Mandlig sosu: Det er nemt at føle sig udenfor og overset blandt mange kvinder
Da Jesper Larsen startede på sosu-uddannelsen i Hillerød var de fem mænd og 42 kvinder i klassen. Det var svært at være så få mænd, og to af mændene faldt fra igen, husker han. Ifølge en ny undersøgelse er der netop blandt mænd på kvindedominerede erhvervsuddannelser større mistrivsel og større frafald.
»De bestemte meget kvinderne, så man følte sig lidt sat til side især i gruppearbejde, fordi de ikke altid lyttede til, hvad vi sagde,« fortæller Jesper Larsen, der blev færdig med sosu-uddannelsen i 2018 og i dag arbejder på et plejehjem Hillerød.
Lærerne på sosu-uddannelsen var rigtig glade for, at der kom flere mænd på uddannelsen, husker Jesper. Men han har også oplevet fordomme om mænd i faget fra kvindelige kolleger.
»Der er bare nogle, som ikke synes, mænd hører til i det fag, men det synes jeg er en mærkelig holdning at have. Det kan godt være, at det har været et fag forbeholdt kvinder, men det betyder da ikke, at mænd ikke kan have forstand på det og være gode til jobbet,« siger Jesper Larsen.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Jeg kan genkende det samme fra en mandsdomineret branche, hvor kvinder en stort mindretal også oplever at blive kørt ud på et sidespor. Det er en problematisk kultur, ligegyldig køn, og noget, der burde have ledelsernes yderste bevågenhed, da det betyder, at der mistes talent af de forkerte årsager.
Mon ikke kvinder og mænd bare er forskellige på en række parametre. Det er sundt med lige adgang til uddannelser og job, men fordelingen er nok bedst drevet af den enkeltes ønsker og ikke et politisk krav om kvoter. Vi er trods alt også bygge forskellige fra naturens side, både mentalt og kropsligt.
@Poul Anders Thomsen, hvordan er kvinder og mænd bygget forskelligt mentalt fra naturens side?
Og hvad har denne debat med kvoter at gøre?
Hvilken sosu-uddannelse har Jesper Larsen (under billedet anført som Hansen) taget? Det gør ingen forskel ift. artiklens budskab, men lidt nuancering ville ikke gøre skade.
Plejefagene forudsætter et åbent og positivt livssyn, og jeg kan godt blive overrasket, hvis der er mere end et fåtal af kvinder, der udtrykker fordomme over for deres mandlige kolleger. Min erfaring er, at der på et hold af 30-40 elever findes et diversitet, der næppe bliver overgået på ret mange andre uddannelser. Nuvel vil der typisk være 80-90% kvinder, men det er kvinder mellem 17 og 57, fra forskellige kontinenter og derfor med forskellig kulturbaggrund, med eller uden anden uddannelse samt livs- og arbejdserfaring. I et sådant forum varierer samtaleemnerne fra fritidsjobs og kærester til hjemmebag og børnebørn. Der vil altid være nogen, man klikker bedre med end andre, men ligefrem at blive isoleret som mand har jeg ikke oplevet. Om noget har jeg oplevet en nysgerrighed og også en slags glæde over (eller respekt for), at der er mænd der "gider" at arbejde i faget. Selvfølgelig er der altid nogen, der har lyst til at drille hanen i rummet, men så længe det ikke er direkte ondsindet (hvilket det sjældent er), er det til at leve med. Og jo, man bliver god til at sætte brættet ned :) Men vigtigt, at Jespers historie også bliver hørt.
@ Anders Sørensen. Har du ikke opdaget, at de er anderledes end os?
Det er min erfaring, at mænd i højere grad "ser" andre mænd, og kvinder tilsvarende "ser" andre kvinder. Det oplevede jeg meget i begyndelsen, da jeg havde skiftet køn. Pludselig var jeg usynlig for store grupper af kvinder. Til gengæld blev jeg set af mænd. Det var ret ubehageligt, og der er ingen vej uden om radikale løsninger, hvis man vil gøre noget ved det.
@David Zennaro, det er mit indtryk, at man ser samme mekanisme mellem mennesker, der har forskellig uddannelse, socialgruppe, eller sprog. Det er ubehageligt. Jeg tror en af løsningerne er at fremme en anerkendende og respektfuld kultur, på arbejdspladser og uddannelser (fra vuggestuen). Inden for ældrepleje, tror jeg også det kunne komme borgerne til gode.