Baggrund
Læsetid: 9 min.

Kvinder på mandsdominerede uddannelser falder fra. Det samme gør mænd på ’kvindefag’

Erhvervsuddannelserne er stadig meget kønsopdelte. Det går ud over trivslen og giver højere frafald, viser ny undersøgelse. Der skal være mere fokus på kønsminoriteterne og kulturen på både erhvervsuddannelser og praktiksteder, mener eksperter
Den 27-årige smedeelev er en af de erhvervsskoleelever, der hører til kønsminoriteten, som ifølge en ny undersøgelse kæmper med mistrivsel og øget risiko for frafald, blandt andet fordi der er meget fokus på køn og tendenser til sexisme.

Den 27-årige smedeelev er en af de erhvervsskoleelever, der hører til kønsminoriteten, som ifølge en ny undersøgelse kæmper med mistrivsel og øget risiko for frafald, blandt andet fordi der er meget fokus på køn og tendenser til sexisme.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
2. november 2020

Mænd på kvindedominerede erhvervsuddannelser mistrives, og det samme gør kvinder i mandsdominerede fag. Kønsminoriteten føler sig oftere udenfor, og kvinderne siger, at de oplever meget fokus på deres køn og seksualiserede kommentarer både på skolen og på lærepladsen. Mænd, som er i undertal, føler sig ofte ekskluderet især på arbejdspladsen, fordi der er meget lidt plads til deres meninger. Både blandt mænd og kvinder, der er i undertal, ser man et højere frafald.

Alt det viser en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder (IMR). Undersøgelsen bygger på data fra Danmarks Statistik og en stikprøve på 25 procent af eleverne fra 2010-2017 fra erhvervsskoleregistret, samt kvalitative interview med 11 elever på mands- og kvindedominerede erhvervsuddannelser.

Undersøgelsen viser blandt andet, at kvinderne på de mandsdominerede uddannelser har 74 procent mere frafald end mænd, mens mændene på ’kvindeuddannelserne’ har et øget frafald på 38 procent. Kvinder i mandsdominerede fag har desuden sværere ved at finde en praktikplads, viser undersøgelsen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Henning Sørensen

Som blikkenslager, nu pensioneret lærer og som almindelig reflekterende menneske kan jeg ganske godt genkende
Problematikken om kønsrollers betydning. Man skal ændre kønsrolleproblemerne indefra. Det er meget forsimplet og kan næppe ændre noget. Hele problematikken omkring kønsroller er uhyre kompleks. Det er som med isbjerget. Vi fokuserer og reagerer på de 10% der ses over overfladen. Kønsrollemønstret som styrer det, som findes i dybet. Her er mange faktorer i spil og det er i kulturdybet, at ændringerne skal ske. Ikke bare lidt justeringer i overfladekulturen. Julen nærmer sig og juleønskekatalogerne udstiller vores kønskultur. I et tilfældig katalog fra et supermarked kan man se drenge og pige ønsker. “Mor” er igang med at pusle omkring dukkerne og gør klar til en tur i den lyserøde klapvogn. Næste side “far” er i værkstedet og igang med en boremaskine. Jeg er fra 1950 og billedet var helt det samme. Dog havde jeg ikke så meget legetøj. Legetøjsbiler af metal og pigerne havde dukker.

Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Henning Kjær og Anina Weber anbefalede denne kommentar

Jeg har både en uddannelse og en karriere indenfor et mandsdomineret fagområde. Jeg har ofte mødt den udtalelse, at "er det ikke fedt at blive forkælet, fordi du er den eneste kvinde".

Og jeg har aldrig kunnet se, hvad de egentlig mente med det; jeg har i hvert fald aldrig været i en situation, hvor jeg er blevet "forkælet". Tværtimod. Som kvinde starter du altid med minuspoint på kompetenceskalaen, og det betyder, at du i starten ganske enkelt blive overset/ignoreret af de "kloge mænd".

I starten af min karriere fik jeg at vide, at jeg aldrig kunne forvente at blive til andet end kaffehenter - det var en voksen mand i organisationen, der havde fået til ansvar at oplære en flok nyuddannede, der var så venlig at orientere mig, den eneste kvinde på holdet, om det.

I samme organisation skulle kvinder have en højere IQ for at blive ansat end mænd i tilsvarende stilling. Dette betød at ansættelsesraten for kvinder var lavere end for mænd, og at et kulturproblem med mandsdominans aldrig blev løst. Til gengæld vidste jeg, at jeg var klogere end de fleste af mine mandlige kollegaer, men det er jo så en ret ligegyldig viden, hvis man alligevel bliver ekskluderet eller endda mobbet ud.

Grupper af mænd, der bevidst mødes og bevidst gør det uden af involvere deres kvindelige kollegaer, har jeg set rigtig mange gange. Det er både gået ud over mig selv, og jeg har set mange kvindelige kollegaer knække nakken på, at blive ekskluderet ud af afdelingernes faglige arbejde. For det er jo mobning - og det kan ingen mennesker leve i på deres arbejdsplads.

Sexisme med seksuelle undertoner er én ting, og godt der er kommet fokus på dette, men der er en lige så stor - eller større - dimension af sexisme med den faglige undertone; eksklusion, nedladende kommentarer omkring din faglighed og direkte mobning.

Lise Lotte Rahbek, Marianne Jespersen, ingemaje lange, erik pedersen, Henriette Bøhne, Birgit Kraft, Karsten Aaen, Jens Pedersen, Dennis Jørgensen og Anna Olsen anbefalede denne kommentar

Jeg har været ansat i håndværker fag hele min ungdom, i 80-90’erne . Jord og betonarbejder og svejser. Jeg skulle da bevise min værd, var en bedre svejser end de fleste kolleger og vandt stor respekt. Tonen var hård, men måtte bare give igen.
Så kom jeg af uransaglige årsager i kvindefag, sosu ass i psykiatrien . Der blev jeg ekskluderet, mobbet og udsat for sexchikane. Af kvindelige kolleger vel at mærke. (Sexchikane fra en mandlig sygeplejerske ). Formentlig fordi jeg har valgt at leve et anderledes liv end et liv med mand og børn etc.
Det var den mest forfærdelige periode af mit liv.
Jeg håber flere, både mænd og kvinder, vil vælge uddannelse og job efter interesse og klø på og stå ved hvad de har lyst til
Mvh Hanne Pedersen

Jens Christian Jensen

Alle - måde mænd og kvinder - ved jo godt at kvinder også kan være ekstremt grænseoverskridende. Så det er ikke noget nyt.
Det ville være rart hvis debatten kunne komme til at handle mere om adfærd mellem mennesker, i stedet for mest at handle om mænds dårlige adfærd. Det ville være nyt.