Nyhed
Læsetid: 3 min.

DFI afviser ansvar for krænkelser i filmbranchen, men lover øget fokus på diskussionen

Efter 664 filmfolk har underskrevet en fælles erklæring mod sexisme i branchen, lover Det Danske Filminstituts direktør, at det magtfulde institut fremover vil tage ansvar for, at diskussionen bliver taget alvorligt og ikke går i sig selv
»Ansvaret ligger ude i selskaberne, som jo er arbejdsgiverne og skal opfylde kravene til arbejdsmiljø. Men hvis vi skal løse problemet, kommer det til at kræve fokus og samarbejde på tværs i branchen,« siger Claus Ladegaard, som er direktør for Det Danske Filminstitut.

»Ansvaret ligger ude i selskaberne, som jo er arbejdsgiverne og skal opfylde kravene til arbejdsmiljø. Men hvis vi skal løse problemet, kommer det til at kræve fokus og samarbejde på tværs i branchen,« siger Claus Ladegaard, som er direktør for Det Danske Filminstitut.

Jens Dresling

Indland
14. oktober 2020

Til trods for at filmbranchen for tre år siden tog hul på en diskussion om krænkelser og sexisme på arbejdspladsen, er det ikke lykkedes at skabe et så trygt arbejdsmiljø, som branchen troede.

Sådan lyder det fra Det Danske Filminstituts administrerende direktør, Claus Ladegaard, efter Information mandag kunne bringe en erklæring underskrevet af 664 aktører i filmbranchen, der sagde fra over for sexisme og krænkelser.

Erklæringen fungerede samtidig som et støttebrev for den tidligere produktionsassistent Emilia Moth, der i Ekstra Bladet har stået frem og fortalt, hvordan hun blev udsat for seksuelt krænkende adfærd på sin daværende arbejdsplads Danish Documentary.

»Der er et problem her,« siger Claus Ladegaard.

»Ansvaret ligger ude i selskaberne, som jo er arbejdsgiverne og skal opfylde kravene til arbejdsmiljø. Men hvis vi skal løse problemet, kommer det til at kræve fokus og samarbejde på tværs i branchen,« siger han og tilføjer, at problemet er blevet markant understreget af sagerne i de nylige sager i Danish Documentary og senest støttebrevet til Emilia Moth.

Selskaberne har ansvaret

DFI er en statslig institution under Kulturministeriet, der har til formål at administrere den samlede statsstøtte til danske film.

Selv om direktør Claus Ladegaard ser med alvor på støttebrevet, glæder han sig over at se, hvor »bredt dækkende« dets underskrivere er, hvad angår køn, funktioner og selskaber.

»Som branche tænker jeg, at vi står ret godt rustet til at gøre noget ved det her, fordi så markant en del af de mennesker, der er i branchen, mener, at der skal gøres noget ved det.« 

Siden Information bragte støttebrevet mandag, har flere end 300 filmfolk meldt sig under fanerne.

»Det betyder, at vi begynder at nærme os en ret stor del af filmbranchen. Jeg tænker, at vi har et godt fundament at gøre noget på,« siger Claus Ladegaard.

– Når du siger, at ansvaret ligger ude i selskaberne, betyder det så, at DFI ikke har noget ansvar?

»Det er selskabernes ansvar at overholde lovgivning. Men vi har ansvar for at være meget tydelige i vores kommunikation om, at det her er vigtigt. Og så synes jeg også, vi har et ansvar i forhold til at stille spørgsmål til de enkelte produktioner, så vi kan afklare, om der nu også er skabt sikre rammer omkring produktionen. Så nej, formelt har vi ikke noget ansvar i forhold til det, der er sket (i Danish Documentary, red.), men vi har et ansvar i forhold til fremadrettet at sørge for, at den her diskussion og initiativerne bliver taget alvorligt og ikke går i sig selv igen.«

Afviser ikke code of conduct

– Hvad er det konkret for nogle spørgsmål, I skal stille de enkelte produktioner?

»Det er nogle relativt generelle spørgsmål: ’Har I styr på de her ting, har I sikret de forhold, der skal sikres?’ Som det er nu, kræver vi, at støttemodtagere overholder vores støttevilkår og naturligvis landets lovgivning. Det er vores formelle rolle. Fremadrettet er vores ansvar også at skabe en diskussion om magtmisbrug mere generelt.«

– Producer Meta Louise Foldager fortalte i Information tirsdag, at hendes filmselskab, Meta Film, implementerer nye tiltag, der skal sikre virksomheden mod krænkelser. En organisation som filmfonden FilmFyn lancerede sidste år et ’code of conduct’. Overvejer I at gøre noget tilsvarende?

»Det vil jeg ikke afvise. Det kommer meget an på, om filmbranchen mener, at det er nødvendigt, at vi laver et fælles code of conduct,« siger han.

»Men det væsentligste med et code of conduct er jo den proces, der fører frem til, at man faktisk får formuleret nogle linjer – snarere end at man får en personalehåndbog. Og der hvor vi har en forpligtelse, er, når det gælder, at den her diskussion ikke får lov til at forsvinde, før problemet er forsvundet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her