Læsetid: 8 min.

Øjenvidne: I 1960’ernes Grønland udviklede børneadoption sig til et tag selv-bord

Alfred Dam var socialchef i Grønland fra 1967 til 1971. Her oplevede han på tætteste hold, hvordan danskere tog grønlandske børn til sig. »I årtierne inden jeg kom, havde det udviklet sig til et tag selv-bord,« fortæller den 91-årige tidligere socialchef
»Jeg har siden hen været fortvivlet over, at vi fjernede de børn. De kom jo aldrig tilbage til Grønland, fortæller Alfred Dam, der var socialchef i Grønland 1967-1971.«

»Jeg har siden hen været fortvivlet over, at vi fjernede de børn. De kom jo aldrig tilbage til Grønland, fortæller Alfred Dam, der var socialchef i Grønland 1967-1971.«

Emilie Lærke Henriksen

28. oktober 2020

Det var i slutningen af 1960’erne i Nuuk. En dansk læge havde taget et grønlandsk barn i pleje. Men da han rejste fra byen med kurs mod Danmark og tog barnet med sig, henvendte moren sig til socialdirektoratet og efterlyste barnet. Den daværende socialdirektør hed Alfred Dam. Det er over 50 år siden, men han husker det ganske tydeligt:

»Vi kunne ikke vide, hvorledes misforståelsen var opstået, men det var klart, at kvindens barn var forsvundet. Og lægen havde ikke plejetilladelse til barnet,« fortæller Alfred Dam.

Der måtte handles hurtigt. Lægen og det lille barn var på vej til Danmark via Søndre Strømfjord. De befandt sig i en helikopter, og Alfred Dam telegraferede ekspres til den danske forbindelsesofficer, der fungerede som politi i Søndre Strømfjord.

»Jeg skrev til ham: ’Der kommer en helikopter om et kvarter. Der er et barn med. Det barn må ikke flyve ud af Grønland.’«

Officeren fjernede barnet ved helikopterens ankomst.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Liselotte Paulsen
  • Erik Karlsen
  • erik pedersen
  • Bjørn Pedersen
  • lars søgaard-jensen
  • Troels Ken Pedersen
  • Gert Romme
  • Bjarne Jensen
  • Lillian Larsen
  • Christian Mondrup
  • Marianne Stockmarr
  • Torben Lindegaard
  • David Zennaro
Liselotte Paulsen, Erik Karlsen, erik pedersen, Bjørn Pedersen, lars søgaard-jensen, Troels Ken Pedersen, Gert Romme, Bjarne Jensen, Lillian Larsen, Christian Mondrup, Marianne Stockmarr, Torben Lindegaard og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aniella Bonnichsen

En meget sigende artikel, der fortæller om baggrunden for disse adoptioner, at det er blevet gjort i en god mening, men uden, at man har kunnet forudse konsekvensende af at sende børn til Danmark, børn, som aldrig kom tilbage til deres familier igen.
Jeg sætter stor pris på, at Information sætter fokus på, hvordan vi danskere faktisk har udnyttet stakkels grønlandske familier, som ikke har været klar over, at de for bestandig mistede kontakten til deres børn. Jeg ville blot så indtrængende ønske, at også politikkerne og vores statsminister ville se i øjnene, hvordan vi gennem det danske adoptionssystem udnytter og ødelægger mennesker i en svagere position verden over ved at sende børn fra alverdens lande til danske adoptanter. Det bliver ikke gjort med forældrenes gode vilje. De ved ikke, hvad de går ind til, som vi jo har hørt og læst om fra de senere års adoptionsskandaler.

I artiklen bliver det til slut nævnt, at der også findes lykkelige adoptioner. Det vil jeg dog stille et kraftigt spørgsmålstegn ved. Når jeg hører begrebet lykkelige adoptioner, spørger jeg altid ”lykkelige for hvem?” der er tre parter i en adoption, forældre, børn og adoptivforældre, for mig at se kan man kun tale om lykkelige adoptioner, hvis alle parter oplever situationen lykkelig, og jeg tvivler stærkt på at nogen forældre, der har mistet deres børn til adoption oplever dette som lykkeligt.

Vi må se i øjnene, at familier er en enhed, og man hjælper meget sjældent nogen ved at splitte dem ad. Børn hører til i deres egne familier, det er her der skal sættes ind, hvis der er brug for hjælp.

Med venlig hilsen Aniella Bonnichsen forfatter til den første bog i Danmark om adoption fortalt af den biologiske mor: ”Mit barn – Hvor er du?”

Klaus Schwab, kjeld hougaard, Alvin Jensen, Lillian Larsen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Aniella Bonnichsen 28. oktober, 2020 - 10:14

For et par år siden var der på TV en udsendelse om adoptionsbureau'er, der arrangerede adoption af børn fra u-landene til bl. a. Danmark.

Herunder interview med u-landsforældre, der i den bedste mening havde overgivet deres barn til en af disse adoptionskøbmænd.
Disse forældre blev præsenteret for de rige muligheder, som børn ville opnå som bosiddende i et i-land; og skrev under på bortadoptionen i troen på at gavne barnet; men havde ikke fået forklaret - eller forestillet sig - at de blev afskåret fra enhver fremtidig kontakt med barnet.

Din konklusion:
"Børn hører til i deres egne familier, det er her der skal sættes ind, hvis der er brug for hjælp."
er bare så helt rigtig.

Klaus Schwab, Gert Romme, Alvin Jensen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Lillian Larsen

Ideen med en delvis opvækst/ferier/uddannelse hos en reservefamilie er god nok, hvis kontakt og samarbejde med den oprindelige familie overholdes.

Torben Arendal, Torben Lindegaard, Kjeld Pedersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar