Læsetid: 2 min.

Kontorelev: »Jeg klagede ikke. Det var jo ham, der lavede gode tal, ikke mig«

Som elev oplevede Nicoline igennem lang tid at få seksuelle kommentarer fra en ældre kollega. Men hun sagde det aldrig til nogen på arbejdspladsen, fordi hun følte, at chefen så op til kollegaen
Jeg var 27 år og lige blevet færdig med handelsskolen, da hun fik en elevplads hos en transportvirksomhed, hvor hun blev udsat for sexchikane.

Jeg var 27 år og lige blevet færdig med handelsskolen, da hun fik en elevplads hos en transportvirksomhed, hvor hun blev udsat for sexchikane.

Sarah Hartvigsen Juncker

17. oktober 2020

Fortalt til Martine Amalie Krogh

Jeg var 27 år og var lige blevet færdig med handelsskolen. Efter lidt tid fik jeg en elevplads hos en transportvirksomhed, hvor jeg blev placeret i en afdeling med 25 mænd og tre kvinder.

Inde på kontoret blev jeg sat ved siden af en lidt ældre, mandlig kollega. Han var nok omkring 15 år ældre end mig, og han skulle oplære mig.

Han var ret erfaren, og de andre opførte sig helt underdanigt over for ham. Selv min chef så op til ham, fordi han lavede så gode tal. Bundlinjen var det eneste, der betød noget.

Efter en måneds tid begyndte han at komme med sleske kommentarer, som gjorde mig rigtig utilpas. Han sagde blandt andet, at jeg var en pæn ung pige, og at jeg lige var noget for ham. Og hver gang han skulle forklare mig noget, rullede han sin stol helt tæt på og lænede sig ind over mig. Det løb mig koldt ned ad ryggen hver gang.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Scheibelein
  • Katrine Damm
  • Anker Heegaard
  • Steffen Gliese
  • Kurt Nielsen
  • Troels Ken Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
John Scheibelein, Katrine Damm, Anker Heegaard, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Troels Ken Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

De psykiske belastninger af enhver form for mobning og chikane er alt for længe blevet tiet ihjel på de danske arbejdspladser.

Fagforeningerne har sovet noget så grelt i timen.

William Mannicke, Helene Thorup Hayes, Mogens Kjær, Katrine Damm, Anker Heegaard, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg ved godt, at det ikke er nogen trøst, men alligevel: Jeg har arbejdet i nogle og tredive år som arbejds- og organisationspsykolog. I den sammenhæng har jeg mødt bogstaveligt talt flere tusinde ledere. Jeg har endnu tilgode at møde en leder - uanset lønniveau - der har blot den mest rudimentære anelse om, hvad deres job går ud på - OG på trods af - i mange tilfælde - ret så eksorbitante lønningsniveauer - heller ikke har nogen som helst ide om, at det betyder, at de er professionelle i det job de udfører. Derfor har sexchikane og andre sidespring intet med deres arbejde at gøre.
Men da der ikke er nogen professionelle ledere der har formel kompetence til at stoppe dem så kommer det aldrig til at ske.
Derfor gælder det om, at være opmærksom på at du er i din gode ret til at skifte arbejdsplads indtil du finder et sted som du kan føle dig tryg i.

Mogens Kjær, Ruth Sørensen, Anker Heegaard, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"De som betaler ""musikken""- bestemmer hvad der skal spilles." Og hvis du ikke kan lide "lugten" i bageriet, så bare smut. Det er uden for en hver tvivl, vigtigt, at ansætte de rigtige, i et firma. (Alt står og falder med det.) Længe har det været stress, som kostede arbejdsgiverne en hulens masse penge, og gør det stadig. Det kunne være godt, hvis også omkostningerne, ved mobning og anden dårlig opførsel, incl. sexchikane, (hele vejen rundt), kunne blive opgjort i kr. og ører, - de penge, ville i stedet, sikkert kunne betale mange hjælpepakker, hvis der fandtes en professionel ledelse, de mange steder, hvor det, (mildest talt,) halter afsted.

Jeppe Lindholm

"I svarene kan HK se en stigning fra sidste år. 28,2 procent af mændene og 23,5 procent af kvinderne har været udsat for krænkende adfærd."

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12490031/mange-kontoransatte-og-kl...

En undersøgelse hos HK over medlemmer, som har været udsat for krænkelser viser at det går mest ud over mændene. Men når mænd krænkes er det jo bare for sjov og tages ikke alvorlig - For det er jo mænd og det er jo dem, som skal jages.

Danmark har udviklet sig til et feministisk fundamentalisme med positiv særbehandling af kvinder. Og det selv om kvinders adfærd er være end mændenes. Bare spørg mændene, hvordan de oplever kvinder på deres arbejdsplads.

I min barndom, ungdom og pubertet var der ingen tvivl om kønsforskellene. Mændene var det stærke køn og kvinderne det svage. Ingen protesterede over det årtusinde lange konsensus.
Så kom ungdomsoprøret og kollektivbevægelsen og gruppesex etc. etc. og mænd med langt hår og kvinder i lange bukser og mænd der smed slipset osv.
Dette oprør er ligeså stille rullet tilbage, som om intet var hændt; slipsedyrene er vendt tilbage og de dybe kavalergange ligeså.
Inden vi får set os om har naturen igen overtaget. Så der er altså kun den mulighed at det lykkes os at få udryddet den inden det hele bliver som i gamle dage. Heldigvis har vi nu fået en regering og en klimaminister der går målrettet efter det, så mon ikke vi vinder over den?

Bjørn Pedersen

"En dag sagde han direkte til mig, at hvis ikke han havde en kone, og jeg ikke havde en kæreste, så havde vi to helt sikkert fundet sammen. Min chef sad lige ved siden af og hørte det hele, men han gjorde ikke noget. Mine kolleger var også i lokalet, men ingen gjorde noget. Og jeg turde ikke selv sige noget, så jeg gik bare ud i køkkenet og tog en kop kaffe og prøvede at sunde mig."

Jeg synes det er ekstremt kejtet og plat af ham at sige det, men jeg forstår simpelthen ikke at det skulle være noget man skal "sunde sig" efter. Det er muligt, at begivenhederne er beskrevet i artiklen på en mangelfuld måde, sådan at de ikke korrekt gengiver hvad der faktisk skete, men som det er beskrevet er den i artiklen beskrevne adfærd, er det snarere "Nicoline" der har brug for psykologkurser (angst, måske?) så hun kan lære at bruge sit sprog med mere kraft. Det er hun ikke ene om at have behov for, og det har også mange mænd brug for. Hvis hun ikke bryder sig om at nogen siger at hun er tiltrækkende (i en kontekst hvor det ikke er passende), skal hun naturligvis lære at der ikke er noget galt i at sige dette højt. Og lære at turde. Og jeg siger "lære", ikke udskammes.

Det er gammeldags, forældet, "prinsesse venter på den hvide ridder"-kvindekultur, når kvinden ikke vil tage ansvar for sin egen sikkerhed, men bare venter passivt på at andre gør det for hende. Det er en kultur, kvinder selv bør tage mere ansvar for - uden nogen som helst indblanding fra mænd. Er der mænd, der vil sige: "Uhh, jamen nu bliver kvinder skingre", eller andre andre kodeord for når kvinder viser nøjagtig samme grad af aggressivitet, autoritet eller ansvar som mænd? Ja, disse forældede mænd eksisterer også. Og. Hvad. Så? De er ikke os allesammen, ligesom passivkulturen ikke repræsenterer alle moderne kvinder. Du skal som kvinde stadig ikke bare vente på at ridderen på den hvide hest rider forbi og redder dig, taler for dig, slår andre mænds hænder væk for dig. Al kvindeundertrykkende kultur rettet mod kvinder, kommer ikke kun fra mænd, eller er for den sags skyld skabt af mænd. Kvinder slipper jo for at tage ansvar for sig selv, hvis de ved at mænd kommer ridende på hesten og ordner alle deres problemer.... ifølge den gamle kutur.

Tag nu for pokker konsekvensen af opgøret med de gamle normer, og dermed også opgøret med passiviteten som en kvindedyd. Bliv vred. Vent ikke på hjælp. Og griner mandens mandlige kollegaer over din retfærdige vrede - er det fordi de griner nervøst af deres eget ubehag over at se en kvinde som en autoritet. Kulturen - deres egen, men også århundreder af kvinders egen socialisering af andre kvinder - er stadig i forandring, stadig i forbedring. Artiklen her er et bedre eksempel på hvordan kvinder undertrykker sig selv, end det er på sexisme.

P.G. Olsen, Torsten Jacobsen, Emil Davidsen og Ulla Nygaard anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Bjørn, det er lidt for nemt at sige til den svage, at vedkommende bare må sige fra. Det har til tider kostet livet, i dag kan det koste jobbet. Ok, vi har stadig dagpenge og kontanthjælp at falde tilbage på men alligevel må man forstå, at den stærke part i relationen kan misbruge sin position - og gør det.

Mennesket befinder sig i et årtusindgammelt opgør mellem instinkt og intelligens. Der stresser os så meget, at vi ender med at bekrige os selv og hinanden. Jeg har længe tænkt, at kollektivet har brug for terapeutisk assistance.

Oprindelige folk har ofte en praksis med brug af bevidsthedsudvidende stoffer. Nutidens kriseramte stater kriminaliserer disse metoder og legaliserer i stedet alkohol, som slår hjerneceller ihjel, psykofarmaka med begrænset effekt, og terapeutisk assistance som kun de færreste har råd til, alt imens de hårde stoffer, som er dødbringende i hænderne på traumatiserede mennesker, flyder frit i en ukontrollabel underverden.

I går så vi så igen på tv professor erritsøe fortælle om de meget positive terapeutiske resultater, man har haft med bevidsthedsudvidende psykofarmaka, mdma og andet. Det gjorde han også for snart ti år siden, hvor det åbenbart forbigik lovgivernes opmærksomhed?

Det er selvfølgelig fint at agere med varsomhed, men at nixon doktrinen har haft lov at underminere en intelligent anvendelse af naturens egne psykofarmaka er alligevel uhyggeligt ... dumt?

Alt er forbundet og interagerer konstant. Kollektivet og individet er i en opvågningsproces, som på sigt vil betyde, at vi ikke længere er i konflikt med hverken os selv, hinanden eller biotopen. Måske når konflikten bliver for lidelsesfuld ... ? Der må sandelig skarp lud til skurvede hoveder.

Lyt her til den australske biolog jeremy griffith kort udlægge 'the human condition'.

https://youtu.be/tK5Be9bZHaA

Bjørn Pedersen

@Randi Christensen
Jeg siger heller ikke at de "bare" skal sige fra. Jeg gør mig overhovedet ingen illusioner om at der er noget "bare" over det. Det er netop en reel, hundrede- vis ikke tusind-årig kulturel norm, visse kvinder stadig mangler at gøre op med. Derudover er der selvfølgelig også personlige grunde til at man kan have svært ved at sige fra. Det ved jeg fra mig selv, jeg har f.eks. stærke angstproblematikker og har ekstremt svært ved at sige nej. Men i modsætning til artiklens problemstilling, er der intet kulturelt pres på mig for at være passiv og ydmyg, snarere forventes at mænd skal være dem der kan forsvare sig selv. Det er bedre at den forventning ikke skal være kønnet, og det er bedre at vi enten af os selv - eller med hjælp fra andre - lærer at forsvare os selv fra samfundets wannabe-autokrater, uanset om de har seksuelle eller andre motiver for at misbruge deres magt.

Jeg gider ikke diskutere dit syn på såkaldt "bevidsthedsudvidende" stoffer eller lytte til din pseudovidenskabelige guru. Vi har diskuteret det emne før, og jeg ser heller ikke nogen relevans ift. emnet.

Randi Christiansen

Bjørn pedersen@ - "Det er gammeldags, forældet, "prinsesse venter på den hvide ridder"-kvindekultur, når kvinden ikke vil tage ansvar for sin egen sikkerhed, men bare venter passivt på at andre gør det for hende. Det er en kultur, kvinder selv bør tage mere ansvar for - uden nogen som helst indblanding fra mænd."

En sådan udtalelse lyder i mine ører som, at kvinder bare må tage skeen i egen hånd. Jeg er naturligvis enig i, at det kan være nødvendigt, selvom man er alene om det, men at reducere det til kvindens eget ansvar er bare for nemt.

"Jeg gider ikke diskutere dit syn på såkaldt "bevidsthedsudvidende" stoffer eller lytte til din pseudovidenskabelige guru. Vi har diskuteret det emne før, og jeg ser heller ikke nogen relevans ift. emnet."

Nu er det ikke 'mit syn' på bevidsthedsuvidende stoffer men professor erritsøes videnskabelige forskning, jeg henviser til. Og hvis din dovenskab forhindrer dig i en voksen samtale desangående, er det selvfølgelig dit ikke respektindgydende valg.

Der er heller ikke tale om en "pseudovidenskabelig guru" men om videnskabeligt funderet materiale, hvilket du havde kunnet erkundige dig om, havde du gidet at investere 15 min i at vide, hvad du taler om.

Så havde du måske fattet relevansen - som naturligvis er, at forstå og korrigere den omsiggribende destruktive adfærd, vi som kollektiv plages af.

Eva Schwanenflügel, Helene Thorup Hayes, Ruth Sørensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Randi Christiansen
Du misforstår til en vis grad. Jeg siger at jeg anerkender, at det ikke er let, at det ikke er noget en hvilken som helst kvinde "bare" kan gøre. At jeg anerkender at der stadig er rester af et kulturelt pres på kvinder for at fremstå som det "svage", ikke-truende, passive køn. Og jeg skrev også:

"..det snarere "Nicoline" der har brug for psykologkurser (angst, måske?) så hun kan lære at bruge sit sprog med mere kraft. Det er hun ikke ene om at have behov for, og det har også mange mænd brug for. Hvis hun ikke bryder sig om at nogen siger at hun er tiltrækkende (i en kontekst hvor det ikke er passende), skal hun naturligvis lære at der ikke er noget galt i at sige dette højt. Og lære at turde. Og jeg siger "lære", ikke udskammes."

For "Nicoline" specifikt individuelt, har hun nok brug for at skulle lære at sige fra. Men hun skal jo selv tage skridtet både mht. til at lære det, og være den person der siger fra i selve "gernings"-øjeblikket. For hvis en mand giver en kvinde et kompliment på hendes udseende, og kvinden er utryg ved det, f.eks. pga. at det foregår i en arbejdskontekst eller hvad ved jeg, så er det ikke sikkert at hendes omgivelser opfanger at det er en social situation som den pågældende kvinde kan tænkes at føles meget grænseoverskridende for kvinden. Hvis der ikke tilkendegives med enten ord eller fysisk adfærd der tydeligt tilkendegiver ubehag, så kan kollegaerne ikke forventes at forsvare eller hjælpe hende. Og så er der jo heller ikke altid andre kollegaer i nærheden.

Hvis nogen overskrider en anden persons grænser, så kan der i sagens natur ikke blive gjort noget ved det, medmindre det bliver synligt/hørbart for andre at der er noget galt. Ingen kan læse tanker. Kvinder har i århundreder fået at vide hvilke former for adfærd der ikke var "en kvinde værdig". Aggressivitet og vrede er på toppen over denne liste og "ukvindelig" adfærd, som både mænd har insisteret på overfor kvinder, men også kvinder har insisteret at andre kvinder fulgte.

At kvinder har brug for et opgør med århundreders passivitetskultur er i øvrigt heller ikke noget der fratager mænd fra at tage ansvar for deres magtmisbrug og seksuelle respektløshed. Det er en magtbalance, der skal rettes op på.

Jeg er som sagt ikke interesseret i din fascination af pseudovidenskabelige guruer og new age vrøvl. Jeg ved ikke hvad "Nicoline" eller andre kvinder i samme båd skulle bruge LSD til, og at du tror at det skulle være særligt "voksent" at vise respekt for pseudovidenskab og new age vrøvl, er netop forklaringen på "den omsiggribende destruktive adfærd, vi som kollektiv plages af". Jeg har samme grad respekt af respekt for Griffiths pseudovidenskab, som jeg har for folk der tror på at "Zions Vises Protokoller" er en virkelig historisk kilde, og at det skulle være "arrogant" at afvise den.

Randi Christiansen

Ib og bjørn : "I stedet for at blive forskrækket over protokollernes påstande kunne en læser med et minimum af kritisk sans slå dem op på Wikipedia og få historien om afsløringen af det falsum, de er. Og på den måde undgå at blive narret af et antisemitisk fupnummer."

Lad mig gentage : jeg påstår ikke noget om ophavet til skrifterne andet end, at det ikke kendes. Og at jeg finder det påfaldende, i hvor høj grad agendaen udspilles - dog af skjulte aktører om hvem man kun kan være sikker på, at de er en del af pengemagten. Så påstanden om, at det er jøder, kan ikke verificeres. Hvilket jeg heller ikke prøver, så du kan ikke beskylde mig for "at blive narret af et antisemitisk fupnummer".

Tak for henvisning til wiki, hvor denne oversigt gives :

"Protokol Emne
1 Alkoholisme, fjernelse af det ikke-jødiske aristokratis privilegier bl.a.
2, 9, 12 Fremførelse af forskellige ideer, der skal kunne underminere den bestående samfundsorden: darwinisme, marxisme, Friedrich Nietzsche, liberalisme, socialisme, kommunisme, anarkisme og utopianisme
4 Materialisme
5 Verdensregering
7 Verdenskrige
10 At skabe katastrofer for sit eget folk, så man kan hævde en offerstatus
11 Almindelig stemmeret
11, 12, 17 Indskrænkning af frihedsrettigheder under påskud af at besejre fredens fjender
13 Skabe en illusion om eksistensen af pressefrihed, ytringsfrihed, demokrati og menneskerettigheder, som efterfølgende alle undermineres og bliver til et røgslør, hvorunder undertrykkelsen kan gennemføres
14 Distraktioner
14, 17 Pornografisk litteratur
16 Den gradvise nedbrydning af kristendommen og andre religioner og kulturer, hvorefter ateismen følger, for til sidst at gøre plads for jødedommens hegemoni
20 Hjernevask
21 Økonomiske depressioner
22 Underminering af økonomiske og finansielle systemer ved udlandsgæld. Skabelse af nationale bankerotter. Ødelæggelse af pengemarkedet for at erstatte dem med kreditforetagender
23 Retfærdiggørelse af tidligere begåede onde gerninger og foregøgle håbet om et bedre samfund
24 Reduktion i produktionen af luksusvarer. Ødelæggelse af store fabriksvirksomheder. Forbud mod alkohol og hash. Frigørelse af volden under masken af den principielle frihed, kun for at lade "Jødernes konge" fjerne denne vold, så han kommer til at fremstå som en frelser
25 Træning af kongen, hans direkte arvinger. Fjernelse af alt moralsk ansvar fra "Jødernes konge"

Eva Schwanenflügel

@ Randi

Det er almindelig kendt at protokollerne er et falsum, skrevet af den russiske zars efterretningstjeneste i slutningen af 1800-tallet, for at retfærdiggøre progromer mod jøderne.

Nazisterne tog senere protokollerne til sig, og Hitler var overbevist om, at de var skrevet af en hemmelig, jødisk loge.
Derefter blev de brugt som bevis på en konspiration i den nazistiske ideologi.

https://folkedrab.dk/kilder/kilde-zions-vises-protokoller
(DIIS)

Randi Christiansen

Eva, så vidt jeg har kunnet orientere mig, foreligger intet bevis for protokollernes ophav. Men det er heller ikke min primære pointe. Så lad mig gentage, 'at jeg finder det påfaldende, i hvor høj grad agendaen udspilles - dog af skjulte aktører om hvem man kun kan være sikker på, at de er en del af pengemagten. Så påstanden om, at det er jøder, kan ikke verificeres. Hvilket jeg heller ikke prøver, så du kan ikke beskylde mig for "at blive narret af et antisemitisk fupnummer.'

Eva Schwanenflügel

Randi, når nu bl.a. DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) skriver på deres hjemmeside, at de kender protokollernes oprindelse, tager jeg det altså for gode varer.

Med hensyn til om 'agendaen udspilles', så er det vel sådan, at kapitalen har taget magten over fornuften, lige siden den blev opfundet.
Hvis det er den verdensomspændende sammensværgelse, du mener, så er jeg enig.

Men jeg beskylder dig bestemt ikke for noget.
Snarere forsøgte jeg at hjælpe til med lidt
oplysning :-)

Randi Christiansen

Eva@ - En verdensomspændende sammensværgelse? Agenda 21?

Skriftet beskylder zionisterne for at have de planer, som er beskrevet i protokollerne. Og de er nok hverken værre eler bedre end andre udemokratiske agenter. Vi ved det ikke, for pengemagten er både stor og opererer i skattely. Og selv om nogen af de meget store formuer befinder sig på få jødisk/zionistiske hænder, er det eneste jeg med sikkerhed kan se vedrørende pengemagten det dysfunktionelle resultat af dens magtudøvelse.

Og jeg finder det ret interessant, at størstedelen af det angivelige smædeskrift mod jødisk zionisme alligevel så profetisk rammende beskriver udviklingen på verdensscenen.

Meget udspekuleret at beskylde nogen for det, man selv har planer om. Eller problemet er måske en uforudset systemfejl, som fremmer disproportional og måske ligefrem kriminel magtudøvelse.

Der er også mulighed for kollektiv bevidsthedsudvidelse.