Læsetid: 7 min.

Dan Jørgensen efter ugers kritik: Lover øget klimaindsats i efteråret

Regeringen har indtil videre ikke leveret nok på klimaområdet. Det siger klimaminister Dan Jørgensen til Information på dagen for Folketingets åbning. Han lover i løbet af efteråret at øge tempoet i Danmarks grønne omstilling med flere konkrete CO2-reduktioner
Klimaminister Dan Jørgensen går ned ad trappen ved Folketinget på dagen for Folketingets åbning.

Klimaminister Dan Jørgensen går ned ad trappen ved Folketinget på dagen for Folketingets åbning.

Sigrid Nygaard

7. oktober 2020

Det er altid en stor dag, når landets statsminister den første tirsdag i oktober slår tonerne an til et nyt folketingsår. Denne tirsdag var især præget af de flere hundrede syngende klimaaktivister, som foran Christiansborg forsøgte at presse magthaverne til at øge tempoet i klimakampen.

Den grønne ungdomsbevægelse havde på slotspladsen opstillet tre meter høje og sortmalede skilte med deres budskab skrevet i gule versaler: KLIMALOVBRUD. En anklage, som hverken ministre eller folketingsmedlemmer kunne undgå at se på deres gåtur fra gudstjenesten i Holmens Kirke op til folketingssalen.

Som optakt til dagen har samtlige støttepartier i ugevis rettet hård kritik af regeringen for at nøle i den grønne omstilling. Og tirsdag gik 139 fremtrædende personer fra erhvervslivet, forskningsverdenen, civilsamfundet og politik på Informations initiativ sammen i en klimaappel, hvor de beder regeringen og Folketinget om at udvise større handlekraft på klimaområdet.

Underskriverne opfordrer til, at der sættes handling bag Danmarks klimamål – allerede i dette efterår.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) »glæder« sig over det store engagement: »Det er en velkommen reminder om, at der forventes meget af os,« siger han til Information.

– Men det er også en meget stor kritik af dig og regeringen?

»Folk er meget utålmodige, og det kan jeg sådan set godt forstå, for det er jeg også selv. Omvendt vil jeg sige, at vi har leveret ganske meget på det første lidt over et år, vi har siddet i regering.«

– Alligevel er budskabet i støttepartiernes kritik og klimaappellen, at I er for uambitiøse. Har de en pointe i det?

»Der har sneget sig en misforståelse ind i debatten. Det er nogle steder blevet fremstillet, som om vi bare vil læne os tilbage og lade teknologien udvikle sig. Men vi gør det modsatte. Vi investerer målrettet i udviklingen nu og her, for at de teknologier kan virke på sigt. Det er ikke at læne sig tilbage,« siger Dan Jørgensen.

Han understreger dog, at investeringerne i teknologisk udvikling ikke skal ses som en modsætning til det at lave konkrete klimaindsatser, der virker her og nu.

»Det er vi gået i gang med, og det har vi også leveret på,« siger Dan Jørgensen, men medgiver, at der er brug for en større klimaindsats:

»Vi har ikke leveret nok, det er klart. Og det kommer vi så også til at råde bod på her i løbet af efteråret.«

Chefredaktør Rune Lykkeberg og klimajournalist Jørgen Steen Nielsen overrakte ved Folketingets åbning klimaappellen fra 139 underskrivere til klimaminister Dan Jørgensen. I løbet af dagen havde flere tusinde danskere også skrevet under på appellen – og underskriftsindsamlingen.

Sigrid Nygaard

’Vi er ikke færdige’

Både Mette Frederiksen og finansminister Nicolai Wammen har de seneste uger forklaret, at en del af regeringens klimastrategi er at satse på billigere og bedre teknologi for så i de sidste år før 2030 at skrue voldsomt op for tempoet. Det er »klog, langsigtet tænkning,« blandt andet fordi man på den måde undgår, at omstillingen bliver »unødigt dyr«, som Wammen sagde i Berlingske.

Eksperter mener dog, at den strategi risikerer at fordyre omstillingen. Desuden vil den skade klimaet, fordi Danmark vil udlede flere drivhusgasser, end vi ville med en mere offensiv klimapolitik.

Men ifølge Dan Jørgensen handler regeringens strategi ikke om at »vente på et teknologisk fix«.

»Vi har målrettet valgt, hvilke teknologier vi vil udvikle og sat penge af til at udvikle dem,« siger Dan Jørgensen.

»Frem mod 2030 vil flere og flere ting så flytte sig fra vores udviklingsspor til det spor, hvor de kan implementeres, fordi nogle af de teknologier, vi nu sætter i værk, begynder at give konkrete effekter.«

– Er det så støttepartierne, klimaaktivisterne og de 139 forskere i klimaappellen, der tager fejl, i forhold til hvad regeringens klimapolitik er?

»Nej, det tror jeg ikke, de gør. Jeg tror, de er oprigtigt utålmodige og ønsker, at vi skal træffe endnu flere beslutninger. Og det kan jeg sådan set godt forholde mig til.«

– Men hvis de ikke tager fejl, så har de vel også ret i, at det er for få CO2-reduktioner, som regeringen vil hente nu og her med kendte virkemidler?

»Jamen, det er rigtigt. Og vi skal også til at finde flere reduktioner her i efteråret. Vi er ikke færdige endnu, tværtimod. Vi forhandler lige nu transport med kendte virkemidler, og efter det skal vi forhandle landbrug, bygninger, grøn skattereform og offentlige indkøb. Så ja, hvis vi var færdige nu, så ville det være rigtigt. Men der er vi slet ikke.«

– Så der vil komme flere konkrete CO2-reduktioner med kendte virkemidler her i efteråret, end der lige nu er lagt op til?

»Det er rigtigt, ja,« siger Dan Jørgensen, som dog ikke kan svare på, hvor mange konkrete CO2-reduktioner der vil blive aftalt, da det afhænger af de politiske forhandlinger.

Danmark er foran tidsplanen

Under sin åbningstale sagde statsminister Mette Frederiksen, at »vi, isoleret set, er foran tidsplanen lige nu«. Men baseret på den seneste heftige kritik vil mange måske erklære sig uenige i, at regeringen er »foran tidsplanen«. Regeringen skal inden 2030 sikre CO2-reduktioner for 20 millioner ton for at leve op til 70-procentsmålet.

– Dan Jørgensen, hvad er det for en tidsplan, og hvad betyder det, at I er foran?

»Hvis man siger, at vi har ti år til at nå 20 millioner ton CO2-reduktion, så kan man sige, at det er to millioner ton CO2-reduktion om året. Der er vi jo langt foran. Vi er allerede nu på mindst fem millioner ton CO2, vi har fremlagt forslag til én million ton mere på transportområdet. Og vi er ikke engang gået i gang med landbruget og de andre ting endnu,« siger han.

Regeringen skal dog ikke kun sigte efter 2030-målet. Ifølge klimaloven skal der i løbet af 2020 også sættes et delmål for 2025. Det mål er endnu ikke sat. Klimarådet har i en rapport fra foråret anbefalet, at 2025-målet sættes til 50-54 procents CO2-reduktion for at sikre den mest effektive vej til de 70 procent. Det samme kræver regeringens støttepartier.

Regeringens klimaprogram offentliggjort for nylig viser imidlertid, at Danmark med den nuværende indsats opnår 43 procents CO2-reduktion i 2025.

– Set i det lys er I vel ikke foran?

»Vi har ikke fastsat delmålet for 2025 endnu, det laver vi først sidst på året, så sådan kan man ikke helt stille det op,« siger Dan Jørgensen.

Han nævner, at Klimarådet i sin rapport konkluderer, at man med kendte virkemidler i dag kan finde CO2-reduktioner for 11 millioner ton, der kan indføres her og nu. Til sammenligning har regeringen indtil videre lagt sporene til fem millioner ton CO2-reduktion, fremsat forslag om én million ton CO2-reduktion på transportområdet, og mere vil følge i efteråret, fortæller Dan Jørgensen.

»Så vi er ikke alenlangt fra det, som Klimarådet foreslår i forhold til det, som vi kan gøre nu og her,« siger han.

Netop Klimarådet skal til vinter vurdere, hvorvidt regeringen lever op til den »handlepligt«, som er skrevet ind i Danmarks nye klimalov. Handlepligten indtræffer, hvis regeringens klimaindsats ikke kan »anskueliggøre«, at klimalovens mål kan nås. Den endelige dommer herefter er Folketinget, der i så fald skal tage stilling til, om regeringen skal tvinges til at fremlægge yderligere initiativer.

Men hvad gør regeringen, såfremt Klimarådet dumper den klimaindsats? Vil den pålægge sig selv at handle yderligere?

»Vi mener klart, at vi lever op til handlepligten, og derfor vil jeg ikke forholde mig til teoretiske scenarier, der kan forekomme om et halvt år. Vi mener, at vi allerede nu har anskueliggjort vores indsats frem mod 2030. Og efter de næste par måneders forhandlinger vil det stå endnu tydeligere, at det er muligt at nå de 70 procent.«

Nationalt lederskab

Et af kritikpunkterne i klimaappellen, at regeringen ikke »tydeligt appellerer til samfundssind omkring den grønne omstilling«. De efterlyser »et nationalt lederskab, der matcher det, statsministeren og regeringen har udvist under corona«.

Dan Jørgensen anerkender til dels præmissen. Ligesom corona kræver også klimakrisen brede løsninger, forhandlingsvilje og opbakning fra samfundet. Men han mener, det er »væsensforskellige opgaver«.

Under pandemien har opgaven været at holde hånden under virksomheder og privatøkonomi, indrette sundhedssystemet og få folk til at ændre adfærd. Klimaomstillingen derimod er »store, strukturelle samfundsforandringer, hvor vi grundlæggende skal forandre den måde, vi transporterer os på producerer energi på, osv.,« siger han.

»Man kunne gøre mange ting under corona over natten. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, så kan vi ikke bygge en havvindmøllepark lige så hurtigt,« siger han.

– Hvad med i forhold til ordets magt, som under corona har været effektfuldt. Er I gode nok til at sige til befolkningen: Det kommer ikke til at gøre ondt, at vi skal leve på en anden måde, at der ikke behøver være en konflikt mellem velfærd og klima?

»Jeg forsøger i hvert fald at kommunikere nuanceret omkring det. På den ene side er der ikke nogen grund til at skjule, at det her bliver ganske dyrt for det danske samfund i kroner og øre. På den anden side tror jeg ikke, at vi hverken bliver et dårligere eller fattigere samfund af den grønne omstilling. Jeg tror tværtimod, at vi bliver et bedre og rigere samfund, hvis vi griber det rigtigt an. De nuancer er der nødt til at være. Det egner sig måske ikke så godt til overskrifter, men det er nu engang den balancerede tilgang til det, vi som regering bliver nødt til at have.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Skoubye
  • Eva Schwanenflügel
  • Søren Veje
  • John Scheibelein
  • Dorte Sørensen
  • Kurt Nielsen
Christian Skoubye, Eva Schwanenflügel, Søren Veje, John Scheibelein, Dorte Sørensen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Tanghus

Jeg bli'r så træt...

Med det kæmpe arbejde, vi har foran os, hjælper det bare ikke noget, at spille med lukket hånd. Hvis Soc.Dem. virkelig mener, at de holder de vises sten, må de jo for hylan da dele dem. Det politiske fedtspilleri hører ingensteds hjemme med de indsatser, vi har brug for.

Christian Skoubye, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Mogens Holme, Rasmus Knus, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen, Gert Romme, Kurt Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Grøn omstilling er andet og mere end CO2-reduktioner.
Hvor mange penge vil der blive givet til det rigtige grønne område, som er: Det borgerdrevne civilområde. Det hører man aldrig om. Der er i massevis af grupper, der arbejder på at skabe et virkeligt, grønt samfund. Bare sådan en banal ting som at finde et mødelokale. Transportudgifter til landsmøder. Drift af grønne kulturhuse m.m.
Mange arbejder på at skabe et nyt landbrug og en ny landbrugskultur. Hvorfor tales der aldrig om grøn kultur? Det er da det, der skal skabes. Så løses CO2-problemet af sig selv.
Det minder meget om vores sandhedsopfattelse. Hvis der er noget i vejen med kadaveret, skal det symptombehandles. Ikke noget med at lægges livsførelsen om. Det er samfunds-livsførelsen, der skal lægges om. Intet mindre.

Flemming Berger, Trond Meiring, Hanne Utoft, Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, erik pedersen, Rasmus Knus, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Dan "The Snake Oil Man" tror stadig,, at Klimakrisen løses med inkrementelle forandringer af CO2-udledningen, dvs. ad traditionelle politiske virkemidler og det kunne måske havde ladet sig gøre for tyve år siden, hvis disse havde resulteret i substantielle globale reduktioner.I dag kræver virkeligheden radikale strukturelle forandringer af vores samfund og det er super svært, at få øje på det politiske flertal som kan levere dem.

Dilemmaet er, at befolkningen faktisk har leveret mandatet til radikale forandringer ved det seneste valg, men politikerne ryster på hånden, fordi de tror, at de ikke kan blive genvalgt på grund af omkostningerne for vælgerne. Kort sagt - magten blænder.

Hvor er det politiske mod blevet af hos Socialdemokraterne?

Christian Skoubye, Jens Wolff, Poul Baad Rasmussen, Carsten Wienholtz, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Kristian Karlsen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Vi krydser fingre for at transportsektoren og landbruget vil levere. Og at folketinget selv leverer hurtige, brede og derfor holdbare aftaler. Ethvert sejtrækkeri og partipolitiske forsøg på forhaling vil vi betragte som politisk sabotage, uacceptabelt i disse klima-år. Og udstille som sådan helt fremme på dagsordenen og forsiden.

steen ingvard nielsen

Wirtschaftswunder
Hvis Danmark bliver ved med at være et af de mest ambitiøse lande, i verden, på klimaområdet og hvis de bliver ved med at have vind i sejlene, fordi befolkningen puster dem, (politikerne) i nakken, så kan det betyde et nyt Wirtschaftswunder for Danmark.

Vi kan med lidt held blive en motor på verdensplan.

steen ingvard nielsen

Wirtschaftswunder
Bezeichnung für den rasanten wirtschaftlichen Aufstieg der Wirtschaft in Westdeutschland nach dem Zweiten Weltkrieg. Das Wirtschaftswunder war gekennzeichnet z. B. durch hohe Wachstumsraten des realen Sozialprodukts besonders in den 1950er-Jahren, wachsenden materiellen Wohlstand sowie den Abbau der Arbeitslosigkeit trotz Zustroms von Flüchtlingen.
Kilde: eurotopics.net

"Hvor er det politiske mod blevet af hos Socialdemokraterne?"

Tænkes der på dét, som udvistes da Socialdemokratiet i 1899 gik definitivt i seng med storkapitalen, eller da man meldte os ind i NATO, fordi man ikke turde være en neutral nation? Eller da man baksede os ind i EU under indtryk af frygten for bankerot og skæve agurker?!

Rasmus Knus, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar