Baggrund
Læsetid: 8 min.

Ny analyse: Hjælp til udsatte unge på erhvervsskolerne er god samfundsøkonomi

Det vil give store gevinster for samfundet at mindske frafaldet blandt udsatte unge på erhvervsuddannelserne, viser ny analyse. Økonom og uddannelsesforskere bakker op, men det kræver mere viden om, hvilke indsatser der virker
I Norge har de haft held til med mentorordninger at fastholde elever på erhvervsuddannelserne, men forskningen viser også, at fællesskabet med andre unge er vigtigt for at fastholde eleverne.

Arkivfoto.

I Norge har de haft held til med mentorordninger at fastholde elever på erhvervsuddannelserne, men forskningen viser også, at fællesskabet med andre unge er vigtigt for at fastholde eleverne.

Arkivfoto.

Miriam Dalsgaard

Indland
26. oktober 2020

Hvis der blev afsat flere penge til at hjælpe frafaldstruede unge på erhvervsuddannelserne, hvor mange af de unge, der falder fra, ender uden uddannelse, så ville det gavne både den enkelte og samfundet. Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en ny analyse. Flere eksperter påpeger dog, at selv om erhvervsskolerne i årevis har forsøgt at gøre noget ved frafaldet, så mangler der evidens for, hvilke indsatser der rent faktisk virker.

Målrettede frafaldsindsatser til mest udsatte unge kan ifølge AE’s analyse være et bud på de såkaldte andengenerationsreformer, som kan øge beskæftigelsen og mindske uligheden. S-regeringen har netop nedsat en kommission til at komme med bud på andengenerationsreformer, og ved præsentationen blev unge uden uddannelse også nævnt som et af de områder, kommissionen skal se på.

18 procent af de 25-årige står i dag uden en ungdomsuddannelse. AE-analysen viser, at særligt børn af ufaglærte står uden en uddannelse. 42 procent af dem har som 25-årige ingen ungdomsuddannelse, og flere af dem har forsøgt sig med en erhvervsuddannelse, men er droppet ud. Chefanalytiker i AE Mie Dalskov Pihl mener derfor, at det giver god mening at investere langt mere i de udsatte og frafaldstruede unge på erhvervsuddannelserne.

»Vi ved, at problemet med unge, der falder fra og ender uden uddannelse, primært er på erhvervsuddannelserne. Så der, hvor det vil have størst effekt at sætte ind med penge og mere håndholdte frafaldsindsatser, er her, og der er et kæmpestort potentiale for mange af de unge, som i dag ender uden uddannelse, i at få sig en erhvervsuddannelse,« siger Mie Dalskov Pihl.

Næsten 45 procent af eleverne på erhvervsuddannelserne faldt i 2019 fra, og det tal har med få udsving ligget nogenlunde stabilt de seneste ni år, viser tal fra Undervisningsministeriet. Mie Dalskov Pihl påpeger, at der samtidig mangler faglært arbejdskraft, og erhvervsuddannelser er relativt billige, fordi en stor del af uddannelsen foregår som praktik i virksomhederne.

Ifølge AE-analysen vil den gennemsnitlige samfundsgevinst af en faglært sammenlignet med en ufaglært over et livsforløb fra 18-80 år være 3,1 millioner kroner. Derfor er der rigeligt råd til at sætte ind med håndholdte indsatser i form af for eksempel mentorordninger, mere vejledning eller tilskud til praktik, også selv om det måtte koste 100.000-350.000 kroner pr. elev, mener Mie Dalskov Pihl.

– Men man har jo prøvet at gøre noget ved frafaldet i en del år uden det store held, så hvorfor skulle de her håndholdte indsatser virke?

»Det, det er vigtigt at gøre op med, er, at det kun er den enkeltes problem og kamp at få en uddannelse. Det er også en samfundsinvestering, og med de rette instrumenter, som den nye kommission forhåbentlig kan finde frem til, så vil mange flere unge kunne komme godt i vej,« siger Mie Dalskov Pihl.

Støtten til udsatte er væk

Selv om en af de vigtigste årsager til frafald er, at eleverne ikke får en praktikplads eller skifter fag, så er formand for lederne i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Ole Heinager, enig i, at mere håndholdte indsatser til udsatte elever ville hjælpe på frafaldet.

»Vi har rigtig mange elever, der ville kunne fuldføre, hvis de fik noget mere hjælp, støtte og vejledning, men det ville koste ressourcer, for det, de her elever har brug for, er en ekstra hånd og mere tid, så de ikke bliver så stressede, at de ender på gaden uden uddannelse,« siger Ole Heinager.

Men erhvervsskolerne har i dag svært ved at hjælpe de mest udsatte elever, fordi der efter sidste reform af erhvervsuddannelserne blev skåret kraftigt ned i undervisningstiden, og siden er der på grund af omprioriteringsbidraget blevet effektiviseret så voldsomt, at der ikke længere er penge til vejledning og anden støtte, forklarer Ole Heinager.

Formanden for erhvervsskolelederne mener dog også, at frafaldet kunne mindskes ved at lave uddannelsernes struktur om og give mere tid til dem, der har brug for det. En anden kilde til frafald er nemlig, at de voksne elever skal vælge uddannelsesretning fra dag ét.

Mentorordning i Norge

Christian Helms Jørgensen, der er professor MSO på Roskilde Universitet og har forsket i frafald på erhvervsuddannelserne, forklarer, at der er mange årsager til, at frafaldet er højt på erhvervsuddannelserne. Men selv om årsagerne til frafaldet er komplekse, så mener han, at mere håndholdte indsatser kan have en effekt.

»Der er rigtig mange erfaringer med, at en tillidsfuld og stabil voksenkontakt kan være afgørende for de unge, og der er jo ikke kommet flere, men snarere færre ressourcer til at tage sig af de frafaldstruede elever på erhvervsuddannelserne,« siger Christian Helms Jørgensen.

I Norge har de haft held med mentorordninger for elever, forklarer han, men forskningen viser også, at fællesskabet med andre unge er vigtigt for at fastholde eleverne. De udsatte elever, som erhvervsskolerne har flere af end de andre ungdomsuddannelser, har dog behov for mere tæt og varig kontakt til voksne, mener Christian Helms Jørgensen: »De har behov for, at der er voksne, der ser og anerkender dem for det, de er, og det, de kan, og ikke for alt det, de ikke kan. For mange af de her unge har oplevet ikke at blive set og anerkendt for, hvad de kan, i folkeskolen.«

Når erhvervsskolerne har flere udsatte elever end andre uddannelsesinstitutioner, så skyldes det ifølge Helms Jørgensen, at uddannelsessystemet i høj grad sorterer ud fra social baggrund. Selv om kun en mindre del af en ungdomsårgang kommer fra familier uden uddannelse, så er der relativt set flere af dem på erhvervsuddannelserne. Og eleverne kommer ikke bare fra familier uden uddannelse, men der er også flere, der har sociale belastninger i form af mange skoleskift, brudte familier, forældre med psykiske lidelser, minoritetsetnisk baggrund og diagnoser, forklarer Christian Helms Jørgensen:

»Så uddannelsessystemets indretning gør, at der er uproportionelt mange unge med ikke bare faglige udfordringer, men også sociale og psykiske problemer på erhvervsskolerne.«

Indsatser har ikke virket

Noemi Katznelson, der er professor og leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, har forsket i de udsatte unge på erhvervsuddannelserne. Hun mener, at de frafaldsindsatser, der især i 00’erne blev sat i værk på erhvervsskolerne, var en blandet landhandel, og der mangler systematisk viden om, hvad der faktisk virkede, og hvad der ikke gjorde.

»Der var et tiår, hvor man gjorde enormt meget på erhvervsskolerne, men det knækkede generelt ikke frafaldskurverne, og det, vi kan se nu, er, at den gruppe fortsat ryger ud af uddannelsessystemet,« siger hun.

Det betyder dog ikke, at der ikke kan gøres noget ved frafaldet på erhvervsuddannelserne, men det kræver ressourcer og de rette kompetencer, mener uddannelsesforskeren:

»Der kan være rigtig god ræson i en mere vidensbaseret indsats, for der sidder enormt mange af de unge uden uddannelse, som kunne have glæde af at gå på en erhvervsuddannelse. Men dels mangler de en hånd i ryggen, fordi uddannelserne er meget opdelte i forløb, dels mangler de en kontinuerlig indsats, når de får det svært.« 

Mange af de støttetiltag, der er, følger nemlig kun de unge, når de for eksempel går i folkeskolen. Når de starter på en forberedende grunduddannelse (FGU), skifter indsatsen, og når de kommer på en erhvervsuddannelse, er det ofte noget helt andet, forklarer hun. Hvis en mere håndholdt indsats skal virke, er det dog nødvendigt med mere viden om, hvilke fastholdelsesindsatser der virker.

»Det med at lave forskellige helt decentrale indsatser og initiativer, som man har gjort tidligere, tror jeg ikke er løsningen. For frafald og udsathed er komplekst, så frafaldsindsatser skal stå på noget viden, hvis man smider mange penge efter dem,« siger Noemi Katznelson.

Maria Knoth Humlum, der er lektor i uddannelsesøkonomi på Aarhus Universitet, er enig i, at indsatser mod frafald kræver viden om, hvad der virker.

»Den store udfordring ligger i, hvordan man mindsker frafald i praksis, og der mangler generelt viden om, hvordan frafald modvirkes – også på de videregående uddannelser. For det nytter jo ikke noget at sætte en masse penge af, hvis man ikke ved, hvordan de skal bruges,« siger hun.

Med de rette løsninger vil der dog være samfundsøkonomiske gevinster ved at mindske frafaldet, mener hun: »Spørgsmålet er bare, hvor store de er.«

Andengenerationsreformer

Når AE ser en større frafaldsindsats på erhvervsuddannelserne som et bud på, hvor der kan sættes ind i de andengenerationsreformer, som regeringen lægger op til, så skyldes det, at uddannelse er helt centralt, hvis man skal forsøge at øge arbejdsudbuddet på andre måder end ved at skære i de sociale ydelser, forklarer Mie DahLskov Pihl.

»Vi har en gruppe unge, som med de tendenser, vi ser, hvor mange ufaglærte job forsvinder, har virkelige dårlige odds for at klare sig på arbejdsmarkedet. Med lidt ekstra hjælp kan de få en uddannelse, så både de og vi bliver rigere,« siger hun.

Også Maria Knoth Humlum mener, at dokumenterede virkningsfulde frafaldsindsatser ville kunne være en del af de kommende andengenerationsreformer, der skal øge arbejdsudbuddet og mindske uligheden.

»Det kunne godt være et element i en andengenerationsreform, da sådanne tiltag i uddannelsessystemet både kan øge arbejdsudbuddet og kvaliteten af det, og frafaldstiltag vil for eksempel kunne få flere i restgruppen i uddannelse,« siger hun.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil sidder i øjeblikket i trepartsforhandlinger med arbejdsmarkedets parter og kan derfor ikke gå ind i, hvad der konkret kan gøres ved frafaldet, siger hun.

»Men det er rigtigt alvorligt, at så mange unge starter på en erhvervsuddannelse, men ikke færdiggør den – både for de enkelte unge, samfundet og arbejdsgiverne, der står og mangler arbejdskraft. De unge gør det, vi opfordrer dem til, og går i gang med en erhvervsuddannelse, og så bliver de stoppet et sted undervejs,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Selv om problemet med frafald er blevet diskuteret i årtier, så er hun enig med forskerne i, at der ikke er fundet nogen gylden løsning på problemet.

»Men vi starter ikke fra bar bund,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil med henvisning til de forskellige tiltag, der har været for at dæmme op for frafald på erhvervsskolerne.

Hun ser især manglen på praktikpladser som en central del af frafaldsproblemet. At halvdelen af eleverne efter grundforløbet står uden praktikplads, dur simpelthen ikke, mener undervisningsministeren.

»Det skal vi som voksen-Danmark gå ind og tage ansvar for,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christina Søgaard Jensen

Jeg håber, nogle husker at inddrage de unge og deres perspektiver. Kæmpestore systemer, der danser om sig selv, er ikke sundt...

Egon Stich, ingemaje lange, Birte Pedersen, Ervin Lazar og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Pudsigt nok tilføres der rigeligt med penge til eksperternes egne børns skoler. De privilegerede har traditionerne tro bestilt en rapport fra en konsulentvirksomhed, for at lave en Business Case på, at pengene til deres børns skoler vil give et sikkert Return on Investment. De rige sørger nemlig altid for at deres egne børn får den bedste start på livet, at de kommer foran alle andre.

En hård business-case påføres de udsatte unge på erhvervsskolerne, hvilket, ganske efter traditionerne, medfører færre penge til bunden af samfundet - helt i tråd med neoliberalismens doktriner. Pengene investeres simpelt hen ikke længere i bunden af samfundet, samtidigt med at den bløde hånd rækkes ud til virksomhederne, med hjælpepakker på over 500 milliarder. Det er det man kalder for "Socialisme for de rige men hård neoliberal kapitalisme for bunden af samfundet".

Dette gennemsyrer alle politiske beslutninger der tages i det såkaldte folketing: Hvem er værdifuld for de privilegerede, hvem kan skaffe penge til de riges formuer i skattely? Men hvis man bruger USA som målestok, ses det tydeligt på deres eksponentielle ulighedskurve, at den type samfund ikke holder i længden, USA er på grænsen til borgerkrig. Fundamentet for uligheden i USA er værdifastsættelsen af et menneskeliv; dem som dømmes uden værdi, investeres der ganske enkelt ikke i.

I mange år har politikerne tilladt et ulighedsniveau som er uanstændigt højt, langt højere end man skulle tro at et rigt og etisk funderet samfund ville tolerere. Uligheden koster samfundet mere end prisen for at fjerne den, den er for dyr på alle niveauer, og vi har ikke råd til menneskeligt set at dette fortsætter. Landets politik trænger til god og moralsk anstændighed og ansvar for næste generation, nationens fremtid og miljøet. En retfærdig uddannelse for alle bør have forrang for nedskæringer i uddannelsessystemet, og massiv velstand til de rige samt øgede udgifter til militæret.

Langsomt men sikkert fjernes pengene fra de sociale institutioner og fra de sociale udsatte, og flyttes over til dem som intet mangler. Denne langsomme forvandling af landet kan lade sig gøre, da befolkningen ikke har overblikket over hvor mange penge der i alt er flyttet. Vi har set massive skattelettelser til de rige, ødelæggelse af fagforeningerne, deregulering af virksomhederne, privatiseringer, outsourcing, konkurrence og New Public Management i offentlige tjenester. Nu gennemfører Folketinget kun det som gavner virksomhederne.

Den systematiske ulighedsskabelse medfører et hierarki, hvor adgang til ressourcer og besiddelse af ejendom stiger fra bunden af samfundet til det øverste samfundslag. Den politiske magt centreres derved i toppen af samfundet, og derigennem magten til at bestemme de muligheder, rettigheder og forpligtelser som alle andre har. Dette udhuler demokratiet. Omdannelsen af Danmark bliver massivt finansieret af overklassen, finanssektoren og virksomhederne.

Desuden ser vi udpræget brug af "human farming", dvs. ansættelse af yngre medarbejdere, en billigere polak eller nu flygtninge. Virksomhederne udnytter enhver mulighed for at presse lønningerne ned, virksomhederne har brugt alle kneb til at downsize de 55 % af befolkningens sociale rettigheder uden skrupler. CentrumHøjre som stemmer på S R V K LA og DF sidder på hele magten, medierne og formuen i Danmark, meningsdannerne er hævet op i den øvre middelklasse, købt og betalt. Det borgerlige samfundets grundlæggende sygdom var vildfarelse, vrede, ondskab og en endeløs grådighed efter magt.

De danske neoliberalister investerer massivt i tænketanke, lobbyfirmaer og liberale medier, og de sørger for at placere deres egne i ledende stillinger i staten, i råd og udvalg i ministerierne og sågar som chefer i socialcentrene. De liberale ledere sørger for at alle institutioner skærer ned, f.eks. er Skat bevidst ødelagt, for der igennem at skaffe penge til skattelettelserne til de rige.

De noeliberale skal fjernes fra beslutningsprocesserne, kun således kan vi igen rette op på samfundet.

Egon Stich, Estermarie Mandelquist, ingemaje lange og søren ploug anbefalede denne kommentar