Læsetid: 8 min.

Ny analyse: Hjælp til udsatte unge på erhvervsskolerne er god samfundsøkonomi

Det vil give store gevinster for samfundet at mindske frafaldet blandt udsatte unge på erhvervsuddannelserne, viser ny analyse. Økonom og uddannelsesforskere bakker op, men det kræver mere viden om, hvilke indsatser der virker
I Norge har de haft held til med mentorordninger at fastholde elever på erhvervsuddannelserne, men forskningen viser også, at fællesskabet med andre unge er vigtigt for at fastholde eleverne.

Arkivfoto.

I Norge har de haft held til med mentorordninger at fastholde elever på erhvervsuddannelserne, men forskningen viser også, at fællesskabet med andre unge er vigtigt for at fastholde eleverne.

Arkivfoto.

Miriam Dalsgaard

26. oktober 2020

Hvis der blev afsat flere penge til at hjælpe frafaldstruede unge på erhvervsuddannelserne, hvor mange af de unge, der falder fra, ender uden uddannelse, så ville det gavne både den enkelte og samfundet. Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en ny analyse. Flere eksperter påpeger dog, at selv om erhvervsskolerne i årevis har forsøgt at gøre noget ved frafaldet, så mangler der evidens for, hvilke indsatser der rent faktisk virker.

Målrettede frafaldsindsatser til mest udsatte unge kan ifølge AE’s analyse være et bud på de såkaldte andengenerationsreformer, som kan øge beskæftigelsen og mindske uligheden. S-regeringen har netop nedsat en kommission til at komme med bud på andengenerationsreformer, og ved præsentationen blev unge uden uddannelse også nævnt som et af de områder, kommissionen skal se på.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Ervin Lazar
  • Gert Romme
  • David Zennaro
ingemaje lange, Ervin Lazar, Gert Romme og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christina Søgaard Jensen

Jeg håber, nogle husker at inddrage de unge og deres perspektiver. Kæmpestore systemer, der danser om sig selv, er ikke sundt...

Egon Stich, ingemaje lange, Birte Pedersen, Ervin Lazar og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Pudsigt nok tilføres der rigeligt med penge til eksperternes egne børns skoler. De privilegerede har traditionerne tro bestilt en rapport fra en konsulentvirksomhed, for at lave en Business Case på, at pengene til deres børns skoler vil give et sikkert Return on Investment. De rige sørger nemlig altid for at deres egne børn får den bedste start på livet, at de kommer foran alle andre.

En hård business-case påføres de udsatte unge på erhvervsskolerne, hvilket, ganske efter traditionerne, medfører færre penge til bunden af samfundet - helt i tråd med neoliberalismens doktriner. Pengene investeres simpelt hen ikke længere i bunden af samfundet, samtidigt med at den bløde hånd rækkes ud til virksomhederne, med hjælpepakker på over 500 milliarder. Det er det man kalder for "Socialisme for de rige men hård neoliberal kapitalisme for bunden af samfundet".

Dette gennemsyrer alle politiske beslutninger der tages i det såkaldte folketing: Hvem er værdifuld for de privilegerede, hvem kan skaffe penge til de riges formuer i skattely? Men hvis man bruger USA som målestok, ses det tydeligt på deres eksponentielle ulighedskurve, at den type samfund ikke holder i længden, USA er på grænsen til borgerkrig. Fundamentet for uligheden i USA er værdifastsættelsen af et menneskeliv; dem som dømmes uden værdi, investeres der ganske enkelt ikke i.

I mange år har politikerne tilladt et ulighedsniveau som er uanstændigt højt, langt højere end man skulle tro at et rigt og etisk funderet samfund ville tolerere. Uligheden koster samfundet mere end prisen for at fjerne den, den er for dyr på alle niveauer, og vi har ikke råd til menneskeligt set at dette fortsætter. Landets politik trænger til god og moralsk anstændighed og ansvar for næste generation, nationens fremtid og miljøet. En retfærdig uddannelse for alle bør have forrang for nedskæringer i uddannelsessystemet, og massiv velstand til de rige samt øgede udgifter til militæret.

Langsomt men sikkert fjernes pengene fra de sociale institutioner og fra de sociale udsatte, og flyttes over til dem som intet mangler. Denne langsomme forvandling af landet kan lade sig gøre, da befolkningen ikke har overblikket over hvor mange penge der i alt er flyttet. Vi har set massive skattelettelser til de rige, ødelæggelse af fagforeningerne, deregulering af virksomhederne, privatiseringer, outsourcing, konkurrence og New Public Management i offentlige tjenester. Nu gennemfører Folketinget kun det som gavner virksomhederne.

Den systematiske ulighedsskabelse medfører et hierarki, hvor adgang til ressourcer og besiddelse af ejendom stiger fra bunden af samfundet til det øverste samfundslag. Den politiske magt centreres derved i toppen af samfundet, og derigennem magten til at bestemme de muligheder, rettigheder og forpligtelser som alle andre har. Dette udhuler demokratiet. Omdannelsen af Danmark bliver massivt finansieret af overklassen, finanssektoren og virksomhederne.

Desuden ser vi udpræget brug af "human farming", dvs. ansættelse af yngre medarbejdere, en billigere polak eller nu flygtninge. Virksomhederne udnytter enhver mulighed for at presse lønningerne ned, virksomhederne har brugt alle kneb til at downsize de 55 % af befolkningens sociale rettigheder uden skrupler. CentrumHøjre som stemmer på S R V K LA og DF sidder på hele magten, medierne og formuen i Danmark, meningsdannerne er hævet op i den øvre middelklasse, købt og betalt. Det borgerlige samfundets grundlæggende sygdom var vildfarelse, vrede, ondskab og en endeløs grådighed efter magt.

De danske neoliberalister investerer massivt i tænketanke, lobbyfirmaer og liberale medier, og de sørger for at placere deres egne i ledende stillinger i staten, i råd og udvalg i ministerierne og sågar som chefer i socialcentrene. De liberale ledere sørger for at alle institutioner skærer ned, f.eks. er Skat bevidst ødelagt, for der igennem at skaffe penge til skattelettelserne til de rige.

De noeliberale skal fjernes fra beslutningsprocesserne, kun således kan vi igen rette op på samfundet.

Egon Stich, Estermarie Mandelquist, ingemaje lange og søren ploug anbefalede denne kommentar