Analyse
Læsetid: 3 min.

Morten Østergaard blev fældet af sit eget coverup

Den radikale folketingsgruppe ville ikke acceptere, at Morten Østergaard blot gav sig selv en påtale for tidligere at have sexkrænket folketingsmedlemmet Lotte Rod – og derfor måtte han trække sig som partileder i et historisk drama
Morten Østergaard trak sig onsdag aften som leder for De Radikale, efter at han havde indrømmet, at det var ham, der krænkede partifælle Lotte Rod for ti år siden.

Morten Østergaard trak sig onsdag aften som leder for De Radikale, efter at han havde indrømmet, at det var ham, der krænkede partifælle Lotte Rod for ti år siden.

Mads Claus Rasmussen

Indland
8. oktober 2020

Det blev ikke hånden på låret i sig selv, men den famlende håndtering, som bragt Morten Østergaard til fald. #MeToo-bevægelsen har nu ramt Christiansborg for fuld kraft: De Radikales Morten Østergaard måtte onsdag aften træde tilbage i vanære og erstattes nu øjeblikkeligt af 45-årige Sofie Carsten Nielsen som ny partileder.

De Radikales skarpe position i debatten om seksuelt magtmisbrug – og gentagne angreb på udenrigsminister Jeppe Kofod (S) – gjorde det ganske enkelt umuligt for Morten Østergaard at forblive på posten: Han gamblede med og tabte gruppens tillid.

I flere dage har Morten Østergaard forgæves prøvet at håndtere den interne sexismesag, som eksploderede, da folketingsmedlemmet Lotte Rod fortalte på Facebook, at et mandligt radikalt folketingsmedlem havde lagt sin hånd på hendes lår for ti år siden.

Udadtil forsøgte Østergaard at lukke sagen ved tirsdag at konkludere, at »der er handlet på den, og der er givet påtale«. Han afviste, at krænkelsessagen ville få yderligere konsekvenser. Den hemmelighedsfulde håndtering blev dog ikke accepteret af flertallet i den radikale folketingsgruppe. Her havde partifællerne nemlig fuldt kendskab til, at krænkeren var Morten Østergaard selv, og at han således forsøgte at frikende sig selv.

Undskyldning ikke nok

Den bizarre manøvre med en anonym påtale til sig selv fik folketingsgruppen til at gøre oprør: Morten Østergaard forspildte mulighederne for såvel at genskabe tilliden indadtil i folketingsgruppen som for udadtil at placere De Radikale med fortsat troværdighed i offentligheden:

»Det, jeg har svigtet, er min gruppes tillid. Jeg har svigtet mit parti og dermed også offentligheden, fordi jeg ikke havde modet til at erkende, at det ikke var nok, at jeg sagde undskyld til Lotte, men at jeg også var nødt til at være åben om, at det var mig,« udtalte Morten Østergaard efter et maratonmøde, der var henlagt til Den Sorte Diamant tæt ved Christiansborg.

Som i et klassisk coverup, der hurtigt går galt, har Morten Østergaard reelt fældet sig selv ved ikke at være åben og ærlig om sagens rette forløb. Da han tilmed direkte løj og svarede »nej«, da journalister i forbindelse med Folketingets åbning tirsdag spurgte, om det var ham selv, der tidligere havde krænket Lotte Rod, blev det for meget for indtil flere af de kvindelige medlemmer i den radikale folketingsgruppe.

Morten Østergaards forklaringsproblemer er kun blevet yderligere forstærket, efter både Samira Nawa og Sofie Carsten Nielsen har fastholdt, at socialdemokraten udenrigsminister Jeppe Kofod ikke burde have været udnævnt til udenrigsminister, fordi han i 2008 havde sex med en 15-årig pige. Da Morten Østergaard så selv forsøgte at undvige at stå til ansvar for sine gerninger, faldt hammeren.

Spørgsmålet endte med kun at være, hvem der skulle afløse Morten Østergaard som partileder. To kandidater bød sig til på det dramatiske møde, der trak ud hen over onsdag eftermiddag: Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard og tidligere uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen stræbte begge efter magten.

Efter et hurtigt kampvalg stod styrkeforholdet dog klart: Sofie Carsten Nielsen fik 12 stemmer mod kun fire til Martin Lidegaard, og dermed vil partiets kurs næppe skifte efter Østergaards farvel.

Sofie Carsten Nielsen understreger, at partiet vil fortsætte den direkte kritik af statsminister Mette Frederiksen (S), som Morten Østergaard så ofte har fremført, og som ellers har skabt intern uenighed hos De Radikale. Men også her er magtkampen nu afgjort: Martin Lidegaards kompromissøgende linje har tabt, og Sofie Carsten Nielsen har omvendt fået et markant mandat til fortsat at udfordre S-regeringen, ikke mindst i klimakampen.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Til John S. Hansen. Der er altså i hvert fald én andet juridisk kønsdiskrimination: det er tilladt at skære i drengebørns kønsorganer af kulturelle og religiøse årsager, men ikke i pigebørns.

John S. Hansen

@Mads Jakobsen
10. oktober, 2020 - 08:19

Der er vel næppe en lov, som positivt beskriver omskæringsprocessen(er der?

Jeg er ikke klar hvor i lovgivningen "se igennem fingrene" princippet ifht. omskæring har legalitet.

Straffelovens § 245 a. "Den, der ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år."

Sider