Portræt
Læsetid: 10 min.

Lars Boje Mathiesen voksede op blandt potmarker, flyttede til USA og blev Nye Borgerliges frihedsordfører

Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen ser sit parti som en slags moderne modstandsbevægelse i kamp mod magteliten. Forud for partiets årsmøde i weekenden tegner Information et portræt af Nye Borgerliges dygtige facebookkommunikatør, der blev opdraget af hippieforældre og inspireret af det amerikanske civilsamfund som studerende i USA
Lars Boje Mathiesen lægger ikke fingre imellem, når han kommunikerer.

Lars Boje Mathiesen lægger ikke fingre imellem, når han kommunikerer.

Tobias Nicolai

Indland
23. oktober 2020

En række borgerlige politikere som tidligere integrationsminister Inger Støjberg (V) har længe haft næse for provokerende opslag på Facebook med bestyrtelse til følge. Nu har højrefløjen fået endnu en profil, der med markante udmeldinger kan sætte sindene i kog på de sociale medier – nemlig Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.

Mellem den 3. april og 12. oktober i år har han fået 31.481 såkaldte sidelikes på Facebook. Det viser en opgørelse, som fagmagasinet Kommunikationsforum har lavet for Information. Det vil sige, at han næstefter landets statsminister er den politiker i Danmark, der har fået flest sidelikes i perioden.

Måske skyldes det, at Lars Boje Mathiesen ikke lægger fingre imellem, når han kommunikerer.

Et af hans mest sete opslag på Facebook er en video af ham på Folketingets talerstol, hvor han lægger ud med ordene: »Velkommen til det feministiske krænkelseshelvede« og taler imod et beslutningsforslag om at skærpe afrapporteringen om kønsfordeling i virksomhedsledelser.

Han har også lagt en video op med titlen »Velkommen til det danske skattehelvede«, hvor han taler dunder imod et lovforslag, der blandt andet indebar at forhøje afgifter på emballage.

 
Velkommen til det danske skattehelvede

Velkommen til det danske skattehelvede. Man tror ganske enkelt ikke det er muligt, men folketinget kom på endnu en tosset afgift i denne periode. Her kan man se hvad det drejede sig om og mit svar.

Posted by Lars Boje Mathiesen on Saturday, July 4, 2020

Og for to uger siden – da sagen om Morten Østergaard i De Radikale rullede – skabte han overskrifter i flere danske medier ved at lægge et billede op, hvor hele Nye Borgerliges folketingsgruppe sidder i en rundkreds og tager hinanden på låret.

Nye Borgerlige holder årsmøde i weekenden. I den anledning har Information besøgt den markante frihedsordfører, som bor i en mindre by 15 kilometer vest for Aarhus, for at finde ud af, hvem han er, og hvad hans politiske projekt handler om.

Potfarm og vandpiber

Lars Boje Mathiesens far havde en lang mark fyldt med potplanter. Når folk kom forbi, var de velkomne til at snuppe af planterne – som var det plukselvjordbær – og faren nægtede at tage penge for afgrøderne. Af og til overnattede tilrejsende gæster ude i familiens mark for at ryge vandpibe og synge fællessange omkring et lejrbål.

Tobias Nicolai
Familien boede på landet, og forældrene var hippier. Måske kan det lyde atypisk for en borgerlig politiker, men Lars Boje Mathiesen ser ikke nogen kontrast. Tværtimod, fortæller han og læner sig så langt tilbage i sin sofa, at han halvvejs ligger ned. Han er en korthåret, kraftigt bygget mand og har grå kasket, blå bukser og sennepsgul cardigan på.

»Hippiebevægelsen var et opgør med statens tyranni og diktatur med rammer sat op i 1950’erne for, hvordan man skulle leve det rigtige liv. Det var studenteroprør, den seksuelle frigørelse og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Den grundlæggende hippiebevægelse handlede netop om frihed.«

Lars Boje Mathiesen fortæller, at han i sit barndomshjem »havde fantastiske samtaler om samfundet i en ung alder«.

Faren var rasende på venstrefløjen, som han mente, havde solgt ud. Den var blevet til det magtsystem, den kæmpede imod til at begynde med, mente han. Da venstrefløjen fik lov at sætte sig på poster i medieverdenen, den politiske verden og uddannelsessystemet, brugte de magten til at centrere mere magt omkring sig selv og glemte frihedstanken, sagde han.

Der var dog en bagside ved at vokse op i Lars Boje Mathiesens familie. Hans forældre drak, og han turde ikke altid have venner på besøg, fordi han ikke vidste, om hans forældre ville være ædru derhjemme. Faren kom heller ikke, da han blev student, fordi han havde holdt fest dagen før. Det var ikke sjovt, siger Lars Boje Mathiesen.

»Jeg tror heller ikke, nogen vil synes, at det var fedt at have forældre, der ikke hjælper med ens skolegang, så man er overladt til sig selv.«

Lars Boje Mathiesen

  • Født 21. maj 1975.
  • Byrådsmedlem i Aarhus Kommune fra 2013 til 2017. Først som medlem af LA, siden løsgænger og medlem af Nye Borgerlige.
  • Har studeret management og psykologi på Southeast State University of Missouri.
  • Uddannet folkeskolelærer.
  • Har blandt andet arbejdet som skolelærer, musiker, CO2-svejser og haft sit eget hotel og café.
  • Valgt ind i Folketinget i 2019 for Nye Borgerlige.

Der var også ting i hans barndomshjem, man ikke burde se som barn, fortæller han.

»Voksne mennesker som var skæve og drak alkohol, gruppesex på gulvet og alt muligt andet. Jeg forstod det ikke. Det er først som voksen, man analyserer det – som barn navigerer man i det.«

– Havde dine forældre for meget frihed?

»Nej. Jeg tror ikke på det ufejlbarlige menneske. Mine forældre traf både valg, der var dårlige for mig, og valg, der var gode for mig. Andre børn oplever svær skilsmisse eller en far og mor, der ikke er nærværende, fordi de har travlt med karriere. Og jeg vil nødig leve i et samfund, hvor hver eneste gang, nogen laver fejl, så kommer der en statsmyndighed med trusler,« svarer han.

Det amerikanske civilsamfund

Lars Boje Mathiesen blev tidligt i sit liv fascineret af USA, og da der, mens han gik på handelsskolen, opstod en mulighed for at læse på et universitet i Missouri i fire år, flyttede han over Atlanterhavet. Han var 21 år og stor tilhænger af den mængde af personlig frihed, han oplevede i det amerikanske samfund.

Han var lige flyttet til USA og havde netop købt en bil, som han havde haft i én dag, da han overså et stopskilt og endte i et trafikuheld. En bil hamrede ind i siden af ham. Ud af den kom en afroamerikansk familie, der var på vej til en tantes begravelse.

»De var de flinkeste mennesker. Selv om de var på vej til en begravelse, var de alligevel mere bekymrede for mig. Og det var endda min fejl.«

Familien endte med at invitere ham med i kirke. Han lærte dem at kende og begyndte at gå til barbecues hos dem og at tage med dem til gudstjenester. Oplevelsen gjorde indtryk og sidder stadig i ham i dag.

»I Danmark havde vi nok bare snakket om forsikring,« siger han.

»Det er så sigende for, hvad USA kan. Og hvad civilsamfundet kan, hvis der er overskud til det. I Danmark har vi en tendens til, at hver gang vi møder én, der har lidt ondt, så forventer vi, at der er et system, der ordner det, fordi vi betaler så meget i skat.«

Heldigvis har han fundet et fællesskab i Danmark, som ligner det, han oplevede i USA.

»Jeg er blessed, at jeg bor, hvor jeg gør,« siger han.

Han kalder sit nuværende kvarter for »et lille parcelhuskollektiv«.

Tobias Nicolai

Han og naboerne har børn på samme alder, og de render rundt blandt hinanden og behøver ikke lave legeaftaler. De har et bryggerlag, hvor de brygger øl med andre fra kvarteret. Og de dyrker sport sammen og hjælper det ældre ægtepar i nabolaget i coronatiden, fortæller han.

»Og alle de ting er det, civilsamfundet kan. Det nære lokalmiljø. Det skal vi give plads til,« siger han.

»Foreningslivet har det svært i dag, fordi man laver en heldagsskole, hvor man tvinger børnene til at blive i skole så længe, at de bliver dødtrætte. Så orker de jo ikke at gå til sport bagefter. Foreningslivet kan motivere børnene, og det får man, hvis man lader civilsamfundet blomstre og giver plads,« siger Lars Boje Mathiesen, der er tidligere skolelærer.

Borgerlighed

De første mange år af sit liv stemte Lars Boje Mathiesen blankt, men i 2011 satte han for første gang kryds ved Liberal Alliance, og året efter meldte han sig ind. Han blev valgt ind i Aarhus byråd og var det liberale partis eneste byrådsmedlem i Aarhus, indtil han meldte sig ud i 2016, fordi ledelsen ikke gav ham lov til at stille op til Folketinget.

»Det er et parti, der prædiker fri konkurrence, men som ikke havde fri konkurrence indadtil,« siger Lars Boje Mathiesen, der dog understreger, at han havde fire gode år i LA.

Derefter blev han løsgænger i byrådet. I efteråret 2016 blev han så spurgt af Pernille Vermund, om han ville være medlem af Nye Borgerlige, som hun havde stiftet året inden.

Jeg spørger ham, hvad forskellen på Nye Borgerlige og LA er, hvis man ser bort fra udlændingepolitikken.

»Vi siger det, vi mener. Vi mener ikke, at staten skal være større. LA stemte for en større offentlig sektor i de år, det sad i regering, samtidig med at det sagde, at den skal være mindre,« siger han.

Han havde også en grundlæggende politisk uenighed med LA, siger han, fordi partiet stemte for statsliggørelse af DR og hævede u-landsbistanden. Han tilføjer, at han ikke vil udtale sig om Alex Vanopslaghs nye projekt med partiet endnu – for det er ikke fair over for Vanopslagh – men alene udtaler sig om Liberal Alliance frem til 2019.

Tobias Nicolai
Lars Boje Mathiesen er ikke meget for begreber om politisk ideologi. Han synes, det er kedeligt at diskutere, om man er nationalkonservativ eller liberal, men hvis han skulle sætte et mærkat på sig selv, ville han kalde sig borgerlig.

– Hvad betyder det at være borgerlig for dig?

»At være patriot. At mene, at familien og civilsamfundet skal bære en vigtig rolle i samfundet, og at staten ikke skal løse alt for borgerne. At vi kunne løse alting meget bedre, hvis staten lod være med at blande sig i alt.«

Centralistisk magtelite

Han sidder selvsikkert i sofaen og støder lillefingersiden af den ene hånd ned mod den anden håndflade for at køre en pointe hjem. Når han taler om sit partis borgerlighedsbegreb, begynder han at tale om sin morfar, der var med i modstandsbevægelsen under besættelsen.

»Det at være borgerlig er også kampen imod totalitære kræfter,« siger han.

– Er I et modstandsparti?

»Man skal passe på med at kalde noget modstand, for det leder tankerne hen på Anden Verdenskrig. Men vi er en form for modstandsbevægelse. Det er vi absolut.«

I dag mener han, at islam og socialisme truer Danmark.

»Vi har den totalitære kraft med ideologien islam – og så har vi socialismen, der også er en totalitær ideologi. Når folk ikke kan se det endnu, er det fordi, vi havde et fantastisk udgangspunkt i 1950’erne og 1960’erne, hvor vi var et lavbeskatningsland. Men staten vokser, og en større andel af befolkningen bliver afhængighedsgjort af midler fra staten og bliver herved klientgjort.«

Han taler om en centralistisk magtelite, som partiet kæmper imod. Han ser ligheder mellem Nye Borgerliges kamp og kampe i mange andre lande, siger han, hvor skellet mellem »almindelige borgere« og politikerne, den kulturelle elite og embedsværket bliver større og større, siger han.

Han ser ikke Nye Borgerlige som en del af en populistisk bølge i opposition til den gamle garde af politikere, sådan som for eksempel Brexit og højreorienterede partiers fremgang i Europa er blevet set som udtryk for. For Nye Borgerlige er ikke et populistisk parti, siger han. Det blev et af partiets forslag ellers kaldt af Morten Messerschmidt (DF) i juni.

»Nye Borgerlige er det mest konsistente parti på Christiansborg. Vi har eksisteret i fem år, og vi mener absolut det samme, som vi altid har gjort. Hvordan kan det være populistisk,« spørger Lars Boje Mathiesen.

»Men jeg ved godt, at der i mange år har været det der angreb på nogle partier med: ’De der er populistiske’. OK, så hvis man har samme holdning som store dele af befolkningen, er det pludselig et problem,« spørger han retorisk og tilføjer, at han tager det som en kompliment at blive kaldt populistisk – for det betyder, at mange mennesker er enige i det, han siger.

Der er også nogle, der kalder ham bodegapolitiker, siger han, og det tager han på samme måde.

»Jeg har hørt mere sandhed på en bodega fredag eftermiddag med en kølig og en sidevogn, end jeg har hørt på Christiansborg,« siger han.

En sidevogn er et shot sammen med en øl, forklarer han. En arnbitter til en Ceres Top. Han får et chokeret ansigtsudtryk, da jeg bliver nødt til at spørge.

»Så må du sgu komme noget mere i Aarhus,« siger han og griner.

Tobias Nicolai

I Danmark står kampen mellem Nye Borgerlige og de etablerede partier i alliance med staten, siger han.

»Det er Venstre og Socialdemokratiet, der skiftevis sidder på magten. Den centralistiske magtelite vil hellere beholde pengene i staten end at lade borgerne beholde flere af deres egne penge,« siger han.

»Jeg kender ikke nogen, der ikke vil have gode børnehaver. Men pengene bliver brugt på alt muligt andet. Jeg tror, at når nok mennesker bliver oplyst, vil de kræve en ændring. I dag bruger pædagogerne kun 51 procent af deres arbejdstid med børnene. Hvis bare man skruede tilbage til 2005 var det 56 procent af tiden. I stedet for at gøre noget ved det, trækker de endnu flere penge fra borgerne for at betale for det.«

Løsningen er ifølge Lars Boje Mathiesen mere direkte demokrati inspireret af Schweiz med folkeafstemninger og en mindre offentlig sektor, så befolkningen er mindre afhængig af staten. Civilsamfundet skal have plads, staten skal blande sig mindre. Folk skal beholde flere penge selv, og færre skal være på understøttelse.

Vi slutter interviewet, og den hurtigsnakkende ordfører skal holde fri og være sammen med sin kæreste og to døtre, der er kommet ind ad døren.

»Jeg fik ellers lige talt mig varm,« siger han.

I morgen skal han tidligt op og deltage i et Radio4-program. På vej ud spørger jeg, om han lægger noget på Facebook i eftermiddag. »Det ved jeg ikke,« siger han, »det kommer spontant.«

Tobias Nicolai

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

En ny meningsmåling viser et Radikale Venstre som styrt bløder og en samlet rød blok, som går en del tilbage så der nu er ved at stå lige mellem rød og blå blok. Det mega store forspring med en rød blok langt foran blå blok er sat over styr. Samtidig er Nye Borgerlige gået stort frem efter denne her feministiske krænkelses vandeta mod mænd fik set dagens lys med en Sofie Linde halvnøgen på scenen i den bedste sendetid.

Vælgerne taler deres tydelige sprog. Såvel kvinder som mænd. Og de er langt fra enige i en håndfuld elitære speltkvinders korstog mod mænd.

Finn Sørensen, Per Torbensen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jeppe Lindholm

Det er klart, at ingen partier lige går stille igennem sager, hvor partiformanden eller borgmesterkandidaten har for lange arme.

Det ser ud til at de borgerlige har vundet stort på de Radikales nedsmeltning.

Desuden har Socialdemokratiet også mistet.

Mathiesen ser sit parti som en slags moderne modstandsbevægelse i kamp mod magteliten???

Lisbeth Larsen, Steen K Petersen, Lars Løfgren, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

MInder på flere måder lidt om Mek Pek.

Niki Dan Berthelsen

Søren Kristensen, jeg kender ikke helt historien, men tror gerne jeg vil høre den.
Var Mek Pek den originale Morten Østergaard?

Jan Fritsbøger

modstand imod magteliten ? det kan da kun betyde at de mener at pengemagten skal have al magt, ligesom i USA, det kan kun blive rigtig grimt.

Jan Nielsen, Hans Houmøller, Karsten Aaen, David Zennaro, Lisbeth Larsen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Carsten Wienholtz, Mogens Holme og Lars Løfgren anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Musikken til partiets årsmøde er, C.V. Jørgensens 'Costa del sol'

Unægtelig et ungdomsoprør der vil noget. Ligesom mange af os, der voksede op i 50'ernes kvælende pænhed og gravkammerstemning gjorde oprør ved at fyre den fede plus alt det andet - så må hippierne jo finde sig i at deres unger ender ude på højrefløjen.
Håbet ligger så i at Boye Mathiesens børn bliver trotzkister eller lign.

Erik Jensen, Hans Houmøller, Karsten Aaen, olivier goulin og Lisbeth Larsen anbefalede denne kommentar

Jeppe Lindholm - Hvad er det for meningsmålinger du bruger? Iflg. DR fra d. 9.10. så står "rød blok" til 94 mandater, mens blå blok står til 81. Har du en måling af nyere dato, så kom med et link.

Søren Kristensen

Mek Pek var en trompetist, sanger og bandleder som voksede op med hippieforældre. Karrieren tog fart da han skiftede fra punk til pop og begyndte at optræde i jakkesæt - især med hittet "Pigen og trompeten".

Søren Kristensen

Rettelse: Mek Pek er... osv.

Megafon (BT) giver den 22.10. 2020 Nye Borgerlige 10 procent af stemmerne, De radikale 4 procent af stemmerne; Voxmeter (19.10.2020 giver Nye Borgerlige 5 procent af stemmerne! Og som altid - som i gamle dage, ved DF! høster Nye Borgerlige hvad vi sår! af had! og fordomme mod andre mennesker, især muslimer! :( ser det ud til her i dette land, her dette DK!

Læg mærke til, at de 10 procent hos Megafon den 22. oktober kommer efter det som skete den 16.10. 2020 om fredagen, om eftermiddagen, i en forstad til Paris :( - hele weekenden den 16-18.10.2020! :( udnyttede Lars Boje Mathiesen, Pernille Vermund, mv. dette! Og råbte og skreg! (ja, det gjorde de altså!) om muslimer, og om, hvordan de bare skulle ud af landet, fordi ! muslimer aldrig kan integreres i dette land :( - i dette DK; dermed fanger de en del af folkestemningen i det her land, ligesom Sarah Palin gjorde i 2008, da hun stillede op som vicepræsident i USA! Og derfor får Nye Borgerlige, som jeg ser det, altså 10 procent :( af stemmerne i den meningsmåling som Megafon har lavet - husk, at Nye Borgerlige i april/maj 2019 ! også lå til 10 procent af stemmerne! - de fik 2,5 procent af stemmerne ved valget....

Husk også, at mands minde i dagens mediebillede er 5-7 dage, eller 10-14 dage.....

Dette betyder, at om 5-7 dage taler vi noget andet....

Carsten Wienholtz, Ole Frank og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar