommende store projekt har behov for. Ophæves reservationen, kan Bornholms Havvind søge Energistyrelsen om grønt lys til at påbegynde projekteringen af den folkeejede møllepark.

Folketingsudvalget har sendt bornholmernes anmodning videre til klimaminister Dan Jørgensen, og han har nu svaret. Svaret er nej.

Det vurderes »på nuværende tidspunkt ikke hensigtsmæssigt at ophæve de statslige arealreservationer,« hedder det i ministerens svar til udvalget.

Begrundelsen er, at »etableringen af energiøerne er betingede af rentabilitet, som blandt andet kræver, at der sikres tilstrækkelige afsætningsmuligheder for den producerede grønne strøm.«

Så hvis den store, dobbelte vindmøllepark på 2.000 megawatt suppleres med folkeparken på 100 megawatt, kan det tilsyneladende betyde et overskud af vindmøllestrøm, som kan få prisen på strømmen til at falde og dermed undergrave rentabiliteten.

»Konkret vil allerede de 2.000 megawatt i energiø-projektet ved Bornholm producere mere strøm end hele Bornholms elforbrug på årsbasis,« påpeger Dan Jørgensen.

Hertil svarer initiativgruppen på Bornholm, at den store møllepark i sig selv netop er indrettet på en høj grad af eksport af vindmøllestrøm via kabler til Polen, Tyskland og/eller Sjælland, al den stund at den forventes at producere 20 gange så meget strøm, som Bornholm bruger.

»Jeg har meget vanskeligt ved at forstå, hvordan et kystnært projekt på blot 100 megawatt skal kunne true økonomien i det meget større energiø-projekt,« mener Helle Munk Ravnborg.

Som forperson har hun nu skrevet til folketingsudvalget og bedt politikerne der om hjælp til at få Dan Jørgensen til at ophæve arealreservationen for Rønnebakke.

Samtidig har initiativgruppen bag Bornholms Havvind lanceret en indsamling af underskrifter på en appel til ministeren om at ændre holdning, undertegnet ’Alle os, der ønsker en demokratisk og folkeligt forankret grøn omstilling NU!’ I løbet af det første døgn skrev 400 under på appellen.

Underskriftindsamlingen bakkes blandt andet op af Venstres bornholmske folketingsmedlem Peter Juel-Jensen.

»Jeg går ud fra, at alle de politiske partier på Bornholm tager fat i deres respektive energiordførere og gør opmærksom på den her underskriftindsamling og gør opmærksom på uretfærdigheden i, at vi på Bornholm ikke må lave vores egen havvindmøllepark, som er bakket op af borgere og erhvervsliv. Hele den grønne omstilling handler om, at den bliver erhvervs- og borgerdrevet,« sagde han søndag til TV 2 Bornholm.

Hvad med folkets deltagelse?

Klimaministeren har selv ved adskillige lejligheder betonet vigtigheden af folkelig deltagelse i den grønne omstilling.

»Jeg skal være den første til at glæde mig over, at stadig flere danskere gerne vil gøre noget for at hjælpe den grønne omstilling, selv vil handle og forlanger af politikere, at de har muligheder for at gøre noget grønt,« sagde han for eksempel i en tale hos Dansk Fjernvarme for et år siden.

Information har bedt ministeren svare på, om ikke det er uklogt at blokere for et borgerinitiativ som det bornholmske, der har bred opbakning fra øens borgere, erhvervsliv og politikere. Da de blokerende arealreservationer er et administrativt anliggende, er det imidlertid Klima, Energi- og Forsyningsministeriet – ikke ministeren – der pr. mail svarer ved at oplyse følgende:

»For at sikre ligebehandling for alle kan der ikke gøres en undtagelse, hvor en enkeltstående anmodning om arealophævelse imødekommes, på trods af lokal opbakning til projektet.«

Adspurgt om ministeren har ret til og mulighed for at ophæve den del af arealreservationen, der p.t. kolliderer med den kystnære, folkeejede møllepark, svarer ministeriet:

»Arealreservationer kan gennemføres og ophæves af ministeren. Det fremgår af VE-lovens § 22, stk. 3, at ministeren kan udpege områder, der reserveres til statslige udbud af arealer til store samt kystnære havvindmølleparker. Ligeledes fremgår det af § 22, stk. 4, at ministeren kan ophæve reservationerne.«

– Er det korrekt forstået, at det er hensynet til rentabiliteten i energiø-projektet, der får ministeren til at sige nej til at ophæve reservationen, fordi den ekstra strømproduktion fra den folkeejede park kan øge eloverskuddet og dermed gå ud over elprisen og rentabiliteten af energiø-produktionen.

»Nej, der er flere grunde. De statslige arealreservationer skal sikre muligheden for at realisere de politiske ambitioner om en massiv havvindudbygning med havvindmølleparker og energiøer, som skal bidrage til klimaneutralitet ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Samtidig skal reservationerne sikre, at havarealerne ikke bliver hamstret, som der var tegn på i 2018. Vi kan ikke lave særbehandling for den bornholmske initiativgruppe. Der skal findes gode løsninger på udfordringerne med at ophæve arealreservationerne for hele det danske havareal,« skriver ministeriet.

»Samtidig afhænger rentabiliteten af energiø-projektet på Bornholm blandt andet af, at der sikres tilstrækkelige afsætningsmuligheder for den producerede grønne strøm i Danmark og til udlandet. En udbygning med mere havvind, end hvad der allerede er planlagt af staten, vil alt andet lige føre til en reduktion i elpriserne og dermed forringe rentabiliteten for alle øvrige elproducenter, herunder de besluttede energiøer.«

»På grund af storskalafordele ved de større energiø-vindmølleparker er det sandsynligt, at rentabiliteten i det lokale initiativ vil være mest sårbar,« pointerer ministeriet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Bjarne Jensen
  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Steen K Petersen
  • Rasmus Knus
  • Erik Karlsen
  • Leif Koldkjær
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Palle Yndal-Olsen
  • Carsten Munk
  • Estermarie Mandelquist
  • Lise Lotte Rahbek
  • Dorte Sørensen
Kurt Nielsen, Bjarne Jensen, Claus Bødtcher-Hansen, Steen K Petersen, Rasmus Knus, Erik Karlsen, Leif Koldkjær, Klaus Lundahl Engelholt, Palle Yndal-Olsen, Carsten Munk, Estermarie Mandelquist, Lise Lotte Rahbek og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Her gælder eventyrfortællingen om markedet og konkurrencen så ikke for Dan Jørgensen og heller ikke forbrugerejerskab som tidligere var en god socialdemokratisk vej.

Kurt Nielsen, Kristian Spangsbo, Steen K Petersen, Lillian Larsen, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Ole Svendsen, Erik Karlsen, Trond Meiring og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Forretning før fællesskab.

Kristian Karlsen, Kurt Nielsen, Kristian Spangsbo, Steen K Petersen, Lillian Larsen, Susanne Kaspersen, Erik Karlsen, Erik Winberg, Carsten Munk, Trond Meiring, Dorte Sørensen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Skal det forståes sådan at Bornholm ikke må blive FOR grøn ?
Her på Langeland hvor jeg bor har vi vind nok til at vi "eksporterer". Det er da rigtig fint.
Og hvorfor er vindmøller kun noget for "godsejere" og ikke den almene borger, der skal leve med dem på godt og ondt.
Her er et lokalt borgerinitiativ om grøn energi og en "klima-minister", der ikke støtter op.
I FåborgMidtfyn er den lige omvendt. De pengestærke og borgmesteren ønsker at trække megastore vindmøller ned over hovedet på befolkningen.

Kurt Nielsen, Lillian Larsen, Susanne Kaspersen, Trond Meiring og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Jens Voldby Crumlin

Det er helt afgørende at vi forstår at kampen for grøn omstilling kræver et folkeligt oprør mod markedsgørelsen af hele vores energisektor. Vi ser store kapitalinteresser der gennem særaftaler monopoliserer energiforsyningen og sikrer sig profit uden at det skaber udvikling i lokalsamfundet.
Socialdemokratiet fortsætter desværre på mange måder den tidligere regerings opgør med de folkeejede forsyningsselskaber og hvile i sig selv princippet til fordel for en neoliberal markedsgørelse af sektoren.

Kristian Karlsen, Kurt Nielsen, P.G. Olsen, Steen K Petersen, Kristian Spangsbo, Lillian Larsen, Flemming Berger, Leif Høybye, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Rasmus Knus, Erik Karlsen, Torben Skov, Lars Løfgren, Hanne Utoft, Carsten Munk, Mads Troest, Gert Romme, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring, Jesper Partoft og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Ministerens og ministeriets argumenter holder ikke, af (mindst) syv grunde:
1. Der er INGEN arealmæssig kollision, dvs. reservationen er IKKE nødvendig for at sikre, at den store 2GW park kan blive til noget.
2. Det bornholmske initiativ har ikke søgt om ophævelse kun af den bornholmse arealreservation, men har forslået ophævelse af ALLE reserverede kystnære havområder, som staten iflg. klimaaftale har besluttet ikke selv at ville bruge til havvind-produktion. Der er altså INEGN tale om særbehandling.
3. Hamstring kan undgås ved at give den pågældende kommune et vetoret - og derudover evt. af statens side enten selv at kræve en øget minimumsandel af lokal deltagelse; eller at give den pågældende kommune lov til at gøre dette.
4. Der er INGEN afsætningsmæssig interessekonflikt: den 2GW store park er afhængig af at kunne eksportere strøm til resten af Danmark og til Europa, ikke til Bornholm, som alligevel ikke kan aftage mere end 5% af dens produktion.
5. Produktionen af den bornholmske park vil kunne forsyne Bornhlm med 100% grøn strøm, og dække vores - grundet samfundets elektrificering - stigende strøm-behov flere år tidligere end 2GW projektet, og langt ud i fremtiden.
6. Evt. overproduktion kan bruges igennem såkaldt 'power-to-X', hvor strøm bruges til enten direkte opvarming, eller til produktion af brint og videre til evt. amoniak, som forhåbentligt vil kunne forsyne vores fremtidige færge med CO2-neutral drivstof (p.t. er det mindre klimabelastende at flyve til Bornholm end at tage færgen!)
7. Om økonomien i den bornholmske park er skrøbelig behøver vel ikke bekymre klimaministeriet - det er en hovedpine for investorerne. Hvis regeringen vil støtte den folkelige deltagelse i den nødvendige grønne omstilling, kunne den jo hjælpe med nogle af forundersøgelserne eller deres omkostninger eller på anden måde fremme end større ligestilling af folkeinitiativer med store kommercielle aktører.

Kurt Nielsen, P.G. Olsen, Kristian Spangsbo, Steen K Petersen, Lillian Larsen, Flemming Berger, Torben Arendal, Lise Lotte Rahbek, Susanne Kaspersen, Erik Nielsen, Rasmus Knus, Ole Svendsen, Erik Karlsen, Torben Skov, Ruth Sørensen, Claus Mortensen, Hanne Utoft og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar

Uanset hvad klimaminister Dan Jørgensen eller nærmere hans statsminister i øvrigt mener om grøn opstilling, så er folkelige initiativer langt at foretrække frem for kommercielle initiativer, der kun har til formål at malke penge ud af samfundet.

Her har man altså et ægte folkeligt initiativ, der tilsyneladende ikke lægger beslag på penge fra statskassen, og i øvrigt er økonomisk bæredygtigt. Og så kan Bornholm i øvrigt vise vejen frem mod energiuafhængighed for resten af samfundet. Men måske der det netop det, der er problemet.

Man kan i hvert fald endnu engang fastslå - også med dette, at det nye Socialdemokrati i hvert fald er betydeligt mere kommercielt end det er folkeligt. For dette med arealreservationer er jo en noget søgt forklaring, al den stund at vindkraftværker hele tiden udvikles, og de ældre efter blot få år hele tiden udskiftes med helt nye og mere effektive.

Kurt Nielsen, Kristian Spangsbo, Claus Bødtcher-Hansen, Lars Løfgren, Lillian Larsen, Flemming Berger, Leif Høybye, Lise Lotte Rahbek, Susanne Kaspersen, Erik Nielsen, Rasmus Knus, Ole Svendsen, Erik Karlsen, Ruth Sørensen, Torben Skov, Erik Winberg, Trond Meiring, Hanne Utoft og Jan Andersen anbefalede denne kommentar

Den grønne kapitalisme at work. Husk det nu, folkens.

Kurt Nielsen, Steen K Petersen, Lars Løfgren, Lillian Larsen, Flemming Berger, Torben Arendal, Leif Høybye, Susanne Kaspersen, Torben Skov, Erik Winberg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jørgen Hansen

Artiklen giver indtryk af at hele Bornholm ønsker kysten overfyldt af møller. Er der ikke en eneste "borger" der ikke vil se på det? Eller høre på møllernes kværnen, dag og nat.

Det Bornholmske initiativ er super godt og kan vise vejen frem for den grønne omstilling mange andre steder i verden. Idéen er simpelthen rigtig god, og når den har folkelig opbakning, og Bornholmerne tager initiativ og ejerskab for at lave den grønne omstilling. Selv skaffer pengene og der ikke er nogen konflikter i forhold til 2000 MegaWatt energiøen som ligger meget længere væk. Rentabilliteten er god.

Det er fuldstændigt vanvittigt, at Klimaministeren på den måde stiller sig i vejen for den grønne omstilling.

Kom nu ind i kampen Dan Jørgensen og Soc.Dem og understøt dette super gode initiativ!!!

I svigter jeres ansvar for den grønne omstilling.
I svigter også jeres socialdemokratiske arvegods, når I vælger at underkue den Bornholmske befolknings gode og folkelige projekt for at tilgodese Stor-Kapitalen.

Kurt Nielsen, Steen K Petersen, Kristian Spangsbo, Lillian Larsen, Susanne Kaspersen, Carsten Munk, Rasmus Knus, Gert Romme og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Det lugter langt væk af lobbyisme på samme måde, som da Don Corydone afhændede DONG på meget uigennemsigtig og suspekt vis med store tab for staten til følge. Corydone selv - han fik da et topjob hos McKenzie.

Der er absolut ingen gode grunde for at klimaministeren siger nej til Bornholmernes gode projekt. Deres projekt vil også give flere penge i lokal samfundet, som så igen kan anvendes til nye grønne initiativer.

Kurt Nielsen, Steen K Petersen, Lillian Larsen, Carsten Munk, Rasmus Knus, Hanne Utoft, Gert Romme og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Er det ikke af cirka samme grund, som at folk nogle steder har tilslutningspligt til det lokale kraftvarmeværk eller naturgas og ikke må lave sine egen jordvarmeanlæg. Installere brændeovn etc.

Personligt er jeg stor tilhænger af offgrid ideerne, men det er jo nærmest antisocialdemokratisk.

Kurt Nielsen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Munk, Rasmus Knus, Hanne Utoft, Gert Romme og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen-Man

Jo. Men er der (modsat de mere entreprenante og foreningsaktivistiske kræfter) mon slet ingen menige bornholmske og andre "borgere" der i deres mere eller mindre stille sind ikke er begejstrede over at unikke og smukke havudsigter og kystområder spoleres af kystnære vindmøller. Borgere som er ellers er klare tilhængere af nødvendige vindmøller, men mener at de skal langt til havs, helt udenfor synsvidde fra vore smukke kyster. Når nu dette netop er teknisk og økonomisk muligt i dag.
"Hvert sogn sine kæmpevindmøller" kan lyde vældigt folkeligt og "progressivt", men er næppe bæredygtigt med hensyn til de begrænsede frie og åbne danske land- og vandskaber og hele landets herlighedsværdi. Sådanne bestræbelser kan, og vil forhåbentligt, medføre en reel folkelig modstand (en modstand der så til gengæld risikerer at skride ud i en vis og ulykkelig almen modstand mod VE).

I bund og grund er jeg socialdemokrat men her er endnu et eksempel på hvorfor jeg igen tvinges til at finde andre partier.