Læsetid: 10 min.

Myndigheder kendte til trussel fra virusmutationer i mink, længe inden minister reagerede

Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut vidste i en hel måned, at mutationer i coronavirus blandt mink kunne udgøre et problem for en fremtidig vaccine, før fødevareministeren reagerede. Da ministeren endelig reagerede, hemmeligholdt han bekymringen for mutationerne i yderligere knap to uger
Fødevarestyrelsen i gang med at aflive minkavler Tommy Vemmelunds godt 19.000 mink ved Give i Jylland.

Fødevarestyrelsen i gang med at aflive minkavler Tommy Vemmelunds godt 19.000 mink ved Give i Jylland.

Mette Mørk

28. oktober 2020

Myndighederne har længe vidst, at coronavirus er muteret blandt mink på en måde, som potentielt kan svække virkningen af vacciner. Alligevel blev fødevareminister Mogens Jensen (S) tilsyneladende først orienteret sent om risikoen, og mutationerne nåede at fortsætte med at brede sig i flere uger, før han reagerede.

Det viser risikovurderinger, som Statens Serum Institut (SSI) og Københavns Universitet løbende har sendt til Fødevarestyrelsen, og som Information nu har fået aktindsigt i.

Professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos mener, at myndighederne har reageret for langsomt på deres viden.

»Tidsfaktoren er afgørende,« siger han.

»Det er, som om man ikke rigtig har forstået, at smitsomme sygdomme breder sig med et tempo, de selv bestemmer. Smitten ligger ikke stille, mens vi diskuterer, hvad vi skal gøre ved den.«

Allerede den 4. september skrev SSI i en risikovurdering, at »en særlig minkvariant« af virussen havde spredt sig fra en minkfarm til lokalbefolkningen i Nordjylland og så langt væk som til Bornholm og Kroatien. Den særlige variant var muteret omkring et bestemt protein i virussen ved navn ’spike’. Det er det protein, »som alle vaccinekandidater er rettet imod«, stod der i risikovurderingen.

Den særlige minkvariant var fundet på alle de tre første minkfarme, som blev konstateret smittet i juni.

SSI skrev, at der nu også på en fjerde minkfarm var fundet en ny slags mutation omkring samme protein i virussen, og at et barn med tilknytning til farmen var blevet smittet med den muterede minkvariant.

Der florerede altså to minkvarianter, som var muteret omkring det særlige protein, og minkvarianterne blev fundet i både mink og mennesker.

På daværende tidspunkt var der kun fundet smitte på seks af landets flere end 1.000 minkfarme.

’Særligt bekymrende’

SSI havde i løbet af sommeren undersøgt 121 positive coronaprøver fra mennesker i Nordjylland, som havde mindst én mutation, der kunne henføres til mink, står der i risikovurderingen.

Seruminstituttet skrev, at risikoen for smitte fra mennesker til mink var »høj«, mens risikoen for smitte fra mink til mennesker i det omgivende samfund var »til stede«. Instituttet anbefalede flere nye tiltag. Blandt andet hyppige test af minkavlere, deres familie og ansatte samt strengere krav til, hvem der havde adgang til staldområderne.

Den 16. september skrev SSI og Københavns Universitet en ny risikovurdering til Fødevarestyrelsen. Her nævnte de, at den nyeste af de to minkvarianter nu var fundet blandt mennesker og mink på seks minkfarme.

To dage senere, den 18. september, skrev SSI og Københavns Universitet en såkaldt epidemiologisk udredning, hvor de skar problemet helt ud i pap:

»I mink er der påvist flere ændringer i flere områder i virusgenomet, blandt andet det område, der koder for spike-proteinet, som er essentielt for immunitet efter overstået infektion og/eller vaccination. Disse ændringer kan potentielt resultere i, at flokimmunitet ikke kan opstå, og at vacciner ikke vil virke. Derudover er det påvist, at den minkrelaterede virusvariant efterfølgende danner humane smittekæder i samfundet.«

Især to af ændringerne i virus var »særligt bekymrende«, stod der, eftersom de havde fundet sted omkring spike-proteinet.

»Der er derfor en mulighed for, at de virus, der opstår i mink, vil mindske eller eliminere effekten af samtlige spike-baserede anti-COVID-19 vacciner, ligesom det kan øge sandsynligheden for, at folk, der allerede har været smittet, kan blive smittet igen med disse virusvarianter, så flokimmunitet udebliver,« stod der i risikovurderingen.

Til sidst konkluderede SSI og Københavns Universitet, at de hidtidige forebyggende tiltag for at forhindre smitte mellem mennesker og mink enten ikke havde virket eller ikke var blevet implementeret ordentligt. De vurderede, at det ikke ville nytte at indføre nye beskyttende tiltag.

»Den fortsatte udvikling af virus i mink med flere og flere mutationer i spike-proteinet og spredning ved videresmitte til mennesker i Danmark udgør en potentiel fare for folkesundheden og for de forventede effekter af en vaccine,« stod der i bunden af risikovurderingen.

Minister advaret

Den 20. september, to dage efter at Fødevarestyrelsen havde modtaget udredningen, annoncerede fødevareminister Mogens Jensen, at han nu ville give Fødevarestyrelsen mulighed for at komme på uanmeldt besøg på minkfarmene. Minkfarmene i Nordjylland skulle desuden indsende prøver af døde mink to gange om ugen frem for én gang hver tredje uge som hidtil.

Antallet af smittede minkfarme i Nordjylland var da steget til 20.

Men hvis man skal tro Miljø- og Fødevareministeriet, var ministeren på dette tidspunkt endnu ikke blevet orienteret om indholdet af risikovurderingerne og den potentielle risiko fra mutationerne.

Det blev han først i et notat dateret den 23. september, oplyser ministeriets presseafdeling til Information. Altså hele 19 dage efter, at Statens Serum Institut første gang havde gjort opmærksom på mutationsproblematikken i en risikovurdering.

I notatet til ministeren stod der, at to minkvarianter af coronavirus »vækker særligt opmærksomhed«, fordi de var muteret omkring det særlige spike-protein.

»Der er derfor en teoretisk mulighed for, at effekten af spike-baserede COVID-19-vacciner kan være påvirket, når der sker ændringer i denne del af arvematerialet,« stod der i notatet.

Beredskabschef i Fødevarestyrelsen Nikolas Hove bekræfter, at Fødevarestyrelsen sendte det pågældende notat til Miljø- og Fødevareministeriet den 23. september.

’Næsten uoverskueligt’

Hans Jørn Kolmos kalder det »forunderligt«, at ministeren angiveligt først er blevet orienteret så sent.

»Måske kunne man have undgået, at det bredte sig så eksplosivt, som det har gjort. Det har jo udviklet sig til et næsten uoverskueligt problem at håndtere,« siger han.

Nikolas Hove siger, at Fødevarestyrelsen reagerede hurtigst muligt efter den alarmerende udredning fra den 18. september.

»Den 18. september var en fredag. Onsdagen efter sendte vi notatet til ministeren. Det er den tid, det tager en offentlig myndighed at få skrevet et notat, få det godkendt i direktionen, og hvad man ellers skal sørge for. Så det er faktisk ret hurtigt. Det er helt efter bogen,« siger han.

Til spørgsmålet om, hvorfor Fødevarestyrelsen ikke har gjort mere for at advare ministeren om mutationerne tidligere, svarer Nikolas Hove, at det almindeligvis slet ikke er Fødevarestyrelsens opgave.

»Der er en klar arbejdsdeling. Veterinærfaglige spørgsmål ligger hos Fødevarestyrelsen, mens det er sundhedsmyndighederne, der tager sig af spørgsmål om human sundhed, herunder vacciner,« siger han.

Efter ministeren havde modtaget notatet, skulle der gå yderligere en uge, før ministeren ændrede strategi for håndtering af smitten mellem mink og mennesker. Den 1. oktober modtog Mogens Jensen endnu et notat, hvor han blev gjort opmærksom på, »at mutationerne kan udgøre et sundhedsmæssigt problem«, som Miljø- og Fødevareministeriet formulerer det over for Information. Samme aften indkaldte han til pressemøde med kort varsel.

Her annoncerede han, at regeringen nu igen ville have aflivet de smittede minkbesætninger. På det tidspunkt var 41 minkfarme smittede og yderligere 20 under mistanke. I alt skulle der aflives mink på 100 minkfarme, sagde ministeren på pressemødet. Det forventedes at koste op imod 500 millioner kroner.

Forskere fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet havde forinden i udredningen fra den 18. september vurderet, at det ikke ville have nogen effekt på smittespredningen at aflive de smittede minkbesætninger. Det viste erfaringer fra Holland. Til gengæld vurderede de, at man med fordel kunne aflive de raske minkbesætninger i området omkring de smittede for at forhindre udviklingen af nye smittekæder og nye mutationer.

Tilbageholdt oplysninger

Ved pressemødet nævnte ministeren imidlertid ikke noget om risikoen forbundet med minkmutationerne. Den var således stadig ukendt for offentligheden. Og heller ikke Folketinget var blevet informeret.

Ordførere fra regeringens støttepartier siger til Information, at risikoen forbundet med mutationerne først kom til deres kendskab på et møde den 9. oktober. Miljø- og Fødevareministeriets presseafdeling oplyser, at problematikken blev nævnt på et møde i ordførerkredsen den 7. oktober og uddybet ved mødet den 9. oktober. 

Først den 12. oktober blev offentligheden informeret. Det skete, da Mogens Jensen i et interview med TV Midtvest nævnte, at beslutningen om igen at aflive smittede minkbesætninger blandt andet var blevet truffet, fordi han var bekymret for, at nye mutationer kunne opstå, hvis smitten fortsatte med at brede sig mellem minkfarme.

Siden er det lige præcis dét, der er sket: Smitten har bredt sig til flere minkfarme med stor hast. Tirsdag var der konstateret smitte på 158 minkfarme, mens yderligere 20 er mistænkte. Besætningerne på 26 af de smittede farme er hidtil blevet aflivet. Trods den ændrede strategi har smitten altså på kort tid bredt sig til yderligere flere end 100 farme.

Der findes nu en håndfuld forskellige minkvarianter, som florerer blandt mennesker – især i Nordjylland. To af dem er muteret omkring spike-proteinet.

I denne uge skrev fødevareminister Mogens Jensen i et svar til Folketinget, baseret på oplysninger fra Fødevarestyrelsen, at det er »muligt«, at effekten af en vaccine »mindskes eller elimineres« over for de to minkvarianter.

»Det er også sandsynligt, at personer, der allerede har været smittet, kan blive smittet igen med de to virusvarianter. I så fald udebliver flokimmunitet,« står der i svaret.

Den danske flagermus

I regeringens støttepartier undrer man sig i dag kraftigt over forløbet. Oplysningen om de sundhedsmæssige risici ved minkmutationerne er »fuldstændig afgørende«, og derfor burde den være tilgået ministeren noget før, mener De Radikales landbrugsordfører Zenia Stampe. Og da ministeren endelig fik oplysningen, burde han også have informeret Folketinget noget hurtigere, mener hun.

»Vi ved alle sammen, at pandemien startede med en flagermus i Kina. Men nu risikerer vi, at den næste pandemi starter med en mink i Danmark, fordi vi ikke har været forsigtige nok,« siger Zenia Stampe.

»Det er ret skræmmende, når man tænker over det, og derfor er det også ret rystende, at det kommer så sent til os. Det er jo ikke bare noget, der har store konsekvenser for os selv, det kan have meget store globale sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser.«

SF’s dyrevelfærdsordfører Carl Valentin erklærer sig bekymret over forløbet. Myndighederne skal huske på, at en minister ikke nødvendigvis er ekspert i smitsomme sygdomme, og at de skal sætte »en fed streg under noget, når det er bekymrende«, siger han.

»Selvom man er beslutningstager, så ved man ikke altid, hvor alvorlig en situation er. Jeg kan godt være bekymret for, om myndighederne har fået advaret fødevareministeren om situationens alvor i tide,« siger han.

Samtidig kritiserer Carl Valentin fødevareminister Mogens Jensen for at have været alt for lang tid om at tage smittespredningen blandt mink alvorligt. I løbet af september forsøgte SF’eren flere gange at få coronasmitten blandt mink på dagsordenen ved de ugentlige møder, som fødevareministeren holder med partiernes ordførere. Men uden held.

»Jeg synes ikke, at ministeren har taget situationen alvorligt nok. Og det er sådan set uagtet, hvor meget han har vidst om risikoen for, at virus kunne mutere på den her måde. Spredningen hos mink er alvorlig i sig selv, fordi virussen kan sprede sig fra mink til det omkringliggende samfund,« siger Carl Valentin.

Klage over ministeren

Venstre har klaget til statsminister Mette Frederiksen (S) over den nuværende strategi, som ifølge partiet sætter minkbranchens overlevelse på spil. Partiet vil have en anden minister end Mogens Jensen – en »med flere stjerner på skulderen« – til at udarbejde en mere langsigtet strategi.

Onsdag i denne uge har både SF og Venstre indkaldt Mogens Jensen i to på hinanden følgende samråd om COVID-19 blandt mink. Fredag er Mogens Jensen desuden indkaldt til to forespørgselsdebatter i Folketinget om minkene.

Ikke desto mindre mener Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund, at de nye oplysninger gør det nødvendigt at indkalde til endnu et samråd, hvor både fødevareministeren og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skal redegøre for forløbet, som ordføreren betegner som »noget skræmmende«, »særdeles bekymrende« og »fuldstændig uansvarligt håndteret«. 

»Der bliver postet milliarder af kroner og masser af forskningsressourcer i at udvikle en vaccine, som kan vise sig at blive undermineret, fordi vi samtidig heroppe i Nordjylland har udviklet en resistent stamme. Det bliver der gjort opmærksom på i notaterne, og derfor kan jeg ikke forstå, at man ikke reagerede øjeblikkeligt,« siger Peder Hvelplund.

Fødevareminister Mogens Jensen har ikke ønsket at stille op til interview med Information. Men i et mailsvar skriver ministeriet, at han og den øvrige regering »reagerede straks«, da de den 1. oktober blev forelagt et »beslutningsgrundlag«, hvor det fremgik, at mutationer i mink »måske« kan »skabe risiko for gensmitte og nedsætte effekten af en senere vaccine«. 

Information har spurgt ministeren, hvorfor Folketinget og offentligheden ikke blev oplyst om risikoen på et tidligere tidspunkt, men det har han ikke svaret på. 

Meningen med den nye strategi, som Mogens Jensen præsenterede den 1. oktober, var at aflive minkene hurtigt, når der opstod smitte og forhindre smitten i at brede sig sydpå. Aflivningerne har dog vist sig at gå alt for langsomt. Smitten har bredt sig til minkfarme i Syd-, Vest- og Midtjylland, hvor der er en høj koncentration af minkfarme.

Fødevarestyrelsen får nu hjælp fra politiet, Forsvaret og Beredskabsstyrelsen i et forsøg på at nå op på 100.000 aflivninger om dagen. Ikke alle minkavlere har været villige til at samarbejde om aflivningerne. Nu har Fødevarestyrelsen givet dem lov til selv at aflive de smittede dyr mod betaling.

Beredskabet på smittet minkfarm i Jylland.
Læs også
Statens Serum Institut har to gange forsøgt at få landets minkavlere til at svare på, hvem de har ansat. Kun én har svaret. Nu oplyser flere minkavlere, at de slet ikke har modtaget spørgsmålet
Læs også
Serie

Minkmiseren

17 millioner mink skal aflives, sagde regeringen – muligvis inden den havde lovhjemmel til at beordre det. Inden den såkaldte cluster 5-mutation dukkede op blandt de danske mink, var Danmark langt mere tilbageholden med at kræve de superspredende pelsdyr aflivet end andre lande. I denne serie finder du både afsløringer om myndighedernes håndtering af udbruddene og baggrundsartikler om det store minkmysterium.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • lars søgaard-jensen
  • Malan Helge
  • Mads Greve Haaning
  • Carsten Munk
  • Kurt Nielsen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
  • John Scheibelein
  • Palle Yndal-Olsen
  • Lars Jørgensen
Maj-Britt Kent Hansen, lars søgaard-jensen, Malan Helge, Mads Greve Haaning, Carsten Munk, Kurt Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, John Scheibelein, Palle Yndal-Olsen og Lars Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lillian Larsen

Og nu har minkavlerne meldt fødevarestyrelsen til politiet idet de påstår, at kontrollørerne har bragt smitten rundt mellem minkfarmene, fortæller P1 orientering idag.

Malan Helge, Kurt Nielsen, Ervin Lazar, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Ja hvis bare myndighederne kunne blande sig uden om og lade landbruget selv om at håndtere sagerne, så ville der ikke være nogen problemer. Hvad skal man dog med disse kontrollører der vader rundt, generer hæderlige og driftige erhvervsfolk og forstyrrer deres arbejde med tåbelige spørgsmål?

Det eneste rigtige er at skifte ministeren ud, jeg foreslår at hans personlige rådgiver bliver ny minister. Han kommer jo fra L&F og har dermed forbindelserne i orden. Mogens Jensen kan så afløse Joy Mogensen som kan tage tilbage til Roskilde og hjælpe til med at slukke branden der.

Erik Winberg, Torben Skov, Lillian Larsen, Michael Hullevad, Gitte Loeyche, Anne-Marie Krogsbøll, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Eller var det agitpropperne fra Bæredygtigt Landbrug?

Lillian Larsen, Gitte Loeyche, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Dette sjusk er en forbrydelse mod os alle sammen - og faktisk mod hele verden, da vaccineproblemerne jo kan brede sig til andre lande også. Det er fortvivlende - og yderst pinligt for Danmark. hvad skal vi gøre, når vi ikke kan stole på vore myndigheder ?

I øvrigt: Der er også flagermus i Danmark, og flagermus kan jo huse virussen.

- insekter færdes i minkstaldene, hvor de kan blive forurenede med virus
- flagermus spiser insekter
- flagermus og insekter flyver rundt og spreder smitten

Det er ikke noget, jeg ved, men noget jeg gætter på/spørger om. Er det et muligt scenarie

Jacob Johansen, Torben Skov, Ole Svendsen, Lillian Larsen, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Anne-Marie

Insekter kunne være mulige smittebærere, på linje med mågefødder.

Men ingen ved det.

Nu er Fødevareministeriet politianmeldt.

Torben Skov, Ole Svendsen, Lillian Larsen, Michael Hullevad, Kurt Nielsen, Inge ambrosius og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Hold da op. Det er alarmerende. Statsministeren må indse, at hun må indover dyrene - de truer folkesundheden. På måder vi knapt er begyndt at indse. De opsplittede myndigheder og ministerier er en del af problemet.

Erik Winberg, Jacob Johansen, Torben Skov, Ole Svendsen, Michael Hullevad og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Når mågefødder kan sprede smitte, hvad så med insektektfødder eller - især - undslupne mink ingen vil tale om, men jægerne skyder hver nat..?

Myndighederne er virkelig tætlæbede.

Erik Winberg, lars søgaard-jensen, Torben Skov, Ole Frank, Ole Svendsen, Lillian Larsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Andreas Munk-Madsen

"Myndighederne sad på viden ..." er en konspiratorisk overskrift. At virus muterer, er elementær biologisk viden. Politikere og journalister burde selv kunne tænke sig frem til konsekvenserne.

Søren Fosberg, Ole Frank, Lillian Larsen, Michael Hullevad og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

I betragtning af at der allerede findes hundredvis af spike-mutationer som følge af transmission mellem mennesker - og at der pt. er 213 forskellige vacciner under udvikling (https://covid-19tracker.milkeninstitute.org#home), vil jeg gerne vide, hvad der begrunder, at enkelte mutationer i mink-afledte virus skulle udgøre en særlig og væsentlig større risiko for fremtidig vaccination end de mutationer, der er og bliver induceret ved replikation i mennesker.

Citat: "Til spørgsmålet om, hvorfor Fødevarestyrelsen ikke har gjort mere for at advare ministeren om mutationerne tidligere, svarer Nikolas Hove, at det almindeligvis slet ikke er Fødevarestyrelsens opgave. »Der er en klar arbejdsdeling. Veterinærfaglige spørgsmål ligger hos Fødevarestyrelsen, mens det er sundhedsmyndighederne, der tager sig af spørgsmål om human sundhed, herunder vacciner,« siger han."
Man har for mange år siden erkendt nødvendigheden af en "One Health" tilgang til zoonotiske infektioner - men så kan man jo ikke sende 'aben' videre til andre, kun sætte sig mellem to stole!

Det kan bare ikke gå stærkt nok med at udfase minkavl! Da den absolutte mangel på dyrevelfærd åbenbart ikke betyder tilstrækkeligt, kan tanken om at dette sikkert ikke bliver sidste gang måske "do the trick"

Erik Winberg, Jacob Johansen, lars søgaard-jensen, Malan Helge, Torben Skov, Mads Greve Haaning, Arne Albatros Olsen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

Faktum er at alle pattedyr er truede af smitten/mutationer teoretisk set. I praksis. måske Ikke kun mink! Myndighederne sad på viden? Det bureaukratiske system magter ikke at behandle oplysninger hurtigt. Sådan er det bare!

Malan Helge, Torben Skov, Lillian Larsen, Arne Albatros Olsen, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Forskere fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet havde forinden i udredningen fra den 18. september vurderet, at det ikke ville have nogen effekt på smittespredningen at aflive de smittede minkbesætninger. Det viste erfaringer fra Holland. Til gengæld vurderede de, at man med fordel kunne aflive de raske minkbesætninger i området omkring de smittede for at forhindre udviklingen af nye smittekæder og nye mutationer."

Det er mystisk, at Fødevarestyrelsen heller ikke lytter til sagkundskaben her. I de mink farme, hvor der allerede har været smitte, har minkene jo udviklet antistoffer og er langt mindre udsatte for at blive syge igen. De mink farme, hvor der endnu ikke har været smitte, er helt ubeskyttede over for virussen.

Når fagfolkene derfor anbefaler at "aflive de raske minkbesætninger i området omkring de smittede for at forhindre udviklingen af nye smittekæder og nye mutationer."

Hvorfor i alverden gør Fødevareministeriet så det stik modsatte: Starter med at aflive de mink, som har opbygget antistoffer mod CoVid 19, og lader smitten få mulighed for at brede sig mellem alle de minkfarme, som endnu ikke har været smittet.

Lyt nu til fagfolkene - i stedet for at gøre det stik modsatte af, hvad de anbefaler!!!

Eva Schwanenflügel

De er bare for sent på den.
Smitten har selvfølgelig allerede spredt sig.

Åh, ja.. Man husker Mette Frederiksen bebrejde somaliere for smitten.

Erik Winberg, Ole Svendsen, Anne-Marie Krogsbøll, Torben Skov, Erik Nielsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Så vidt jeg husker var det netop et virushop fra menneske til dyr og tilbage igen der forårsagede den anden mere dødelige bølge af den spanske syge. Så der er for mig ingen tvivl om, at det kan udvikle sig farligt.

Flagermus kan heldigvis ikke være involverede det næste halve års tid.

Jeg forstår, at den sidste rævepelsfarmer endeligt har givet op. Nu mangler vi minkene. Desværre er det opad bakke med den nuværende regering, som er mindst lige så håbløs som den forrige.

Erik Winberg, Mogens Holme, lars søgaard-jensen, Malan Helge og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

eg vil opfordre alle, der har mulighed for det til at lytte til samråd lige nu, hvor man kan høre Mogens Jensen hælde en gang i den grad rådden omgang mosevand ud af ørerne. Det er helt forfærdeligt at høre på. Jeg mister alt håb om, at man faktisk er villige til at gøre det, der skal til, for at stoppe smitten fra minkmøgfarmene. Money rules.... om det så kun er hos Mogens Jensen, eller hos hele regeringen - ja, der kan vi bare håbe, at der snart er en MorMette, som slår i bordet og insisterer på fornuftens stemme: Luk de farme, inden de koster alt for mange menneskeliv/lig. Men der er ikke meget, der tyder på, at det kommer til at ske.

I følge Mogens Jensen er der ikke meget, der tyder på, at vore sundhedsmyndigheder i denne sag er klogere, end de har været i alle andre coronasager: Too little, too late - erhvervsliv over menneskeliv/lig.

(denne kommentar er ved en fejl også lagt i en anden tråd)

Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Ole Svendsen « En farm er ikke én enhed, som smittes på samme dag og er smittefri to uger efter. Det tager lang tid at propagere smitten igennem de mange dyr, og løbende mutationer risikerer at medføre flere bølger af smitte i en enkelt bestand. Over de måneder, smitten er aktiv i en bestand, spredes den således videre ud via indtrængende dyr og de mennesker, der arbejder med minkene.

Jeg forstår ikke, at man ikke straks har gasset de smitteaktive bestande og isoleret de resterende (intet dyr eller menneske, som bevæger sig ind på matriklen uden fuld ABC-dragt, kan forlade den igen før en karantæneperiode på fx en måned er udløbet).

“Forskere fra Statens Serum Institut og Københavns Universitet havde forinden i udredningen fra den 18. september vurderet, at det ikke ville have nogen effekt på smittespredningen at aflive de smittede minkbesætninger. Det viste erfaringer fra Holland. Til gengæld vurderede de, at man med fordel kunne aflive de raske minkbesætninger i området omkring de smittede for at forhindre udviklingen af nye smittekæder og nye mutationer.” « Jeg betvivler dette erfaringsgrundlag; CoViD-19 er et nyt fænomen, og vi har ikke i sammenhæng med minkbestande basis for at vurdere, hvad virker og hvad virker ikke.

Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Erik Winberg, Mogens Holme og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Anne-Marie « Tak for link, jeg følger interesseret med i samrådet :)
Manden har jo en valid pointe i, at vi ikke bare pr. refleks kan eliminere en branche, som årligt skaber milliarder af kroner i omsætning. Det vil være et trække gulvtæppet væk under rigtigt mange mennesker og lokalsamfund.
Om det er for meget eller for lidt, der gøres, kan diskuteres; det er en nødvendighedens balancegang...

Morten Bo Johansen

Jeg spekulerer på, om grunden til at minkfarme synes at være så velegnede petriskåle til opformering af muteret virus, skyldes at minkens immunsystem er skabt til en solitær tilværelse, hvor de nu er stuvet sammen som burhøns? Den produktion må bare stoppes.

Eva Schwanenflügel, Erik Winberg og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for svar, Rune Mariboe.

Det, jeg har fået ud af samrådet, er:
- Minkfarmene er i følge Mogens Jensen en stor fare for både befolkningens sikkerhed og samfundet.
- Minkfarmene er endog meget store smittedepoter (i følge Mogens Jensen)
- Befolkningens og samfundets sikkerhed er regeringens 1. prioritet (siger de...)
- Regeringen vil ikke stoppe minkproduktionen, da der er 5 milliarder og 6000 jobs på spil...

Så er det, man må spørge sig selv: Ønsker man faktisk at standse/bremse den epidemi? I givet fald: Er det REALISTISK at holde styr på smitten, samtidig med at vi bibeholder disse enorme, åbne minkfarme, hvor dyr og mennesker og insekter og vind og vejr og alt muligt andet render ud og ind gennem hegn og bure?

Efter min bedste overbevisning kan det simpelthen ikke lade sig gøre - det er uærligt idioti at påstå, at det kan, efter min mening.

Så hvis vi ønsker at bremse smitten og redde tusindvis af menneskeliv, så er minkproduktion urealistisk at holde fast i. Hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Selv hvis ALT blev gjort fuldstændigt perfekt, ville det ikke være nok til at spærre smitten inde, da selve farmene jo er åbne. Så hvordan skulle det kunne lade sig gøre at bremse smitten, når man hører alle de huller, der har været i indsatsen i form af sjusk, uvidenhed, manglende vilje?

Hvis ikke man kan svare "Ja" til, at det faktisk vil kunne lade sig gøre at skabe smittefrie farme, så er der jo ikke så meget at diskutere - uanset hvor stor en spiller pelsbranchen er, er vi nødt til at afvikle branchen.

Og man må jo også - når man vurderer den samfundsøkonomiske vinkel - spørge sig selv: Hvad koster den indsats, man gør nu? Og hvad koster det samfundet, at smitten bliver holdt i gang, så vi aldrig kommer ind i en nogenlunde normal gænge igen? Måske er også det økonomiske regnestykke i virkeligheden på nedlægningens side?

At minkfarme er et stort problem i forhold til mutationer mht. CoVID 19 er hævet over enhver tvivl, da der kan opstå reservoirer af smitte, og så kommer man aldrig af med smitten igen.
Anders Fomsgaard sagde, at det ikke var et spørgsmål OM det ville ske, men et spørgsmål om HVORNÅR det ville ske, at minkfarme ville blive smittet med CoVID-19.

Spørgsmålet er om Mink-produktion har en fremtid i Danmark. Både af hensyn til dyrevelfærd og af hensyn til risiko for skabelse af farlige mutationer i virus. Det samme gælder de store svinefabrikker i Danmark. Dyrevelfærden er lav, der skabes multiresistente bakterier pga. anvendelse af antibiotika, og virus kan også mutere gennem store svinebesætninger og sætte gang i en ny epidemi.

Eva Schwanenflügel, Jacob Johansen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Poul Genefke-Thye

Hvorfor taler man stadig om "flokimmunitet" - det er jo (oså ifølge WHO) det rene stercore tauri ;-)