Interview
Læsetid: 11 min.

Kvindelige topledere fortæller om sexisme i deres branche: Man føler sig som et objekt

Sexisme og sexchikane sker i restaurationsbranchen, i erhvervslivet og i den akademiske verden. Sådan lyder det fra fire succesfulde kvindelige topchefer, som her fortæller, at de alle har oplevet eller været vidne til sexisme, samt giver deres bud på, hvordan man kan komme kulturen til livs
It-chef Cecilia Bonefeld-Dahl, mesterkok Kamilla Seidler, erhvervsleder Mia Wagner og universitetsrektor Hanne Leth Andersen fortæller om sexisme og -chikane i deres brancher – og hvordan de vil slippe af med den.

It-chef Cecilia Bonefeld-Dahl, mesterkok Kamilla Seidler, erhvervsleder Mia Wagner og universitetsrektor Hanne Leth Andersen fortæller om sexisme og -chikane i deres brancher – og hvordan de vil slippe af med den.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
19. oktober 2020

Uanset om man er kvindelig topchef på en restaurant, i it-branchen, erhvervslivet eller akademia, så har man oplevet eller været vidne til sexisme eller sexchikane på sin vej op ad karrierestigen. 

Sådan lyder det i hvert fald fra mesterkokken Kamilla Seidler, erhvervslederen Mia Wagner, rektoren Hanne Leth Andersen og it-chefen Cecilia Bonefeld-Dahl. 

De fortæller om at modtage uønskede billeder, at lægge øre til lumre kommentarer og jokes, og om hvordan de frygter, at kvinder skræmmes væk fra deres fag, hvis der ikke bliver ryddet op i den sexistiske kultur. 

Men de mener også, det er muligt at komme problemet til livs. Det kræver dog en langt større indsats, end de har oplevet i løbet af deres professionelle liv.

Kamilla Seidler: »Her får de at vide, at hvis de er den type menneske, der fortæller racistiske eller kvindenedgørende jokes, så er vi ikke den rette arbejdsplads for dem«

Emilie Lærke Henriksen
Nærmest igennem hele Kamilla Seidlers karriere har sexisme og sexchikane i restaurationsbranchen været »normalen«. Hvis kvindelige kolleger sagde højt, at noget var ubehageligt, blev de stemplet som hysteriske, så derfor måtte man bare indordne sig, hvis man ville være noget, fortæller hun.

I dag er Kamilla Seidler medejer af to restauranter i København, men tidligere har hun arbejdet i blandt andet England, Spanien og Bolivia. I 2016 blev hun udråbt som Latinamerikas bedste kvindelige kok. Det er særligt i udlandet, at hun selv har været udsat eller vidne til sexchikane.

Da hun var helt ung, var hun elev på en restaurant i England, hvor der var 36 mandlige ansatte og én kvinde. Den kvindelige ansatte havde det »fuldstændig frygteligt«, husker Kamilla Seidler.

»Hun blev prikket i barmen dagligt, hun skulle konstant høre for, at hun var kvinde, og bevise, at hun var en af drengene. Og det er tit der, den bliver taget hen,« siger hun.

Selv har hun oplevet, at hun i udlandet blev tilbudt at skrive en kogebog og blev kontaktet af en stor forlægger, som hun kendte perifert. Efter at have aftalt et møde sendte han hende pludselig et billede »af hans ædlere dele« og spurgte, om hun kom på besøg hos ham.

»Jeg svarede, om han også spurgte en mandlig kok om det samme, og så blev han underlig, og vi snakkede aldrig mere om noget bogprojekt, på trods af at det var helt oplagt at lave den bog. Men det kom ikke til at ske, og jeg har undgået ham lige siden.«

I Sydamerika oplevede hun et kvindesyn, hvor kvinder ikke fik lov til at være kokke for deres familier, og hvor hun blev talt ned til af de fleste mænd. Det var derfor også, da hun arbejdede uden for Danmark, at hun besluttede sig for at gå imod strømmen og have fokus på sexisme i restaurationsbranchen.

Kamilla Seidler

  • Født i 1983
  • Udlært kok fra Mugaritz i Spanien, Le Manoir aux Quat’Saisons i England og Paustian v. Bo Bech i Danmark
  • Har arbejdet som kok på Paustian v. Bo Bech og Meyers Kantiner, dessertkok på Søllerød Kro og assisterende køkkenchef på Geist
  • Fra 2013 køkkenchef på Gustu og Melting Pot Foundations madskole i La Paz, Bolivia
  • Årets kok i Sydamerika 2013, Como Sur
  • Åbnede i 2019 Lola på Christianshavn, som snart får en bror, Loui, i Nordhavn

»Jeg vidste jo godt, at det fandt sted i Danmark, men havde før i tiden ikke behov for at kæmpe andres sag. Men da jeg kom til Sydamerika og fik understreget, hvor stor en del af verdenssamfundet, der er underlagt de her forældede kønsnormer, så blev det relevant for mig at sige, at vi også har et problem herhjemme. Der er nemlig stadig kvinder, som ikke bliver hørt og behandles ubehageligt,« siger hun.

Kamilla Seidler fortæller, at hun hører historier fra de elever, hun har ansat, som har søgt væk fra andre steder, fordi de har oplevelser med grænseoverskridende adfærd.

»Der er en konstant pik og patter-snak. Og jeg tror helt klart, at sexisme er en af årsagerne til, at mange kvinder vælger at droppe ud af faget.«

Som leder forsøger hun helt konkret at bekæmpe den kultur ved at give kommende ansatte et tillæg til deres ansættelseskontrakt, hvor der er nedskrevet restauranternes ligestillings- og racismepolitik.

»Her får de at vide, at hvis de er den type menneske, der fortæller racistiske eller kvindenedgørende jokes, så er vi ikke den rette arbejdsplads for dem,« siger Kamilla Seidler.
 

Mia Wagner: »For hver gang jeg har oplevet, at der bliver talt til mine bryster eller spurgt ind til mit sexliv, så har jeg følt mig lidt mindre som et ligeværdigt individ og lidt mere som en ting, der kan bruges«

Emilie Lærke Henriksen
Én af grundene til, at vi ikke er nået i mål med ligestilling i erhvervslivet, er sexisme, mener Mia Wagner, der er koncerndirektør i iværksættervirksomheden Freeway og kendt for sin rolle som dommer i DR-programmet Løvens Hule. Hun har igennem en lang karriere som først advokat og senere erhvervsleder erfaret, at der er så meget fokus på kvinders udseende, at man i en mandsdomineret verden ikke bliver behandlet på lige fod med mændene.

Mia Wagner refererer til, at hun af og til har oplevet, at mænd kommer med hentydninger og kommentarer til hende, der går mere på, at hun er en kvinde, end at hun er en ligeværdig professionel samarbejdspartner. Hun har også oplevet, at hun til et arrangement med en gruppe samarbejdspartnere blev taget på røven af en af dem. 

»Det var nok første gang, at jeg følte, at jeg selv havde gjort noget forkert. Jeg vendte det indad. Det er ikke bare mig, det gør kvinder og piger ofte. Vi bebrejder os selv. Det første, vi tænker, når vi går hjem, er, at vi gjorde noget forkert. At vi blev for fulde og gav os for meget hen til festen,« siger hun.

Men faktisk vil hun helst ikke have, at hendes bidrag til debatten om sexisme og sexchikane kommer til at handle om én konkret oplevelse. Hun vil hellere tale om, hvad det betyder, »når kvinder bliver gjort til et objekt«.

»Når man får kommentarer om sit udseende, modtager lange blikke eller mærker en hånd på bagdelen, så får man ødelagt noget af sin integritet. For hver gang jeg har oplevet, at der bliver talt til mine bryster eller spurgt ind til mit sexliv, så har jeg følt mig lidt mindre som et ligeværdigt individ og lidt mere som en ting, der kan bruges,« siger hun.

Mia Wagner

  • Født i 1977
  • Forhenværende partner hos Wagner Advokater i Viborg
  • I dag administrerende direktør i Freeway –medejer af ejer dating.dk, plusbog.dk og avisen.dk – siden 2017
  • Dommer i DR-programmet Løvens Hule, hvor iværksættere skal pitche en forretningsidé

Hun er bange for, at det er én af grundene til, at kvinder ofte har svært ved at »tage deres plads i dansk erhvervsliv«.

»Når man drysser de her små bemærkninger rettet mod kvinder ud hele tiden, så tror jeg, at det bliver sværere for disse kvinder at sidde med ved bordet og stille de samme krav som mændene.«

Selv har Mia Wagner håndteret denne skævhed ved som ung kvinde at være ekstremt velforberedt.

»Jeg har tænkt, at det godt kan være, jeg har et handicap, men så må jeg bare spille det bedre,« siger hun. Som topleder i erhvervslivet i dag mener hun, at det er vigtigt at kommunikere klart ud, hvad der ikke vil blive tolereret – så det ikke er op til kvinderne selv at navigere i, hvad der er rigtigt og forkert.

»Jeg tror, at mange mænd slet ikke er opmærksomme på det, hver gang de siger eller gør noget, som faktisk er med til at devaluere os kvinder. Og derfor skal vi have skabt et miljø, hvor vi kan og tør vise hinanden, hvordan vi vil behandles.«

 

Hanne Leth Andersen: »Med den hierarkiske struktur med usikre ansættelser skal vi på universiteterne i særlig grad have antennerne ude i forhold til magtmisbrug«

Emilie Lærke Henriksen
Hanne Leth Andersen har i løbet af sin akademiske karriere arbejdet på fem forskellige universiteter. I dag er hun den blot tredje kvindelige rektor i danmarkshistorien – og den eneste i øjeblikket.

Flere undersøgelser har vist, at der stadig eksisterer et glasloft for kvinder i universitetsverdenen, hvor langt flere mænd kommer til tops. Det genkender Hanne Leth Andersen fra sit eget professionelle liv.

Og de mandsdominerede ledelseslag kan være med til at skabe en »særlig jargon«, mener hun.

»Op igennem min karriere har jeg oplevet, at tonen bliver defineret af, hvordan mændene har vænnet sig til at tale sammen. Det kan handle om at vise styrke eller bruge en særlig mandehumor, som kan få sexistisk karakter. Jeg har også lagt mærke til, at det, jeg eller andre kvinder siger, ikke bliver hørt på samme måde, som når en mandlig kollega tager ordet.«

For nylig har over 750 universitetsansatte skrevet under på et brev, der skal sætte fokus på grænseoverskridende og sexistisk adfærd i den akademiske verden. Hanne Leth Andersen har talt med flere kvindelige kolleger fra forskellige universiteter om lignende oplevelser.

Der er nogle strukturer i universitetsverdenen, som kan befordre sexismen, mener hun. Det handler især om de udtalte hierarkier og det asymmetriske forhold, der typisk er mellem de yngre forskere og deres vejledere eller professorer.

»I langt de fleste tilfælde vil relationen udelukkende være faglig og kollegial, men der kan være eksempler på, at forholdet udvikler sig skævt. Hvor en kvindelig ph.d.-studerende eller adjunkt eksempelvis oplever, at det er svært at sige tydeligt fra over for en mandlig professor, fordi han har så meget indflydelse,« siger Hanne Leth Andersen.

Herudover peger hun på, at de tidsbegrænsede og usikre vilkår, som mange unge forskere bliver ansat under, også stiller dem »i en mere sårbar position« i forhold til at gå til ledelsen, hvis de oplever noget grænseoverskridende.

»Man er jo virkelig nederst i hierarkiet og ved ikke, hvad det får af konsekvenser, hvis man henvender sig om en mere etableret kollega.«

Hanne Leth Andersen

  • Født i 1962
  • Uddannet i romansk filologi fra Københavns Universitet i 1990 og har en ph.d. i fransk sprog fra Københavns Universitet i 1997
  • Har arbejdet som professor og prodekan for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet samt som professor på Copenhagen Business School
  • Rektor på Roskilde Universitet siden 2014

Selv om problemerne med sexisme langtfra er løst i den akademiske verden, mener rektoren dog, at der »bestemt« har været en god udvikling de senere år.

»Der er kommet flere kvinder ind i de magtfulde råd og udvalg, og det er virkelig godt. Ligestilling og gensidig respekt er helt afgørende for, at vi skaber et arbejdsmiljø, som alle trives i,« siger hun.

Der bliver ifølge Hanne Leth Andersen gjort »en masse gode formelle ting« for at sikre den nødvendige ligestilling i akademia. Men det er ikke nok, understreger hun.

»Med den hierarkiske struktur med usikre ansættelser skal vi på universiteterne i særlig grad have antennerne ude i forhold til magtmisbrug. Det håber jeg, at den nuværende debat kan være med til at understøtte.«
 

Cecilia Bonefeld-Dahl: »Man skal have hård hud og virkelig tro på sig selv, ellers bliver man reduceret til at være en kvinde frem for et professionelt menneske«

Emilie Lærke Henriksen
Cecilia Bonefeld-Dahl er med egne ord »født ind i et mandefag«. Hun er i dag generaldirektør i DIGITALEUROPE, som repræsenterer 36.000 store teknologivirksomheder.

I løbet af sin karriere i it-branchen har hun oplevet, hvordan der »ubetinget« er forskel på at være mand og kvinde i den mandsdominerede verden.

»Man skal have hård hud og virkelig tro på sig selv, ellers bliver man reduceret til at være en kvinde frem for et professionelt menneske,« siger Cecilia Bonefeld-Dahl.

Efter at have stået til et topledermøde i it-branchen sammen med én anden kvinde blandt 250 mænd tog hun i 2006 initiativ til et netværk for kvindelige ledere i erhvervet. I dag er der 6-700 medlemmer.

»Det gør en stor forskel, om der er flere kvinder i rummet – på jargonen og hele setuppet om at være kvinde. Selv om jeg principielt er imod kvoter, mener jeg, at de realpolitisk giver mening,« siger hun.

Fagforbundet Prosa, der repræsenterer it-uddannede, udgav i foråret en undersøgelse, som viste, at 44,5 procent af kvinderne i it-branchen havde oplevet at blive krænket i løbet af deres karriere.

Cecilia Bonefeld-Dahl har selv talrige sexistiske erfaringer fra sin tid i it-faget.

»Det er sket mange, mange gange. Jeg har måttet lægge øre til sexistiske ord og vittigheder og har flere gange oplevet ikkeinviteret berøring. Og så er der alle de gange, kvinder ikke bliver inviteret med til samtaler, formentlig fordi de ville ødelægge ’den gode stemning’ blandt mændene. Det er klart værst på vej op igennem hierarkiet,« siger hun og fortsætter:

»Jeg er ret robust og tager det ikke så personligt, jeg synes, den type adfærd er ynkelig og uacceptabel. Men det nytter jo ikke, at det får lov at foregå.«

Det er dog ikke Cecilia Bonefeld-Dahls oplevelse, at it-branchen er værre end så mange andre erhverv.

»Her er tale om en generel kultur, der har været en normalitet, men som der heldigvis er ved at blive gjort op med. Det har været helt almindeligt, at når der er blevet lavet sexistiske jokes, så trak selv kvinderne på smilebåndet. Man ville jo ikke stemples som hende den sure, der sagde fra,« siger hun.

Cecilia Bonefeld-Dahl

  • Født 1972
  • Har en bachelor i historie fra Aarhus Universitet og har læst Sprog og Økonomi på CBS
  • Har arbejdet for it-virksomhederne IBM og Oracle og var fra 2014 til 2017 formand for IT-Branchen, som er brancheforening for danske it-virksomheder
  • Siden 2017 general­direktør i DIGITALEUROPE, der repræsenterer europæiske 36.000 teknologivirksomheder

Det er afgørende at få skabt forandringer, også i it-branchen, mener Cecilia Bonefeld-Dahl. Ellers går man ifølge hende »glip af for meget talent, ikke mindst blandt kvinder«.

»For at løse problemet bliver man nødt til at kigge på flere årsager og løsningsmuligheder. Mange kvinder tænker, at de nok ikke er lige så dygtige som mændene,« siger hun.

I det kvindenetværk, Cecilia Bonefeld-Dahl er medinitiativtager til, har man derfor tilbudt et kognitivt træningsprogram for at få medlemmerne til at tænke anderledes om sig selv.

»Og så ligger der også en ubevidst bias hos os mennesker, der betyder, at vi foretrækker dem, som minder om os selv. Det betyder jo, at de mænd, der traditionelt har siddet i lederstillingerne, ender med at ansætte flere mænd og dermed fastholde kønsskævvridningen,« siger hun.

Cecilia Bonefeld-Dahl understreger, at sexisme »selvklart« er uacceptabel. Men hun mener også, at man i forhold til »de små ting« skal give mændene lidt tid til at forandre sig. 

»Og så er det vigtigt at sætte ord på i selve situationen. Vi er ved at forandre en adfærd, der har eksisteret i århundreder,« siger hun.

»Jeg tror faktisk, at hvis vi arbejder intensivt med de her strukturer, så kan mange af problemerne være afhjulpet inden for få år. Mange af de store udenlandske selskaber i branchen går forrest og har kvoter, de måler deres ledere på at ansætte flere kvinder og har nultolerance i forhold til sexisme.«

Serie

Lad os tale om sexchikane

En ny bølge af #MeToo er skyllet ind over Danmark. Det begyndte i mediebranchen, men problemet er langt større. Information undersøger i denne serie sexchikane bredt på de danske arbejdspladser.

Seneste artikler

  • Andorthe Jensen kæmpede for at få anerkendt sexchikane. Også mod sin egen fagforening

    30. juni 2021
    Gennem fem måneder blev Andorthe Jensen udsat for sexchikane. Kampen for at få anerkendt sagen som sexchikane har været lang og udmattende, og Andorthe blev mødt af mistillid fra sin fagforening, HK. HK anerkender at have »begået fejl« i sagen
  • Musikere fortæller om en hverdag med sexchikane og mobning i DR Symfoniorkestret

    16. november 2020
    Flere sager har ramt DR under anden bølge af #MeToo, og nu fortæller nuværende og tidligere musikere fra DR Symfoniorkestret om befamlinger, sexistiske kommentarer og et decideret overgreb. Der har ifølge ledelsen været en ’blind vinkel’ i forhold til adfærden i orkestret. Det skal der laves om på nu, lyder det
  • Julie Holmegaard Schade blev udsat for overgreb af en kirkegænger i den kirke, hun sang i

    9. november 2020
    Da 27-årige Julie Holmegaard Schade var kirkesanger, blev hun udsat for et overgreb af en fast kirkegænger. Han blev ved med at komme i kirken, mens hun endte med at opsige sit job på grund af episoden. Den klassiske musikverden er hierarkisk og usikker, og det gør det svært at sige fra, mener hun. Nu er hun en af de 147, som har skrevet under på erklæringen om sexchikane og magtmisbrug i den klassiske musikverden, som Information skrev om lørdag
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tinne Stubbe Østergaard

Tak for en saglig artikel!

Bring gerne flere erfarne lederes og forskeres viden frem i stedet for den mudrede og usaglige polariserede 'kønskamp' medierne svælger i, fordi forargelse og drama giver mere omtale. Det præger desværre de fleste debatter og gavner ingen. Vi har brug for vidnesbyrd, konstruktiv kritik og løsninger, der skaber en bedre fremtid.

Hvorfor er det så svært at få fastslået, at alle har ret til at være i fred i deres egen krop?
Eller at alle har gavn og glæde af gensidig tillid og respekt?
At vort højt besungne tillidssamfund også inkluderer kvinder...

Helene Thorup Hayes, Lisbeth Glud, Estermarie Mandelquist, Lone Hansen, Viggo Okholm, Mogens Kjær, Ole Henriksen, Karen Nygård, Josephine Kaldan, Fam. Tejsner, Sus johnsen, Anna Louise Finck-Heidemann, Anna Olsen, Steffen Gliese, ingemaje lange, Ole Frank, June Beltoft, Nickolinne Liff Damgård, Pia Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Gad vide hvordan det står til udenfor 'boblen'?

- mesterkokken Kamilla Seidler
- Koncerndirektør Mia Wagner
- Professor Hanne Leth Andersen
- Genrealdirektør Cecilia Bonefeld-Dahl

"Udenfor boblen, hvad mener du?"

De to journalister nedstirrede mig spørgende..

"jo, jeg mener blot lidt uden for jeres normale kreds? Hvordan står det til dér? Derude, hvor alle ikke lige synger den samme sang, som jer selv?"

De to journalister rynker brynene..

"Antyder du, at vi i vores journalistik blot reproducerer vores egen virkelighed?

"Antyder du, at vi ikke har begreb om hvad der foregår hinsides vores egen lille næsetip?"

De to journalister skyder nu lyn ud af øjnene, fnyser og stamper i jorden, som var de Thors eget forspand..

Men jeg aer dem på mulen, og de falder til ro. For nu i det mindste..Måske vi alle bør række hånden frem, ae dem lidt på mulen, så de vedvarende falder lidt til ro..

Det er meget vigtigt, forstås: Ae dem lidt på mulen, så de falder til ro..!

Hvis ikke de falder lidt til ro, begynder de måske at tænke sig en lille bitte smule om..

Og i så fald slipper fanden for alvor løs i Laksegade..Hvilket absolut ingen kan være tjent med,,,

Lisbeth Glud, Ulla Nygaard, Flemming Berger, Michael Friis, Michael Waterstradt, Hanne Utoft, Jens Flø, Steen K Petersen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er som alting foregår i toppen af samfundet. At der er en magtkamp kørende fra kvinder der vil have indflydelse, og så bruger tricket med at skyde under bæltestedet. Men de kære ledere skulle lige med ned på gulvet hvor den "almindelige" arbejder er. Hvor der er mænd og kvinder sammen er der erotik i luften også mere end godt er. Men daglige berøringer og fræk snak er helt almindelig fra KVINDER til mænd. Men forskellen er at når det er kvinder er der ingen sanktioner, men stakkels den mand der vover, der falder hammeren lige på stedet. Nede på gulvet kan man ikke gemme sig bag glas og skriveborde.

Lisbeth Glud, Randi Christiansen, Ole Frank, Ulla Nygaard, Rolf Andersen, Kai Birk Nielsen og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Steinar A. Klock

"Djevelens advokat spør": "Man føler seg som et objekt", sier de, og advokaten spør; "hva bidrar dere med selv til denne objektifiseringen? Hvordan kommuniserer dere, hva stiller dere ut, hvordan ser deres selfier ut? Googler man "womann", får man over 4 milliarder treff og de fleste bildene ser ut som veldegg til Tinder-annonser!" Mon tro om advokaten får et svar eller om det blir utskrevet "en feminin fatwa" på ham!
Når "kvinner" uttaler seg, så gjør de det i bestemt form, som om de er autoriserte talskvinner for - alle kvinner; jomfru Marias etterfølgere. Men - når dere selv "er på byen"; hvilke regler gjelder da?
Beste hilsen Steinar

Flemming Berger, Rolf Andersen, Ole Frank og Kai Birk Nielsen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Respekt for de faglige kvinder der fortæller om, hvordan det var da de startede 'på gulvet' og hele vejen op til de topjobs de har i dag. Vi skal passe på unge kvindelige talenter vi har brug for dem i alle brancher, de skal ikke være i giftige arbejdsmiljøer som de løber skrigende bort fra. Mænd har ikke ret til at gøre og sige hvad de vil med og til kvinder. Løsningen er, når det får konsekvenser for mænd at de krænker på arbejdspladsen. Også mænd i toppen. Også topkunder. Som nu fx i politik.

Helene Thorup Hayes, Karen Nygård, Jens Carstensen, Fam. Tejsner, Sus johnsen, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, June Beltoft, Steffen Gliese og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Steinar A. Klock

God dag Margit Johansen
"Mænd har ikke ret til at gøre og sige hvad de vil med og til kvinder." skriver du. Hva med kvinner - hva har de "ret" ti?
Beste hilsen Steinar

Det ville være rart med nogle lidt mere præcise definitioner, end dem, der florerer i debatten lige nu:

* 'Sexisme': Her betyder sex 'køn', og hentyder altså ikke til den fysiske akt. En lidt bedre oversættelse fra engelsk til dansk kunne være 'kønsdiskrimination'. Så bliver det ikke blandet sammen med:

* 'Sexchikane': Her betyder sex den fysiske akt, og sammen med 'chikane', er det naturlivigs uønskede sexuelle tilnærmelser ud over en uskyldig flirt. Der er selvfølgelig en grå-zone mellem et smil til en charmerende kvinde (m/k) og egentlige fysiske eller verbale tilnærmelser. Men det er et kulturelt problem at bearbejde denne grå-zone.

Lisbeth Glud, Viggo Okholm, Jens Flø og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Ole Krabbe Olesen

06.10.2020 KL. 17:00
De liderlige skvat har ødelagt flirteriet
De liderlige skvat, som fuldstændig egoistisk har benyttet sig af deres magtposition, og desværre derved fået ødelagt en glad flirt- og komplimentkultur ved netop at såre, burde have nosser nok til – hver især – på deres respektive arbejdspladser at underskrive et antisexistisk manifest. De skal med deres synlighed manifestere, hvorledes de fremadrettet konstruktivt vil arbejde for en kultur, der bekæmper sexistisk adfærd på deres arbejdsplads.

For alt i verden skal vi tilbage til og derefter fastholde en kultur, hvor både flirt og komplimenter altid er en fornøjelse for såvel afsender som modtager.

Ole Krabbe Olesen cand.merc., Malling

Kvinder i topjobs fortæller hvordan de objektiviseres i vores præstations- og konkurrencekultur; lad mig tilføje at ikke blot kvinder, men også mænd objektiviseres ... ja, faktisk så sker der en objektivisering af mennesker i vores kultur - foruden en fremmedgørelse og en forråelse, som er systemisk betinget. I den kapitalistiske kultur, hvor dubiøse fænomener som 'topjobs' udfærdiges og holdes i hævd, kan det ikke rigtigt være anderledes. Men det skal vi så ikke diskutere, istedet skal der tales om 'ledelsens ansvar', den enkeltes evne til at 'sige fra' og 'ordninger', som kan frelse de, som ryger i den sorte gryde. Det er særdeles formålstjenligt (ironi kan være anvendt).

Torsten Jacobsen, Randi Christiansen, Ulla Nygaard, Jens Flø, Anders Reinholdt, Flemming Berger, Jens Christensen, Martin Karlsson Pedersen, Fam. Tejsner og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

ahh den akademiske verden der er det vist ikke sexismen der blomstrer, er det ikke nærmere alliancer, en phd studerende skal bare smile og bukke overfor professoren, ellers er der udsigt til en ensom rejse, hvor en hånd på låret er harmløst til sammenligningen.

Giver ikke meget for kønskamp uden klassekamp

Ulla Nygaard, Randi Christiansen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Tag ud og interview deres mandlige personale, både nuværende og tidligere og fortæl dem at hvis de har hørt en af de fire kvinder fyre en lummer joke af eller rørt dem på skulderen er de blevet krænket og seksualiseret. Lad os se om nogen af de fire overlever den efterfølgende medie-hetz.

Steinar A. Klock

Så er det kan hende på tide å bygge vanntette skott mellom "jobb" og "privat". Slutte med all form for sosialisering i arbeidslivet. "#JobbePåJobb! Legge ned forbud mot servering av alkohol ved (kun!) tvingende nødvendige samlinger i jobbsammenheng, og aldri mer arrangere jobbmøter som innebærer overnattinger på hotell. Sørge for at alle kjønn og aldersgrupper er representert, og pålegge de eldste å vokte over og beskytte de yngste. Samt, sørge for at sjefene blir holdt ansvarlig, hvis noe som helst går galt!

I mellomtiden kan vi kanskje også tenke på - #youtoo - jeg er ikke på noen SoMe, så kanskje noen kan dra i gang en kampanje for meg. Kan alle dere kvinner, mødre, stå frem og på noen måte forsvare hvorfor dere "tåler og har tålt, finner dere i og har funnet dere i, (benytter dere av og har - benyttet dere av - kvinnemakt for å klatre selv), og så oppdratt deres døtre i samme ånd, gjennom eksempelets makt og formaninger!
Beste hilsen Steinar

Igen: 'sexisme' mod 'sexchikane' .. ordene betyder altså noget forskelligt.

Læs Seniorforsker ved Dansk Sprognævn Marianne Rathjes klumme i Politiken i går:

"Sprogforskeren: Tror du, at dette ord har noget med sex at gøre? Så begår du den samme fejl som mange andre."

https://politiken.dk/kultur/art7963315/Tror-du-at-dette-ord-har-noget-me...

Randi Christiansen

Eller tag ved lære af kulturer som har mere sofistikerede traditioner. Lige fra søde latinolovers, som med blot en let berøring tilkendegiver interesse, og til de orientalske kulturer. Som en afghansk kvinde har udtrykt det ’danskere er seksuelle analfabeter’.

Og ved overdrevent alkoholindtag, som danskerne vist nærmest har verdensrekord i, ryger forstanden lige ned i løgnhalsen og forsvinder i de dybe drifter. Så kvinder husk det sorte bælte, når I bevæger jer i nattelivet, blandt magtmennesker og generelt blandt typer, som er i deres sansers vold.

Det er svært at forestille sig, at man for karrierens skyld vil udholde sexchikane. Og det er svært at begribe, at folk i ledende stillinger og i toppolitik kan være så dumme som frank jensen og så klamme som morten østergård.

Men hvor er det dog godt, at de endelig bliver udstillet som ynkelige skvat, der ikke hører hjemme i ansvarsfulde stillinger. Og samtidig må kvinder forstå, at de er med til at vedligeholde den rådne kultur, hvis de misbruger deres evne og attributter til i deres professionelle liv at fordreje hovedet på mænd. For hvem det er en større udfordring end for kvinder at styre sexdriften.

Og hvorfor er pli og gode manerer ikke en selvfølge?