Interview
Læsetid: 3 min.

»Man føler sig som en undersåt, som folk tror, de har ejerskab over«

I ti år har 32-årige Jennifer Tillemand arbejdet som tjener på en restaurant i Københavns Lufthavn. Hun har oplevet nedværdigende kommentarer, fysiske krænkelser og en hverdag, hvor titlen som tjener får folk til at tro, de kan udsætte hende for alt
Indland
3. oktober 2020
32-årige Jennifer Tillemand har arbejdet som tjener i Københavns Lufthavn i ti år.

32-årige Jennifer Tillemand har arbejdet som tjener i Københavns Lufthavn i ti år.

Emilie Lærke Henriksen

Jeg begyndte som tjener på en restaurant i lufthavnen, da jeg var 22 år. Jeg kom fra to år i militæret, så jeg var vant til en hård omgangstone. Jeg tror, tonen i restaurationsbranchen havde været et endnu større chok, hvis jeg ikke var kommet direkte fra et sted, hvor sexchikane er en endnu større del af dagligdagen.

Det var min fars kammerat, der havde skaffet mig jobbet, så jeg følte mig tryg, da jeg startede. Der var god stemning, og det var et interessant og anderledes arbejde. Efter lidt tid begyndte en overordnet at komme med lumre kommentarer, når jeg var i nærheden. Som tiden gik, begyndte han at stille sig bag ved mig, hvis jeg bukkede mig ned. Så sagde han »oh yeah, baby, bend over«.

Jeg spurgte mine kolleger, om han også sagde ting til dem, men de svarede bare, at sådan var han. Stemningen var, at sådan noget skulle man bare finde sig i.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

"Jeg tror virkelig ikke, folk ville behandle deres kassedame i Netto på samme måde, men dét, at man arbejder for den anden, får folk til at tro, de kan tillade sig alt."

Den private ejendomsrets uundgåelige transformation til retten over andre menneskers integritet og intimitet.

Ole Svendsen, Johanna Haas, Jens Kofoed, Estermarie Mandelquist, Gert Friis Christiansen, David Zennaro, Flemming Berger, Susanne Kaspersen, Jonas Kolodziej og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

De behandler jo netop ikke folk som tjenere, hvis man ser Downton Abbey, kan man se, hvordan tjenere behandles: diskret og professionelt og med afstand.
Det er så godt, at det bliver udtrykt, at det ikke er ønsket at blive inddraget i andres festlige fejringer på en så intimiderende måde; men en stor del af det skyldes, at vi lever på en udvikling, hvor vi i 50erne afskaffede tyendet. Desværre har den liberalistiske nyfeudalisme bragt det tilbage i høj grad, folk er bare ikke trænet i, at friheden, ligheden og solidariteten er forsvundet igen, så de opfører det skuespil, at den findes. Måske føler de, at de kan bemægtige sig et rum, hvor de mere udtalt end i andre sammenhænge er og forbliver gæster.

"De behandler jo netop ikke folk som tjenere, hvis man ser Downton Abbey, kan man se, hvordan tjenere behandles: diskret og professionelt og med afstand."

Illustrativt at en fiktionsserie anvendes som grundlag for at erklære at herskab og tjenestefolk skam kan være en yderst velfungerende og respektfuld mekanisme. Det handler kun om hvordan den udføres.

Troels Ken Pedersen, Jens Kofoed, Claus Nielsen, Jens Flø, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

I de lyksalige Downton Abbey-tider, sov stuepigerne to og to på samme værelse.
Ofte havde det en præventiv effekt, når mandlige beboere eller gæster på godset lige syntes, de havde brug for at få 'lettet trykket'.

Ikke desto mindre var det en uomgængelig forteelse, at stuepiger blev gravide ufrivilligt, og bortvist fra tjeneste uden anbefalinger.

Så gik de til på gaden som prostituerede.

Ole Svendsen, Johanna Haas, Troels Ken Pedersen, Claus Nielsen, Katrine Damm, Estermarie Mandelquist, Jørgen Larsen, Jens Flø og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Det samme gjorde sig gældende i Danmark.
(Læs fx "Ditte Menneskebarn" og andre bøger af Martin Andersen Nexø)

Ole Svendsen, Johanna Haas, Troels Ken Pedersen, Katrine Damm, Christel Gruner-Olesen, Jens Flø, David Zennaro og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Jennifer Tillemand føler hun har dræbt den gode stemning, hvis hun irettesætter forskellige former for krænkelser. Men det er ikke hende der skal føle skam, det er krænkerne!
Rollen som bartender har nu aldrig været nem, det fabulere Ib Schønberg om i sangen ”Olsen siger godnat” fra filmperlen Ved Kongelunden (1953).
Se: https://www.youtube.com/watch?v=1yMzbnYKZok

Eva Schwanenflügel, Troels Ken Pedersen, Katrine Damm, Jens Flø, David Zennaro, Rune Haller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steinar A. Klock

Kjære Jennifer Tillemand
Du har fått, og får sikkert fler, gode, saklige og tilnærmet intelektuelle responser på din historie. Jeg, vil gjerne bringe det ned på jorden, når jeg påstår følgende: Det handler kun om dårlig oppførsel fra særdeles dårlige mennesker. Dårlige menneske, fra dårlige foreldre, som ikke har maktet å oppdra sine barn med et minste minimum av folkeskikk - selveste "arvesynden" om du vil!
Jeg synes du skal være modig i fortsettelsen og hevde dine grenser med rett rygg, både overfor kolleger og sjefer og ikke minst "gjester" (skulle være!). Ingen har rett til å skape ubehag for deg og du har all lov og rett på din side til å slå tilbake.
Kanskje dere kunne begynne å bære såkalte "body-cam", små kameraer som tar opp både bilder og lyd. Da tenker jeg det hadde blitt bråstopp for den slags!
Lykke til og beste hilsen Steinar

Gert Friis Christiansen, Steffen Gliese og Erik Jakobsen anbefalede denne kommentar

Krænkelse og hierarki i samfundet hænger sammen.

Ole Svendsen, Elisabeth Andersen, Troels Ken Pedersen, Claus Nielsen, Claus Oreskov, Rikke Nielsen, Katrine Damm, Karen Grue, Hanne Utoft, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jens Flø

Sludder og atter sludder

Jeg er vokset op i et hjem med stuepige/ung pige i huset, dame til trappevask (ja sådan var hendes titel, dame), både min moder og fader indskærpede min søster og mig at disse mennesker, skulle behandles med værdighed og respekt, når de unge piger skulle videre i livet/uddannelse var det med tårer på begge sider. M.h.t. en episode ang.trappevask står mine forældres opdragelse/holdning til vores medmennesker stadig tydeligt i min erindring. Min alder 10 - 12 år, har været ude og lege med gummistøvler i mudder/skidt og møg, går med støvler ind og op af trappen. Næsten sen eftermiddag er der en adfærdskorrigerende samtale far og søn på min seng. Erik du skal huske altid, at behandle mennesker med respekt, denne dame har noget af det dårligst betalte og hårdest arbejde, og selvom hun ikke har haft andre muligheder skal hun behandles med respekt og værdighed, fremover blev støvlerne taget af uden for hoveddøren, tjenere, rengøringspersonale, buschauffører, taxichauffører o.a. skal behandles med respekt, selvom vi har råd til at købe deres arbejdskraft.

"Krænkelse og hierarki samfundet hænger sammen" sludder!

Ole Svendsen, Steffen Gliese, Kim Houmøller og Michael Hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Min farmor gjorde rent for folk, næsten til hun døde som firsårig, og hun var ekstremt god til at finde nye kunder, når de gamle faldt fra, ikke sjældent af naturlige årsager.
Der var klare fordele ved det arbejde, selvom hun og min farfari perioder, før jeg kom i skolealderen, passede mig i uger ad gangen, kunne jeg tage med hende på arbejde, og hun rådede hvert år i en uge op til Skt. Hans over den ene families sommerhus, mod at gøre det indflytningsklar. Der samlede hun sine søstre og svigerinder med børn, hvilket på sidstedagen gjorde rengøringen til en hurtigt overstået foreteelse.
Jeg er også temmelig sikker på, at min farmor på den måde formåede at undgå det, Suzanne Brøgger i en bedårende kronik i Politiken i dag kalder med det samme ord, som min farmor brugte: 'utidighed'.

Jeg ville for længst have søgt nyt arbejde og fortalt præcist hvorfor jeg sagde op. I øvrigt var jeg også gået til fagforening ongående.

@Jens Flø,
Krænkelse og Hieraki i samfundet hænger sammen.
Det gør det helt klart. Der er en verden til forskel på, hvordan man bliver behandlet i forhold til den status man har.

@ Erik Jakobsen
Men der er også folk, som har fået en god opdragelse. Din historie er et godt eksempel på det modsatte.

Dog viser en undersøgelse fra USA, noget interessant:
Det blev undersøgt, hvilke biler der holdt tilbage for rødt i trafikken. Dette blev sammenholdt med prisen på bilen, som igen sagde noget om førerens økonomi.

Resultatet var følgende:
Alle de små biler holdt tilbage for rødt, og jo dyrere bilerne blev, jo værre opførte chaufførerne sig. Ejerne af de dyreste og smarteste biler, opførte sig allerværst, da de var dem som kørte hyppigst overfor rødt. Dette var statistisk målbart.

Monopoli/Matator forsøget
I et andet forsøg satte man række mennesker til at spille Monopoi. Deltagerne blev inddelt i en priviligeret gruppe og en ikke-priviligeret gruppe. Deltagerne i den priviligerede gruppe fik en ekstra terning og dobbelt så mange penge, når de passerede start.

Det var selvfølgelig dem fra den privilligerede gruppe, der vandt spillet. Bagefter forklarede de, hvordan de havde vundet spillet, fordi de havde valgt den bedste strategi. Det faldt dem ikke ind, at de vandt, fordi de havde en ekstra terning og fik dobbelt så mange penge, når de passerede start.

Samtidig var deltagerne fra den privilligerede gruppe langt mere højrøstede end de andre. De spiste også langt hovedparten af de saltstænger, som var sat frem på bordet. Selvom saltstængerne egentlig var til deling blandt alle deltagerne - "priviligerede" som "ikke-priviligerede".

Så ja, hieraki og opførsel hænger sammen...

Alexander Myrthue og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Daniel Joelsen

Som jeg har kommenteret andetsteds, så kommer krænkelser oftes af en magtuballance - reel eller imaginær. Derfor må dem der opfører sig som fremført her, være af typen magtmennesker med ondt i hjernehinden eller indbildske Napoleoner.