Nu indtager solcelleparkerne de danske marker – naboer føler sig belejret

Sol over Ærø. Mere præcist 1.834 solskinstimer på den grønne ø i år indtil nu. Dermed mærkbart mere sol over Ærø end over landet som helhed – oplagt at udnytte det.

Det er præcis, hvad selskabet Better Energy gerne vil. På marker ved landsbyen Thorup vil Better Energy opføre en solcellepark på 29 hektar – 290.000 kvadratmeter eller som godt 40 fodboldbaner – og en elkapacitet på 26 megawatt. Solcellerne skal kunne producere grøn strøm svarende til omkring 16.000 danskeres forbrug.

Det er tilsyneladende helt i tråd med visionerne og historien på den vedvarende energiø med knap 6.000 indbyggere. Her har et mangeårigt folkeligt engagement banet vej for en grøn elproduktion, der nu på årsbasis overstiger øens eget elforbrug. Det sikres via seks vindmøller, solceller på omkring 260 private boliger og fire kommunale bygninger samt en grøn fjernvarmeforsyning med et af verdens største solfangerbaserede systemer.

Seneste grønne initiativ er elfærgen Ellen, der siden 2019 har besejlet ruten Søby-Fynshav. Eldrevne busser er på vej. Og inden 2025 skal alle energikrævende aktiviteter på øen forsynes med energi baseret på vedvarende energiproduktion på øen, hedder det i Ærøs visionsplan for energiforsyningen.

En grøn solstrålehistorie om nogen.

Sagen er imidlertid ikke så enkel. Den er et stykke kompleks anskuelsesundervisning i de dilemmaer og konflikter, der i disse år udspiller sig omkring det danske landskab og den grønne omstilling.

Landbrugsarealer under forvandling

Det handler om, hvad der skal ske med de 62 procent af Danmarks areal, der er opdyrket landbrugsjord. Mange landmænd er trængt og forlader af økonomisk nød eller egen vilje erhvervet. Gennem de seneste 30 år har den såkaldte strukturudvikling tvunget antallet af fuldtidsbedrifter ned fra cirka 35.000 til nu kun 8.700. For Ærøs vedkommende er antallet af bedrifter med svin eller kvæg næsten halveret siden 2000.

Parallelt hermed er der et stigende behov for at bruge dele af den danske landbrugsjord til nye formål:

Udtagning af lavproduktive, kulstofrige og klimabelastende lavbundsjorde er nødvendigt for at dæmpe udledningen af CO2 fra jordbruget.

Arealer over sårbare drikkevandsreserver skal beskyttes mod nedsivende kvælstof og sprøjtegifte fra konventionel landbrugsdrift.

De danske mål for skovrejsning og beskyttelse af biodiversiteten kalder på, at landbrugsjord omlægges til skov og anden natur.

Og det stigende behov for grøn el lægger op til at bruge landbrugsområder til at rejse vindmøller og solcelleparker.

Der forestår omfattende forandringer af landskabet, og med det følger muligheden for mange konflikter, hvis ikke det foregår i en proces, hvor alle aktører inddrages og føler medansvar og ejerskab for de valgte løsninger. ’Multifunktionel jordfordeling’ er nøglebegrebet for de processer, som nu er ved at gå i gang rundt om i landet for at sikre, at både berørte landmænd, naboer, naturinteresser og nationale miljø- og klimamål tilgodeses.

Sagen om solcelleparken på Ærø illustrerer, hvor vanskeligt det kan være.

Modstanden på Ærø

For nylig afsluttede Ærø Kommune en offentlig høring om solprojektet ved Thorup. Den 18. november ventes en afgørelse i kommunalbestyrelsen, hvor der fra start har været stemning for at give Better Energy grønt lys, men hvor situationen lige nu tegner mere uvis.

Solcelleanlægget skal placeres midt på øen på marker over nogle af Ærøs sårbare grundvandsreserver og dermed bidrage til både mere grøn energi og bedre beskyttelse af øens drikkevandsforsyning.

Ikke desto mindre er projektet løbet ind i strid modvind fra en del af de borgere, der ellers i årevis har bakket op om omstillingen af Ærø til en grøn, selvforsynende energiø.

»Jeg er imod, fordi der ikke er nogen lokal forankring,« siger Jens Weiss, løsgænger i kommunalbestyrelsen og en af projektets kritikere.

»Ærø Kommune kunne lige så godt lave det selv, sådan som de har gjort med vindmøllerne på for eksempel andels- eller anpartsbasis. I stedet kommer der nogle slipseklædte folk udefra, tilbyder at opkøbe jorden til langt over markedsprisen for bagefter at tage hele fortjenesten. Ærø får ikke en døjt ud af det,« siger han.

Jens Weiss er på linje med de mere end 200 ærøboere, der indtil nu har tilsluttet sig en underskriftindsamling mod solcelleparken.

»Jeg skriver under, fordi den ikke hører hjemme i et naturskønt område på Ærø – vi har haft grøn energi i masser af år. Et udefra kommende selskab kommer for at profitere på øens bekostning,« anfører en af underskriverne.

»Better Energy er ikke den rette til at forsyne Ærø med solenergi. Selskabet har gennem hele sin adfærd vist, at Ærøs interesser ikke indgår i dets overvejelser. Den producerede el skal for eksempel ikke engang bruges på Ærø, men transporteres til Fyn i dyre kabler,« skriver en anden.

Både hos Ærø Kommune og Better Energy afviser man, at det hænger sådan sammen.

»Strømmen, der vil blive produceret, anvendes her, når vi har brug for den. Når der produceres mere, end Ærø bruger, sendes den videre ud på det store elnet,« siger Kirsten Johansen, teknik- og miljødirektør i Ærø Kommune.

Ulla de Frey er en af de borgere, der kan få solcelleparken som nabo. Hun mener, at små kommuner som Ærø ikke er dygtige nok til at håndtere sager som denne.

»Der kommer et stort selskab udefra med et tilbud, og så siger kommunen ja, fordi det er det nemmeste og billigste. Man sætter sig ikke ind i, hvordan den samme grønne energi kunne skaffes på andre måder,« siger hun.

Ulla de Frey peger på de mange muligheder for at placere solceller på hustage frem for i landskabet eller på at rejse flere havvindmøller syd for Ærø i stedet for solenergianlæg. Andre af kritikerne mener, at der på øens sydside er bedre muligheder for at placere en solcellepark – her kommer færre mennesker, og her er allerede ledningsnet med mere fra øens vindmøller, lyder argumentet.

Usikker skæbne for projektet

Det går som en rød tråd gennem underskriftkommentarer, lokale læserbreve og samtaler med lokale, at man føler sig sat uden for indflydelse, at placeringen af anlægget ikke er optimal, og at projektet synes at tilgodese kapitalinteresser fjernt fra Ærø. Det påpeges, at Better Energy har den franske kapitalfond Omnes som medejer.

Som udgangspunkt har stemningen i kommunalbestyrelsen været overvejende positiv – man har haft fokus på, at solcelleparken kan være med til at sikre Ærøs klimamål og dertil give grundvandsbeskyttelse.

»Men det er muligt, at det er ved at tippe nu. Og det er især spørgsmålet om den lokale forankring, der er kommet i centrum. Man havde måske bedre kunnet tåle sådan et indgreb i landskabet, hvis det var noget, man lokalt ’havde fået noget ud af’,« siger Kirsten Johansen.

På teknik-, miljø- og havneudvalgets seneste møde var stemmerne tre mod to for at sende projektet videre til afgørelse i kommunalbestyrelsen.

»Der er ikke enighed,« understreger teknik- og miljødirektøren.

Hos Better Energy siger direktør Rasmus Lildholdt Kjær, at »vi har ikke noget isoleret behov for at bygge en solcellepark på Ærø. Det gør vi kun, hvis man som kommune og lokalsamfund samlet set vil det. Det er man nu i en demokratisk proces i gang med at afklare, og hvis man på Ærø kommer frem til, at man gerne vil, så fortsætter vi arbejdet med at bygge en solcellepark«.

Rasmus Lildholdt Kjær understreger, at initiativet til det mulige projekt ikke er Better Energys. Ærø Kommune har inviteret selskabet til at foreslå en løsning for et solcelleanlæg, som kommunen gerne vil opføre på landbrugsarealer, hvor man har behov for grundvandsbeskyttelse. Solcellerne er en økonomisk fordelagtig måde at opnå beskyttelsen, fordi projektets grønne strøm giver en regulær indtjening og dermed skaber værdi for landmændene, der lægger jord til, for samfundet og for selskabet bag projektet og dets investorer.

»Alternativt skulle landmændene i området blot stoppe deres landbrugsproduktion og dermed lide et tab, eller også skulle kommunen, det vil sige alle andre borgere, have betalt dem kompensation,« siger Better Energys direktør.

Solcellepark i Høje Taastrup.

Torben Klint

Solcelleboom

Historien fra Ærø er ikke enestående. Den er typisk. Danmark er på vej ind i et veritabelt solcelleboom til gavn for den grønne omstilling. I 2018 var der installeret knap 1.000 megawatt i solceller landet over svarende til tre procent af elforsyningskapaciteten. Om ti år ventes denne andel ifølge Energistyrelsens Basisfremskrivning at være vokset til 15 procent i form af en klimavenlig elkapacitet i solceller på 6.400 megawatt. Det er mere end den samlede kapacitet i alle danske vindmøller i dag.

Senest er solceller faldet så meget i pris, at store markanlæg kan opføres helt uden statsstøtte, og det sætter endnu mere fart på udviklingen. Better Energy, der er en af de ivrigste aktører herhjemme, skrev allerede sidste år i en pressemeddelelse: »Better Energy har planer om at accelerere omstillingen til grøn energi i Danmark ved at tilføje 7.000 megawatt de kommende seks-otte år.«

Altså mere end den samlede solcellekapacitet forudsagt af Energistyrelsen for hele Danmark i 2030. Og arealmæssigt svarende til beslaglæggelse af over 9.000 hektar, hvis det hele skal placeres på landbrugsjord.

Ifølge Energistyrelsen er der allerede ti store solcelleparker i drift og hele 59 planlagt med kapaciteter over 20 megawatt. Ni af disse planlagte parker er på over 100 megawatt svarende til over 238 fodboldbaner pr. anlæg.

Mange landmænd er klar til at spille med. Ifølge chefkonsulent Torben Wiborg fra landbrugsrådgivningsvirksomheden Velas kan en landmand, der forpagter jord ud til solceller, få 14-19.000 kroner pr. hektar pr. år mod blot 3-6.000 kroner, hvis han forpagter jorden ud til dyrkning af korn og raps.

Better Energys forretningsmodel har fokus på såkaldte power purchase agreements (PPA), altså elkøbsaftaler med store virksomheder om at hjælpe dem til klimavenlighed ved at sælge dem strømmen fra en solcellepark etableret af Better Energy og opført på købte eller lejede landbrugsjorde.

Google får for eksempel grøn strøm til sit kommende, energislugende datacenter i Fredericia via solcelleparker opført af Better Energy i Næstved, på Norddjurs og ved Gimming i Østjylland foruden fra to parker opført af konkurrenten European Energy i Morsø og ved Rødby Fjord.

Den store biosciencevirksomhed Chr. Hansen har lavet kontrakt med Better Energy om de næste ti år at købe to tredjedele af strømmen fra to store solanlæg opført i Slagelse og Rejstrup. Københavns forsyningsselskab HOFOR har købt en solcellepark opført af Better Energy på 26 hektar landbrugsjord syd for Lemvig som redskab til at nå Københavns klimamål om CO2-neutral energiforsyning inden 2025.

»Vi er meget interesseret i at leje arealer, som vi kan bruge til nye solcelleparker. I København er pladsen trang, så det er helt afgørende for os at finde velegnede arealer uden for de store byer,« sagde Jesper Pedersen, HOFOR’s chef for vedvarende energi, i juni.

På 200 hektar i Holstebro opfører Better Energy netop nu Nordeuropas største solcellefarm på 200 megawatt med en aftale om at sælge halvdelen af strømmen til tøjfirmaet Bestseller, der dermed kan mindske klimaaftrykket i modebrands som Jack & Jones, Only og Vero Moda.

I praksis blandes al strømmen – grøn som sort – ude i det store elnet, men via elkøbsaftalen kan firmaer som Google, Chr. Hansen og Bestseller dokumentere, at de har betalt for en given mængde grøn strøm og dermed regne CO2-gevinsten ind i deres klimaregnskaber. Denne gevinst kan så ikke samtidig regnes ind i klimaregnskabet i den kommune, hvor anlægget opføres.

For Better Energy er pointen, at elkøbsaftalen giver vished for en indtægt, der sætter dem i stand til at etablere endnu et nyt grønt energianlæg som led i Danmarks grønne omstilling.

Markedskræfter i spil

De næste anlæg på Better Energys liste kan blive en solcellepark på 34 megawatt på Hvidkilde Gods’ jorde ved Svendborg og et anlæg på 134 hektar – som 150 fodboldbaner – på lejede jorde ved Ringe på Midtfyn.

Better Energy har omkring 50 solcelleprojekter på tegnebrættet i Danmark. Konkurrenten European Energy forventer at etablere en ny kapacitet på 500 megawatt om året i sol- og vindprojekter, herhjemme og i andre lande. En tredje aktør på det danske marked, selskabet BeGreen, har etableret solcelleparker på sammenlagt 275 megawatt og er lige nu på vej med en park på 180 hektar i Vejle Kommune i samarbejde med den nordiske investeringsfond Infranode.

En fjerde aktør er selskabet Copenhagen Green Energy, der for eksempel har søgt om at bygge to solcelleparker i Norddjurs Kommune på tilsammen 123 megawatt og et areal på 146 hektar på herregården Estruplunds marker plus en solcellepark på 229 megawatt og 263 hektar ved Mejlgaard Gods.

Når det er ekspansive selskaber som disse, der nu etablerer store anlæg på stribe frem for eksempelvis lokalt forankrede ejerlaug som dem, der stod for de første vindmølleprojekter herhjemme, er det ifølge Better Energy-direktør Rasmus Lildholdt Kjær, fordi anlæggene i dag i stigende grad må opføres på markedsvilkår, altså uden statsstøtte. Det kræver investeringsmuskler og risikovillighed, som det er svært for lokalsamfund at præstere.

»Dengang holdt hele samfundet via statsstøtten hånden under vindmøllelaugene og gjorde det realistisk for private mennesker at investere i projekterne. Det gav rigtig god mening. I dag er vi et andet sted. I dag skal det fungere på det frie elmarked,« siger han.

Således at bringe markedskræfterne i spil øger hastigheden af den grønne omstilling, som klimaet og de danske klimamål fordrer, påpeger Rasmus Lildholdt Kjær.

Klar til at gå i krig

De mange aktuelle solcelleprojekter lagt sammen betyder et stort spring fremad for den grønne omstilling af Danmarks elforsyning – nogle steder endda med sidegevinster i form af grundvandsbeskyttelse, udtagning af lavbundsjorde eller beskyttelse af områders biodiversitet.

Ikke desto mindre møder projekterne jævnligt lokal modstand.

Som på Ærø således også i landsbyerne Viuf og Sdr. Vilstrup i Kolding Kommune, hvor Viuf Medborgerforening i januar meldte sig »klar til at gå på barrikaderne« og Sdr. Vilstrup Borgerforening »klar til at gå i krig«, hvis påtænkte projekter fra Better Energy og BeGreen nyder fremme.

Eller som i Ålsrode, Norddjurs Kommune, hvor mere end 200 lokale har skrevet under på en protest mod en solcellefarm, der skal etableres af European Energy på Kejsergårdens jorde.

Eller som i Gestenge, Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor flere hundrede borgere har organiseret sig for at protestere mod størrelsen af den planlagte solcellepark på 367 hektar, som selskabet bag, GreenGo Energy Group, kalder Danmarks største.

Og ikke mindst som på selve Danmarks Vedvarende Energiø, Samsø, hvor ejeren af Brattingsborg Gods sammen med energiselskabet NRGi ønsker at etablere et 60 megawatt solcelleanlæg på 64 hektar landbrugsjord, men hvor flere hundrede samsinger har underskrevet en protest mod projektet og nu forsøger at få det standset.

»Vi er kritiske over for projektet, fordi det ligger i et område, der i 2017 blev karakteriseret som værende af særlig landskabelig værdi. Det ligger tæt på en fredet herregård og på den lille bevaringsværdige by Østerby. Solcelleanlægget vil være synligt fra alle vinkler, så det er placeringen og størrelsen, der er problemet,« siger en af initiativtagerne, Heidi Printzen Christensen, opvokset på Samsø, nu bosiddende i Aarhus, men med forældre bosiddende nær det planlagte anlæg.

Forældrene har jordvarme, egne solceller på taget, og Heidis far, Jens Erik Printzen Christensen, har i 25 år ejet vindmølleanparter på Samsø, så det er ikke modvilje mod vedvarende energi, der begrunder protesten mod solcelleparken.

– Risikerer I ikke at bremse en grøn omstilling, som der er rigtig meget brug for, og som haster meget af hensynet til klimaet?

»Det kunne man godt forestille sig, men der er så mange andre muligheder. Der er så mange flader på offentlige tage og andre bygninger, som fint kan bidrage med solceller til den grønne omstilling,« siger Heidi Printzen Christensen.

Hun henviser til en analyse udarbejdet af professor Brian Vad Mathiesen og andre forskere på Aalborg Universitet, der advarer mod markanlæg som »generel løsning« og peger på, at de danske hustage langsigtet kan »bære langt over 5.000 megawatt« solceller.

Ny forening træder frem

Heidi Printzen Christensen er også en af initiativtagerne til en ny landsforening mod solcelleparker på naturskønne og kystnære arealer, som træder frem i dag.

»Små lokalforeninger bliver ikke taget alvorligt. Ved at stifte en forening på nationalt plan vil vi vinde ørenlyd og vise, at det handler om mere, end hvad den enkelte får udsigt til fra sin baghave. Det handler for os om at vise omsorg for det danske landskab og sikre fornuft i måden, vi udvikler landet,« siger hun.

’Bevar Danmarks kulturlandskaber’ hedder foreningen, der fra start har deltagelse af borgerforeninger og andre lokale grupper fra områder berørt af solcelleplaner på Samsø og Ærø, i Kolding, Norddjurs og Næstved kommuner.

»Det hele styres af private pengeinteresser og udviklere, der presser på. Som borger står man over for stærke kræfter, der på professionel vis bearbejder de kommunale myndigheder, der begejstres ved udsigten til at kunne opfylde deres 2030-forpligtelser på nem vis. De behøver blot at gennemføre et par høringer, de så kan ignorere,« lyder anklagen fra den nye forening.

»Vi opfordrer derfor til, at man tænker den grønne omstilling som en fælles opgave, hvor alle deler byrden mere ligeligt,« anfører foreningens initiativtagere.

Søren Hermansen, ildsjælen bag Samsøs udvikling til Vedvarende Energiø og i dag direktør for Samsø Energiakademi, taler om »en ulykkelig situation«.

»Jeg kan godt forstå, at man finder det overvældende med sådan et stort anlæg uden for sine vinduer, men jeg synes, der mangler en sammenhæng. Man kan ikke både sig ja til grøn udvikling og nej til alle enkeltstående projekter. Vi mangler en demokratisk proces, hvor vi diskuterer, hvordan fremtiden skal se ud. Der er jo ikke noget ulovligt i, at selskaber eller store jordbesiddere laver sådanne anlæg, hvis de får de relevante tilladelser, men jeg er ked af, at vi har mistet muligheden for medansvar,« siger Søren Hermansen.

»Vi trænger til en regering, der tager sig sammen og giver os nogle retningslinjer for, hvordan vi kan gøre dette i fællesskab. Hvis ikke dette land retter opmærksomheden omkring demokratidelen, så falder det fra hinanden,« siger han.