Læsetid: 7 min.

Fra mark til skov for drikkevandet, klimaet og naturens skyld

Det danske skovareal skal fordobles, og på Sydfyn vil kommunen og Naturstyrelsen gerne etablere en helt ny skov, hvor landmænd i dag dyrker jorden. Det skal ske via dialog i et af de første større projekter med multifunktionel jordfordeling. Det spændende er, om landmændene vil være med
Svendborg planlægger at omlægge 540 hektar intensivt dyrket landbrugsjord til skov for at suge CO2 ud af atmosfæren.

Svendborg planlægger at omlægge 540 hektar intensivt dyrket landbrugsjord til skov for at suge CO2 ud af atmosfæren.

8. oktober 2020

I Svendborg vil de rejse en skov. Nordøst for byen, omkring Skovmølleværket, vil 540 hektar intensivt dyrket landbrugsområde blive genstand for opkøb og omfordeling af jord for at kunne forvandles til skov, der beskytter kommunens sårbare drikkevandsreserve, øger egnens biologiske mangfoldighed, suger CO2 ud af atmosfæren og tilføjer rekreative værdier til det sydfynske. Et helt nyt grønt område, næsten ti gange så stort som Fælledparken i København.

Det er i alt fald planen, netop præsenteret af Miljø- og Fødevareministeriet og Svendborg Kommune.

»Det her er et fantastisk projekt,« sagde miljøminister Lea Wermelin (S), da hun forleden annoncerede skovrejsningen sammen med Svendborgs borgmester Bo Hansen (S).

Det nye skovprojekt, der vil næsten tredoble kommunens skovareal, er ét eksempel på, hvordan det danske landskab via såkaldt ’multifunktionel jordfordeling’ i de kommende år skal forandres for at beskytte klimaet, drikkevandet og biodiversiteten.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dan D. Jensen
  • Lars Myrthu-Nielsen
  • Thomas Tanghus
  • Anders Graae
  • Gert Romme
  • Kristian Nielsen
  • John Scheibelein
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
  • Marie Vibe
  • Trond Meiring
  • Lillian Larsen
Dan D. Jensen, Lars Myrthu-Nielsen, Thomas Tanghus, Anders Graae, Gert Romme, Kristian Nielsen, John Scheibelein, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Marie Vibe, Trond Meiring og Lillian Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Anker Juul

Godt projekt men når man etablerer skov-natur områder for at beskytte grundvandet skal man være opmærksom pa at der ikke kommer store arealer med ørnebregne idet ørnebregner indeholde store mængder af ptaquilosid der er stærkt kræftfremkaldende. Desuden binder det sig ikke til jordpartikler og er vandopløseligt .et areal med ørne bregner kan forurene 1000-50000 gange mere end korrekt brug af pesticider...

Niels Jakobs, Kurt Nielsen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

CO2 bundet "i dødt ved, i skovbunden ..."
indtil.forrådnelsen tilbagegiver carbon til atmosfæren i form CO2 og af metan CH4, som er 26 gange stærkere drivhusgas end CO2. Så jun på kortere sigt duer træer til at optage atmosfærens CO2.
Men med BCCS, hvor træerne til biomassen, efter en nøje plan og gradvist, høstes mhp afbrænding og CO2 storage, er tiltaget i Svendborg kommune fuldendt.

Godt initiativ. Skov kan binde en masse CO2, men græsmarker ķan faktisk hjælpe at binde meget mere CO2 såfremt man kombinerer det med regeneratove/holistisk afgræsning af køer, og disse køer kun fodres med græs. Så producerer man oksekød med vand og sollys, dvs fotosyntese. Ved denne drift kan man binde enorme mængder af CO2 i jorden i form af ny muld. Denne driftform bliver mere og mere udbredt specielt i USA, Australien og Sydafrika, men den praktiseres faktisk også i Danmark med stor succes. I Danmark og her på Sydfyn kunne man evt lave en kombineret drift med træer i bælter, små skove og afgræsning. Så vil man opnå den største binding af CO2, få noget rekreativ natur, stor biodiversitet og driften med produktion af CO2 neutral eller endda CO2 negativ oksekød vil betale for driften. Se evt Youtube videoer om regenerative ranching globalt eller gå ind på økologisk landsforening og se hvordan det allerede praktiseres i lille målestok i Danmark.

Godt initiativ. Skov kan binde en masse CO2, men græsmarker ķan faktisk hjælpe at binde meget mere CO2 såfremt man kombinerer det med regeneratove/holistisk afgræsning af køer, og disse køer kun fodres med græs. Så producerer man oksekød med vand og sollys, dvs fotosyntese. Ved denne drift kan man binde enorme mængder af CO2 i jorden i form af ny muld. Denne driftform bliver mere og mere udbredt specielt i USA, Australien og Sydafrika, men den praktiseres faktisk også i Danmark med stor succes. I Danmark og her på Sydfyn kunne man evt lave en kombineret drift med træer i bælter, små skove og afgræsning. Så vil man opnå den største binding af CO2, få noget rekreativ natur, stor biodiversitet og driften med produktion af CO2 neutral eller endda CO2 negativ oksekød vil betale for driften. Se evt Youtube videoer om regenerative ranching globalt eller gå ind på økologisk landsforening og se hvordan det allerede praktiseres i lille målestok i Danmark.

Godt initiativ. Skov kan binde en masse CO2, men græsmarker ķan faktisk hjælpe at binde meget mere CO2 såfremt man kombinerer det med regeneratove/holistisk afgræsning af køer, og disse køer kun fodres med græs. Så producerer man oksekød med vand og sollys, dvs fotosyntese. Ved denne drift kan man binde enorme mængder af CO2 i jorden i form af ny muld. Denne driftform bliver mere og mere udbredt specielt i USA, Australien og Sydafrika, men den praktiseres faktisk også i Danmark med stor succes. I Danmark og her på Sydfyn kunne man evt lave en kombineret drift med træer i bælter, små skove og afgræsning. Så vil man opnå den største binding af CO2, få noget rekreativ natur, stor biodiversitet og driften med produktion af CO2 neutral eller endda CO2 negativ oksekød vil betale for driften. Se evt Youtube videoer om regenerative ranching globalt eller gå ind på økologisk landsforening og se hvordan det allerede praktiseres i lille målestok i Danmark.