Feature
Læsetid: 6 min.

En eftermiddag i Brønshøj: »Misvisende, hvis hr. og fru Danmark skal være bange for det her sted«

Brønshøj Torv blev i statsministerens tale til Folketingets åbning fremhævet som et eksempel på, at »utrygheden har fået lov at slå rod« mange steder i Danmark. Information har opholdt sig en helt almindelig eftermiddag på torvet
Alice Thorsen og Ruth Salhøj sidder tit på pladsen på Brønshøj Torv om eftermiddagen. De har hørt historier om problemer på pladsen, men kun gennem medierne.

Alice Thorsen og Ruth Salhøj sidder tit på pladsen på Brønshøj Torv om eftermiddagen. De har hørt historier om problemer på pladsen, men kun gennem medierne.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
9. oktober 2020

Det er en solrig onsdag eftermiddag på Brønshøj Torv, og to skolelærere kommer sjoskende over stenfliserne med hver deres biblioteksbog under armen.

Den ene, 30-årige Joachim Sigvardt, har krøllet, brunt skæg og er iført grå hættetrøje. I onsdags bragte Mette Frederiksen (S) i sin åbningstale til Folketinget torvet op som et eksempel på et utrygt område. Men det billede kan skolelæreren ikke genkende.

»Jeg hørte godt Mette Frederiksen tale om torvet,« siger han. »Men det er nok ikke det bedste eksempel på utryghed.«

Når torvet blev bragt op af statsministeren, skyldes det en historie, der kørte i lokalavisen 2700-netavisen sidste år. Mediet kunne fortælle, at en pølsevogn blev nødt til at flytte fra Brønshøj Torv, fordi ejeren blev chikaneret af unge mænd med ikkevestlig baggrund, der hang ud på torvet. I onsdags blev historien så bragt op igen af statsministeren som et argument for regeringens nye forslag om at give politiet mulighed for at indføre opholdsforbud på udvalgte offentlige steder.

Torsdag præsenterede Socialdemokratiet så sit forslag. Det skal give 10.000 kroners bøde at bryde opholdsforbuddet en gang og fængsel i 30 dage anden gang.

»Alt for mange steder har utrygheden fået lov at slå rod,« sagde statsministeren, og nævnte pølsevognen som eksempel. Hun talte også om et skuddrab på en 20-årig mand, der fandt sted i Brønshøj i sidste uge, og den københavnske forstad blev dermed billedet på Danmark som et land med stigende utryghed.

Men kan de lokale genkende det billede, der bliver malet af deres lokalområde? For at få svar på det har Information tilbragt en almindelig onsdag eftermiddag og aften på Brønshøj Torv.

Lagkagehuset og dyre villaer

De to skolelærere kan ikke huske historien om pølsevognen.

»Men det, hun refererer til med utryghedsskabende adfærd, handler nok om børn, der hænger ud på pladsen. Der kan godt være nogen på 15 år, der står og pjatter. Men det er ikke mere end det,« siger Joachim Sigvardt.

34-årige Kassia Andersen bryder ind. Hun er iført en leopardprikket jakke og et gråt halstørklæde, og hun synes, det er et »underligt« billede at male af Brønshøj.

»Det her er jo også et område, hvor der bor mange børnefamilier. Der er en masse hyggelige cafeer, og vi gik lige og snakkede om, at der skal til at åbne en Lagkagehuset herovre. Man finder nok ikke en villa til under 6-7 millioner herude. Det er nærmere den vej, det går.«

– Ville I opdage det, hvis der var utryghedsskabende adfærd på torvet?

»Vi kommer tit på en bar herovre og krydser over torvet, når vi skal hjem om aftenen. Vi har i hvert fald aldrig oplevet noget,« siger Joachim Sigvardt.

Det eneste de kan huske er, at de engang hørte om, at en cykel blev brændt af på torvet.

»Derfor har de ikke bycykler længere,« siger Joachim Sigvardt og peger på et par tomme cykelstativer.

»Men jeg synes, det er misvisende, hvis det her skal forestille at være stedet, hr. og fru Danmark skal være bange for.«

De går videre for at aflevere deres bøger.

Klokken er 16, og solen er overraskende lun for en dag i oktober. Der er ikke nogen pølsevogn i dag. Og udover tre 12-årige drenge, der sidder på en træbænk og spiller mobilspillet Pokemon Go, er der heller ingen mennesker at se. Den milde brise får en samling tørre blade til at rasle hen over torvet.

Medierne skriver det op

Brønshøj Torv er knudepunkt for bustrafik, og den bløde hylen fra elbusser blander sig med benzinbilernes støj. To ældre damer med krykker har slået sig ned på torvet. Den ene tænder en cigaret. Klokken er nu 17.30, den blændende sol er rykket ned i øjenhøjde, og det begynder at blive koldt for hænderne.

Alice Thorsen, 78, og Ruth Salhøj, 83, sidder tit på pladsen om eftermiddagen. De kender godt historierne om ballade på Brønshøj Torv.

»Vi læser om det i vores lokalavis,« siger Ruth Salhøj og tager et sug af sin cigaret. Hun har kort, strittende, rødt hår.

»Men jeg har aldrig oplevet nogen problemer.«

Hun har boet i Brønshøj, siden hun var seks år gammel.

– Hvordan har kvarteret ændret sig, siden du var barn?

»Folk var generelt mere høflige dengang. Men det er ikke blevet mere utrygt. Og det kan sgu ligeså godt være danske drenge, der laver ballade. Jeg ved da heller ikke, hvad mine børn lavede, når jeg ikke så på dem.«

Der hænger nogle gange unge drenge på pladsen, siger hun.

»Men de generer aldrig mig.«

Hun synes ikke, Brønshøj Torv skal fremhæves som et sted, hvor der er utryghedsskabende adfærd.

»Det passer slet ikke. Medierne har skrevet det op. Folk sidder og hygger sig her.«

»Ellers tak,« til ideen om et opholdsforbud for nogle grupper på torvet, siger Ruth Salhøj.

Forsvunden landsbystemning

Der er en umiskendelig lugt af hash i luften, men da pladsen næsten er tom, er det ikke til at gennemskue, hvor den kommer fra.

Nogle af dem, Information taler med i butikkerne omkring torvet, fortæller, at deres indtryk er, at der var ballade engang, men at det er stilnet af siden problemerne med pølsevognen.

Da pølsevognen lukkede, flyttede Dansk Folkeparti midlertidigt ind og delte gratis pølser ud på torvet. Rasmus Paludan har også været forbi for at demonstrere og brænde en koran.

Spejdergruppen DDS samler sig i foran deres klubhus på Brønshøj Torv. Spejderførerne diskuterer, om de skal starte med at lege ståtrold som de plejer eller en anden leg

Spejdergruppen DDS samler sig i foran deres klubhus på Brønshøj Torv. Spejderførerne diskuterer, om de skal starte med at lege ståtrold som de plejer eller en anden leg

I toppen af torvet ligger et klubhus for blå spejdere. Her samles en stor flok børn fra 1. klasse nu i en rundkreds og synger »halli hallo!« i kor.

Iben Bruun-Aamodt er en af de voksne spejderførere, der dirigerer med flokken. De oplever ikke noget utrygt i spejdergruppen, siger hun, og der har aldrig været nogen problemer for børnene. Men en enkelt gang holdt de voksne møde i klubhuset uden at låse døren, og nogen løb ind i indgangsrummet og stjal en bærbar. Og der er nogle gange nogen, der ryger joints i haven bag klubhuset om aftenen.

Spejderfører Iben Bruun-Aamodt oplever ikke problemer med at have spejderne på Brønshøj Torv. Men de får ikke lov at løbe ud af klubhusets forhave, for så går de i vejen for folk.

Ballade på Brønshøj Torv er mest noget, hun har læst om i facebookgruppen Brønshøj og i lokalaviserne, og på baggrund af det hun læser, kan hun godt forstå, Mette Frederiksen taler om Brønshøj som utrygt.

Iben Bruun-Aamodt tilbragte sin barndom i bydelen. Har hun mærket en ændring i kvarteret siden sin barndom, spørger vi.

»Der var måske lidt mere landsbystemning engang,« siger hun, uden rigtig at kunne finde ud af, hvad det betyder. Det var mere en følelse.

»Men dengang sad der alkoholikere og drak i kvarteret, og det var mindst lige så utrygt som i dag.«

Hun kommer frem til, at kvarteret nok ikke er mere utrygt end alle mulige andre steder i København.

Paludan

Mørket er faldet på over Brønshøj Torv, og en lun onsdag eftermiddag er blevet til kølig aften. Klokken er otte. På vejen omkring torvet er trafikken tyndet ud. Pladsen er også næsten tom, men tre unge kvinder sidder i skæret fra en lygtepæl og spiser aftensmad efter en tur i fitnesscentret.

Den eneste gang, de husker at have hørt om optræk til ballade på torvet, var, da Rasmus Paludan demonstrerede. Der var i hvert fald meget politi dengang, siger de.

»Men jeg tror, det er lige så trygt her som alle mulige andre steder i København,« siger 19-årige Margaret Darhwa.

Det er, som om der altid skal være et kvarter, der skal være syndebuk for problemer, siger de.

»De har talt om Tingbjerg, Nørrebro og Nordvest. Nu taler de om Brønshøj,« siger Margaret Darhwa.

»Hvis de altid brugte det samme, blev det jo kedeligt,« griner 17-årige Adodwa.

Margaret Darhwa, Tracy Agyekum og Awodwa bor i Bellahøjbebyggelsen i nærheden af Brønshøj Torv. De har aldrig følt sig utrygge på torvet, hvor de nogle gange spiser aftensmad efter en tur i fitnesscenteret

De har ikke hørt historien om pølsevognen, men siger, at det selvfølgelig var forkert.

De er heller ikke begejstrede for regeringens idé om mulighed for opholdsforbud. Der er mange forskellige typer mennesker, der hænger ud på torvet, siger de. Alle aldersgrupper og mange kulturer. Og hvis der er nogen, der skaber problemer og bliver forvist, tager de bare et andet sted hen.

»De skulle hellere snakke med dem og prøve at hjælpe dem til noget andet, de kan lave,« siger 17-årige Awodwa og stikker en plastikgaffel i sin kebabboks.

Bag os skyder røde og hvide cykellygter gennem mørket. Spejderne har samlet sig igen, og deres forældre er kommet cyklende for at hente dem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Hvordan ville politikerne mon have det, hvis der kom historier om hvor utrygt folk følte sig omkring Christiansborg`

Et eksempel på hvordan de måske ville reagerer sås i Åbningsdebatten. Hvor formanden Sikandar Siddique for de Nye Grønne holdt tale med bemærkninger om, at Danmark havde en apartheid opdeling via lovgivning osv. Det ord faldt flere fra bl.a. Ny Borgerlig og DF for brystet. og var meget forargede over det ordbrug.
Sikandar Siddique medgav ,at ordvalget måske ikke var det rette, men skulle forklare uligheden i synet på folk med bopæl i Danmark.

Ja ordvalget er måse ikke helt korrekt - MEN er det værre end når politikerne taler om ghettoer. I mine øjne var det godt, at Sikandar Siddique kunne provokerer politikerne på Christiansborg - bare de så selv kan holde op med at kalde de politisk udvalgte boligområder for ghettoer.

Thomas Tanghus, Katrine Damm, Klaus Lundahl Engelholt, Birte Pedersen, Karsten Aaen, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Elin Hollenvad, Gert Romme, Stella Nielsen, Martin Rønnow Klarlund, Ellen Jeppesen, Carsten Munk, Rolf Andersen, Viggo Okholm, Kurt Nielsen, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, David Zennaro, Lillian Larsen, Ete Forchhammer , Poul Simonsen, Ninna Maria Slott Andersen, Trond Meiring og Eva Kjeldsen anbefalede denne kommentar

Jeg har også tænkt på apartheid i forbindelse med socialdemokratiets lovforslag.
Det bliver spændende at følge Sikandar Siddique, også selvom han ikke lige går på kompromis.
Det kunne jo være, at socialdemokratiet engang finder ud af, at de ikke længere er folkelige og slet ikke grønne. De repræsenterer ikke længere andet end deres eget skønhedsideal af sig selv, og bliver grimmere for hver ansigtsløftning.

Rolf Andersen, Thomas Tanghus, Kim Vildnis, André Thorup, Ole Frank, Flemming Berger, Karsten Aaen, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Elin Hollenvad, Jakob Sulsbrück Møller, Gitte Loeyche, Gert Romme, Martin Rønnow Klarlund, Kurt Nielsen, Susanne Kaspersen, Lillian Larsen, Ete Forchhammer og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Nej, ikke så meget torvet, men på parkeringspladsen og stien fra tog og bus holdepladserne. Det er utrygt når mange unge mænd samles, snakker højt, lufter muskelhunde, løber med hundene, ikke flytter sig en meter, tværtimod, når man beder dem give plads for ens egen barnevogn. Det samme problem i svømmehallen, på sportsarealerne. Situationer opleves truende, for tæt på, stemmerne stiger, skældsord.

Søren Ferling, Issa Chaaban, Kim Vildnis, Erik Fuglsang, Birte Pedersen, Liselotte Paulsen, Mogens Holme, Malan Helge, Kurt Nielsen, Kim Houmøller, Michael Friis, Finn Sørensen, Erik Jakobsen, Susanne Kaspersen og Kjeld Pedersen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Margit Johansen, det lyder bestemt ikke rart hvad du der skriver. Det lyder som problemer der dels er farveløse, dels overhovedet ikke løses med opholdsforbud visse steder o.l. for som bekendt, nissen følger med jf. H.C. Andersen.

Ole Frank, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel, Elin Hollenvad, David Zennaro, Eva Kjeldsen, Rolf Andersen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Kjeld Pedersen

Ete Forchhammer, hvordan løses problemet? Hvor længe skal Margit Johansen vente på at få ændret noget, som ifølge dig bestemt ikke lyder rart?

Mogens Holme, Kim Houmøller, Finn Sørensen, Erik Jakobsen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar

Det er vel derfor vi angler modige og konsekvente socialmedarbejdere som ikke er bange og med hjertet på det rette sted samt betjente med overblik til at gå rundt de steder. De skal have kompetence til at give alternativer for den adfærd disse unge viser og vel også "magt" til at få dem flyttet. Problemer er der og set i det store perspektiv er mennesker et problem ikke?

Min oplevelse med vrede unge mænd er at, når man smiler til dem, så smiler de tilbage. I hvert fald efter overraskelsen har fortaget sig. Der er en stor gruppe af unge mænd, som føler sig fuldstændig udenfor, og vi kan ikke gøre andet ved dem end at invitere dem ind i varmen.

Thomas Tanghus, Katrine Damm, Christel Gruner-Olesen, Kasper Kjær, Ole Frank, Flemming Berger, Birte Pedersen, Karsten Aaen, Erik Winberg, Sven Elming, Eva Schwanenflügel, Jens Ole Mortensen, Hanne Utoft, Trond Meiring, Gert Romme, Marianne Jespersen, Rolf Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Når man begynder at hænge bestemte befolkningsgrupper ud, så er der da grund til at råbe "vagt i gevær." Men ingen råber?

Thomas Tanghus, Rolf Andersen, Flemming Berger, Erik Winberg, Jens Ole Mortensen, Hanne Utoft, Gert Romme, Carsten Munk, Eva Kjeldsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

@David Zennaro
09. oktober, 2020 - 12:16
" Min oplevelse med vrede unge mænd er at, når man smiler til dem, så smiler de tilbage. I hvert fald efter overraskelsen har fortaget sig. Der er en stor gruppe af unge mænd, som føler sig fuldstændig udenfor, og vi kan ikke gøre andet ved dem end at invitere dem ind i varmen."

Jamen....inviter du dem ind i varmen og smil - for guds skyld - når du i s - toget til Køge i aftentimerne bliver chikaneret, truet eller udsat for vold fra en gruppe unge fyre. Og jeg må desværre sige; meget ofte af mellemøstlig herkomst!!

Søren Ferling, Erik Jakobsen, Birte Pedersen, Erik Fuglsang og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

For et årstid siden var der nogle drengerøve der lavede ballade på torvet, ved Bellahøj højhusene og ved hallen. Det er er vist forlængst overstået. Brønshøj er igen fredeligt. Husum derimod...

@ Margit Johansen,

Den oplevelse kender min hustru og jeg faktisk også. Men vi har ikke ansvaret for et barn i barnevogn, og kan derfor tage det lidt mere som en oplevelse.

Vi har netop været 4½-5 dage i Sverige og Danmark..I Sverige skete der intet, for vi kom for at klippe en temmelig lang hæk og gøre huset klar til vinteren. Og derfor var vi mest hjemme.

Men I Danmark var vi bl.a. på storindkøb til julen, og herunder besøgte vi bl.a. i et lille butikscenter i en lille nord-vest-Fynsk provinsby. Og i selve indgangspartiet til en moderniseret superbrugs stod 4 unge mænd i samtale, og ganske provokerende flyttede de sig absolut ikke, så andre kunne komme ind/ud.

Min hustru bad dem og at gå lidt til side, samtidig med hun skubbe lidt med indkøbsvognen til den ene. Og der var faktisk ganske god plads til at gå til side. Som reaktion fik hun et ualmindelig svinsk svar, der blev efterfulgt af nogle grove trusler af de andre.

Da vi havde fået taget os ind, kom en kvinde hen og sagde, at vi skulle passe på, for disse bøller var ganske voldelige. Iflg. hende var de omkring 20-30 bøller i 25-40-års alderen, der var kommet udefra, og holdt til i et gammelt hus i byens udkant. Og dette skulle, på ganske kort tid, have givet en række problemer - både for byens borgere men især for husets naboer samt for byens 3 fødevarebutikker og grill-bar.

Kvinden kaldte dem for rockere, men sagde også, at de ikke havde motorcykler, men kørte i store biler. Og politiet, oplyste hun om, kom regelmæssigt i byen hen under aften, og henstillede til disse prægtige bøller om at slappe lidt af, men gjorde ellers intet.

Om der også er indvandrere i denne gruppe af bøller, ved vi ikke. Men dem vi mødte var i hvert fald pære-danske, og de var både brovtende og ganske provokerende. I øvrigt må de have fået tidligt fra fra deres arbejdspladser, for dette skete omkring kl. 14:00.

Søren Ferling, Kasper Kjær, Jørgen Kolind Knudsen, Ete Forchhammer , Ole Frank, Karsten Aaen, Trond Meiring, Liselotte Paulsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Jeg bliver utryk af bankernes hvidvask af kriminelle penge. Jeg synes man skal tage direktørernes dynejakker, dyre ure, guldkæder, store biler. Og det kan ikke gå for stærkt. De gør det jo igen og igen.

Egon Stich, Thomas Tanghus, Kim Vildnis, Katrine Damm, Rolf Andersen, André Thorup, Kasper Kjær, Lars Løfgren, Eva Kjeldsen, Ete Forchhammer , Ole Frank, Birte Pedersen, Steffen Gliese, Christian Mondrup, Karsten Aaen, Trond Meiring, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Lyder som om at sorte og brune og farvede, kan føle sig pokkers utrygge under denne socialdemokratiske regering.

Rolf Andersen, Ete Forchhammer , Karsten Aaen, Trond Meiring, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Nu skal man også lige tænke på, at selvom man er én af de utrygge, vil man også selv blive ramt af et opholdsforbud.

Hvordan det skal administreres er mig en gåde; det er da fuldstændig umuligt at lave et generelt opholdsforbud på en S-togsstation eller et tilfældigt torv..

Det lyder også som om formand Frederiksen har udvalgt et helt forkert torv som eksempel på sin føljeton om utryghed.

Det minder meget om historien kort før valget om omfartsvejen i Mariager, hvor det viste sig igennem en længere tidsoptagelse TV2 lavede, at der næsten ingen trafik var, der kunne retfærdiggøre en ny, milliondyr vej ;-)

Katrine Damm, Rolf Andersen, Ole Frank, Trond Meiring, Karsten Aaen, Jens Ole Mortensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Kjeld Pedersen

Hold kæft hvor der tales uden om i denne tråd. Læs Margit Johansens beskrivelse af området, og kom så med nogle bud på, hvordan en mor med en barnevogn kan få trygheden tilbage. Den eneste løsning kommer fra en, der mener, at hun blot skal smile, så går det nok. Hvorfor ikke udbygge det med en indretning, der kan afspille Holger Fællessangers gamle hit “Smil til hinanden”, når hun skal forbi de unge mennesker ?
Nogle her taler om apartheid. Hold op. Læs hvad apartheid var og er. Det er en hån imod dem, der har mærket det på egen krop, og som glemte at smile...
Til Information: At lave en reportage fra Brønshøj Torv på en eftermiddag med sol og ældre kvinder, det viser virkelig hvad bladet mener om den utryghed, mange oplever i aften- og nattetimerne.

Egon Stich, Henrik Bjerre, Finn Thøgersen, Erik Jakobsen, Birte Pedersen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Altså, som jeg har forstået det, er det jo netop ikke et generelt opholdsforbud, det er gældende for dem, forbuddet udstedes overfor.

Eva Schwanenflügel

"Hvordan det skal administreres er mig en gåde; det er da fuldstændig umuligt at lave et generelt opholdsforbud på en S-togsstation eller et tilfældigt torv.."

Måske en gul stjerne? Nå ja, eller måske bare hudfarven...

Rolf Andersen, Kasper Kjær og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

John S. Hansen, hvad du skriver om i S-toget til Køge, har jeg også oplevet - i Kystbanetoget til Espergærde...

John S. Hansen, Rolf Andersen, Katrine Damm, Sven Elming og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Kjeld Pedersen, at påpege et problem er ikke det samme som at ha’ løsningen parat. At kunne se at regeringens løsning ikke fører til noget godt, er heller ikke det samme som at ha’ en anden fiks og færdig løsning i ærmet.
Men en mangel kan jeg dog se ved regeringens håndtering: den er ikke baseret på viden men på visse mavefornemmelser og en sans for vælgertække, altså hos de vælgere der kan bringe 90 mandater inden for rækkevidde.

Jo flere løsninger der reelt forværrer problemerne, jo længere vil der gå før mødre med barnevogne vil kunne færdes overalt med ro i sjælen.

Mht. svar på dine øvrige spørgsmål, mener jeg at det er socialarbejdere o.a. med førstehåndskendskab til disse problematiske unge mennesker du skal spørge.

Katrine Damm, Rolf Andersen, André Thorup, Eva Schwanenflügel og Eva Kjeldsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Steffen Gliese

Opholdsforbuddet skal skam være generelt :

"Regeringen vil give politiet mulighed for at udstede et generelt forbud mod at opholde sig i et geografisk afgrænset område, for eksempel en plads, ved en station eller lignende, i en begrænset periode på for eksempel 30 dage.

Når man skal vurdere, om personer udviser en utryghedsskabende adfærd i området, bliver der lagt vægt på antallet af personer, om gruppen medfører støjgener, trafikale gener, og/eller om personer i gruppen udviser chikanerende eller truende adfærd."

https://www.dr.dk/nyheder/politik/nej-det-er-ikke-samfundets-skyld-reger...

Det skyldes ifølge Justitsministeren, at man ikke må diskriminere.. [sic]
Det er i orden med individuelle opholdsforbud, men man kan ikke forbyde bestemte grupper, for hvordan definere dem i loven?
"De brune"? "Dem med dynejakke"?

Nøjagtigt det samme problem stod Venstre-regeringen overfor, da man ville indføre et forbud mod at bære burka og niqab.
Derfor kom det til at gælde alle, og hedder nu 'maskeringsforbud'.

Så det vil altså sige, at enhver kan blive udsat for bøder og konfiskationer efter politiets skøn.

Det skal der nok komme rigtig mange spændende retssager ud af..

Ebbe Overbye, Rolf Andersen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Der står som minimum 127 af tingets 179 mandater dels bag en bekæmpelse af utryghedsskabende adfærd, dels bag en forholdsvis hård og konsekvent rets- og udlændingepolitik i fædrelandet. Heri er ikke medregnet SFs og de 4 nordatlantiske mandater.
Med denne mandatmæssige overlegenhed er enhver tanke om substantielle lempelser i rets- og udlændingepolitikken illusorisk og kommer næppe på tale i mange, mange år.

Det - tror jeg - rigtig mange hilser endog meget velkomment!

Dorte Sørensen

Erik Fuglesang er den fordeling ikke et stort problem for Danmark - Det klinger ikke rigtigt med frisind og selvbestemmelse.
Tænk at ville indføre en lov hvor politiet på stedet kan tage ting fra folk , hvis de skylder penge til det offentlige. Eller skønsmæssigt kunne forbyde folk at opholde sig på et sted .
I mine øjne er det handlinger der betegnes som en politistat. Det det virkelig en politistat som et flertal i Danmark ønsker?

Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Carsten Munk, Katrine Damm, Ete Forchhammer og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Dorte Sørensen
I 1880`erne fastslog Det Radikale Venstres stifter, Viggo Hørup, at det i et folkestyre er nødvendigt at dele sig efter anskuelser og holdninger, og den aktuelle mandatfordeligen er jo udtryk for dette. Det - synes jeg - er fint. Det er demokrati.
Jeg er ikke så optaget af, hvordan vi kommer den utryghedsskabende adfærd til livs - blot vi kommer den til livs.

Folk, der skylder det offentlige penge, skal betale. Vi kan ikke have et samfund, hvor folk er ligeglade med skyldige skatter, afgifter, bøder, hustru- og børnebidrag mm. Det er helt uholdbart. Derfor har jeg ingen problemer med, at alle sejl sættes til for at få inddrevet denne gæld, der jo år for år vokser eksponentielt.

mandatfordeling

Dorte Sørensen

Erik Fuglesang du går altså ind for at politiet skal ha' ret til at tage ting fra folk på stedet og efter en enkelte politimands skøn og er glad for at der er flertal for en sådan lov.
I mine øjne er det stærkt bekymrende - hvad bliver det næste?

Ligeledes siger en stor gruppe fagfolk, at disse forbud er ikke de rigtige redskaber og anbefaler forebyggelse osv. i stedet for.
En ting der nok ville hjælpe meget mere på problemet var fx. flere pædagoger i daginstitutionerne og flere lærer i Folkeskolerne - mon det ikke var en bedre måde at løse problemerne på den lange bane på.

Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Rolf Andersen, Ete Forchhammer og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Dorte, jeg går ind for, at det skal være trygt at færdes overalt i fædrelandet . I udgangspunktet er der metodefrihed til at sikre dette. Dem, som skaber utryghed, skal vi slå hårdt ned på.
De, som opfører sig lovlydigt, har intet at frygte, og de beføjelser, der nu tillægges politiet, har jeg tillid til, at de bruger ansvarligt.

Vi er enige om, at der også skal gøres mere for forebyggelse - og det kan fint lade sig gøre, uden at de offentlige udgifter vokser markant.

Dorte Sørensen

Erik ja tryghed skal skabes - men der er mange bedre måder at indfører den på end ved at indføre politistatsmetoder.

Ligeledes vil flere pædagoger og lærer være en fremtidsinvestering og derfor ikke bør ses som en udgift.
mvh.

Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Måske vi slet ikke er så langt fra hinanden, Dorte ! :-)
God weekend.
Mvh.

Ete Forchhammer

Erik Fuglsang, din tillid til hver enkelt politibetjent er sympatisk. Men pga. manglende erfaringer med politibetjente kommer jeg til at drage en parallel. Til togkontrollører. De findes i flere udgaver, nogle er principryttere og andre udviser situationsfornemmelse.
I øvrigt et forhold der gør sig gældende i andre faggrupper.
Tilbage til det aktuelle spørgsmål om at udvide politiets beføjelser og springe muligheden for efterprøvning før det er for sent, over. Et element af held spiller altså en afgørende rolle her, og det er vel ikke i orden at basere noget der bør høre under den dømmende magt, inder under tilfældighedernes lov?
Desuden forestiller jeg mig at ikke alle politibetjente vil være glade for at ha’ fået denne nye ekstra magt?

Lad mig sætte problemet lidt på hovedet:

* Kriminalitetsraten (inkl. voldskriminalitet) er faldende i Danmark.
* Antallet af borgere, der føler sig utrygge er stigende.

Måske skal indsatsen hellere være overfor de borgere, der 'synes' de er utrygge. ?

PS: Jeg har boet i Ishøj i +10 år og aldrig følt mig utryg.

Ja, en gang i mellem er der nogle store drenge, der står og ryger fredag aften uden for Storcentret, men de smiler og giver plads, og jeg har også set dem agere, hvis en ældre, hvid dame har problemer med indkøbstasken - tilmed tilbudt, at hjælpe hende hjem med den tunge taske.

Med andre ord: Jeg tror, utrygheden ofte er selvskabt, og lovgivning på området kun puster til denne 'ild'. Når bare en centervagt el.lign. runderer lidt i aften-timerne er problemet altså til at overse.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Ete Forchhammer:
Jeg synes, du strammer den lidt, når du omtaler initiativet som "tilfældighedernes lov". Beføjelserne skal selvfølgelig udøves med omtanke,uden vilkårlighed og med blik for formålet med loven. nemlig tryghed.
Lad os nu studere lovforslaget, når det foreligger. Naturligvis skal magtens tredeling respekteres, og mon ikke også det bliver sådan, at konfiskationer kan gøres til genstand for en domstolsprøvelse!?

Tror du har ret i, at ikke alle politibetjente vil være glade for at ha’ fået denne nye ekstra magt - jeg kalder det ekstra beføjelser! :-)
Når det er sagt og skrevet, så hører håndhævelse af lov og orden, tryghed og forebyggelse til de fleste betjentes DNA, gætter jeg på.

Christian Lyngbye

Det er ikke nyt, at politikerne bruger symptomer på årtiers agressiv "del og hersk" boligpolitik med næsten ikke eksisterende nyt almennyttigt byggeri, som argument til at inddrage basale frihedsrettigheder. Se bare på visitationszoner inspireret af "Stop-and-frisk" fra New York og resten af USA.
Hvis vi antager, at nogle af de unge tilhører familier, der har fået anvist en lejlighed af kommunen, så ville et helt konkret konstruktivt forslag være at fordele lejerne udover hele Københavns Kommune til Nordhavn, Østerbro, Vesterbro og Tingbjerg, men det er selvfølgelig en illusion blokeret af NIMBY relateret til boligpriser.

Det er interessant at man vil ændre på den måde man inddriver gæld til det offentlige..
Der har i mange år været rod i inddrivningen, der har simpelthen ikke været styr på dette område i skat - det har betydet at staten har eftergivet milliarder af kroner.
Så mon ikke det ville være mere relevant at regeringen får styr på skat's inddrivning end at iværksætte nye tiltag som dette forslag - og efter min mening vil det jo også være en meget dyr form for inddrivning som vil kræve enorme ressourcer hos politiet og ikke mindst skat.
Og mon ikke de kriminelle finder ud de ikke skal flashe deres rigdom på gaden... og hvordan skal vi vurdere værdien af en brugt dynejakke - forslaget er efter min mening ikke gennemførbart.. og kan kun være fostret hos personer som har behov for at spille lov og orden kortet overfor mennesker de ikke kan lide for det er vel ikke tænkt som en indgreb overfor direktøren der kører for hurtigt i sin Tesla og som bor i Gentofte.

Eva Schwanenflügel

@ Erik Fuglsang

Nu vi er ved gæld til det offentlige:

"En million danskere har gæld til det offentlige. Samlet løber gælden op i 100 mia. kroner. De skylder altså i gennemsnit 100.000 kroner hver. Men i realiteten er det ganske få danskere, der står for langt den største del af gælden.

Det viser en analyse fra Gældsstyrelsen, der for første gang tegner et mere nuanceret billede af de mange skyldnere.

Ud af den million danskere, der ikke har betalt skattegæld, politibøder eller underholdsbidrag, er der således en lille gruppe på 17.000 danskere, som hver har en gæld på mindst en mio. kroner. Samlet skylder de 50 mia. kroner."

https://www.berlingske.dk/oekonomi/en-lille-gruppe-danskere-skylder-det-...

Man må stærkt gå ud fra, at det ikke er nogle af de 17.000, der oppebærer halvdelen af gælden til det offentlige med 50 millioner kroner, der står til at blive stoppet på togstationen og få konfiskeret deres dyre læderjakker, rolex-ure eller iPhones ;-)

Eva Schwanenflügel

Sorry, 50 milliarder kroner.

Ete Forchhammer

Erik Fuglsang, blot for en ordens skyld: det jeg omtaler som tilfældigt, er at alt afhænger af hvilken type betjent, du møder.
Jeg tvivler ikke på at den enkelte betjent mener han/hun arbejder for at skabe tryghed etc. Der er blot forskellige måder at vise det mål på.
Jeg føler mig i hvert fald utryg ved denne foranstaltning.

Jeg tror egentligt, at det egentlige problem - udover det selvindlysende, som vi har diskuteret i denne debattråd - er markedsgørelsen af politik.

Jeg mener: Politikerne søger 'markedsandele' (stemmer), i stedet for at diskutere EGENTLIG politik. Der er sandsynligvis stemmer at hente/flytte blandt de borgere, der er angste/utrygge, men ville det ikke være bedre at behandle denne angst/utryghed, end at indføre nye, drakoniske love ?

I øvrigt synes jeg, det kunne være et oplagt projekt for en gruppe studerende på et af vores universiteter, at kortlægge antallet af (nye) love og paragraffer set gennem tid, og i forhold til, hvilke regering, der sad på pågældende tidspunkt for lovens (-ændringens) indførelse.

Jeg mener: Vi kan ikke åbne en avis, uden at blive konfontreret med dagens 'Corona-tal', selvom det er statistisk meget usikkert - specielt når test-stragierne skifter/er forskellige fra land/region. (Siger den gamle kvalitets-chef fra industrien).

Men antallet af love og paragraffer er altså temmlig simpelt at opgøre over tid. Hvorfor er den kurve ikke tegnet ?

Jeg tillader mig at citere lidt fra artiklen på Videnskab.dk:

"»Det er paradoksalt, at verden bevæger sig i en positiv retning, mens folk tror, at den bliver værre. Her er det interessant at spørge: 'Hvordan kan vi ændre det?',« siger Asmus Leth Olsen, Professor MSO ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet."

"Asmus Leth Olsen og hans kollegaers studie bestyrker billedet af, at der er en kløft mellem vores virkelighedsopfattelse og den faktiske virkelighed."

.. Jeg mener: HVOR F..... er Formand Mette henne i den virkelighed ??

Med andre ord: De mennesker (alder og køn ufortalt), skal tilbydes hjælp i samtaleterapi eller i gruppesamtaler.

Løsningen på problemet er IKKE mere Politi eller 'strammere love' .. specielt ikke, når problemet ren faktisk er for nedadgående,

Mere Politi og 'strammere love' puster bare til de angstes frygt .. og gavner derfor intet.

Mikael Velschow-Rasmussen

Kommentar til specielt:
- Kjeld Pedersen d. 9.10, kl. 17.38, og
- Margit Johansen d. 9.10, kl. 08.33

Jeg har boet i Brønshøj i mere end 20 år, ca. 500 m. i fugleflugtslinje fra Brønshøj Torv.

Jeg har ALDRIG oplevet noget utrygt i disse mere end 20 år, hverken ved Torvet eller andre steder, hvor jeg kommer i Brønshøj. (*1*) !

ad Margit ...
Der er ikke noget tog, og ikke nogen svømmehal i nærheden af Torvet, så jeg antager i virkeligheden, at du taler om et helt andet sted !

(Og der er sådan set heller ikke nogen parkeringsplads og sportarealer i nærheden, hvilket gør kommentaren endnu mere mystisk ... P-pladsen på bagsiden af SuperBrugsen tillader jeg mig at se bort fra, da den er meget lille, og der ikke er nogen steder, man kan 'hænge' ud).

Jeg har dog godt nok nogle venner og bekendte som siger, at jeg er temmelig naiv på området angående utryghed ...
Men hvis jeg alligevel skal prøve, at se det fra de 'utrygges' side, vil jeg dog mene, at de problemer - der måtte være i Brønshøj - ikke er på Torvet, men nærmere eksisterer ved Bellahøj, Tingbjerg og Husum. Og disse dele er der jo allerede talt og skrevet en del om.
Og der er i øvrigt også - for i hvertfald både Tingbjerg og Husum - sat handlings- og aktivitets-planer i gang for længe siden. I et forsøg på at gøre noget ved de sociale problemer, der er/har været. Og i hvertfald for Tingbjerg taler man jo allerede om, at det har hjulpet.

(*1*):
Jeg synes egentlig, det er fuldstændigt utilstedeligt, at Diktator Mette tillader sig at anvende Brønshøj Torv som et eksempel på noget, der er fuldstændig misvisende for opførslen og adfærden på det nævnte torv.