Læsetid: 11 min.

Erhvervsleder, tidligere kommissær og forsker: Derfor skrev vi under

139 fremtrædende erhvervsledere, forskere, og formænd for brancheorganisationer har sammen med blandt andre ungdomsbevægelser, grønne organisationer og politikere skrevet under på en appel til regeringen og Folketinget om at sikre, at Danmark lever op til målene i klimaloven. Information har spurgt en række af dem, hvorfor de har skrevet under
Fra venstre mod højre ses: Kirsten Brosbøl, Anders Eldrup, Connie Hedegaard og Mads Nipper, som er blandt de, som har underskrevet en Appel til regeringen, om at overholde klimamålene til 2030.

Credit:
Peter Nygaard Christensen
Thomas Lekfeldt
Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix
Emil Helms/Ritzau Scanpix

Fra venstre mod højre ses: Kirsten Brosbøl, Anders Eldrup, Connie Hedegaard og Mads Nipper, som er blandt de, som har underskrevet en Appel til regeringen, om at overholde klimamålene til 2030.

Credit:
Peter Nygaard Christensen
Thomas Lekfeldt
Asger Ladefoged / Ritzau Scanpix
Emil Helms/Ritzau Scanpix

6. oktober 2020

Dansk Energi.

Ørsted.

Concito.

Grundfos.

Den Grønne Studenterbevægelse.

Coop.

Deloitte.

Danfoss.

I alt 139 fremtrædende personer fra store danske virksomheder, universiteter, kommuner, brancheorganisationer og grønne bevægelser har skrevet under på en appel til regeringen og Folketinget om at leve op til »egne løfter og befolkningens forventninger« om at sikre, at Danmark lever op til målsætningerne i klimaloven.

Information har spurgt en række af dem, hvorfor de har skrevet under.

Mads Nipper: »Vi må og skal ikke satse for meget på, at nye teknologier redder os i fremtiden«

Administrerende direktør og koncernchef for Grundfos, fra 1. januar 2021 administrerende direktør og koncernchef for Ørsted.

– Hvorfor har du valgt at skrive under?

»Verden står i en historisk sundhedsmæssig og økonomisk krise grundet COVID-19, men det er en krise, jeg ved, verden kommer igennem med tiden. Jeg er mere betænkelig ved de kommende årtiers mere grundlæggende eksistentielle klimakrise. Jeg skrev under på denne appel til regeringen, fordi jeg ser det som Danmarks fundamentelle pligt at vise verden, hvordan høje klimaambitioner, vækst og arbejdspladser går hånd i hånd.«

– I appellen udtrykker I bekymring for, om Danmark med den nuværende politiske retning vil leve op til klimaloven. Hvorfor er I bekymrede for det?

»De eksisterende klimaaftaler på affalds-, energi- og industriområderne sætter mange ambitiøse initiativer i gang i form af blandt andet power-to-x (samlebetegnelse for grønt brændstof, red.) og CO2-fangst. Det er vigtige teknologiområder, hvor vi skal turde være ambitiøse herhjemme.

Problemet er dog, at man i for høj grad satser på de langsigtede teknologier, selv om de ’kun’ skal få os den sidste femtedel af vejen, og i utilstrækkelig grad på kendt teknologi som energieffektivitet i industri og boligmasse og vind- og solenergi, som skal levere de 80 procent af CO2-reduktionen frem mod 2030. Det bekymrer mig, for det er nu, vi skal knække kurven på vores udledninger, hvis vi vil nå i mål med 2030-målet. Og vi må og skal ikke satse for meget på, at nye teknologier redder os i fremtiden. Det skal være både-og, hvis vi skal lykkes.«

Connie Hedegaard: »Der er en lang række ting, hvor det ikke handler om flere undersøgelser, men hvor det handler om at handle nu«

Formand for den grønne tænketank Concito, tidligere EU-kommissær for klima.

– Hvorfor har du valgt at skrive under?

»Fordi det er vigtigt, at vi fra mange forskellige sider i samfundet markerer og siger: Kom nu, vi ved godt, at det ikke er let, men lad være med at være så bange for reaktionerne, at de nødvendige initiativer bliver skubbet til sent. Der er mange ting, vi kan gøre, også i de nærmeste år.«

– Kom nu, siger du. Kom nu med hvad?

»Med nogle mere konkrete bud på, hvad der skal ske på den korte bane. Jeg er 100 procent tilhænger af de store, teknologiske projekter, der er sat i gang. Det skal også til. Men der er mange ting, vi kunne gøre nu; med landbruget, med vores transport, med energieffektiviseringen af bygninger, med offentlige indkøb. Der er en lang række ting, hvor det ikke handler om flere undersøgelser eller om at udrede noget, eller om at vi ikke ved nok, men hvor det handler om at handle nu.«

»Man bør bruge det meget, meget brede politiske flertal, der er bag klimaloven. Det er en enorm styrke, når det kommer til at træffe nogle af de valg, der kommer tættere på borgerne. Og det er lidt uheldigt, at man begynder at tale om hockeystav, som om vi havde masser af tid. Vi har ikke masser af tid. Og da især ikke, når vi gerne vil være et foregangsland.«

– Du siger: Lad være med at være så bange for reaktionerne, hvis man for eksempel indfører afgifter. Men er der ikke grund til at være bange for netop det?

»Vi har set, for eksempel under coronakrisen, at måden, politikere tager lederskab på, eller ikke gør det, spiller en stor rolle. Du kan få befolkningen til rigtig mange ting, hvis du tager lederskab og begrunder det. Men man er så bange for at polarisere befolkningen, at man ved at tale om det gør risikoen for polarisering større. Man taler om, at det er svært og farligt, men man kunne også tale om det på en måde, så folk ville tænke: Hold da op, hvor er det spændende. Lad os stå sammen om det.«

Anders Eldrup: »Vi burde være begyndt for ti eller 15 år siden«

Bestyrelsesformand og formand for regeringens elbilkommission.

– Hvorfor har du valgt at skrive under på den her appel?

»Jeg synes, det er en meget, meget vigtig sag. Og jeg synes, det er vigtigt, at så mange kræfter som muligt presser på for, at vi får opfyldt de grønne mål, der er sat op. Vi har jo nogle meget fine målsætninger, men næste skridt er nu at finde den bedste vej derhen.«

– I appellen udtrykker I bekymring for, om situationens alvor er gået op for beslutningstagerne. Hvad er det mere konkret, der giver dig grund til den bekymring?

»Jeg kan sige det på den måde, at da jeg for nogle uger siden præsenterede elbilkommissionens anbefalinger, der sagde jeg, at det er begrænset, hvor meget vi kan spare i CO2 på bilfronten. Konklusionen på det er ikke, at vi skal lade være at gøre noget. Konklusionen er, at vi burde være begyndt for ti eller 15 år siden. Det er lidt samme tankegang, jeg arbejder videre med her. Vi må håbe – og sådan tror jeg også, det vil komme til at gå – at der kommer ting til os i løbet af de næste ti år, som vil gøre opgaven nemmere. Men vi er nødt til at tage nogle praktiske skridt nu. Noget, der virker.«

Sussi Lillelund: »Det bedste eksempel på ungdommens vrede er, at en gruppe unge fra Fridays For Future siden tirsdag i sidste uge har siddet i et telt på Christiansborg Slotsplads«

Talsperson for den Den Grønne Studenterbevægelse og studerende på Københavns Universitet.

– Hvorfor har du valgt at skrive under på appellen?

»Jeg er ligesom alle andre i Den Grønne Studenterbevægelse enormt frustreret over, at regeringen ikke har vist sig i stand til at handle ud fra det grønne mandat, den fik efter valget sidste år.«

»Ungdommen har for længst mistet tilliden til regeringen, ikke mindst på grund af dens fokus på teknologiske fiks og modstand mod at handle ud fra de råd, som kommer fra eksperter i for eksempel Klimarådet. Det er derfor, at Den Grønne Studenterbevægelse tirsdag sammen med Klimabevægelsen kommer til at stå med kæmpestore træbogstaver, hvor der står Klimalovbrud.«

– Hvad får dig til at sige, at de unge har mistet tilliden til politikerne?

»Det bedste eksempel på ungdommens vrede lige nu er, at en gruppe unge fra Fridays For Future siden tirsdag i sidste uge har siddet i et telt på Christiansborg Slotsplads i protest mod en nølende regering. Det er en uge. Man skal altså være ret vred, hvis man vælger at bruge 24 timer i døgnet syv dage i træk på at sidde i et telt i regn og blæst foran Christiansborg.«

Jens Hesselbjerg Christensen: »Vi skal have regeringen til at sætte handling bag ord«

Klimaforsker og professor ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet.

– Hvorfor har du valgt at skrive under på den her appel?

»Fordi jeg synes, det skal stå lysende klart, at der skal træffes beslutninger, som fører noget ud i livet. Langt hen ad vejen er min opfattelse, at det ikke betyder så meget, hvad vi hver især gør – vi skal have regeringen til at sætte handling bag ord. Når man siger, man vil det, så synes jeg også, man skal gøre det.«

– I skriver i appellen, at I er bekymrede over en manglende erkendelse af situationens alvor. Hvor alvorlig vil du som klimaforsker sige, at situationen er?

»Situationen er jo alvorlig på den måde, at hvis vi vil i mål med Parisaftalen, så er vi bagefter fra start. Og hver eneste tøven der opstår, gør opgaven sværere og sværere hele tiden. Hvis man af forskellige politiske hensyn ikke tager alle de instrumenter i brug, som man rent faktisk har, så virker det, som om alvoren ikke rigtig er gået op for dem, der træffer beslutningerne.«

– Og hvad er konsekvensen, hvis vi ikke når Parisaftalens mål om en temperaturstigning på højst halvanden til to grader?

»Det, vi lukker op for, er usete klimaforandringer. En af de ting, der ikke har været fokus nok på, er, at en global temperaturstigning på halvanden til to grader helt klart er et point of no return, hvor vi vil have skabt en meget kraftig vandstandsstigning, som vi endnu ikke er begyndt at drømme om, hvad er for en størrelse. Det kommer ikke i morgen, og det kommer formentlig ikke i det her århundrede, men det vil med garanti begynde at optræde, når vi bevæger os lidt ind i det næste århundrede.«

Lars Aagaard: »De beslutninger, vi træffer i 2020 og 2021 er med til at afgøre, om vi kommer i mål i 2030«

Administrerende direktør i Dansk Energi.

– Hvorfor har du valgt at skrive under?

»Fordi det haster. Hvis energisektoren skal være i stand til at levere den grønne energi, vi regner med at få behov for i slutningen af årtiet, hvis vi skal gøre Danmark klar til millioner af elbiler, hvis vi skal bygge vindmøller nok og så videre, så kræver det politiske beslutninger i starten af årtiet. De beslutninger, vi træffer i 2020 og 2021 er med til at afgøre, om vi kommer i mål i 2030. Derfor bliver denne folketingssamling meget vigtig.«

– I appellen udtrykker I bekymring for, om Danmark med den nuværende politiske retning vil leve op til klimaloven. Hvad er det konkret, I er bekymrede for?

»Hvis vi skal nå klimalovens mål, så skal nogen investere. Langt den største del af investeringerne kommer fra energisektoren og vores kunder. Men hvis mine medlemmer skal turde udvikle for eksempel infrastrukturen til elbiler, så kræver det en tro på, at politikerne vil drive antallet af elbiler op. Og jeg er bange for, at den tro på den politiske vilje til at skabe den forandring kan forsvinde.«

– Hvorfor tvivler I, der er jo vedtaget en klimalov?

»I klimahandlingsplanen ligger en meget stor del af reduktionerne i det såkaldte udviklingsspor. Jeg er glad for udviklingssporet, men hvis man lægger for meget der, så er jeg bange for, at man sender et signal om, at man ikke er så optaget af den kortsigtede implementering.«

– Hvilken forskel gør det?

»Hvis vi skal nå 70 procent, så skal nogle kommercielle virksomheder lave et bet på fremtiden. Nogen skal beslutte, om de vil investere 50 eller 150 millioner kroner i ladeinfrastruktur til elbiler, og de kigger på antallet af elbiler. Nogen skal beslutte, om de vil rejse en vindmølle på land, og de kigger på elprisen. De laver et bet på fremtiden. Og hvis de bliver i tvivl, så venter man og ser tiden an«.

Kirsten Brosbøl: »Det at indføre regulering kan på længere sigt forbedre konkurrenceevnen«

Tidligere medlem af Folketinget for Socialdemokratiet og miljøminister, stifter af organisationen 2030 Beyond, som arbejder for FN’s verdensmål.

– Hvorfor har du valgt at skrive under?

»Fordi det haster med handling. Der er lige nu et formidabelt politisk grundlag for at levere på den flotte målsætning, Danmark har sat. Men den konkrete handling mangler. Derfor handler appellen om at sige til regeringen og de øvrige partier, som har skrevet under på målsætningerne i klimaloven, at nu skal der handles. I et internationalt perspektiv handler det også om, at Danmark viser vejen for de mange lande, som kigger på os i øjeblikket.«

– Regeringen siger, at den er nødt til at tage hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne. Er det ikke fornuftigt nok?

»Det at indføre regulering, hvis det gøres med en klar ramme og tidsplan, kan på længere sigt forbedre konkurrenceevnen. Der er ikke ret mange af de ting, hvor Danmark i dag er førende, som ikke er kommet ved hjælp af skrap regulering. Så jeg mener ikke, at det er nogen modsætning. Tværtimod. Hvis vi skal være førende i fremtiden, så skal vi bruge regulering til at opnå det.«

Jan Hylleberg: »Vi kender de teknologier, der skal bruges«

Administrerende direktør i brancheorganisationen Wind Denmark.

– Hvorfor har du valgt at skrive under på den her appel?

»Fordi jeg synes, der er berettiget tvivl om, hvorvidt regeringen og dermed Folketinget fortsat er indstillet på at levere det, der skal til i det indeværende år, for at 70-procentsmålsætningen stadig er troværdig. Vi har for nylig set et transportudspil fra regeringen, hvor man så afgjort ligger på den forsigtige side med en ambition om 500.000 elbiler. I det klimapartnerskab, jeg selv sad i, pegede man på halvanden million elbiler for at få det til at hænge sammen. Og så er der diskussionen om, at vi skal have fundet noget ny teknologi for at nå de 70 procent. Det skal vi ikke. Vi kender de teknologier, der skal bruges. Nogle skal selvfølgelig fortsat udvikles, men teknologierne er der. Det, der mangler, er i bund og grund mere skala.«

– Men kan det ikke give mening at vente på ny teknologi, der kan gøre omstillingen billigere?

»Folketinget er nødt til allerede i år at træffe en række afgørende beslutninger, der driver elektrificeringen langt hurtigere end det, vi ser på nuværende tidspunkt. Ellers kan man ikke forvente, at investorerne for eksempel skal investere i de store mængder vindenergi, der ligger i klimaaftalen fra i sommer. Og hvis ikke regeringen og Folketinget er i stand til at træffe de her beslutninger i efteråret, så sender de jo også et signal til den danske befolkning om, at det med de 70 procent ikke var så vigtigt alligevel. Jeg synes, det er stærkt bekymrende, at man på den måde slækker på debatten med den almindelige dansker om, hvor vigtigt det her er. Regeringen må træde i karakter og sikre en fortsat troværdig 70-procentmålsætning i 2030.«

Sasha Søndergaard-Hearn: »Mette Frederiksen viser tydeligt, at hun ikke vil prioritere vores fremtid«

Gymnasieelev og aktivist i Fridays For Future.

– Hvorfor har du skrevet under på den her appel?

»Jeg synes, det er utroligt vigtigt lige nu, at vi råber regeringen op. For dens udtalelser og handlinger viser, at de overhovedet ikke vil følge den 70 procents reduktionsvej, som de lovede os for et år siden. For nogle uger siden kom Mette Frederiksen for eksempel med en udtalelse, hvor hun sagde, at med de teknologier vi har lige nu, vil det være alt for dyrt at handle på klimakrisen. Det er et kæmpe svigt over for en hel generation, der står med en utroligt usikker fremtid, når hun siger det. Det gør det tydeligt, at hun ikke vil prioritere vores fremtid og vores verden.«

– Men hvis der kommer noget ny teknologi om syv-otte år, som gør, at vi kan nå målsætningen billigere, er det så ikke en meget god idé?

»Nej, for vi har faktisk teknologierne og muligheden for at handle på klimakrisen lige nu. Og klimakrisen er ikke en krise, som man bare kan udskyde. Det er utroligt usikkert, hvilke konsekvenser klimakrisen præcis har. Det kan være meget værre, end hvad vi forestiller os. Derfor vil det være virkelig dumt at udskyde handlingen.«

Appel for klimaet

139 fremtrædende personer fra erhvervslivet, forskningsverdenen, politik, bevægelser og institutioner er på Dagbladet Informations initiativ gået sammen i en appel til regeringen og Folketinget. De opfordrer til, at der sættes handling bag Danmarks flotte mål om CO2-reduktion – ikke senere, men allerede dette efterår. Blandt dig i debatten med hashtagget #klimaappel. Og hvis du vil støtte appellen, kan du skrive under her.

Andre artikler i dette tillæg

  • Klimaappel til regeringen: Skriv under her

    6. oktober 2020
    Flere tusinde mennesker har tilsluttet sig den klimaappel, som 139 erhvervsledere, forskere og institutionsledere på Folketingets åbningsdag retter mod regeringen. Her kan du selv føje dit navn til listen
  • 139 erhvervsfolk, forskere og politikere retter klimaappel til regeringen

    6. oktober 2020
    Forhenværende klimakommissær Connie Hedegaard, Grundfos’ adm. dir. Mads Nipper og 137 andre fremtrædende personer fra erhvervslivet, forskningsverdenen, civilsamfundet og politik har på Informations initiativ underskrevet en klimaappel til regering og folketing. De advarer om, at tiden er ved at løbe ud. Du kan støtte appellen ved at underskrive her
  • Klimaappel til regering og Folketing: Tiden er ved at løbe ud – vi har brug for lederskab

    6. oktober 2020
    139 fremtrædende personer fra erhvervslivet, forskningsverdenen, politik, bevægelser og institutioner er på Dagbladet Informations initiativ gået sammen i en appel til regeringen og Folketinget. De opfordrer til, at der sættes handling bag Danmarks flotte mål om CO2-reduktion – ikke senere, men allerede dette efterår. Dette er deres appel
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nikolai Beier
  • John Scheibelein
  • Kurt Nielsen
  • Steffen Gliese
  • Anker Heegaard
  • Torsten Jacobsen
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Marie Vibe
  • Ete Forchhammer
Nikolai Beier, John Scheibelein, Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Anker Heegaard, Torsten Jacobsen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Marie Vibe og Ete Forchhammer anbefalede denne artikel

Kommentarer

SåDANMARK <3
Meget mere end et vink med en hockeystav i luften. TAK!!!!

Nikolai Beier, Kirsten Nielsen, Rolf Andersen, Maia Aarskov, Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Ete Forchhammer , Torsten Jacobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar