Nyhed
Læsetid: 6 min.

Finansministeriet bøjer sig efter kritik: Klimamål tages med i regnemodeller

Finansministeriet vil ændre nogle af de kritiserede regnemetoder, der eksempelvis er blevet brugt af elbilkommissionen. Det bebudede finansminister Nicolai Wammen på et samråd fredag, hvor han sagde, at ministeriet nu vil inddrage 70-procentsmålet. Det vil få grøn omstilling til at se mindre dyr ud
»Det her samråd og de spørgsmål, der er stillet, har været en god lejlighed for mig til at sende et klart signal til mit system om, at der er – ud over den praksis man har brugt i en årrække – også er brug for et værktøj ved siden af det, ikke mindst i forhold til den 70-procentsmålsætning, vi har sat,« sagde finansminister Nicolai Wammen (S). Ved de samfundsøkonomiske beregninger vil der altså fremover komme til at indgå to alternative tal.

»Det her samråd og de spørgsmål, der er stillet, har været en god lejlighed for mig til at sende et klart signal til mit system om, at der er – ud over den praksis man har brugt i en årrække – også er brug for et værktøj ved siden af det, ikke mindst i forhold til den 70-procentsmålsætning, vi har sat,« sagde finansminister Nicolai Wammen (S). Ved de samfundsøkonomiske beregninger vil der altså fremover komme til at indgå to alternative tal.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
10. oktober 2020

Efter uger med kritik og skarpe vendinger var humøret højt, da Enhedslistens klimaordfører Mai Villadsen og finansminister Nicolai Wammen (S) fredag eftermiddag diskuterede CO2-priser i et samråd i Folketingets klimaudvalg.

Årsagen var, at Finansministeriet og regeringen efter kritik fremført her i avisen og bragt op i samrådet af Enhedslisten nu har besluttet at ændre sin såkaldte ’Vejledning til samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger’ på to områder og dermed imødekommer kritikken.

»Det er en meget positiv udmelding fra Finansministeriet. Finansministeren tager nu konsekvensen af, at Danmark har fået et langt mere ambitiøst klimamål end før,« siger professor Peter Birch Sørensen, tidligere overvismand og formand for Klimarådet, i en kommentar til ministeriets kursændring.

Det handler bl.a. om, at Finansministeriet ikke længere i sine egne beregninger og vejledning af andre vil ignorere den danske klimalov med dens mål. Fremover vil man inddrage klimamålet om 70 procent CO2-reduktion i 2030, når der skal regnes på samfundsøkonomi i diverse projekter, og ikke som hidtil kun regne med afsæt i EU’s meget mindre ambitiøse 2030-mål på 39 procent reduktion.

Ved at regne med 39 procent kommer grøn omstilling til at se unødigt dyr ud, har kritikken lydt. Omvendt vil grønne projekter have lavere omkostninger ved 70 procent, og det vækker glæde.

»Hvem havde egentlig troet – jeg havde i hvert fald ikke i morges – at vi i dag skulle sidde på et samråd her i Folketinget og faktisk opleve, at der bliver rykket noget på klimadagsordenen, for det mener jeg faktisk, der er i dag på dette samråd,« sagde Mai Villadsen ved samrådets slutning, mens hendes partifælle Rune Lund erklærede sig »vældig glad« for Nicolai Wammens to imødekommelser.

Finansministeren sagde for sin del, at han »er glad for, at vi i enighed kan se, at der er behov for bedre og mere præcise værktøjer, end vi har haft indtil nu.«

CO2-pris og CO2-skyggepris

Kritikken og diskussionen, som er blevet udfoldet i flere artikler i Information, handler om, hvad omkostningen ved henholdsvis CO2-udledning og CO2-reduktion er.

Sagen kompliceres af, at der her tales om priser i to betydninger.

Den såkaldte ’CO2-pris’ er omkostningen pr. ton CO2 for Danmark ved at leve op til sine klimaforpligtelser. Altså en omkostning bestemt af, hvor meget vi har vedtaget at skære ned på udledningerne: Jo mere vi har besluttet at reducere CO2-udledningerne, desto mere har man politisk erklæret sig villige til at betale for at nedbringe udledningerne til et bestemt niveau – hidtil alene i form af forpligtelsen på EU’s mål om 39 procent CO2-reduktion i 2030, men nu med finansministerens indrømmelse tillige forpligtelsen til at nå det danske 70-procentsmål.

Finansministeriet angiver i sin vejledning for samfundsøkonomiske beregninger denne omkostning – altså den samfundsmæssige pris pr. ton CO2 udledt – og det er den, ministerier, forskere, kommuner etc. skal bruge, når de skal vurdere, om et bestemt projekt – f.eks. et vejanlæg eller et supersygehus – er samfundsøkonomisk. Jo mere CO2-udledning et sådant projekt giver anledning til, desto højere CO2-pris vil det indebære, og desto mere vil det således koste for samfundet at gennemføre det konkrete projekt.

Den anden type pris er ’CO2-skyggeprisen’. Den er et mål for, hvor meget et givent klimatiltag koster samfundet at gennemføre, angivet pr. reduceret ton. Jo lavere skyggepris ved et bestemt tiltag, jo billigere for samfundet at fjerne et ton CO2 på netop den måde. Ved at sammenligne skyggepriser for forskellige tiltag kan man altså identificere den billigste måde for samfundet at opnå en reduktion.

Når man i klimaforhandlinger skal vælge mellem forskellige mulige tiltag for at sikre den nødvendige CO2-reduktion, skal man altså – alt andet lige – gå efter tiltag med lav CO2-skyggepris. Det er dem, der samfundsøkonomisk bedst kan betale sig.

Diskussionen har handlet om begge typer pris, og regeringen giver nu indrømmelser på begge områder.

Et klart signal til systemet

Når det gælder CO2-prisen, har Finansministeriet hidtil ment – og mener for så vidt stadig – at det er fagligt mest korrekt at bruge EU’s lave 2030-mål på de 39 procent, men fremover vil man altså også lægge det danske 70-procentsmål til grund, når der skal gennemføres beregninger af den samfundsøkonomiske betydning af nye projekter eller initiativer.

»Det her samråd og de spørgsmål, der er stillet, har været en god lejlighed for mig til at sende et klart signal til mit system om, at der er – ud over den praksis man har brugt i en årrække – også er brug for et værktøj ved siden af det, ikke mindst i forhold til den 70-procentsmålsætning, vi har sat,« sagde Nicolai Wammen.

Ved de samfundsøkonomiske beregninger vil der altså fremover komme til at indgå to alternative tal. For at være sikker spurgte Mai Villadsen på samrådet konkret, om »praksis kommer til at være sådan, at vi nu får et beslutningsoplæg, som stadig har ét tal – som er EU’s målsætning – eller to tal, hvor vi måler op imod 70 procent og de 39?«

»Fremadrettet er tanken, at der skal være begge tal,« fastslog finansministeren. Han tilføjede, at de to tal for CO2-prisen vil være at betragte som ligeværdige – det skal ikke være sådan, at tallet baseret på EU-målet vejer tungere end tallet baseret på det danske mål, når der skal træffes beslutninger.

Peter Birch Sørensen, der har været en af Finansministeriets kritikere på dette punkt, siger:

»Klimavenlige projekter, der ikke ville være samfundsøkonomisk rentable med den hidtidige officielle CO2-pris, kan nu vise sig at være samfundsmæssigt fordelagtige med en CO2-pris, der afspejler 70-procentsmålet.«

Skyggeprisen

Nicolai Wammen præciserede på samrådet, at »når der skal laves analyser af initiativer til netop indfrielse af 70-procentsmålsætningen, så bliver den omdiskuterede CO2-pris som anbefalet af Finansministeriet i praksis ikke anvendt.«

Når det handler om sådanne politisk fastsatte målsætninger, skal man til gengæld beregne CO2-skyggeprisen. Det er den anden indrømmelse fra Finansministeriet.

I vejledningen til samfundsøkonomiske beregninger vil det nu blive præciseret, »at der altid skal udarbejdes og præsenteres skøn for omkostningen pr. reduceret ton CO2 (den såkaldte ’skyggepris’), når der igangsættes nye projekter – også når de ikke direkte vedrører 70-procentsmålsætningen. Formålet er, at klimahensyn altid inddrages, når der træffes politiske beslutninger om nye projekter,« skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.

CO2-effekten ved nye initiativer og projekter skal altså fremover beregnes som en fast del af beslutningsgrundlaget, også for initiativer, »der ikke indgår direkte i klimaforhandlingerne«, understreger ministeriet.

»Derved bliver det tydeligere, når projekter i andre sammenhænge end i klimaforhandlingerne er gode investeringer målt i forhold til CO2-reduktioner og indfrielse af 70-procentsmålet.«

Klimaforhandlingerne

Diskussionen om CO2-prisen og CO2-skyggeprisen blev aktualiseret ved præsentationen for nylig af Eldrupkommissionens rapport til regeringen om blandt andet indfasning af elbiler. Her fremstod de samfundsøkonomiske omkostninger ved et tænkeligt mål på én million elbiler i 2030 – anbefalet af Klimarådet – som meget høje. Kommissionen havde i sine beregninger alene anvendt en meget lav CO2-pris på 350 kr. pr. ton, der afspejlede EU’s 2030-mål via EU’s CO2-kvotepris. Det skete på anbefaling fra Finansministeriet, der dermed i praksis antog, at Danmark ikke vil leve op til 70-procentsmålet. Den miljøøkonomiske vismand Lars Gårn Hansen kritiserede i Information ministeriet for ved valget af CO2-pris at få grønne klimatiltag til at tage sig dyrere ud, end de i virkeligheden må antages at blive.

Klimarådet har anbefalet en CO2-pris på 1.500 kr. pr. ton som netop en afspejling af det danske mål.

Den lave anvendte CO2-pris fik Eldrupkommissionen til at anbefale et 2030-mål på 750.000 elbiler, og regeringen har selv efterfølgende sat et ambitionsniveau på blot 500.000 elbiler.

På samrådet ville Nicolai Wammen ikke svare på, om de nye meldinger fra Finansministeriet betyder noget for de igangværende forhandlinger om klimaindsatsen på transportområdet, herunder målet for elbiler.

Disse forhandlinger foregår hos skatteminister Morten Bødskov (S), og derfor ville finansministeren ikke sige, om de nye meldinger ændrer noget i forhandlingerne og det beregningsgrundlag, de foregår på. Derimod fandt han det naturligt, at de kommer til at indgå, når regeringen nu skal til at forhandle med Folketingets partier om klimaindsatsen i landbruget, statens grønne indkøb m.m.

Nicolai Wammen benyttede samrådet til at bekræfte, hvad regeringen gentagne gange har sagt: At det danske 70-procentsmål er »hugget i granit«.

»Og hvis der findes et hårdere materiale, så kan vi også vælge det,« sagde han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Selvom jeg principielt er modstander af brugen af den falske økonomiske ækvivalent, når det kommer til at i den virkelige verden at foretage disse helt uomgængelige forandringer, er det da en indrømmelse - også af det økonomiske paradigmes vilkårlighed, når det alene er politisk vedtagne beregningsmåder og ikke den faktiske virkelighed, der afgør forventningerne.
Men der er jo netop en virkelighed, hvor man bør se at komme i gang med forandringerne, f.eks. ombygning af brugte biler til miljøneutrale drivmidler.

Ejvind Larsen, Inger Jensen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar