Læsetid: 7 min.

Muteret corona fra mink er en dårlig nyhed – men det er ikke gået helt galt endnu

Det værste mareridt for vaccineforskere verden over kan være ved at blive til virkelighed i Nordjylland. Coronavirus muterer i mink på måder, som kan svække effekten af en vaccine. Indtil videre er det dog en hypotetisk bekymring, understreger forsker fra SSI
Danmark har verdens største produktion af mink, og farmene ligger ofte meget tæt. Derfor står Danmark i en særlig situation i forhold til at forhindre smitte med de nye mutationer fra mink til mennesker. Minkene aflives i kasser, hvor de gasses og efterfølgende køres til en container.

Danmark har verdens største produktion af mink, og farmene ligger ofte meget tæt. Derfor står Danmark i en særlig situation i forhold til at forhindre smitte med de nye mutationer fra mink til mennesker. Minkene aflives i kasser, hvor de gasses og efterfølgende køres til en container.

Henning Bagger

15. oktober 2020

Coronavirus breder sig hastigt fra minkfarme i Nordjylland til minkfarme længere sydpå i Danmark.

Onsdag var 89 minkfarme konstateret smittet, mens 47 var under mistanke. Minkfarme i Midt- og Vestjylland er nu også smittet.

Samtidig dukker en ny bekymring op: Det ser ud til, at virussen muterer i de smittede mink på en måde, som kan svække virkningen af de vacciner til mennesker, der er ved at blive udviklet.

Det fortalte fødevareminister Mogens Jensen (S) til TV Midtvest mandag. Flere minkavlere og borgerlige politikere har kritiseret regeringen for at gå for vidt ved også at aflive raske mink inden for en radius af 7,8 km af de smittede farme. Men det skyldes altså blandt andet bekymringen for, at nye mutationer vil opstå, hvis flere mink bliver smittet, forklarede ministeren.

Statens Serum Institut (SSI) skriver i en såkaldt epidemiologisk udredning, at den type mutationer, som finder sted i mink, potentielt kan betyde, »at flokimmunitet ikke kan opstå, og at vacciner ikke vil virke«.

Nogle af mutationerne har allerede bredt sig til mennesker.

Det lyder ikke særligt godt, og det er det heller ikke. Men der er ingen grund til at gå i panik endnu, siger Anders Fomsgaard, virolog og overlæge ved SSI, som lige nu arbejder på en vaccine.

Kongekronen

»Vi kan se, at der opstår flere og flere mutationer på minkfarmene. Og nogle af mutationerne er vi bekymrede for,« siger han.

Bekymringen drejer sig om et ganske særligt protein i coronavirussen, som kaldes spike-proteinet. Det er de små pigge, som stikker ud af overfladen på virussen og har givet den navnet kongekronevirus – coronavirus.

Det er de pigge, som gør, at virussen kan inficere vores celler. Og det er derfor lige præcis det protein, som alle de vacciner, der lige nu er under udvikling, forsøger at neutralisere. Men nu er proteinet begyndt at mutere i de smittede mink.

»Det, vi er bekymrede for, er, om de her mutationer fra minkene i spike-proteinet ændrer virus, så vaccinerne ikke virker,« siger Anders Fomsgaard.

Men, understreger han: Det er endnu kun en hypotetisk bekymring. Ud af de »fem-syv« minkvarianter af virussen, som findes, har man indtil videre fundet tre af dem i mennesker. Én af varianterne er blevet undersøgt af SSI, og den viste ingen tegn på immunitet over for de antistoffer, som vaccinerne vil indeholde.

SSI er endnu ikke færdige med at undersøge de øvrige minkvarianter.

Rask smittebærer

De vacciner, som forskere lige nu arbejder på, skal beskytte mennesker på to måder:

For det første ved hjælp af antistoffer, som skal neutralisere spike-proteinet. Det er den beskyttelse, som potentielt kan blive svækket af mutationerne.

For det andet er der den såkaldte celleimmunitet. Det vil sige, at vaccinen sørger for, man ikke bliver syg af virussen, selv om den hæfter sig fast i kroppen. Dermed er den enkelte altså stadig beskyttet mod sygdommen, selv hvis antistofferne ikke virker.

Men man risikerer at blive rask smittebærer.

»Vi vil jo gerne have en vaccine, som beskytter mod spredning i hele samfundet,« siger Anders Fomsgaard. »Det kan godt være, du ikke selv bliver syg, men det hjælper jo ikke samfundet, hvis du stadig smitter værre end en ulykke.«

Derfor er beskyttelsen fra antistofferne så afgørende. Og derfor bliver Anders Fomsgaard bekymret, når spike-proteinet begynder at forandre sig.

Optimistisk

Anders Fomsgaard er dog stadig optimistisk.

»Ja, det er jeg. Jeg er sikker på, at vaccinerne nok skal virke,« siger han.

»Fordi nu gør man noget. Man afliver besætningerne og fjerner kilden til nye typer af mutationer. Så må vi håbe, at mutationerne dør ud. Men vi kan ikke vide det. Problemet kan blive, at vaccinerne ikke virker optimalt. Men at de slet ikke virker, tror jeg nu ikke.«

– Så det er ikke sådan, at de vacciner, der er ved at blive udviklet, kan vise sig at være nytteløse?

»Nej, det forestiller jeg mig ikke. Jeg kan forestille mig, at nogle antistoffer vil virke dårligere. Men det betyder ikke, at de ikke virker overhovedet.«

Desuden vil mutationerne fra mink forhåbentlig forsvinde af sig selv, hvis de mennesker, der bliver smittet med dem, ellers formår at isolere sig selv og undgår at smitte andre, siger han.

Det værste, der kan ske, er, at virussen muterer på en måde, som gør den immun over for antistofferne, og at den variant begynder at sprede sig til mennesker. Så vil den – ud fra en rent darwinistisk logik – efter kort tid blive den mest udbredte variant af coronavirus. Ikke kun i Danmark, men i hele verden.

»Det er bekymringen. Men vi har ikke set det ske endnu,« siger Anders Fomsgaard.

Bortset fra nogle enkelte tilfælde i Holland er Danmark det eneste sted i verden, hvor man har fundet de særlige minkmutationer. Det skriver SSI i sin epidemiologiske udredning fra 2. oktober.

Danmark har verdens største produktion af mink, og farmene ligger ofte meget tæt. Derfor står Danmark i en særlig situation i forhold til at forhindre smitte med de nye mutationer fra mink til mennesker.

Smitte fra mink

Flere end 150 minkarbejdere er indtil videre smittet med COVID19, siger Anders Fomsgaard.

I mindst to tilfælde har folk med relation til en minkfarm smittet videre ud i samfundet. Det skriver SSI i den epidemiologiske udredning.

I juni bevægede smitten sig fra en minkfarm til et lokalt plejehjem i Hjørring, hvor flere beboere døde efter at være blevet konstateret smittet med sygdommen.

Senere er to personer blevet testet positive efter at have været på kursus med en person, der har relation til en minkfarm, og som selv blev syg på dagen for kurset. Det viser ifølge SSI, at »minkvarianter af virus fortsat kan danne smittekæder til resten af samfundet«.

»Den fortsatte udvikling af virus i mink med flere og flere mutationer i spike-proteinet og spredning ved videresmitte til mennesker i Danmark udgør en potentiel fare for folkesundheden og for de forventede effekter af en vaccine,« skriver SSI.

Regeringen stoppede aflivningen af de smittede mink i juli i håb om, at smitte til mennesker kunne forhindres ved hjælp af værnemidler og hygiejne.

Men SSI skriver i udredningen, at de forebyggende tiltag enten ikke har virket, eller at de ikke er blevet implementeret godt nok.

Det var blandt andet på baggrund af den vurdering, at regeringen i begyndelsen af oktober besluttede igen at aflive de smittede minkbesætninger.

Vilde dyr

De første udbrud af coronavirus på minkfarme i Nordjylland fandt sted i begyndelsen af juni.

Fra 8. juni til og med 30. september er 1.386 mennesker i Region Nordjylland konstateret smittet med COVID-19. Heraf har SSI undersøgt 199 af dem nærmere. 98 af tilfældene var den såkaldte minkvariant af sygdommen – altså lige knap halvdelen.

Langt de fleste af de 98 tilfælde blev fundet under de første udbrud af COVID-19 på minkfarme i juni.

SSI skriver i den epidemiologiske udredning, at der er en mulighed for, at virus med den slags mutationer, som er fundet hos mink, »kan mindske eller eliminere effekten af samtlige spike-baserede anti-COVID-19 vacciner, ligesom det kan øge sandsynligheden for, at folk, der allerede har været smittet, kan blive smittet igen med disse virusvarianter, så flokimmunitet udebliver«.

Og så er der risikoen for, at minkene smitter vilde dyr i naturen. For eksempel ved at en smittet mink undslipper en farm trods de mange sikkerhedsforanstaltninger.

»Hvis først den her virus får etableret sig i vilde dyr i naturen, så får vi meget svært ved at komme af med den her virus nogensinde,« siger Anders Fomsgaard.

Samarbejde

Hverken SSI eller de øvrige myndigheder ved, hvordan coronavirus spreder sig mellem minkfarmene, eller hvorfor det går så stærkt. Når en besætning bliver konstateret smittet, findes der som regel også en person med relation til farmen, som er smittet. Det er derfor nærliggende at tro, det er mennesker, som smitter minkene.

Men det er endnu uvist. Myndighederne er lige nu ved at undersøge alt fra, om det kan være vilde dyr, der spreder smitten, til, om virussen kan blive spredt ved hjælp af hår fra minkenes pels, som bliver spredt af vinden.

Minkene vil i den kommende tid skifte til den eftertragtede vinterpels, hvorefter pelsningssæsonen begynder i november.

Fødevarestyrelsen skal i den kommende tid aflive mindst 2,5 millioner mink på omkring 200 minkfarme. Det har lagt et hårdt pres på styrelsen. Flere minkavlere har nægtet at samarbejde i protest over størrelsen på kompensationen, som de finder uretfærdig. Det har forsinket arbejdet, som i forvejen ventes at tage flere måneder.

I juni, da de tre første minkfarme blev smittet, deltog ejerne selv i aflivningen.

Fødevarestyrelsen opfordrede onsdag de berørte minkavlere til at hjælpe med aflivningen mod betaling. De har brug for deres viden om dyrene og minkfarmen.

De fleste ejere af de ikkesmittede besætninger, som skal aflives, har tilkendegivet, at de gerne vil samarbejde, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

En minkavler i Nordjylland ønsker ikke at lukke politiet ind, så de må derfor selv skabe sig vej ind for at aflive minkene.
Læs også
Aflivning af minkbestande vil ifølge Kåre Mølbak dæmpe smitten kraftigt, inden »det løber løbsk«, sagde han på et pressemøde torsdag. Han ville dog ikke garantere, at de nye tiltag vil stoppe pandemien.
Læs også
»Myndighedernes vurdering har efter min mening været præget af ønsketænkning,« siger Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, om myndighedernes hidtidige indsats for at begrænse smitten fra minkfarme.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Svend Erik Sokkelund
  • Christian Mondrup
  • David Zennaro
  • John Scheibelein
  • Finn Jakobsen
  • Poul Anker Juul
  • Anne-Marie Krogsbøll
Benno Hansen, Svend Erik Sokkelund, Christian Mondrup, David Zennaro, John Scheibelein, Finn Jakobsen, Poul Anker Juul og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er skræmmende læsning. Især på et væsentligt punkt, artiklen ikke rigtigt går ind i. At det er og altid har været dyremishandling, at holde vilde dyr i tremmebure under totalt katastrofale "forhold". Kan Angsten for Covid få gang i en absolut udfasning af alle minkfarme, og hjælpe farmerne til en helt, helt helt anden dyrevenlig bæredygtig retning: da bør dette ske. Nu!

Birte Pedersen, Henriette Bøhne, Ervin Lazar, Ruth Sørensen, Carsten Wienholtz, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Nette Skov, søren ploug og erik pedersen anbefalede denne kommentar

UANSET hvordan og hvorfor !!! ENDELIG!!! bliver de arme minke befriet fra deres kommercielle menneskeskabte "helvede" !

Kort sagt !!!

Palle Yndal-Olsen, Gitte Loeyche, Birte Lambjerggaard, P.G. Olsen, Carsten Munk, Birte Pedersen, Estermarie Mandelquist, Ruth Sørensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Det er en regelret skandale, at dt er nået så vidt - man har haft masser af tid og viden til, at man kunne have undgået det. Og nu vil en del af de berørte farmere ikke engang samarbejde:
https://jyllands-posten.dk/jperhverv/ECE12486121/aflivningen-af-millione...

Det er dybt usolidarisk overfor de øvrige farmere, som så risikerer også at få deres dyr smittede, og dybt uansvarligt overfor befolkningen verden over.

Nette Skov, Per Langholz og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Forslag:
Minkfarmere, som ikke vil samarbejde, og som derved er til fare for (verdens)befolkningens sikkerhed, skal ikke have kompensation!

Gitte Loeyche, Birte Pedersen og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Forslag:
Istedet for, med hovedet under armen, at slå raske mink ned (og syge for den sags skyld) kunne man Jo bare Lade produktionscyklen gå sin gang. Igen slagtningen af mink foregår i november måned. Altså man starter om 14 dage......Med den slå ned metode man anvender nu fra fødevare styrelsen ( man er oppe på 7000 om dagen lige nu) vil det jo tage årevis. Brug dog kræfterne på at sikre resistente avlsdyr, metoder for at rense lader og protokoller for avlerne.
Igen går der politik i den og politikerne kager rund, i symbolpolitik, der ingen Praktisk effekt har og som koster os penge. Og endda måske Øger risikoen.
Det næste bliver vel ‘døds kæledyrs patruljer’ der kører rundt og slår hunde, katte, fritter, kaniner og hamstere ihjel.

// Jesper

Jeg synes, der er en del fugle på taget i Seruminstituttets tankegang. Vi ved endnu ikke, om den slags vaccine vil virke, vi ved endnu ikke, om det kan standse smitten. Og et mål om helt at komme af med covid 19 lyder besnærende med i dag er der ingen, som kan sige om det er realistisk, endsige muligt.

Personligt kunne jeg ikke tænke mig at gå med minkskind, men det er en virkelig dejlig pels og et naturprodukt. Jeg foretrækker at gå med naturprodukter, så derfor ligger det ikke langt væk.

Anne-Marie Krogsbøll

Det er sandsynligvis en helt anden og meget mere smittefarlig håndtering af minkene, hvis de skal kunne anvendes til pels. Og det haster med at få slået dem ned. Lige nu kommer der flere smittede mink til i den ene ende, end man når at slagte i den anden. Det må og skal vi have sat en stopper for. Men jeg er da sikker på, at der er folk i branchen (og i styrelser og ministerier?), som forsøger at forhale nedslagtningen, så de kan begynde at argumentere med, at nu kan vi ligeså godt slagte på normal, profitorienteret vis. Det vil bare være dybt, dybt uansvarligt - ganske som håndteringen har været indtil nu. Branchen har fået snor nok - imens har smitten bredt sig eksplosivt.

Mht. at avle resistente dyr så er det da vist et rigtigt langtidsprojekt, som vi ikke kan læne vores håb op ad.

En udfasning af pelsdyravl i Danmark kan bare ikke gå for stærkt!

Anne-Marie Krogsbøll, Nette Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Der har - også herhjemme - været særdeles megen forargelse over de asiatiske food-markets med vilde dyr, både af hensyn til dyrene og naturen, og af hensyn til smitterisikoen. Nu viser det sig så, at vi har vore egne dyrepetriskåle i form af minkfarmene. Der kan smitten opformeres og mutere, og derefter videregives til mennesker, og potentielt forsyne hele verden med dødelige virusser, ganske som på asiatiske food-markets.

Med mindre der straks bliver grebet effektivt ind, kan vi vist ikke fremover tillade os at være forargede over asiens food-markets i den sammenhæng.

I øvrigt hørte jeg i går, at hovedrige kinesere for nogle år siden opkøbte en del af den danske minkproduktion. Mon det kan forklare en del af fodslæberiet ift. at handle effektivt? For kineserne vil vi da ikke gøre os uvenner med - så kunne de jo finde på at kræve deres pandaer tilbage....(og blive nærige med diverse investeringer og økonomiske tilskud/partistøtte)

Anne-Marie Krogsbøll

Først midt september bad Fødevarestyrelsen SSI om råd vedr. håndtering af eksploderende smitte. Gennemgang af forløbet omkring minkfarmene og diverse overvejelser:
https://www.ssi.dk/-/media/arkiv/dk/aktuelt/sygdomsudbrud/covid19/besvar...

Man var godt nok længe om at komme ud af starthullerne....Og tilgangen har langt hen ad vejen været "risikobaseret", således at man har koncentreret kontrol og indsats omkring smittede områder, mens man lyder til at have ignoreret områder, hvor der ikke aktuelt var smitte. Det SKULLE jo gå galt.

Jesper Frimann Ljungberg

@Anne-Marie Krogsbøll

Tak for link, interesant læsning. Dette viser jo bare endnu engang, hvordan man fra politisk/ministeriel Hold kager rundt i det.
Det er en ynk at se på, Igen man har ingen.. jeg gentager ingen.. praktisk mulighed for kapacitetsmæssigt, at kunne slå syge besætninger ned, og at slå rakke besætninger ned 14 dage før normal slagtning er hul i hovedet på et højere plan.
Ministeriel nølenende sagsbehandling er slet ikke gearet til det her, det er på tide at politikerne kaster håndklædet i ringen og overgiver styringen til relevante styrelser.

Det der kunne have undgået endnu en fadæse, kunne have været at man fra starten havde hjulpet farmene med Isolerende tiltag, igen noget man kender i relevante styrelser fra feks bekæmpelse af svinepest mv. det kunne man have gjort for måneder siden.. Igen vælger ministerierne og ministrene at micromanage ting de ikke har forstand på, med kaos som resultat.
Som der også står i rapporten:
“I den nuværende situation med COVID- 19, vil der stadig være smittede personer fordelt over hele landet og nye introduktioner til minkfarme i andre områder kan derfor forekomme, hvorfor fortsat overvågning er vigtig.”
Så det er ikke et problem der går væk. Og igen spørgsmålet til SSI er meeeeeget snævert og ikke specielt kreativt.

Det er sku lidt trist at se på.

// Jesper

Anne-Marie Krogsbøll

Ja, det er en ynk - Jesper. Jeg kan ikke gennemskue, præcist hvor det svage led er, for diverse styrelser har jeg da efterhånden helt mistet tilliden til. FVST er alt for gode venner med branchen, det er vel dem, der oprindeligt lod de smittede farme slippe med en såkaldt "jernring", som jo tydeligvis mere har været en sutteklud. Og sundhedsstyrelsen kender du min holdning til...