I sidste uge blev den 18-årige tjetjenske flygtning, Abdullakh Anzorov, skudt og dræbt af fransk politi. Inden det nåede han at dræbe og halshugge den 47-årige historie- og geografilærer, Samuel Paty. Angiveligt, fordi Samuel Paty i sin undervisning om ytringsfrihed havde vist sin 6. klasse nogle af satiremagasinet Charlie Hebdos Muhammed-tegninger.
Information har besøgt Gladsaxe Gymnasium, eller GG, som det kaldes i folkemunde, hvor omkring 1.200 elever har deres daglige gang. Det er en almindelig eftermiddag, og rundt på gymnasiets gange sidder elever i små grupper koncentreret om skolearbejdet. Umiddelbart virker Muhammed-tegninger ikke til at være GG-elevernes største samtaleemne.
Men da de endnu en gang er omdrejningspunkt for en betændt debat om ytringfrihedens grænser, har Information alligevel spurgt dem, om tegningerne bør vises i undervisningen eller ej.
Det svarer tre elever – og en enkelt lærer – på her.
Peter Due Dommer, 18 år, 3.g
Har du fået vist Muhammed-tegningerne i en undervisningssituation?
Peter Due Dommer.
Synes du, man bør kunne vise Muhammed-tegningerne i undervisningen?
»Det er et svært spørgsmål, men grundlæggende synes jeg ikke, at tegningerne bør vises. Det er nok at snakke om dem i undervisningen, man behøver ikke at se dem.«
Hvorfor?
»Jeg synes, vi skylder at respektere de muslimer, som ikke ønsker at se de her tegninger. Det er mangel på respekt, hvis man viser tegningerne vel vidende, at nogle bliver stødt. Det viser, at vi ikke tager hensyn og ikke anerkender, at profeten er en vigtig del af deres liv og religion.«
Er det ikke at give afkald på ytringsfriheden, hvis der er ting, en lærer ikke må vise?
»Jeg synes ikke, ytringsfrihed kan bruges som argument. Den er vigtig, men den skal anvendes ansvarligt. Hvis man ytrer sig om noget, som man kan regne ud vil virke stødende, så er der ingen grund til at gøre det, bare fordi man kan. Så skaber det mere skade end gavn. For mig skal der ikke være ytringsfrihed for enhver pris.«
Men så er der vel hurtigt en lang række forhold, som skal have særhensyn?
»Vi kan sagtens stadig sige, hvad vi mener. Men når det gælder Muhammed-tegningerne, så virker det som et direkte angreb mod en befolkningsgruppe, som jeg i forvejen mener, har det hårdt i Danmark. Der er en kedelig tendens i det danske samfund over for muslimer, som ikke vises samme hensyn som os andre. Det er skadeligt for sammenholdet, fordi alle mennesker bør blive mødt af den samme respekt.«
Lucas Røseler Ager Andersen, 18 år, 3.g
Har du fået vist Muhammed-tegningerne i en undervisningssituation?
Lucas Røseler Ager Andersen.
Synes du, man bør kunne vise Muhammed-tegningerne i undervisningen?
»Nej, jeg synes ikke, det er vigtigt at se selve tegningerne.«
Hvorfor?
»Jeg vil gerne udvise respekt over for de mennesker, som føler at tegningerne krænker deres religion. Det er et sårbart emne for mange mennesker, og jeg synes ikke, det er nødvendigt at bryde med deres grænser. Dertil synes jeg også, der er et aldersaspekt i det. På en akademisk uddannelse kan tegningerne måske have en større faglig relevans, men jeg tror ikke, de er nødvendige at vise i en folkeskole- eller gymnasieklasse.
Er det ikke at give afkald på ytringsfriheden, hvis der er ting, en lærer ikke må vise?
»Jo, men alle valg har konsekvenser. Hvis der skal være plads til alle og alles frihed, så er der ingen grund til at vise noget, som man ved, støder nogen.«
Hvad hvis dem, der ikke vil se Muhammed-tegningerne, får lov til at forlade lokalet?
»Jeg synes ikke, man bør vise dem. Men hvis nogle begynder at råbe op om, at ytringsfriheden bliver krænket, hvis ikke man kan vise de her tegninger, så er det da fint med et forbehold, som beskytter de mennesker, der bliver emotionelt berørt over dem.«
Jennifer Veiergang Eisholm, 16 år, 1.g
Jennifer Veiergang Eisholm.
»Aldrig.«
Synes du, man bør kunne vise Muhammed-tegningerne i undervisningen?
»Jeg ser det ikke som et stort behov for os elever at se Muhammed-tegningerne. Vi skal respektere hinandens religion her i Danmark, og derfor er det ikke nødvendigt at vise de her tegninger, når vi ved, de krænker nogle mennesker.«
Er det ikke at give afkald på ytringsfriheden, hvis der er ting, en lærer ikke må vise?
»Jeg kan godt se, at det bryder med ytringsfriheden, men jeg synes stadig, det er vigtigere, at vi respekterer hinanden. Jeg synes faktisk ikke, det handler om ytringsfrihed, men mere om respekt og sund fornuft.«
Martin Ludvigsen, 45 år, gymnasielærer i tysk og samfundsfag
Har du vist Muhammed-tegningerne i forbindelse med din undervisning?
»Nej, ikke indtil videre. Jeg har endnu ikke haft behov for at vise tegningerne i min undervisning.«
Martin Ludvigsen.
»Jeg har faktisk ikke tænkt over det før nu, men det kunne jeg nok godt. Jeg synes, det er vigtigt at illustrere, hvad det konkret er, vi diskuterer, når vi snakker om de her tegninger. Så kunne man diskutere, om de er gode eller ej, hvilken effekt de har, og hvad de udtrykker. Og så er det også vigtigt at se dem.«
Synes du ikke, man bør undgå materiale, som kan virke stødende på visse elever?
»Nej, for det er jo meget subjektivt, hvad man finder stødende. Hvis vi til enhver tid og i enhver situation skal vurdere, om nogen bliver stødt eller ej, så bliver det meget svært at undervise. Jeg synes, man skal vurdere, om det har en faglig pointe, og hvis det er tilfældet, så synes jeg bestemt, det skal være muligt at vise tegningerne.
Påvirker drabet på den franske skolelærer din lyst til at vise tegningerne i undervisningen?
»Ja, det påvirker mig helt sikkert. Det er meget voldsomt, at en lærer har mistet livet, fordi han har vist de her tegninger. En dansk gymnasielærer fik trusler på sin facebookside i sidste uge, fordi hun stod fast på, at tegningerne skal kunne vises. Det viser, at vi også herhjemme står med et reelt problem. Vi er dagligt udsat for, at trusler indskrænker vores ytringsmuligheder, og det er meget problematisk.«
Giver vi afkald på ytringsfriheden, hvis vi fravælger at vise Muhammed-tegningerne?
»Ja, uden tvivl. Man kan selvfølgelig tilgå det med respekt, så man annoncerer, at man har tænkt sig at vise tegningerne, så de, der ikke vil se dem, kan forlade lokalet. Det kunne være en løsning, selv om den ikke er optimal.«
Hvad ville det optimale være?
»Det ville være, at alle respekterer, at vi har forskellige holdninger og meninger. Man skal ikke true nogen til at makke ret, for så ender vi alle sammen med at få begrænset vores frihed.«
Fornuftige unge mennesker.
Håber mange unge deler deres synspunkter. Det ville love godt for en kritisk fremtid.
At vise en for nogle krænkende tegning er ikke en ytring, men en meningsløs provokation, der gør en vanskelig dialog endnu vanskeligere. Det at vise den slags billeder er derfor reelt et angreb på ytringsfriheden, fordi den vanskeliggør en fornuftig dialog.
Dejligt at læse Martin Ludvigsens afslutning på artiklen.
Han har jo ganske ret !
Hvor er det dejligt at det er de unge der udviser respekt og forståelse for andre end sig selv . Der er håb forude ;)
Mvh Hanne Pedersen
'Vox Populi' er et hyppigt anvendt journalistisk greb:
Fordelen ved teknikken er, at den kan give en form for indblik i, hvad 'ganske almindelige mennesker' mener om problemstillinger i tiden. Hvor både sagkundskab, professionelle meningsdannere og politiske aktører kan formodes at have en form for 'bias' i deres tilgang til en given problemstilling, tilbyder 'vox populi' sig som en mere 'ærlig' afmåling af 'stemninger i folkedybet'.
Ulempen ved teknikken er, at den - hvis den ikke anvendes med stor forsigtighed - netop kan komme til at hævde eksistensen af en 'folkestemning', som der ved nærmere eftersyn ikke er belæg for.
--
Information har været på besøg på Gladsaxe Gymnasium. Der er ifølge artiklen omkring 1200 elever indskrevet på denne uddannelsesinstitution, og dem har Information talt med:
"Men da de [eleverne] endnu en gang er omdrejningspunkt for en betændt debat om ytringfrihedens grænser, har Information alligevel spurgt dem, om tegningerne bør vises i undervisningen eller ej.
Selvfølgelig har Information ikke talt med alle 1200 elever. Og desværre fremgår det slet ikke af artiklen, hvor mange elever man rent faktisk har været i kontakt med. Dette forhold er særdeles problematisk, i og med at de tre citerede elever alle mener det samme!
Det er selvfølgelig en teoretisk mulighed, at alle 1200 elever på Gladsaxe Gymnasium mener omtrent det samme om dette emne. I praksis er det dog utænkeligt. Derfor efterlades jeg som læser med flere spørgsmål end svar, efter at have læst artiklen:
- Hvor mange elever har Information rent faktisk talt med?
- Hvor mange af disse udtrykte en anden holdning end de citerede elever?
- Hvorfor kommer netop de tre citerede elever til orde? Var der ikke andre, som var villige til at tale til citat?
- Hvorfor er der blandt de citerede ingen elever med muslimsk baggrund?
Allesammen rimelige spørgsmål, skulle jeg mene.
Som artiklen står her, rejser den flere spørgsmål end den besvarer. Desværre også spørgsmål til den anvendte journalistiske metode.
Som en anden skriver. Der er guld i konklusionen.
Jeg er overbevist om at en anonym afstemning vil give et andet billede.
Nemlig et billede på absolut tilslutning til ytrings frihed.
Hyklerne skal ikke have lov til at vinde denne her sag.
Som Torsten Jacobsen skriver, ved vi ikke, om de tre interviewede elever er repræsentative for skolen - eller for deres generation i det hele taget - men hvis de er, ser det ikke godt ud.
Det er da en mærkelig form for virkelighedsfortrængning, at man kan tale om tegningerne, diskutere og kritisere dem, men ikke se dem! Nogle vil sige, at vi skal respektere muslimernes billedforbud, men hvorfor skal vi dog det? Det kan da kun gælde for muslimer - og det har historisk langt fra været alle muslimer, der har været enige om det. Er man i tvivl, så så tjek det på nettet eller besøg Davids Samling (der er gratis adgang).
Vi har ikke ejendomsret til Muhammed, det har Islam, og derfor er det folk, der bekender sig til Islam, der bestemmer over, hvad man må med Muhammed.
Det er sådan en teenage-mentalitet, der hjemsøger danske mænd, der jo også virkelig gerne langt op i alderdommen vil være 'drengerøve' - og her er et virkelig godt eksempel på drengerøvsmentalitet på flere planer: både det trættekære og fortsættelsen af æbleskuddet.
Mon de tre ville udtrykke det samme hvis det kunne gøres anonymt ?
I ytringsfrihedens navn, lad os gøre som digteren Peter Poulsen skriver: Råb røvhul efter din nabo hver dag.
I.ø. fornuftige unge mennesker.
Steffen G: hvis dit synspunkt om, at kun tilhængere af en religion må ytre sig om denne, skal gælde, er jeg bange for, at den offentlige samtale hører op. Jeg er ikke enig i, at ejendomsretten til et eller andet, skal forhindre andre i at tale om det.
Ejendomsret til Muhammed??? Muhammed er en historisk person, og historien er der vel ingen, der har eneret på?
@Steffen Gliese
Ingen har "ejendomsret" på ideer, især ikke ideer fra tidlig middelalder. Al autoritet kan og bør betvivles. Muslimer har lige så megen "ejendomsret" over hvordan/om deres profet skal afbilledes, som Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Stram Kurs har "ejendomsret" over alt dansk.
Nej, Finn Jakobsen, man kan da tale alt det, man vil. Man kan kritisere alt det, man vil Jeg er absolut ingen tilhænger af tankegodset i Islam, men mest fordi jeg simpelthen ikke kan forstå det med min ærkegrundtvigianske frihedsforståelse. På den anden side er det lige præcis den, der åbner for accepten af andres anderledes religiøse forståelse - og så skal man altså passe på med at gøre friheden til et sakramente. Frihed er jo også frihed til at underlægge sig begrænsninger.
Men det er den store brydning i tiden: det frihedsbegreb, der fremgår af love og forordninger, konventioner etc., er faktisk tænkt som frihed for grupper snarere end individer.
Det er ingen pligt at opføre sig som et dumt svin over for nogen, selv om der ikke er nogen lov imod måden, man gør det på.
Stuntet med Muhammedtegningerne var en unødvendig og tåbelig provokation legitimeret med, at muslimer måtte lære at finde sig i at blive udsat for hån, spot og latterliggørelse - hvilket ikke er det samme som kritik af bestemte muslimers eller andres konkrete adfærd og tankegang. Og helt latterligt bliver det, når nogle af tegningernes forkæmpere har foreslået at gøre forhånelse af Dannebrog strafbar.
Omvendt er det ALDRIG legitimt at gå til fysisk angreb på nogen, fordi de producerer eller udbreder karikaturer eller på anden måde bedriver hån, spot og latterliggørelse.
Naturligvis har muslimer ikke ejendomsret til Muhamed. Ham og hans ideer påvirker jo den verden vi alle lever i, og dermed er han også et legitimt emne.
Vi skal respektere muslimernes uvilje mod billeder af ham for så vidt gælder dem. Ingen skal tvinges til at tegne Muhamed og vi skal ikke opsøge dem og tvinge dem til at se på billederne.
Modsat skal vi andre naturligvis kunne se det vi vil, og i og med skolen er et offentligt rum skal en skolelærer også kunne vise dem når konteksten berettiger det. En advarsel, så muslimerne kan lukke øjnene eller gå udenfor må være alt rigeligt...
En lille historisk anekdote til ideen om, at selve det bare at tegne Islams profet skulle være forbudt ifølge deres religion:
https://www.bbc.com/news/magazine-30814555
Diskuterer vi virkelig seriøst, om halshugningen af en lærer, der brugte Muhammed-tegningerne i sin undervisning var "forståelig", fordi tegningerne jo er så krænkende? Tegningerne er relevante at inddrage i deres fulde udformning, netop fordi de stadig er relevante rent samfundsvidenskabeligt, men også som historiske kilder. Hvis vi skulle censurere historien, fordi der er nogle aspekter af den, der støder nulevende mennesker, så kunne vi ligeså godt nedlægge faget. Jeg behøver vel ikke forklare, hvorfor det ville være problematisk.
I øvrigt Steffen Gliese, så skriver du som om, at de knap 2 milliarder muslimer er én stemme. Hvad med de muslimer, der ikke ser noget problem i en relevant inddragelse af tegningerne i undervisningssammenhænge? Er deres stemme ligegyldig? Hvordan kan man i øvrigt have ejendomsret til en historisk person? Må etniske danskere kun diskutere danske historiske personer så? Kristne må kun diskutere kristne historiske personer? Historien er ikke noget man kan tage patent på, ej heller religion. Jeg ville foreslå mange her til at læse op på trykkefrihedsdebatten og trykkefrihedstiden under Struensee, fordi vi bevæger os imod de samme argumenter som man havde dengang om, hvorfor man ikke bør have en fri debat. Det er det samme åg, bare i nye klæder. Det kan aldrig være acceptabelt, at fri undervisning afføder voldelige reaktioner.
Vi skal respektere dem, der føler, Muhammed-tegningerne krænker deres religion. Det skal vi gøre ved at trække tegningerne ud af mørket, ud i lyset.
Vi førte den samme kamp mod selvhøjtideligheden og religionen i 1960erne med smil og satire og Dave Allen. En tiltrængt udluftning i en hørm af tungsind, hvor ingen forventede den spanske inkvisition.
Jeg personligt har mistet al respekt for muslimer, gud er åbenbart ikke stor nok for dem, til at kunne håndtere en lille virus. De hiver det l... op af lommen hver gang, de har lyst. Men i den virkelige verden, der har de ikke nogen respekt for deres egen religion. Hvis gud er stor og almægtig, så er han/hun/den/det nok ligeglad med et par tegninger. Det er et misforstået hensyn, og bare et udtryk for den "korrekte mening" havde man ment noget andet, så havde man da spurgt den næste. Altså udvis respekt a la Malcholm X for det, der står i Koranen, så skal vi andre nok følge trop! ltså jeg skal nok udvise respekt, men så må folk også have respekt for mig og det jeg mener! Man slår ikke folk ihjel for nogle tegningers skyld, det kan ikke være rigtigt!
Steffen G: jeg mener også, at tegningerne er udtryk for infam provokation af det muslimske mindretal, og at mobbe-kulturen iscenesat af de store egalomane drenge i skolegården skal bekæmpes med ordets magt. Men jeg har svært ved at se, hvordan vi kan tillade os at lade diverse mindretal ligge og rode med sig selv uden at være opmærksomme på, at vi alle er her i et fælles rum.
JPs oprindelig publikation var ud fra ideen om at "ingen" ville turde lave en offentlig tegning af Muhammed. Dette kunne så godt bare have været en "meningsløs provokation", men, sagens efterspil indikerede nu alligevel at opfattelse af at der herskede denne frygt var begrundet samt at selve frygten også var det... Hvorvidt dette derfor var et "meningsløst" eksperiment/provokation fra JPs side af synes derfor ikke helt så åbenlyst.
Kunne man tænkes det hypotetiske scenarie hvor en avis lave en kritisk/satirisk artikler af amerikansk våbenkultur og subkulturer og så "voxpop" på gymnasiet om det er ok at gøre?
Jeg vil faktisk værdsætte det, hvis en af jer der ved bedre, ville lave en liste over de kulturere og religoner der er "fredet" og hvilke der er "fair game".
Det mest fornuftige jeg har hørt i denne debat er forslaget om at gøre tegningerne til fast pensum i undervisningen. Jeg har forstået at i Frankrig, hvor læreren blev dræbt, er der bred opbakning blandt lærerne til dette synspunkt og en fortsat undervisning i ytringsfrihed, og tro mig, der vil snart blive slået hårdt ned mod de religiøse fantaster som konstant udfordrer vort liberale samfundssyn. Forhåbentlig også i Danmark. Man siger jo heller ikke til en sygeplejerske at hun ikke må arbejde med Covid-19 patienter fordi det er for farligt, og der andre eksempler, så jeg forstår ikke hvorfor en skolelærer er mere værd end andre samfundsgrupper. Vi må ikke i Danmark underkaste religiøs dogmatisme, om det er radikal islamisne, jødedom eller kristendom.
Det der nærmest ligger i mit udsagn er, at mennesket kan ikke fornærme en almægtig gud, så var guden jo ikke almægtig. At blive ved med at blive krænket over et par tegninger, det er et udtryk for at man ikke har den fornødne tro. Da jeg først så tegningerne, trode jeg forøvrigt, at det var en hån mod vor opfattelse af Islam, men der kan man bare se!
Det som Lucas Andersen måske eller måske ikke forstår, er at uanset om vi forbød Muhammedtegningerne, vil det ikke gøre nogen forskel, for det er et mikro problem, i forhold til islamiseringen af europa. Vi kan bøje os nok så meget for at mødes på midten, men får vi ikke standset indvandringen fra mellemøsten og Afrika, er det som at slå i en dyne for Islam mødes ikke på midten. Derfor er tegningerne og snakken om ytringsfrihen en nærmest ligegyldighed, for tiden arbejder imod os, og hver eneste dag vi ikke får lukket grænsen mod syd, er endnu en dag vi har tabt.
Jeg tror, at Islam har indfundet sig i det 2100 århundrede og det er det, der er problemet. Det er svært at tage det helt alvorligt, når de mennesker, der bekender sig til en middelalderlig tro, heller ikke selv tager det så alvorligt. Men så lige pludseligt? Er det ikke mere et udtryk for social ubalance?
I Frankrig har man registreret 750.000 radikaliserede islamister eller ca. 1/4 af den muslimske befolkning. Hvordan mon det ser ud i Danmark?
Kærsgård vil have mohammad-tegningerne gjort obligatorisk i undervisningen.
Mon ikke man skal lade det være op til underviseren at vurdere om det er relevant at inddrage dem i undervisningen. Jeg har fuld tillid til at lærere er i stand til dette.
Debatten har en tendens til at gøre alle muslimer til fjenden selv om langt de fleste muslimer lever en fredelig tilværelse. De udfører hverken terrorhandlinger eller slår andre uhjel fordi de er anderledes tænkende.
Målet er åbenbart at oppiske en " os og dem" stemning og det må man sige lykkes rimelig godt.
Men i frihedens navn kræver jeg disse sandaler tilbage på hylderne.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/kvickly-traekker-jesus-sandaler-tilbage
Jeg må indrømme at jeg har meget svært ved at se, hvordan man i en skoleklasse skal kunne undervise om og debattere de såkaldte muhammed-tegninger og substanserne i den opstandelse de indgik i, uden at vise tegningerne.
Og her mener jeg ALLE tegningerne, for eksempel også den tegning af en skoleelev (ved navn Muhammed) som på tavlen i et klasselokale på arabisk skriver noget i retning af ”Jyllands-Posten er bare ude på at provokere”, samt også fotografiet af en mand (som ikke hed Muhammed) med pap-grisetryne på, taget ved en fransk grisehyler-konkurrence. Det nævnte foto har ganske vist intet med Jyllands-Posten eller Muhammed at gøre, men det var i høj grad det billede der tændte branden, fordi dem som rejste rundt og viste tegningerne, med det formål at vække den hellige forargelse, havde blandet det billede ind mellem Jyllands-Postens tegninger, med en påstand om at billedet hørte med blandr J-P’s.
Efter en galnings halshugning af en fransk skolæelærer, er det til gengæld nemt at forstå, at nogle lærere kan blive bange for at vise tegningerne.
Løsningen er vel, at læreren inden tegningerne vises, advarer om at de nu vil blive vist, og opfordrer eventuelle elever som mener at billederne kan krænke dem, til at lukke øjnene, vende ryggen til eller forlade lokalet mens billederne vises.
Elever som vælger at undlade at se billederne kan naturligvis ikke deltage i debatten på lige så oplyst grundlag som de øvrige elever. Men det er der nok ikke noget at gøre ved, det er næppe en god ide at forsøge at tvinge viden ind i hovedet på dem.
At man må bringe Mohammedtegninger i undervisningen er der ingen tvivl. om
Islamiske dogmer gælder naturligvis ikke i danske undervisningsinstitutioner.
Og ude i samfundet som sådan gælder islamiske dogmer kun de der underkaster sig samme.
Så spørgsmålet vil aldrig være om vi må; Spørgsmålet er udelukkende om man skal bøje sig for bøllerne.
I min optik skal der undervises i ytringsfrihed for alle, og Mohammedtegningerne et naturligt tema blandt andre.
Vil man leve i et frit samfund, så må alle lægge deres overfølsomhed/krænkethed på hylden.
Ole Rasmussen
Det ville vist være en god idé, hvis du angiv dine kilder!
Mig bekendt registrerer Frankrig ikke indbyggere efter religion. Der findes derfor ingen officiel registrering af, hvor mange muslimer, der er i landet. Tallet er omstridt.
Der findes slet ingen registrering af antallet af radikaliserede muslimer. Det er vel heller ikke en given sag, hvorledes sådanne skal defineres.
I alle tilfælde virker dine tal en smule fantasifulde (for nu at sige det pænt): ifølge en artikel i dagbladet Libération, der gennemgår kilder fra de franske sikkerhedstjenester, ligger antallet af radikaliserede personer i Frankrig formentlig på mellem 11.000 og 20.000. Der er et stykke vej op til dine 750.000!
Min kilde er: https://www.liberation.fr/checknews/2018/03/24/quel-est-le-nombre-de-rad...
@Pia Nielsen
"Debatten har en tendens til at gøre alle muslimer til fjenden selv om langt de fleste muslimer lever en fredelig tilværelse"
Har du problemer med at adskille alle muslimer fra fanatiske mordere ? Det er vist din egen hjemmestrikkede stråmand.
"Det kan aldrig være acceptabelt, at fri undervisning afføder voldelige reaktioner."
Det er sandt nok. Det er ikke acceptabelt men det afføder altså desværre voldelige reaktioner, og spørgsmålet er hvordan man skal forholde sig pædagogisk til en sådan situation.
En af løsningerne er som nogle har nævnt på forhånd at tale med de elever der kunne komme til at føle sig krænket.
Dette vanvid har medført afbrændinger af koranen og biblen rundt om i verden. Det har opildnet masserne til mord og overfald på anderledes tænkende. Som regel fordi magthaverne har haft en interesse heri. Det er en politisk sag mere end end religiøs. Og der sidder politikkere både her og andre steder på kloden der hilser disse tilstande velkommen.
Kan en lærers undervisning få blot en eneste elev der er inde på en sådan løbebane som fremtidig terroist på andre tanker er det måske mindre vigtigt med undervisning i ytringsfrihed for resten af klassen. Ytringsfrihed lærer man måske bedst ved at den bliver praktiseret til dagligt i undervisningen. Det samme gælder demokrati. Men desværre tror jeg ikke på at skolen kan løse alle problemer som skabes ude i det omgivende samfund.
Konsekvensen af højtsvungne forestillinger om 'respekt' kan blive, at vi ikke må karikere Adolf Hitler, fordi nazister truer med vold. Imamen, præsten og ideologen har alle en lang række grunde til at kræve omfattende censur. Men vi bevæger os ud på et skråplan, når vi bliver for tolerante ift. de intolerante.
Forståeligt nok har mange unge absolut ikke lyst til at lægge sig ud med de islamiske miljøer, som er mere talstærke og selvhævende, end vi ældre kan gøre os begreb om. En del har allerede været ofre for vold og trusler. Check Salman Rushdie, Theo van Gogh, Ayaan Hirsi Ali, Samuel Pati og mange andre for at begribe, hvad fanatiske prædikanter forsøger at gennemtrumfe i Europa.
Heldigvis greb majoriteten af kristne ikke til vold, da Dave Allan og Monty Python karikerede kirken og paven i de frigjorte 1970ere. I Italien er det ganske vist mange steder obligatorisk at optræde anstændigt på overfladen, mens man i det skjulte supporterer mafiaen for 'beskyttelse'. Noget tilsvarende hærger nu danske byer: Sharia indføres skridt for skridt, ikke mindst vha. 'nyttige idioter'.
I Norden har den individulle frihed haft bedre kår, og der er tradition for, at alt og alle, selv samfundets højeste klasser, må finde sig i, at det folkelige vid har adgang til pressen. Uden denne frihed ville vores humoristiske litteraturhistorie fra Holberg til Svikmøllen givetvis havne på bålet.
Måske man skulle undervise i ytringsfrihed i fængslerne. Noget tyder på at der kan. ske en radikalisering af unge mennesker som kommer i kontakt med disse miljøer.
Det centrale må være intention. Og selvfølgelig vil der være chauvinister, der søger provokationen for provokationens egen skyld, fordi den tjener deres eget chauvinistiske formål. Det er nok svært at undgå. Men det kan aldrig være et argument for at chauvinister - og alle mulige andre - skal underlægge sig et absolut dogme som det fx bliver defineret af en religiøs gruppering. Og slet ikke - nærmest tvært imod - hvis et brud med dogmet er knyttet sammen med den ultimative konsekvens. Det vil være den endegyldige kapitulation ifht al verdslig oplysning og dermed også den civilisation, vi kender..
Alle tankesæt – inklusive religiøse – bør kunne gøres til genstand for kritisk granskelse.
Der er nok at tage fat på! – også hos kristne, men da især hos hinduer og buddhister med deres kaste(u)væsner.
Og når en fransk lærer får hovedet skåret af, er det foregået i en social kontekst, hvor en hel del har set den slags som en passende foranstaltning.
Den slags kan i det lange løb vise sig ubærligt for flertallet i det samfund, der skal rumme dette mindretal.
De nationalchauvinistiske får vind i sejlene, og så der er ikke grænser for, hvor galt det kan gå.
Det har vi set mange gange før. Desværre!
Henrik Plaschke Det var på fransk tv i aftes i den daglige debat kl. 17.45 C dans l’air. 750.000 anses for at være radikaliserede muslimer i Frankrig. Skulle være tal fra efterretningstjenesten.
Undskyld islamister
Er ikke de lande hvor "respekten for religion", eller for "nationens ære", eller lignende, tit samtidigt lande hvor "forfølgelse med bål og brand" ikke er en talemåde, men i flere tilfælde skal tages helt bogstaveligt?
Pakistan, men nok også adskillige andre lande.
Debatten om 'ytringsfriheden' har en del bagage efterhånden, og for mig at se blokerer den for en diskussion af et mere principielt spørgsmål:
Kan man i et sekulært samfund kræve, at ikke-troende overholder eller respekterer de religiøse påbud, som man i kraft af sin religiøsitet har valgt at underkaste sig?
Eller sagt helt konkret, i den nu igen så sørgeligt aktuelle og tragiske problemstilling:
Kan man som muslim i et sekulært samfund kræve, at ikke-muslimer overholder eller respekterer de påbud, som findes indenfor Islam?
Svaret bør selvsagt være et rungende 'NEJ'!
Og det er vel og mærke ikke jeg selv, eller andre sekularister, som ideelt set først og fremmest bør optræde som bannerførere for dette 'NEJ'.
Tværtimod ville det være i sjældent grad velgørende, hvis den (forhåbentlig store) del af det muslimske samfund, som ikke tilslutter sig islamisternes ønske om at lade Sharia trumfe dansk lov og ret, kunne finde anledning til med eftertryk at stille sig sammen i forsvar for dette 'NEJ'!
Det er hverken urimeligt eller overraskende, at muslimer bliver kede af det, frustrerede og vrede over at se deres mest hellige afbilledet i satirisk form. Det er kun naturligt, og de er i deres fulde ret. Som ethvert menneske har ret til at føle sig krænket i sit inderste, når verden på forskellig vis stiller sig modbydelig an.
Men netop her - ved tålmodighedens grænse - er det, at man helt principielt må erkende kulør:
- Enten kræver man, at hele verden bøjer sig efter ens egen vilje og tro..
- Eller også bøjer man sig selv, i respekt for den almenmenneskelige sandhed, at andre mennesker kan forstå verden på en grundlæggende anden måde, og at intet perspektiv i sig selv er helligt.
Anlægger man et sådant perspektiv - et sekulært perspektiv - bør den dybtfølte krænkelse i og for sig fortone sig, til fordel for noget særdeles værdifuldt: Omtanken. Tolerancen. Menneskeligheden.
Hvis man som muslim ønsker en fremtid i en sekulær stat - dvs. i Europa - så bliver man pinedød nødt til at underkaste sig sekularismen, at anerkende den fuldt og helt som netop det princip, der sikrer religionsfriheden. Man bør hylde det princip ved enhver given lejlighed. Ikke mindst, når det for alvor bliver ubekvemt..
Jeg bør måske tilføje, at tallet 750.000 er det estimerede antal muslimer, som ikke følger fransk lovgivning, men sharia lovgivningen. Det antal muslimer som anses for at leve i et parallelsamfund, hvorfor der fremover vil blive grebet mere resolut ind for parallelsamfund.
Ole Rasmussen
Tak for præciseringen af din kilde. Jeg har nu gennemset programmet, i hvilket Jérôme Fourquet angiver de nævnte 25 %. Men han siger ikke, at tallet stammer fra efterretningstjenesten. Han siger blot ”ifølge vores undersøgelser” (d’après nos enquêtes), hvilket er noget ganske andet, da han arbejder for et opinionsundersøgelsesinstitut. Det er således en undersøgelse baseret på et udsnit af befolkningen.
Han har utvivlsomt et langt bredere radikaliseringsbegreb end efterretningstjenesten, der som nævnt angiver antallet af radikaliserede personer i Frankrig til mellem 11.000 og 20.000. Og han bekræfter selv dette, når han siger, at det ikke er alle disse 750.000, der er voldeligt indstillede. Men hvor mange er det så?
Et af de store spørgsmål man kan stille til en sådan undersøgelse vedrører, hvor mange forskellige former for og grader af radikalisering, der slås sammen i dette tal? Folk der blot er konservative eller traditionelle muslimer, og folk, der er parat til at bruge vold i mere eller mindre ekstrem grad. Afstanden mellem disse kan være endog meget stor. Ufrivilligt illustrerer du måske problemet, når du skriver ”at tallet 750.000 er det estimerede antal muslimer, som ikke følger fransk lovgivning, men sharia lovgivningen”. Nej, der er muligvis 750.000 muslimer, der ser sig selv som tilhængere af sharia, men der er næppe tilsvarende mange, der praktiserer denne. Det fremgår i hvert fald ikke af undersøgelsen, at det skulle være tilfældet.
Jeg er tilbøjelig til at fæste lid til sikkerhedstjenestens oplysninger om højst 20.000 radikaliserede personer. Den reelle debat bør vel så handle om, hvorledes det kan undgås, at disse måske 20.000 personer kan udbrede deres indflydelse i de muslimske samfund i øvrigt?
En interessant artikel: http://www.pergama.fr/2018/09/16/islam-dici-dailleurs-fantasmes-realites/
Henrik Plaschke,
Hvis muligvis op mod en trekvart million af muslimer i Frankrig - i omegnen af en syvendedel - ikke anerkender statens mest grundlæggende princip, så er det vel også værd at skrive hjem om?
Denne besynderlige skelnen mellem de 'voldsparate' og de 'tavst billigende' har jeg aldrig helt forstået? De første vokser vel primært ud af de sidste?
Lad mig gøre min position klar:
For mig at se kan vi i de kommende årtier slet ikke undgå en massiv indvandring - legal eller illegal - fra lande, der i stigende grad presses af klimabetinget elendighed, og deraf følgende konflikter. En ikke ubetydelig del af disse nytilkomne vil være muslimer.
Det er for mig at se af afgørende nødvendighed, at vi forinden endelig lykkes med at 'afkridte' banen fuldt ud:
Der er ikke plads til religiøs konservatisme i Danmark! Der er ikke plads til religiøs konservatisme i Europa! Der er simpelt hen ikke plads til religioner, som gør støj af sig selv.
Eller sagt på en anden måde: Der vil ikke vise sig plads til religiøse særhensyn. Bægeret vil i forvejen være fyldt til bristepunktet..
Jeg siger ikke dette som en proselyt for Dansk Folkeparti, Nye borgerlige eller andre højreradikale, xenofobiske grupperinger. Tværtimod siger jeg det som en sekulær humanist, en slags socialist.
Der vil ikke vise sig plads til Islam i Europa. Ikke til den form for Islam, der insisterer på særlige rettigheder, en særlig sandhed, en særlig hensyntagen. Der vil ikke vise sig plads til det..
Stærke politiske kræfter er allerede allieret i ønsket om at oprette koncentrationslejre udenfor Europas grænser, hvor de landflygtige kan 'opmagasineres'. Disse politiske kræfter næres hver eneste gang en fransk skolelærer får hovedet skåret af, hver eneste gang en fundamentalist lykkes med uimodsagt at få bragt sine urimeligheder i landets førende dagblade. Hver eneste gang en eller anden ikke-etnisk dansk bølle tæver sin livslede ind i en artikelserie på B.T.
Min grundlæggende pointe:
Det er ved at være sidste udkald...
Artiklen starter med at nævne navnet på bødlen, dernæst offeret. Hvis det handlede om andre former krænkelser, ville det være omvendt i avisen. Den mangler kritisk sans.
Tak;
Det er befriende at der er flere , fra centrum-venstre-segmentet, der ytrer sig klart om ytringsfrihedens umistelighed.
Den ytringsfrihed der sikrer mindretallenes deres rettigheder og muligheder i de demokratiske samfund.
Ytringsfriheden, meningsfriheden og religionsfriheden er ikke mindretallenes fjende, men deres eksistensgrundlag.
Jo flere socialister/humanister der ytrer sig imod religiøse krav om særhensyn, særregler og særrettigheder, des mindre vægt får højrenationalisternes hysteri, generaliseringer og hetz.
“Vi skal respektere dem, der føler, Muhammed-tegningerne krænker deres religion”
Vi skal stoppe med at “føle” så meget hele tiden.
Når Muhammed tegningerne vises i et klasselokale, kan de enkelte muslimske elever opleve det som personlig krænkelse. Der er stor forskel på når tegningerne vises i medierne, og de vises direkte foran en person. Når en lærer skal undervise i Metoo bølgen og sexisme, skal læren så også krænke pigerne ved tale om pigernes udseende, tøj og bryster, eller vise nøgen billeder af piger for at undervise i Umbrella sagen. Det er jo lærerens ret, at bruge ytringsfriheden, og det kan ikke bare gøres ved at tale om krænkelser. Hvis pigerne i klassen ikke vil høre krænkelserne, så må de forlade lokalet, for vi har jo ubegrænset ytringsfrihed, og dem der ikke kan tåle lugten i bageriet, må gå ud.
Det er interessant at vi har to typer af krænkelse spor kørende i Danmark for tiden, en om sexisme/køn og en religion, hvor argumenter der ligner hinanden bliver brugt i hver sin retning. Nok fordi den ene handler om dem den anden om os.
Per Lanholz,
Der er ikke to krænkelses-spor, de er et og det samme.
Hvis du ikke kan se forskellen på i en undervisningssituation at vise en satirisk tegning af Islams ypperste profet, og så at vise et billede af et almindeligt menneske* i en ydmygende situation - et billede, som det menneske ikke ønsker offentliggjort - ja så kan jeg ærligt taget ikke hjælpe dig. Din 'logik' undslipper mig, så at sige..
*Det kan bestemt være relevant i en undervisningssituation at vise et ydmygende billede af et 'ualmindeligt menneske', jvf for eksempel Anthony Weiner..
Sider