Læsetid: 5 min.

Hver tredje nordjyske minkfarm smittet med corona – nu skal mink igen aflives

Regeringen ændrede torsdag strategi, så mink smittet med coronavirus igen skal aflives. Smitten har i ugevis spredt sig hastigt i Nordjylland. Myndighederne ved stadig ikke præcis hvordan. Nu vil Fødevarestyrelsen undersøge vilde dyr
Aflivning af minkbestande vil ifølge Kåre Mølbak dæmpe smitten kraftigt, inden »det løber løbsk«, sagde han på et pressemøde torsdag. Han ville dog ikke garantere, at de nye tiltag vil stoppe pandemien.

Aflivning af minkbestande vil ifølge Kåre Mølbak dæmpe smitten kraftigt, inden »det løber løbsk«, sagde han på et pressemøde torsdag. Han ville dog ikke garantere, at de nye tiltag vil stoppe pandemien.

Claus Bonnerup

2. oktober 2020

Coronavirus fortsætter med at brede sig som en steppebrand blandt minkfarme i Nordjylland. Besætninger på i alt 41 minkfarme er nu bekræftet smittet med COVID-19. 36 af tilfældene er fundet i løbet af den seneste måned.

Desuden mistænker myndighederne besætninger på yderligere 20 minkfarme for at være smittet.

Næsten alle de smittede minkbesætninger er på farme, der ligger i Hjørring og Frederikshavn kommuner. Besætninger på 40 af områdets 116 minkfarme er nu smittet. Altså flere end hver tredje.

Og som noget nyt er en enkelt minkbesætning på Læsø nu også smittet.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) indkaldte torsdag til pressemøde med kort varsel. Her oplyste han, at regeringen på baggrund af den voldsomme udvikling ændrer strategi.

Regeringen har besluttet igen at aflive ikke bare alle minkbesætninger, hvor der er konstateret COVID-19, men også alle minkbesætninger, hvor der bare er mistanke om smitte, samt minkbesætninger, der ligger i nærheden af smittede besætninger.

På nuværende tidspunkt ser det ud til at dreje sig om 100 minkfarme og en million dyr, oplyste ministeren. Men der kan blive tale om flere, hvis situationen udvikler sig.

»Det er en beslutning, som vil berøre mange mennesker og dyr. Men smittespredningen har nået et punkt, hvor vi anser den for at udgøre så alvorligt et folkesundhedsmæssigt problem, at det vil være nødvendigt at aflive minkbesætningerne i området,« sagde Mogens Jensen.

Det farligste erhverv

Ved samme pressemøde fortalte faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak, at stigningen i smitte blandt mink hænger sammen med en øget smitte blandt mennesker i Nordjylland. I løbet af syv dage er 96 mennesker i Hjørring og Frederikshavn konstateret smittet. Det er et godt stykke over landsgennemsnittet. Han konkluderede, at der »sker en smitte fra mink til mennesker«. En del af stigningen skyldes dog også smitte mellem mennesker.

Kåre Mølbak tilføjede højst opsigtsvækkende, at minkavlere er den erhvervsgruppe i Danmark, der har den allerstørste risiko for at blive smittet med COVID-19. Det til trods for de mange krav om værnemidler og hygiejne, regeringen har pålagt minkavlerne. Ifølge Kåre Mølbak skyldes det formentlig alt det støv, der bliver hvirvlet op under arbejdet på en minkfarm. Støvet kan indeholde virus fra minkene.

Enhedslistens fødevareordfører, Søren Egge Rasmussen, er glad for, at fødevareministeren nu tager fat om problemet. Men han er samtidig kritisk over for, at ministeren ikke før nu har oplyst Folketinget om, at minkavlere er den gruppe, der har allerstørst risiko for at blive smittet med COVID-19.

»Hvis vi havde haft den oplysning, kunne man argumentere for, at vi skulle have gjort endnu mere endnu tidligere,« siger han.

Ifølge Kåre Mølbak er det alle sundhedsmyndigheder, der står bag anbefalingen om at aflive ikke bare smittede dyr, men også besætninger i nærheden af de smittede besætninger. Det skyldes, at den største risiko for et udbrud af COVID-19 på en minkfarm er, er at den ligger geografisk tæt på en farm med smittet besætning. Men, indrømmede han, de ved stadig ikke præcis, hvad det skyldes, eller hvordan smitten kommer fra én farm til den næste.

Vilde dyr

Den primære teori er stadig, at det er mennesker, der bærer smitten ind til minkene. Men nu åbner Fødevarestyrelsen for andre mulige teorier. Det oplyser beredskabschef Nikolas Hove.

Fødevarestyrelsen vil blandt andet undersøge, om det kan være vilde dyr, der bringer smitten ind til minkene. Det har der dog ikke været tegn på ved nogen af de minkfarme, som hidtil er blevet konstateret smittet, understreger Nikolas Hove.

Men alle teorier skal testes.

»Vi har sat alle sejl til og lægger mange kræfter i at få undersøgt alle mulige og umulige smittekilder,« siger beredskabschefen.

Fødevarestyrelsen har i samarbejde med Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen bedt lokale jægere i Nordjylland om hjælp til at skyde og indsamle vilde rovdyr for at finde ud af, om de kan være smittet med COVID-19 og dermed bringe smitten videre til minkfarme i området.

Det drejer sig om ræve, mårhunde, mink, ilder og husmår. Også trafikdræbte grævlinger og oddere er relevante at få undersøgt, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man bruger handsker og benytter »hundelortemetoden«, hvor man krænger en plasticpose rundt om dyret uden at røre ved det.

Fødevarestyrelsen indfanger også flagermus, som skal testes for COVID-19.

Kåre Mølbak vurderede på pressemødet torsdag aften, at der er lille sandsynlighed for, at det er andre dyr, der bærer smitten ind til minkene.

Det sidste pelsland

To af regeringens støttepartier, SF og Enhedslisten, opfordrer nu regeringen til helt at udfase minkavl i Danmark. Først og fremmest af dyreetiske årsager. Men også på grund af risikoen for smitte med COVID-19.

»Ja, industrien bør udfases,« siger dyrevelfærdsordfører Carl Valentin (SF).

Søren Egge Rasmussen vil i næste uge fremsætte et forslag om udfasning. Han forestiller sig, at udfasningen kan foregå over en periode på tre til fem år.

Mange andre europæiske lande har allerede forbudt eller påbegyndt en udfasning af pelsdyravl. Senest Frankrig og Polen, som er verdens tredjestørste minkproducent. Holland har også fremskyndet en allerede vedtaget udfasning af erhvervet på grund af risikoen for spredning af coronavirus.

»Skal Danmark være kendt som det sidste land i Europa med en stor minkproduktion? Det synes jeg ikke,« siger Søren Egge Rasmussen.

Inden det løber løbsk

I forsommeren døde flere beboere på et plejehjem i Nordjylland efter at være blevet smittet med COVID-19. Smitten viste sig at stamme fra en lokal minkfarm.

Fødevarestyrelsen var i sidste uge i kontakt med de hollandske myndigheder. Her oplever man også uforklarlige, lokale udbrud på minkfarme, siger Nikolas Hove. I modsætning til Danmark har Holland gennem hele forløbet aflivet alle smittede minkbesætninger. Men det ser altså ikke ud til at have været nok til at bremse smitten.

Kåre Mølbak ville ikke ved pressemødet garantere, at de nye tiltag vil stoppe pandemien. Men ifølge ham vil aflivningerne dæmpe smitten kraftigt, inden »det løber løbsk«.

Mogens Jensen ville ved pressemødet ikke forholde sig til, om det er på tide at udfase minkavl i Danmark.

»Det, vi koncentrerer os om nu, er at få stoppet smitten, som indtil nu har holdt sig i det nordjyske,« sagde ministeren.

Potentielt er 23 af Danmarks 1.227 minkfarme blevet ramt af coronasmitte. Ingen ved, hvordan dyrene er blevet smittet, men næsten alle de smittede minkfarme ligger ved Hjørring i en radius af blot 20 kilometer.
Læs også
Vi samler, sorterer og prioriterer de vigtigste historier om coronavirus. Alle ugens hverdage
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
  • Ervin Lazar
  • Anne-Marie Krogsbøll
Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Ervin Lazar og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne-Marie Krogsbøll

Et grimt eksempel på mangel på rettidig omhu....Hvorfor mon? Det er jo - gætter jeg på - ikke i går, man er blevet klar over den høje smitterisiko hos minkfarmere. Skriften på væggen omkring minkfarmene har været tydelig i flere måneder - alligevel handler man først nu. Hvad har det kostet samfundet? Nå, men bedre sent end aldrig....

"Kåre Mølbak tilføjede højst opsigtsvækkende, at minkavlere er den erhvervsgruppe i Danmark, der har den allerstørste risiko for at blive smittet med COVID-19. Det til trods for de mange krav om værnemidler og hygiejne, regeringen har pålagt minkavlerne. Ifølge Kåre Mølbak skyldes det formentlig alt det støv, der bliver hvirvlet op under arbejdet på en minkfarm. Støvet kan indeholde virus fra minkene."

DET ER DA NOGET HELT NYT!!!!!! VIRUS KAN GEMME SIG I/OVERFØRES VIA STØV!!!!!

Det har vi da ikke før hørt om. Så sent som i forgårs tog Nils Strandberg Petersen afstand fra den tanke, at det skulle være nødvendigt at desinficere gader og den slags, for når virus først er nået ned på gadebelægningen, kan den - i følge ham - ikke smitte.

SÅ DET PASSER IKKE? Hvad gør vi så? Hvilke ekstra foranstaltninger skal vi til at tage alle vegne - også i vore hjem, institutioner, arbejdspladser, hvis virus kan overleve i støv? Er vi ENDNU ENGANG blevet ført bag lyset af vore myndigheder?

Og derudover så er en stor del af minkfarmene befængt med resistente MRSA-bakterier:
https://www.maskinbladet.dk/artikel/60332-svinekod-kan-smitte-mink-med-mrsa

Vi er nødt til at konstatere, at disse farme er til stor fare for folkesundheden (og for fuglene, som de også truer).

Og et andet spørgsmål: Hvordan med svinefarmene? Vi får altid at vide, at svin fysiologisk er meget lig mennesker - de bruges ligefrem til at afprøve behandlinger på, fordi de ligner os så meget. MRSA overføres fra svinefarmene til minkfarmene via foderet. SÅ HVAD MED SVIN OG COVID-19? KAN DET TÆNKES, AT SVINEFARMENE OGSÅ ER SMITTEHOTSPOTS (og måske ligefrem smitter minkene?) - ELLER KAN BLIVE DET?

Er der nogen myndigheder, der tør tænke den tanke, og faktisk undersøge det? Eller er det allerede undersøgt?

Ib Christoffersen, Erik Winberg, Erik Nielsen, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Werner Gass, Ervin Lazar, Marianne Borgvardt, Per Kortegaard og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Nå, det ser ikke ud til, at svinene er i farezonen (i juli måned):
https://www.landbrugsinfo.dk/public/2/2/6/svin_grise_og_covid_19

Hvis vi altså kan regne det for bevis nok... Det er lidt mærkeligt, når nu de ligner os så meget.

I hvert fald synes jeg, at det er lidt tyndt grundlag at beslutte på, at man ikke vil foretage stikprøvekontroller. Hvo intet søger, intet jo finder ... Hvor er forsigtighedsprincippet?

Ib Christoffersen, Erik Nielsen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Ninna Maria Slott Andersen

Ærlig talt. Put de minkavlere ind i et tilsvarende bur og tilføj lidt lort på toppen. IMHO er det er karakterbrist, at kunne behandle dyr på den på måde. -Det samme kan siges om konventionel svineproduktion.

Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Erik Winberg, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen, Jacob Johansen, nils valla, Freddie Vindberg og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar

Man skal jo ikke forivre sig når det drejer sig om tilstandene i landbruget.
Det kan jo skade eksporten!
Men vi sætter da befkningens sundhed højest!?

Ninna Maria Slott Andersen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

(Foreløbig) Én million mink skal aflives - Læs: Én million levende individer hvis eneste "forbrydelse" er, att de har en smuk pels! Det kan bare ikke gå stærkt nok at påbegynde udfasningen!
En fodnote: Smitte fra vilde dyr? Hvis den mulighed foreligger, skulle minkavlerne måske passe bedre på at sikre deres mink

Estermarie Mandelquist, Ninna Maria Slott Andersen, Eva Schwanenflügel, Jacob Johansen, Anne-Marie Krogsbøll og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Minkfarme er dyrplageri. Nu er tiden inde til at forbyde dette vanvid, og der er nok ikke
nogen der dør af, at undvære en pels.

Estermarie Mandelquist, Ninna Maria Slott Andersen, Erik Winberg, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen, Jacob Johansen, Anne-Marie Krogsbøll og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar

Gad vide om ikke det skal vise sig Covid-19 er en livsstils-virus.
Vi samler jo mange væsner på for lidt plads og under unaturlige forhold.
Jeg tænker såmænd svinene bliver de næste.
Gad vide om EU tillader nogen snak om det. Det jo hele grundlaget fo EU at sælge landbrugsvarer, døde som levende.

Hanne Utoft, Ninna Maria Slott Andersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Kære Nils Valla
Du behøver ikke at kople EU på svimespørgsmålet.
Det klarer nuværende fødevareminister fint selv.
Han er jo erklæret god ven med landbruget.

Ib Christoffersen

Spændende hvornår det så er kæledyr som hunde og katte der skal aflives. Måske en ide at købe aktier i et selskab der laver aflivningsvæske til hunde og katte.

Elisabeth Christiani

2 milliarder af vores skattekroner til at aflive mink. Alle ungdyr bliver gratis pelset i november.
Tror nogen At mink får det bedre i Kina eller Rusland? Eller grise vilkårene er bedre?
Nix det tror jeg ikke. Angst løber helt af med fornuften i folketing og presse. Brug 2 milliarder på social og sundheds sektor - eller cykelstier med frisk luft og motion. Det er ikke forbudt At Tænke endnu.

Anne-Marie Krogsbøll

"2 milliarder af vores skattekroner til at aflive mink. "
Ja, man skulle have grebet ind med aflivning af berørte besætninger allerede i juli/august, hvor det startede. Det havde været rettidig omhu, ikke kun smittemæssigt, men også mht. omkostninger.