Myndigheder kendte til trussel fra virusmutationer i mink, længe inden minister reagerede

Myndighederne har længe vidst, at coronavirus er muteret blandt mink på en måde, som potentielt kan svække virkningen af vacciner. Alligevel blev fødevareminister Mogens Jensen (S) tilsyneladende først orienteret sent om risikoen, og mutationerne nåede at fortsætte med at brede sig i flere uger, før han reagerede.

Det viser risikovurderinger, som Statens Serum Institut (SSI) og Københavns Universitet løbende har sendt til Fødevarestyrelsen, og som Information nu har fået aktindsigt i.

Professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos mener, at myndighederne har reageret for langsomt på deres viden.

»Tidsfaktoren er afgørende,« siger han.

»Det er, som om man ikke rigtig har forstået, at smitsomme sygdomme breder sig med et tempo, de selv bestemmer. Smitten ligger ikke stille, mens vi diskuterer, hvad vi skal gøre ved den.«

Allerede den 4. september skrev SSI i en risikovurdering, at »en særlig minkvariant« af virussen havde spredt sig fra en minkfarm til lokalbefolkningen i Nordjylland og så langt væk som til Bornholm og Kroatien. Den særlige variant var muteret omkring et bestemt protein i virussen ved navn ’spike’. Det er det protein, »som alle vaccinekandidater er rettet imod«, stod der i risikovurderingen.

Den særlige minkvariant var fundet på alle de tre første minkfarme, som blev konstateret smittet i juni.

SSI skrev, at der nu også på en fjerde minkfarm var fundet en ny slags mutation omkring samme protein i virussen, og at et barn med tilknytning til farmen var blevet smittet med den muterede minkvariant.

Der florerede altså to minkvarianter, som var muteret omkring det særlige protein, og minkvarianterne blev fundet i både mink og mennesker.

På daværende tidspunkt var der kun fundet smitte på seks af landets flere end 1.000 minkfarme.

’Særligt bekymrende’

SSI havde i løbet af sommeren undersøgt 121 positive coronaprøver fra mennesker i Nordjylland, som havde mindst én mutation, der kunne henføres til mink, står der i risikovurderingen.

Seruminstituttet skrev, at risikoen for smitte fra mennesker til mink var »høj«, mens risikoen for smitte fra mink til mennesker i det omgivende samfund var »til stede«. Instituttet anbefalede flere nye tiltag. Blandt andet hyppige test af minkavlere, deres familie og ansatte samt strengere krav til, hvem der havde adgang til staldområderne.

Den 16. september skrev SSI og Københavns Universitet en ny risikovurdering til Fødevarestyrelsen. Her nævnte de, at den nyeste af de to minkvarianter nu var fundet blandt mennesker og mink på seks minkfarme.

To dage senere, den 18. september, skrev SSI og Københavns Universitet en såkaldt epidemiologisk udredning, hvor de skar problemet helt ud i pap:

»I mink er der påvist flere ændringer i flere områder i virusgenomet, blandt andet det område, der koder for spike-proteinet, som er essentielt for immunitet efter overstået infektion og/eller vaccination. Disse ændringer kan potentielt resultere i, at flokimmunitet ikke kan opstå, og at vacciner ikke vil virke. Derudover er det påvist, at den minkrelaterede virusvariant efterfølgende danner humane smittekæder i samfundet.«

Især to af ændringerne i virus var »særligt bekymrende«, stod der, eftersom de havde fundet sted omkring spike-proteinet.

»Der er derfor en mulighed for, at de virus, der opstår i mink, vil mindske eller eliminere effekten af samtlige spike-baserede anti-COVID-19 vacciner, ligesom det kan øge sandsynligheden for, at folk, der allerede har været smittet, kan blive smittet igen med disse virusvarianter, så flokimmunitet udebliver,« stod der i risikovurderingen.

Til sidst konkluderede SSI og Københavns Universitet, at de hidtidige forebyggende tiltag for at forhindre smitte mellem mennesker og mink enten ikke havde virket eller ikke var blevet implementeret ordentligt. De vurderede, at det ikke ville nytte at indføre nye beskyttende tiltag.

»Den fortsatte udvikling af virus i mink med flere og flere mutationer i spike-proteinet og spredning ved videresmitte til mennesker i Danmark udgør en potentiel fare for folkesundheden og for de forventede effekter af en vaccine,« stod der i bunden af risikovurderingen.

Minister advaret

Den 20. september, to dage efter at Fødevarestyrelsen havde modtaget udredningen, annoncerede fødevareminister Mogens Jensen, at han nu ville give Fødevarestyrelsen mulighed for at komme på uanmeldt besøg på minkfarmene. Minkfarmene i Nordjylland skulle desuden indsende prøver af døde mink to gange om ugen frem for én gang hver tredje uge som hidtil.

Antallet af smittede minkfarme i Nordjylland var da steget til 20.

Men hvis man skal tro Miljø- og Fødevareministeriet, var ministeren på dette tidspunkt endnu ikke blevet orienteret om indholdet af risikovurderingerne og den potentielle risiko fra mutationerne.

Det blev han først i et notat dateret den 23. september, oplyser ministeriets presseafdeling til Information. Altså hele 19 dage efter, at Statens Serum Institut første gang havde gjort opmærksom på mutationsproblematikken i en risikovurdering.

I notatet til ministeren stod der, at to minkvarianter af coronavirus »vækker særligt opmærksomhed«, fordi de var muteret omkring det særlige spike-protein.

»Der er derfor en teoretisk mulighed for, at effekten af spike-baserede COVID-19-vacciner kan være påvirket, når der sker ændringer i denne del af arvematerialet,« stod der i notatet.

Beredskabschef i Fødevarestyrelsen Nikolas Hove bekræfter, at Fødevarestyrelsen sendte det pågældende notat til Miljø- og Fødevareministeriet den 23. september.

’Næsten uoverskueligt’

Hans Jørn Kolmos kalder det »forunderligt«, at ministeren angiveligt først er blevet orienteret så sent.

»Måske kunne man have undgået, at det bredte sig så eksplosivt, som det har gjort. Det har jo udviklet sig til et næsten uoverskueligt problem at håndtere,« siger han.

Nikolas Hove siger, at Fødevarestyrelsen reagerede hurtigst muligt efter den alarmerende udredning fra den 18. september.

»Den 18. september var en fredag. Onsdagen efter sendte vi notatet til ministeren. Det er den tid, det tager en offentlig myndighed at få skrevet et notat, få det godkendt i direktionen, og hvad man ellers skal sørge for. Så det er faktisk ret hurtigt. Det er helt efter bogen,« siger han.

Til spørgsmålet om, hvorfor Fødevarestyrelsen ikke har gjort mere for at advare ministeren om mutationerne tidligere, svarer Nikolas Hove, at det almindeligvis slet ikke er Fødevarestyrelsens opgave.

»Der er en klar arbejdsdeling. Veterinærfaglige spørgsmål ligger hos Fødevarestyrelsen, mens det er sundhedsmyndighederne, der tager sig af spørgsmål om human sundhed, herunder vacciner,« siger han.

Efter ministeren havde modtaget notatet, skulle der gå yderligere en uge, før ministeren ændrede strategi for håndtering af smitten mellem mink og mennesker. Den 1. oktober modtog Mogens Jensen endnu et notat, hvor han blev gjort opmærksom på, »at mutationerne kan udgøre et sundhedsmæssigt problem«, som Miljø- og Fødevareministeriet formulerer det over for Information. Samme aften indkaldte han til pressemøde med kort varsel.

Her annoncerede han, at regeringen nu igen ville have aflivet de smittede minkbesætninger. På det tidspunkt var 41 minkfarme smittede og yderligere 20 under mistanke. I alt skulle der aflives mink på 100 minkfarme, sagde ministeren på pressemødet. Det forventedes at koste op imod 500 millioner kroner.

Forskere fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet havde forinden i udredningen fra den 18. september vurderet, at det ikke ville have nogen effekt på smittespredningen at aflive de smittede minkbesætninger. Det viste erfaringer fra Holland. Til gengæld vurderede de, at man med fordel kunne aflive de raske minkbesætninger i området omkring de smittede for at forhindre udviklingen af nye smittekæder og nye mutationer.

Tilbageholdt oplysninger

Ved pressemødet nævnte ministeren imidlertid ikke noget om risikoen forbundet med minkmutationerne. Den var således stadig ukendt for offentligheden. Og heller ikke Folketinget var blevet informeret.

Ordførere fra regeringens støttepartier siger til Information, at risikoen forbundet med mutationerne først kom til deres kendskab på et møde den 9. oktober. Miljø- og Fødevareministeriets presseafdeling oplyser, at problematikken blev nævnt på et møde i ordførerkredsen den 7. oktober og uddybet ved mødet den 9. oktober. 

Først den 12. oktober blev offentligheden informeret. Det skete, da Mogens Jensen i et interview med TV Midtvest nævnte, at beslutningen om igen at aflive smittede minkbesætninger blandt andet var blevet truffet, fordi han var bekymret for, at nye mutationer kunne opstå, hvis smitten fortsatte med at brede sig mellem minkfarme.

Siden er det lige præcis dét, der er sket: Smitten har bredt sig til flere minkfarme med stor hast. Tirsdag var der konstateret smitte på 158 minkfarme, mens yderligere 20 er mistænkte. Besætningerne på 26 af de smittede farme er hidtil blevet aflivet. Trods den ændrede strategi har smitten altså på kort tid bredt sig til yderligere flere end 100 farme.

Der findes nu en håndfuld forskellige minkvarianter, som florerer blandt mennesker – især i Nordjylland. To af dem er muteret omkring spike-proteinet.

I denne uge skrev fødevareminister Mogens Jensen i et svar til Folketinget, baseret på oplysninger fra Fødevarestyrelsen, at det er »muligt«, at effekten af en vaccine »mindskes eller elimineres« over for de to minkvarianter.

»Det er også sandsynligt, at personer, der allerede har været smittet, kan blive smittet igen med de to virusvarianter. I så fald udebliver flokimmunitet,« står der i svaret.

Den danske flagermus

I regeringens støttepartier undrer man sig i dag kraftigt over forløbet. Oplysningen om de sundhedsmæssige risici ved minkmutationerne er »fuldstændig afgørende«, og derfor burde den være tilgået ministeren noget før, mener De Radikales landbrugsordfører Zenia Stampe. Og da ministeren endelig fik oplysningen, burde han også have informeret Folketinget noget hurtigere, mener hun.

»Vi ved alle sammen, at pandemien startede med en flagermus i Kina. Men nu risikerer vi, at den næste pandemi starter med en mink i Danmark, fordi vi ikke har været forsigtige nok,« siger Zenia Stampe.

»Det er ret skræmmende, når man tænker over det, og derfor er det også ret rystende, at det kommer så sent til os. Det er jo ikke bare noget, der har store konsekvenser for os selv, det kan have meget store globale sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser.«

SF’s dyrevelfærdsordfører Carl Valentin erklærer sig bekymret over forløbet. Myndighederne skal huske på, at en minister ikke nødvendigvis er ekspert i smitsomme sygdomme, og at de skal sætte »en fed streg under noget, når det er bekymrende«, siger han.

»Selvom man er beslutningstager, så ved man ikke altid, hvor alvorlig en situation er. Jeg kan godt være bekymret for, om myndighederne har fået advaret fødevareministeren om situationens alvor i tide,« siger han.

Samtidig kritiserer Carl Valentin fødevareminister Mogens Jensen for at have været alt for lang tid om at tage smittespredningen blandt mink alvorligt. I løbet af september forsøgte SF’eren flere gange at få coronasmitten blandt mink på dagsordenen ved de ugentlige møder, som fødevareministeren holder med partiernes ordførere. Men uden held.

»Jeg synes ikke, at ministeren har taget situationen alvorligt nok. Og det er sådan set uagtet, hvor meget han har vidst om risikoen for, at virus kunne mutere på den her måde. Spredningen hos mink er alvorlig i sig selv, fordi virussen kan sprede sig fra mink til det omkringliggende samfund,« siger Carl Valentin.

Klage over ministeren

Venstre har klaget til statsminister Mette Frederiksen (S) over den nuværende strategi, som ifølge partiet sætter minkbranchens overlevelse på spil. Partiet vil have en anden minister end Mogens Jensen – en »med flere stjerner på skulderen« – til at udarbejde en mere langsigtet strategi.

Onsdag i denne uge har både SF og Venstre indkaldt Mogens Jensen i to på hinanden følgende samråd om COVID-19 blandt mink. Fredag er Mogens Jensen desuden indkaldt til to forespørgselsdebatter i Folketinget om minkene.

Ikke desto mindre mener Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund, at de nye oplysninger gør det nødvendigt at indkalde til endnu et samråd, hvor både fødevareministeren og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skal redegøre for forløbet, som ordføreren betegner som »noget skræmmende«, »særdeles bekymrende« og »fuldstændig uansvarligt håndteret«. 

»Der bliver postet milliarder af kroner og masser af forskningsressourcer i at udvikle en vaccine, som kan vise sig at blive undermineret, fordi vi samtidig heroppe i Nordjylland har udviklet en resistent stamme. Det bliver der gjort opmærksom på i notaterne, og derfor kan jeg ikke forstå, at man ikke reagerede øjeblikkeligt,« siger Peder Hvelplund.

Fødevareminister Mogens Jensen har ikke ønsket at stille op til interview med Information. Men i et mailsvar skriver ministeriet, at han og den øvrige regering »reagerede straks«, da de den 1. oktober blev forelagt et »beslutningsgrundlag«, hvor det fremgik, at mutationer i mink »måske« kan »skabe risiko for gensmitte og nedsætte effekten af en senere vaccine«. 

Information har spurgt ministeren, hvorfor Folketinget og offentligheden ikke blev oplyst om risikoen på et tidligere tidspunkt, men det har han ikke svaret på. 

Meningen med den nye strategi, som Mogens Jensen præsenterede den 1. oktober, var at aflive minkene hurtigt, når der opstod smitte og forhindre smitten i at brede sig sydpå. Aflivningerne har dog vist sig at gå alt for langsomt. Smitten har bredt sig til minkfarme i Syd-, Vest- og Midtjylland, hvor der er en høj koncentration af minkfarme.

Fødevarestyrelsen får nu hjælp fra politiet, Forsvaret og Beredskabsstyrelsen i et forsøg på at nå op på 100.000 aflivninger om dagen. Ikke alle minkavlere har været villige til at samarbejde om aflivningerne. Nu har Fødevarestyrelsen givet dem lov til selv at aflive de smittede dyr mod betaling.