Baggrund
Læsetid: 14 min.

Nu indtager solcelleparkerne de danske marker – naboer føler sig belejret

Driftige selskaber er i gang med at etablere store solcelleparker på samlebånd i det danske landskab. Klimaet får gavn af det, og landmænd får tiltrængt indtjening, men mange steder føler naboer og lokalbefolkning sig kørt over. De forsøger nu at bremse de grønne anlæg med en ny forening
Solcellepark i Erhvervsparken Fårvang ved Silkeborg.

Solcellepark i Erhvervsparken Fårvang ved Silkeborg.

Claus Bonnerup

Indland
26. oktober 2020

Sol over Ærø. Mere præcist 1.834 solskinstimer på den grønne ø i år indtil nu. Dermed mærkbart mere sol over Ærø end over landet som helhed – oplagt at udnytte det.

Det er præcis, hvad selskabet Better Energy gerne vil. På marker ved landsbyen Thorup vil Better Energy opføre en solcellepark på 29 hektar – 290.000 kvadratmeter eller som godt 40 fodboldbaner – og en elkapacitet på 26 megawatt. Solcellerne skal kunne producere grøn strøm svarende til omkring 16.000 danskeres forbrug.

Det er tilsyneladende helt i tråd med visionerne og historien på den vedvarende energiø med knap 6.000 indbyggere. Her har et mangeårigt folkeligt engagement banet vej for en grøn elproduktion, der nu på årsbasis overstiger øens eget elforbrug. Det sikres via seks vindmøller, solceller på omkring 260 private boliger og fire kommunale bygninger samt en grøn fjernvarmeforsyning med et af verdens største solfangerbaserede systemer.

Seneste grønne initiativ er elfærgen Ellen, der siden 2019 har besejlet ruten Søby-Fynshav. Eldrevne busser er på vej. Og inden 2025 skal alle energikrævende aktiviteter på øen forsynes med energi baseret på vedvarende energiproduktion på øen, hedder det i Ærøs visionsplan for energiforsyningen.

En grøn solstrålehistorie om nogen.

Sagen er imidlertid ikke så enkel. Den er et stykke kompleks anskuelsesundervisning i de dilemmaer og konflikter, der i disse år udspiller sig omkring det danske landskab og den grønne omstilling.

Landbrugsarealer under forvandling

Det handler om, hvad der skal ske med de 62 procent af Danmarks areal, der er opdyrket landbrugsjord. Mange landmænd er trængt og forlader af økonomisk nød eller egen vilje erhvervet. Gennem de seneste 30 år har den såkaldte strukturudvikling tvunget antallet af fuldtidsbedrifter ned fra cirka 35.000 til nu kun 8.700. For Ærøs vedkommende er antallet af bedrifter med svin eller kvæg næsten halveret siden 2000.

Parallelt hermed er der et stigende behov for at bruge dele af den danske landbrugsjord til nye formål:

Udtagning af lavproduktive, kulstofrige og klimabelastende lavbundsjorde er nødvendigt for at dæmpe udledningen af CO2 fra jordbruget.

Arealer over sårbare drikkevandsreserver skal beskyttes mod nedsivende kvælstof og sprøjtegifte fra konventionel landbrugsdrift.

De danske mål for skovrejsning og beskyttelse af biodiversiteten kalder på, at landbrugsjord omlægges til skov og anden natur.

Og det stigende behov for grøn el lægger op til at bruge landbrugsområder til at rejse vindmøller og solcelleparker.

Der forestår omfattende forandringer af landskabet, og med det følger muligheden for mange konflikter, hvis ikke det foregår i en proces, hvor alle aktører inddrages og føler medansvar og ejerskab for de valgte løsninger. ’Multifunktionel jordfordeling’ er nøglebegrebet for de processer, som nu er ved at gå i gang rundt om i landet for at sikre, at både berørte landmænd, naboer, naturinteresser og nationale miljø- og klimamål tilgodeses.

Sagen om solcelleparken på Ærø illustrerer, hvor vanskeligt det kan være.

Modstanden på Ærø

For nylig afsluttede Ærø Kommune en offentlig høring om solprojektet ved Thorup. Den 18. november ventes en afgørelse i kommunalbestyrelsen, hvor der fra start har været stemning for at give Better Energy grønt lys, men hvor situationen lige nu tegner mere uvis.

Solcelleanlægget skal placeres midt på øen på marker over nogle af Ærøs sårbare grundvandsreserver og dermed bidrage til både mere grøn energi og bedre beskyttelse af øens drikkevandsforsyning.

Ikke desto mindre er projektet løbet ind i strid modvind fra en del af de borgere, der ellers i årevis har bakket op om omstillingen af Ærø til en grøn, selvforsynende energiø.

»Jeg er imod, fordi der ikke er nogen lokal forankring,« siger Jens Weiss, løsgænger i kommunalbestyrelsen og en af projektets kritikere.

»Ærø Kommune kunne lige så godt lave det selv, sådan som de har gjort med vindmøllerne på for eksempel andels- eller anpartsbasis. I stedet kommer der nogle slipseklædte folk udefra, tilbyder at opkøbe jorden til langt over markedsprisen for bagefter at tage hele fortjenesten. Ærø får ikke en døjt ud af det,« siger han.

Jens Weiss er på linje med de mere end 200 ærøboere, der indtil nu har tilsluttet sig en underskriftindsamling mod solcelleparken.

»Jeg skriver under, fordi den ikke hører hjemme i et naturskønt område på Ærø – vi har haft grøn energi i masser af år. Et udefra kommende selskab kommer for at profitere på øens bekostning,« anfører en af underskriverne.

»Better Energy er ikke den rette til at forsyne Ærø med solenergi. Selskabet har gennem hele sin adfærd vist, at Ærøs interesser ikke indgår i dets overvejelser. Den producerede el skal for eksempel ikke engang bruges på Ærø, men transporteres til Fyn i dyre kabler,« skriver en anden.

Både hos Ærø Kommune og Better Energy afviser man, at det hænger sådan sammen.

»Strømmen, der vil blive produceret, anvendes her, når vi har brug for den. Når der produceres mere, end Ærø bruger, sendes den videre ud på det store elnet,« siger Kirsten Johansen, teknik- og miljødirektør i Ærø Kommune.

Ulla de Frey er en af de borgere, der kan få solcelleparken som nabo. Hun mener, at små kommuner som Ærø ikke er dygtige nok til at håndtere sager som denne.

»Der kommer et stort selskab udefra med et tilbud, og så siger kommunen ja, fordi det er det nemmeste og billigste. Man sætter sig ikke ind i, hvordan den samme grønne energi kunne skaffes på andre måder,« siger hun.

Ulla de Frey peger på de mange muligheder for at placere solceller på hustage frem for i landskabet eller på at rejse flere havvindmøller syd for Ærø i stedet for solenergianlæg. Andre af kritikerne mener, at der på øens sydside er bedre muligheder for at placere en solcellepark – her kommer færre mennesker, og her er allerede ledningsnet med mere fra øens vindmøller, lyder argumentet.

Usikker skæbne for projektet

Det går som en rød tråd gennem underskriftkommentarer, lokale læserbreve og samtaler med lokale, at man føler sig sat uden for indflydelse, at placeringen af anlægget ikke er optimal, og at projektet synes at tilgodese kapitalinteresser fjernt fra Ærø. Det påpeges, at Better Energy har den franske kapitalfond Omnes som medejer.

Som udgangspunkt har stemningen i kommunalbestyrelsen været overvejende positiv – man har haft fokus på, at solcelleparken kan være med til at sikre Ærøs klimamål og dertil give grundvandsbeskyttelse.

»Men det er muligt, at det er ved at tippe nu. Og det er især spørgsmålet om den lokale forankring, der er kommet i centrum. Man havde måske bedre kunnet tåle sådan et indgreb i landskabet, hvis det var noget, man lokalt ’havde fået noget ud af’,« siger Kirsten Johansen.

På teknik-, miljø- og havneudvalgets seneste møde var stemmerne tre mod to for at sende projektet videre til afgørelse i kommunalbestyrelsen.

»Der er ikke enighed,« understreger teknik- og miljødirektøren.

Hos Better Energy siger direktør Rasmus Lildholdt Kjær, at »vi har ikke noget isoleret behov for at bygge en solcellepark på Ærø. Det gør vi kun, hvis man som kommune og lokalsamfund samlet set vil det. Det er man nu i en demokratisk proces i gang med at afklare, og hvis man på Ærø kommer frem til, at man gerne vil, så fortsætter vi arbejdet med at bygge en solcellepark«.

Rasmus Lildholdt Kjær understreger, at initiativet til det mulige projekt ikke er Better Energys. Ærø Kommune har inviteret selskabet til at foreslå en løsning for et solcelleanlæg, som kommunen gerne vil opføre på landbrugsarealer, hvor man har behov for grundvandsbeskyttelse. Solcellerne er en økonomisk fordelagtig måde at opnå beskyttelsen, fordi projektets grønne strøm giver en regulær indtjening og dermed skaber værdi for landmændene, der lægger jord til, for samfundet og for selskabet bag projektet og dets investorer.

»Alternativt skulle landmændene i området blot stoppe deres landbrugsproduktion og dermed lide et tab, eller også skulle kommunen, det vil sige alle andre borgere, have betalt dem kompensation,« siger Better Energys direktør.

Solcellepark i Høje Taastrup.

Solcellepark i Høje Taastrup.

Torben Klint

Solcelleboom

Historien fra Ærø er ikke enestående. Den er typisk. Danmark er på vej ind i et veritabelt solcelleboom til gavn for den grønne omstilling. I 2018 var der installeret knap 1.000 megawatt i solceller landet over svarende til tre procent af elforsyningskapaciteten. Om ti år ventes denne andel ifølge Energistyrelsens Basisfremskrivning at være vokset til 15 procent i form af en klimavenlig elkapacitet i solceller på 6.400 megawatt. Det er mere end den samlede kapacitet i alle danske vindmøller i dag.

Senest er solceller faldet så meget i pris, at store markanlæg kan opføres helt uden statsstøtte, og det sætter endnu mere fart på udviklingen. Better Energy, der er en af de ivrigste aktører herhjemme, skrev allerede sidste år i en pressemeddelelse: »Better Energy har planer om at accelerere omstillingen til grøn energi i Danmark ved at tilføje 7.000 megawatt de kommende seks-otte år.«

Altså mere end den samlede solcellekapacitet forudsagt af Energistyrelsen for hele Danmark i 2030. Og arealmæssigt svarende til beslaglæggelse af over 9.000 hektar, hvis det hele skal placeres på landbrugsjord.

Ifølge Energistyrelsen er der allerede ti store solcelleparker i drift og hele 59 planlagt med kapaciteter over 20 megawatt. Ni af disse planlagte parker er på over 100 megawatt svarende til over 238 fodboldbaner pr. anlæg.

Mange landmænd er klar til at spille med. Ifølge chefkonsulent Torben Wiborg fra landbrugsrådgivningsvirksomheden Velas kan en landmand, der forpagter jord ud til solceller, få 14-19.000 kroner pr. hektar pr. år mod blot 3-6.000 kroner, hvis han forpagter jorden ud til dyrkning af korn og raps.

Better Energys forretningsmodel har fokus på såkaldte power purchase agreements (PPA), altså elkøbsaftaler med store virksomheder om at hjælpe dem til klimavenlighed ved at sælge dem strømmen fra en solcellepark etableret af Better Energy og opført på købte eller lejede landbrugsjorde.

Google får for eksempel grøn strøm til sit kommende, energislugende datacenter i Fredericia via solcelleparker opført af Better Energy i Næstved, på Norddjurs og ved Gimming i Østjylland foruden fra to parker opført af konkurrenten European Energy i Morsø og ved Rødby Fjord.

Den store biosciencevirksomhed Chr. Hansen har lavet kontrakt med Better Energy om de næste ti år at købe to tredjedele af strømmen fra to store solanlæg opført i Slagelse og Rejstrup. Københavns forsyningsselskab HOFOR har købt en solcellepark opført af Better Energy på 26 hektar landbrugsjord syd for Lemvig som redskab til at nå Københavns klimamål om CO2-neutral energiforsyning inden 2025.

»Vi er meget interesseret i at leje arealer, som vi kan bruge til nye solcelleparker. I København er pladsen trang, så det er helt afgørende for os at finde velegnede arealer uden for de store byer,« sagde Jesper Pedersen, HOFOR’s chef for vedvarende energi, i juni.

På 200 hektar i Holstebro opfører Better Energy netop nu Nordeuropas største solcellefarm på 200 megawatt med en aftale om at sælge halvdelen af strømmen til tøjfirmaet Bestseller, der dermed kan mindske klimaaftrykket i modebrands som Jack & Jones, Only og Vero Moda.

I praksis blandes al strømmen – grøn som sort – ude i det store elnet, men via elkøbsaftalen kan firmaer som Google, Chr. Hansen og Bestseller dokumentere, at de har betalt for en given mængde grøn strøm og dermed regne CO2-gevinsten ind i deres klimaregnskaber. Denne gevinst kan så ikke samtidig regnes ind i klimaregnskabet i den kommune, hvor anlægget opføres.

For Better Energy er pointen, at elkøbsaftalen giver vished for en indtægt, der sætter dem i stand til at etablere endnu et nyt grønt energianlæg som led i Danmarks grønne omstilling.

Markedskræfter i spil

De næste anlæg på Better Energys liste kan blive en solcellepark på 34 megawatt på Hvidkilde Gods’ jorde ved Svendborg og et anlæg på 134 hektar – som 150 fodboldbaner – på lejede jorde ved Ringe på Midtfyn.

Better Energy har omkring 50 solcelleprojekter på tegnebrættet i Danmark. Konkurrenten European Energy forventer at etablere en ny kapacitet på 500 megawatt om året i sol- og vindprojekter, herhjemme og i andre lande. En tredje aktør på det danske marked, selskabet BeGreen, har etableret solcelleparker på sammenlagt 275 megawatt og er lige nu på vej med en park på 180 hektar i Vejle Kommune i samarbejde med den nordiske investeringsfond Infranode.

En fjerde aktør er selskabet Copenhagen Green Energy, der for eksempel har søgt om at bygge to solcelleparker i Norddjurs Kommune på tilsammen 123 megawatt og et areal på 146 hektar på herregården Estruplunds marker plus en solcellepark på 229 megawatt og 263 hektar ved Mejlgaard Gods.

Når det er ekspansive selskaber som disse, der nu etablerer store anlæg på stribe frem for eksempelvis lokalt forankrede ejerlaug som dem, der stod for de første vindmølleprojekter herhjemme, er det ifølge Better Energy-direktør Rasmus Lildholdt Kjær, fordi anlæggene i dag i stigende grad må opføres på markedsvilkår, altså uden statsstøtte. Det kræver investeringsmuskler og risikovillighed, som det er svært for lokalsamfund at præstere.

»Dengang holdt hele samfundet via statsstøtten hånden under vindmøllelaugene og gjorde det realistisk for private mennesker at investere i projekterne. Det gav rigtig god mening. I dag er vi et andet sted. I dag skal det fungere på det frie elmarked,« siger han.

Således at bringe markedskræfterne i spil øger hastigheden af den grønne omstilling, som klimaet og de danske klimamål fordrer, påpeger Rasmus Lildholdt Kjær.

FAKTA

Det danske solcelleboom

Der var ved starten af 2020 ti store solcelleparker i drift herhjemme med en elproduktion svarende til sammenlagt 82.000 husstandes forbrug.

Der er i dag 59 store solcelleparker på 20 megawatt eller mere under planlægning. Et anlæg på 20 megawatt fylder som godt 45 fodboldbaner.

Af de 59 planlagte solcelleparker er ni på 100 megawatt eller mere, svarende til et anlægsareal på 238 fodboldbaner.

I Energistyrelsens Basisfremskrivning ventes i 2030 en samlet solcellekapacitet på 6.400 megawatt, små anlæg på tage medregnet. Energinet.dk har imidlertid allerede kendskab til projekter under planlægning eller overvejelse på hele 16.000 megawatt.

Solenergien leverer i dag cirka tre procent af den danske elproduktion. Det ventes ifølge Basisfremskrivningen at stige til 15 procent i 2030.

Kilder: Energistyrelsen, Energinet.dk

Klar til at gå i krig

De mange aktuelle solcelleprojekter lagt sammen betyder et stort spring fremad for den grønne omstilling af Danmarks elforsyning – nogle steder endda med sidegevinster i form af grundvandsbeskyttelse, udtagning af lavbundsjorde eller beskyttelse af områders biodiversitet.

Ikke desto mindre møder projekterne jævnligt lokal modstand.

Som på Ærø således også i landsbyerne Viuf og Sdr. Vilstrup i Kolding Kommune, hvor Viuf Medborgerforening i januar meldte sig »klar til at gå på barrikaderne« og Sdr. Vilstrup Borgerforening »klar til at gå i krig«, hvis påtænkte projekter fra Better Energy og BeGreen nyder fremme.

Eller som i Ålsrode, Norddjurs Kommune, hvor mere end 200 lokale har skrevet under på en protest mod en solcellefarm, der skal etableres af European Energy på Kejsergårdens jorde.

Eller som i Gestenge, Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor flere hundrede borgere har organiseret sig for at protestere mod størrelsen af den planlagte solcellepark på 367 hektar, som selskabet bag, GreenGo Energy Group, kalder Danmarks største.

Og ikke mindst som på selve Danmarks Vedvarende Energiø, Samsø, hvor ejeren af Brattingsborg Gods sammen med energiselskabet NRGi ønsker at etablere et 60 megawatt solcelleanlæg på 64 hektar landbrugsjord, men hvor flere hundrede samsinger har underskrevet en protest mod projektet og nu forsøger at få det standset.

»Vi er kritiske over for projektet, fordi det ligger i et område, der i 2017 blev karakteriseret som værende af særlig landskabelig værdi. Det ligger tæt på en fredet herregård og på den lille bevaringsværdige by Østerby. Solcelleanlægget vil være synligt fra alle vinkler, så det er placeringen og størrelsen, der er problemet,« siger en af initiativtagerne, Heidi Printzen Christensen, opvokset på Samsø, nu bosiddende i Aarhus, men med forældre bosiddende nær det planlagte anlæg.

Forældrene har jordvarme, egne solceller på taget, og Heidis far, Jens Erik Printzen Christensen, har i 25 år ejet vindmølleanparter på Samsø, så det er ikke modvilje mod vedvarende energi, der begrunder protesten mod solcelleparken.

– Risikerer I ikke at bremse en grøn omstilling, som der er rigtig meget brug for, og som haster meget af hensynet til klimaet?

»Det kunne man godt forestille sig, men der er så mange andre muligheder. Der er så mange flader på offentlige tage og andre bygninger, som fint kan bidrage med solceller til den grønne omstilling,« siger Heidi Printzen Christensen.

Hun henviser til en analyse udarbejdet af professor Brian Vad Mathiesen og andre forskere på Aalborg Universitet, der advarer mod markanlæg som »generel løsning« og peger på, at de danske hustage langsigtet kan »bære langt over 5.000 megawatt« solceller.

Ny forening træder frem

Heidi Printzen Christensen er også en af initiativtagerne til en ny landsforening mod solcelleparker på naturskønne og kystnære arealer, som træder frem i dag.

»Små lokalforeninger bliver ikke taget alvorligt. Ved at stifte en forening på nationalt plan vil vi vinde ørenlyd og vise, at det handler om mere, end hvad den enkelte får udsigt til fra sin baghave. Det handler for os om at vise omsorg for det danske landskab og sikre fornuft i måden, vi udvikler landet,« siger hun.

’Bevar Danmarks kulturlandskaber’ hedder foreningen, der fra start har deltagelse af borgerforeninger og andre lokale grupper fra områder berørt af solcelleplaner på Samsø og Ærø, i Kolding, Norddjurs og Næstved kommuner.

»Det hele styres af private pengeinteresser og udviklere, der presser på. Som borger står man over for stærke kræfter, der på professionel vis bearbejder de kommunale myndigheder, der begejstres ved udsigten til at kunne opfylde deres 2030-forpligtelser på nem vis. De behøver blot at gennemføre et par høringer, de så kan ignorere,« lyder anklagen fra den nye forening.

»Vi opfordrer derfor til, at man tænker den grønne omstilling som en fælles opgave, hvor alle deler byrden mere ligeligt,« anfører foreningens initiativtagere.

Søren Hermansen, ildsjælen bag Samsøs udvikling til Vedvarende Energiø og i dag direktør for Samsø Energiakademi, taler om »en ulykkelig situation«.

»Jeg kan godt forstå, at man finder det overvældende med sådan et stort anlæg uden for sine vinduer, men jeg synes, der mangler en sammenhæng. Man kan ikke både sig ja til grøn udvikling og nej til alle enkeltstående projekter. Vi mangler en demokratisk proces, hvor vi diskuterer, hvordan fremtiden skal se ud. Der er jo ikke noget ulovligt i, at selskaber eller store jordbesiddere laver sådanne anlæg, hvis de får de relevante tilladelser, men jeg er ked af, at vi har mistet muligheden for medansvar,« siger Søren Hermansen.

»Vi trænger til en regering, der tager sig sammen og giver os nogle retningslinjer for, hvordan vi kan gøre dette i fællesskab. Hvis ikke dette land retter opmærksomheden omkring demokratidelen, så falder det fra hinanden,« siger han.

 

Serie

Kampen om jorden

Klimaudfordringen kan ikke håndteres, hvis ikke vi gør noget radikalt ved måden, landbrugsjorden og landskabet udnyttes på. Det danske klimamål kalder på, at de kulstofrige landbrugsjorde snarest tages ud af drift, at flere sol- og vindprojekter finder plads i landskabet, og at landbrugsproduktionen flytter vægten fra kødproduktion til vegetabilske fødevarer. En kæmpe udfordring, der lægger op til en storstilet jordreform og samarbejde på tværs. I denne serie skildrer Information kampen om det danske landskab

Seneste artikler

  • Landmand: Vi skal genfinde balancen med natur og klima

    9. november 2020
    Om få dage indledes de politiske forhandlinger om landbrugets klimaindsats. Det handler om et erhverv, der blandt andet på grund af den store husdyrproduktion er kommet ud af balance med naturgrundlaget og på kollisionskurs med klimaet. Harmonien skal genfindes via nyt syn på dyreholdet, mener landmanden, der laver græsmælk
  • Fra mark til skov for drikkevandet, klimaet og naturens skyld

    8. oktober 2020
    Det danske skovareal skal fordobles, og på Sydfyn vil kommunen og Naturstyrelsen gerne etablere en helt ny skov, hvor landmænd i dag dyrker jorden. Det skal ske via dialog i et af de første større projekter med multifunktionel jordfordeling. Det spændende er, om landmændene vil være med
  • Nu er det landbrugets tur til at levere for klimaet: Udtagning af lavbundsjorde skal op i fart

    29. september 2020
    Landbrugets udledninger af drivhusgasser er ikke faldet siden 2005, og med utilstrækkelige CO2-reduktioner i andre sektorer peger pilen nu på bønderne: De kulstofrige lavbundsjorder skal hurtigst muligt ud af drift
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

Solceller hører ikke til på landet, marker og skove. De høre til i byer, på hustage og overbygninger på landet motorveje, samt andre store bebyggede flader, som i forvejen skæmmer naturen.

Tænk en gang, hvor mange kvadrat kilometer Danmarks motorvejsnet optager. Hvis de blev overdækket med solceller kan de levere enorme mængder af strøm. Ligesom lovændringer i byggereglementet, som kræver solceller installeret på alt nybyggeri, som egner sig, vil kunne levere enorme mængder af strøm. Det er således slet ikke nødvendigt, at ødelægge endnu mere af de naturlige omgivelser i det geografisk lille Danmark.

- I naturen og lignende hører skæmmende solcelle "søer" ikke hjemme.

Denne misforståede katastrofale bæredygtig omstilling skal stoppes omgående.

Mikkel Ellersgaard Sørensen, anne bach, Bjørn Stauning, Mette Scharling Pedersen, Eva Schwanenflügel, Leif Høybye, Gert Friis Christiansen, Holger Skjerning, Birte Pedersen, Halfdan Illum, Svend Erik Sokkelund, Peter Høivang, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Bruhn Andersen, Steen Bahnsen, Per Torbensen, Lars Jørgensen, Søren Jensen, Kurt Nielsen, Lillian Larsen og Klaus Ipsen anbefalede denne kommentar
Lillian Larsen

Nemlig Jeppe! "Tænk en gang, hvor mange kvadrat kilometer Danmarks motorvejsnet optager. Hvis de blev overdækket med solceller kan de levere enorme mængder af strøm"
Og over fortove og cykelstier.
Nu sner det efterhånden sjældent, ellers kunne man også spare en del snerydning og saltning.

Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Viggo Okholm, Søren Jensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Den vilde natur, vi mangler, kan jo i høj grad gro frem under de solceller, hvor jorden ikke længere skal dyrkes - ligesom høns og får også mange steder løber frit og spiser naturlig føde på de arealer, der allerede er opstillet solceller på i dag.
Det store projekt i verden: solceller i Sahara, vil dog være det mest bemærkelsesværdige skridt - bl.a. fordi opstillingen af solcellerne i sig selv vil tjene til at køle jorden ved simpelthen at øge skyggen betragteligt.

Birte Pedersen, Inge ambrosius, Viggo Okholm, Jan Fritsbøger, Susanne Kaspersen, John Andersen, Jesper Frimann Ljungberg, Steen Bahnsen, David Zennaro, Lise Lotte Rahbek, Anker Heegaard og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Palle Graversgaard

Der mangler en landsplanlægning for solceller. Når der snart udtages store lavbundsarealer af landbrugsdrift, bør en del af disse arealer anvendes til solceller.

Et areal på størrelse med Samsø skaludtages af konventionel landbrugsdrift i de såkaldte BNBO-områder, som er boringsnære områder. Her kunne solceller erstatte landbrugsdrift og give en beskyttelse af grundvandet de næste 30 år.

Bygningsreglementet burde stille krav til at erhvervsbygninger var forberedt for solceller. Altså sydvendte tagflader med bæreevne til de godt 12 kg/kvm. Som solceller vejer ekstra.

Vi bør heller ikke glemme en landbrugslov, som i prg. 1 fastslår, at landbrugsjord skal sikre produktionsgrundlaget for en fødevaresektor. Så lad den gode landbrugsjord friholde fra solceller, også af denne grund.

Ete Forchhammer , Steffen Gliese, Susanne Kaspersen, Steen Bahnsen, Per Torbensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Libyen har et kæmpeareal, masser af ørken og en lille befolkning. Landet burde stabiliseres og hjælpes på fode gennem en yderst gavmild associeringsordning med EU, og solcelleparkerne burde placeres i Libyens ørken!

Rolf Andersen, Steffen Gliese, Herdis Weins, John Andersen, Susanne Kaspersen og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Er det ikke den efterhånden normale sang om grøn omstilling, men bare ikke her.
Værket skal ligge på Sjælland har vi trængt eller i den øster ende, for her har vi os, og det vil vi bar ikke. Det vil også nemt komme til at ligge i vejen.

Henriette Bøhne, Rolf Andersen, Steffen Gliese, erik lund sørensen, Herdis Weins, P.G. Olsen, Viggo Okholm, John Andersen, Susanne Kaspersen, Anker Heegaard og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Ole Arne Sejersen

Min kassedame nede i supermarkedet deler Gert Rommes opfattelse. Hun overvejer lissom ham at anbringe solceller overalt.
Hendes toværelses stuelejlighed skal lige tilpasses, og hun skal osse lige have anskaffet sig en campingvogn.

Ole Arne Sejersen

Min kassedame nede i supermarkedet deler Gert Rommes opfattelse. Hun overvejer lissom ham at anbringe solceller overalt.
Hendes toværelses stuelejlighed skal lige tilpasses, og hun skal osse lige have anskaffet sig en campingvogn.

Lise Lotte Rahbek

Jeg kan godt lide, at grundvandsboringer bliver beskyttet af solceller. Godt tænkt.

Men.. som så mange andre, så har jeg ikke set fidusen i, at solcelleparker alle steder skal stå på jorden. Danmark er et befolkningstæt land og der bliver opført nye huse hele tiden. Hæng nu for pokker solcellerne på husene, der kan holde til det - gerne ved lov, hvis det ikke kan være anderledes.
Noget helt andet er; hvad gør det ved priserne på landbrugsjord, at solcelleparkforretningerne er villige til at betale høje lejepriser?
Og hvad med oprydningen efter en solcellepark? Når der skal skiftes celler eller nårr en park skal nedlægges, å er det selvfølgelige solcelleparkforretningen der betaler. Men hvad med, når solcelleparken bliver solgt til nye kvikke investorer, som skal tjene nogle hurtige penge, og som så går fallit og lader det udtjente anlæg stå og rådne op i naturen?
Og hvordan skal affaldet, solcellerne,kabler og rammerne håndteres efter brug - er det tænkt ind i projekterne eller er det (de lokale) borgere som igen må ende med regningen?

Øj, jeg har mange spørgsmål på lager endnu

Mette Scharling Pedersen, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Leif Høybye, Birte Pedersen, Carsten Munk, Lillian Larsen, Frank Hansen, Peter Høivang og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Gunner Boye Olesen

Der er gode argumenter for solceller; men vi kan godt vente til lokale får organiseret solcellelaug ligesom vi startede vindmøllesuccessen med vindmøllelaug. Så bliver det en lokal debat, hvor man vil have solcellerne, og overskud kan blive i lokalområdet.

Mette Scharling Pedersen, Ete Forchhammer , Steffen Gliese, Lillian Larsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

det er sådan set det sædvanlige der er ved at ske med solcellerne og vindmøllerne,
grådigheden som medfører at store spillere laver store projekter og selvfølgelig ignorerer alle ulemper som ikke handler om PENGE,
dermed går vi glip af det enorme potentiale for en bæredygtig og decentral energiforsyning ejet af brugerne,
hvis stort set alle tage bliver dækket af solpaneler ville der jo ikke spildes brugbare arealer til energiproduktion ,
og hvis man ville kunne man også opsætte Darrieus-Rotorer på mange bygninger i stedet for at etablere megaenergiparker med kæmpe-vindmøller,
igen en udnyttelse af vinden som ikke skæmmer landskabet / naturen og en decentral brugerejet energistruktur,
men da vore regeringer hellere vil behage penge-magten end befolkningen, så er den slags slet ikke med i overvejelserne,
det ville jo være forfærdeligt hvis energiforsyning blev folkeeje og storkapitalen mistede kontrollen, det ville sikkert gå ud over væksten, uha da da,
den "dejlige" vækst som har givet os en overflod af meningsløst forbrug, og givet os et klimaproblem som er en trussel imod alt liv,
den kan "vi" da ikke undvære, bare synd at den kun findes hvor ingen mangler noget, og ikke rigtig når frem der hvor den ville give mening, der hvor der er fattigdom og nød.

Mette Scharling Pedersen, Steen Bahnsen, Ole B. Lindqvist, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Lillian Larsen, Lene og Leif Sinius, Lise Lotte Rahbek og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

@Olaf Tehrani.
Godt brølt! Og hvis man så også kan få flygtningecentrene, som Mathias Tesfaye vil have uden for EU, i gang, så kunne flygtninge betale for billetten ind i EU ved at arbejde for os....
Hvem sagde slaveri?
Det var dog den mest tåbelige afværgede, jeg længe har set.
At der er mere solskin i Afrika generelt, end der er i Danmark er ingen nyhed. Men at overlade VORES energiforsyning til et vildt ustabilt område - uden en uanfægtet og demokratisk funderet regering - skriger til himlen.

Ole Arne Sejersen

@Gert Romme,
Min anbefaling af Jan Weber Fritzbøgers nøgterne, sobre kommentar fortæller vist nok om min (og min kassdames) holdning til dine anbefalinger... dette skrevet helt uden ironi.

Vi kigger ind i en usikker fremtid. Den globale opvarmning vil først og fremmest ramme landene lige syd for Ækvator. Fødevareknaphed. I det scenarie skal vi ikke tage dyrkningssikker jord i Danmark ud, og sætte solceller op. Solceller skal sættes på taget af svinefarme og på heden (hede er ikke natur).

henrik poulsen

Hellere solcelleparker end vindmøller.Solcellerne rager ikke op,og de støjer heller ikke.Og så skal arealerne mellem panelerne selvfølgelig udnyttes til græssende dyr.Jeg ved ikke med køer,men får kan da ikke skade anlæggene.

henrik poulsen

Det er også godt med flere solceller på tagene.Det kunne man støtte kraftigt ved at genindføre nettomålerordningen.Her betaler man kun for differencen mellem den strøm man har brugt og den,man har produceret.Enkelt og retfærdigt,men det var vist for godt for regeringen,jeg mener det var under Helle Thorning,som afskaffede ordningen og indførte noget mere bureaukratisk og ufordelagtigt i stedet.

Steen Bahnsen, Rolf Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen
Birte Pedersen

Jeg bor i en ældrebolig afdeling hvor vi er 140 boliger, vi fik nyt tag og vinduer for 2 år siden. Vores bygninger er med meget høje tagrygge. Et par år før projektet blev sat i gang, foreslog flere beboere at der blev sat solceller på alle tagene. Vi var indstille på at det ville koste investeringer på den korte bane, men samtidig ville det dække ca. 70% af vores eget forbrug, men det tillod Københavns Kommune ikke. En skændsel i mine øjne.

Mette Scharling Pedersen, Steen Bahnsen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Jan Fritsbøger, Lillian Larsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

Jeg undre mig over, hvor forvente vi mennesker er blevet til den elektriske teknologi og alt mulig andet teknologi. Det ender jo nok en dag med, at vi mennesker slet ingen biologisk krop har længere og at vi nærmest blot er en hjerne der ligger i lage og mennesker blot til den tid er blevet til en del af et globalt netværk af hjerner, der er blevet komponenter i en super computer, uden nogen biologisk krop.

Vi vil som menneskehed ikke længere eksistere, andet end som hjerner i en supercomputer der udvikler og udvikler sig helt ekstremt, som ender med selv at blive til et komponent i et galaktisk netværk af planetariske supercomputere, som igen udvikler sig og indgår i et universelt netværk af guddommelige computervæsner.

Men mon ikke naturen i den sidste ende er den der sætter skabet, hvor skabet skal stå og vi mennesker ender med at leve som stenalder mennesker, med en fornuftig viden om naturens levende verden omkring sig, uden at behøve at frembringe alskens teknologiske hjælpemidler.

Et stenalder menneske, der finder brugbare efterladenskaber fra en fjern fortid, hvor mennesket levede som slaver af teknologien.

Holger Skjerning

Mange gode kommentarer, men ingen har vist nævnt, at vi har meget lidt gavn af de mange solceller.
De leverer kun el ca. 12-15 % af tiden. Ingenting om natten, ingenting morgen og aften og kun ca 10% i gråvejr. Derfor har vi meget lidt gavn af strømmen. Også fordi de leverer mest om sommeren, hvor der mindst brug for elektricitet.
Så al i alt bidrager solceller meget lidt til elforsyningen. Vindmøller er 3 - 4 gange så effektive, men de skal også have backup, når det ikke blæser.
Så jeg må beklage overfor dem, der blot vil have flere vindmøller og flere solceller: Det løser ikke vore behov for at have strøm hele tiden.

Jan Fritsbøger

holger ethvert bidrag til vores energiforsyning som er mindre klimabelastende end det vi nu bruger vil da være en forbedring,
du siger jo heller ikke nej til en indtægt som kan forsørge dig 20% alene fordi det ikke er 100% ,
og hvis du tror jeg "bare" vil have flere solceller/vindmøller så tager du fejl,
det allervigtigste klimatiltag vi bør tage er en eliminering af vores overforbrug, ikke bare af energi men af alt som vi overforbruger, og det ville faktisk ikke skade vores livskvalitet at udvise nøjsomhed i stedet for grådighed, snarere gavne livskvaliteten hvis vi dropper vores stræben efter mere og mere forbrug.

Lillian Larsen, Steen Bahnsen, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Lars Løfgren, Steffen Gliese og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Man burde gøre det som Asien Energy Hub er ved at gøre. Opføre store kæmpe parker i Australien og sende energien til Singapore og Indonesien. Indtil videre er der planlagt 26GW.

Det er rigtigt at man burde kigge på butikscentre, fabrikker, lagerbygninger, stalde og andre store bygninger, og derefter parkeringspladser og evt. motorveje og jernbaner.

I Australien bliver der sat solceller op i massevis på husstande, men de har også mange flere solskinstimer og mange husstande er også mere isolerede.

https://asianrehub.com/about/

https://www.windpowermonthly.com/article/1698179/australia-backs-26gw-wi...

https://www.pv-magazine.com/2020/10/26/australias-26-gw-asian-renewable-...

Men burde gøre det samme i Afrika. At etablerer energiparker på samlet 200 GW og sende strømmen til Europa, via Spanien, Italien og Grækenland. Der har tidligere været et projekt der hed Desertec som aldrig blev til noget. Det kunne være nu hvor solceller er meget billigere og det samme er vindmøller at man burde genoverveje disse investeringer.
Et område i Sahara på størrelse med Sicilien vil kunne forsyne det meste af Europa med strøm i løbet af dagtimerne.

Det er batterikapaciteten, at kunne opbevare den strøm der bliver produceret i dagtimerne i Sahara på batterier og sende den til Europa når solen går ned det er vel en af udfordringerne.

Herhjemme kan solcelle udbygningen som den er planlagt overstige den eksisterende infrastruktur som Energinet har ansvaret for. Derfor kan de 5GW solcelleparker som der er i støbeskeen ikke udbygges i 2025, da de ikke ville kunne fragte strømmen fra land til by, fra de steder hvor mange af disse parker er planlagt.

Steffen Gliese

Holger vil have A-kraft, Jan Weber Fritsbøger, det har han altid lobbyet for.

Jan Fritsbøger, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jes Enevoldsen

Holger, du trænger da vist til at opdatere din viden om solceller en smule. I de sidste 10 år er der sket enorm effektivisering af solcellerne. De leverer nu eget mere strøm per m2 end før, og samtidig er priserne raslet ned, så det nu generelt er blevet den billigste form for energi. Samtidig sker der en stor udvikling i "opbevaringen", som også er inde i en udvikling med kraftigt faldende priser. Det hele har jo betydet at man rigtig mange steder nu påfører solanlæg uden støtte.
Man er også begyndt at lave anlæg på vand med god success, og der er sågar gang i projekter, hvor vi skal kunne køre på solceller. Det er kommet for at blive. - Nu er det så også blevet big business, og det er som altid en fare, som vi demokratisk skal må forsøge at tøjle.

Steen Bahnsen, Jan Fritsbøger og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Mange af de, der i dag bor på landet er tilflyttere fra byerne. De vil ikke have vindmøller, de vil heller ikke have svinefabrikker og gyllatransporter, de vil ikke have landbrugets monokulturelle raps- mv. marker. Nu vil de så heller ikke have solpaneler.
Gu' ved hvad tilflytterne vil have - andet end stokroser og den uberørte, giftfrie natur?
Egen forurening i indtil flere biler pr. hussstand - den taler man ikke om. Ejheller, at man flyttede på landet fordi livet i byerne var ved at blive uudholdeligt pga. de mange pendlerbilister, der kommer ude fra landet og forstæderne. Det er lidt som når forældre kører deres børn i skole, fordi det pga. de mange forældrebilister er alt for farligt at lade unger selv cykle eller gå.
Måske skulle tilflytterne til at gå i brechen for lokale arbejdspladser - for nu at begynde et sted. Og de kunne jo stemme på partier, der vil udbygge den kollektive trafik i landområderne. Bare som et forslag
Da jeg tidl. har boet på landet, kender jeg en del til de udfordringer der er ved at bo der.

Jeppe Lindholm

På hver en kvadratmeter, hvor der opsættes solceller og der kunne have været plantet træer i stedet forhindres naturen i at optage CO2.

- En meter frem og en meter tilbage er som bekendt ingen vegne.

Mette Scharling Pedersen, Steen Bahnsen, Jan Fritsbøger, Peter Høivang og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Torben Siersbæk

Bortset fra Holger Skjerning vil alle gerne støtte udbredelsen af anordninger, der kan producere energi uden forurening og klimanedbrydning.
Det skal bare ikke kunne ses eller høres.
Mantraet er vist det velkendte: Not in my backyard!

Hvad skal vi forøvrigt med foreningen 'Bevar Danmarks kulturlandskaber'?
Hvorfor ikke arbejde i Danmarks Naturfredningsforening? Er det fordi bestyrelsen der allerede er besat, og det derfor vil tage for lang tid at få fingrene i klejnekassen der?

Jan Weber Fritsbøger
26. oktober, 2020 - 09:49 - du har desværre nok fuldstændigt ret!

Lillian Larsen

"Mantraet er vist det velkendte: Not in my backyard!"
Nej, det er det ikke.
Problemet er at det er dumt at bruge landbrugsjord og naturarealer til solcelleanlæg i større udstrækning, samt ødelægge folks udsigt, hvis man finde smartere måder at placere solcellerne på.
Så snart der går penge og spekulationer i tingene, er der en tendens til firkantede løsninger, øjebæ og manglende fokus på konsekvenser og opfindsomhed.

Mette Scharling Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Mette Scharling Pedersen

Det er nemlig rigtigt, Lilian Larsen. Det er slet ikke det, det handler om. Her på Ærø er beboerne i nærheden af det planlagte solcelleanlæg ikke blevet orienteret i de ca 2,5 år Better Energy har forsøgt at overtale kommunalbestyrelsen. De er blevet præsenteret forvanskning af fakta, modsatrettede udmeldinger, visualisering af den del af naturen, der IKKE skulle være solceller på. Først ville Ærø ikke få en kwh overhovedet, så vendte Better Energy på en tallerken og mente nu pludselig at Ærø kunne få al den gratis strøm, vi kunne bruge. Mit umiddelbare indtryk er faktisk det er sådan et firma som f eks Better Energy og deres PPA samarbejdspartnere, der har en NIMBY holdning. For de påstår jo, de ikke har råd til at købe jord op i nærheden af hvor strømmen primært skal bruges. Det er den eneste grund til de er interesseret i billig jord forskellige steder i vandkantsdanmark. Mvh Mette

Lise Lotte Rahbek, Lillian Larsen og Klaus Kristensen anbefalede denne kommentar
Lillian Larsen

Ja, og når man så har jaget de oprindelige beboere væk fra området, kan man fjerne solcellerne igen og få en høj pris for sommerhusgrundene eller andet indbringende.

Mette Scharling Pedersen

Lilian Larsen. Jeg har ikke haft fantasi til at tænke længere frem. Men jeg tror du har ret. Min forestilling er at det er kapitalstærke interesser, der vel at mærke ikke har vores lokale natur og biodiversitet på sinde, der i et forsøg på at få nogle alt andet end klimavenlige virksomheder som f eks Bestseller, til at fremstå ‘bæredygtige’. Deres motivation til at efterlade jorden til noget som ikke kan skaffe penge vil sandsynligvis være ikke eksisterende. Men jeg er virkelig glad for denne problematik er kommet frem. For jeg troede nemlig ikke på, det kun var os på Ærø, der oplevede dette. Og det kan vi takke Jørgen Steen Nielsen for at have undersøgt.