Læsetid: 4 min.

Økonomiprofessor: Ny hjælpepakkeaftale bygger på fornuftige principper

Det giver god mening at fortsætte til 31. januar med de hjælpepakker, som er blevet vedtaget i en ny bred aftale i Folketinget sent tirsdag aften, siger økonomiprofessor Michael Svarer. Han er dog skeptisk over for idéen om at udvide hjælpen
Den nye hjælpepakkeaftale blev annonceret af erhvervsminister Simon Kollerup (S) på et pressemøde onsdag. Aftalen blev vedtaget af regeringen, Venstre, SF, De Radikale, De Konservative og Enhedslisten.

Den nye hjælpepakkeaftale blev annonceret af erhvervsminister Simon Kollerup (S) på et pressemøde onsdag. Aftalen blev vedtaget af regeringen, Venstre, SF, De Radikale, De Konservative og Enhedslisten.

Mads Claus Rasmussen

29. oktober 2020

Den nye aftale om hjælpepakker for coronakompensation, som regeringen præsenterede onsdag, og som blandt andet forlænger og udvider kompensationen til virksomheder, er »fornuftig og forventelig«.

Det mener økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand Michael Svarer, der også er en af de økonomer, der har siddet i ekspertgruppen, der i sommeren rådgav regeringen om hjælpepakkerne.

»Den første runde af hjælpepakker i foråret var meget bred, og da den blev udfaset, introducerede man i sommeren nye målrettede hjælpepakker, som mere præcist dækkede de virksomheder, der er ramt af konkrete coronarestriktioner. Den nye aftale forlænger principperne fra den gamle ordning, og det er godt, at man fortsætter i samme spor,« siger Michael Svarer.

På den måde flugter hjælpepakkeaftalen med de principper, ekspertgruppen rådgav regeringen efter dengang, forklarer han.

Aftalen forlænger og udvider hjælpepakkerne til erhvervslivet og kulturlivet med 8,2 milliarder kroner. Hjælpepakkerne forlænges frem til 31. januar 2021, og aftalen laver også udvidelser i forhold til, hvem der kan få kompensation – fremover kan blandt andet leverandører til private arrangementer, kiosker og aftenskoler også få kompensation.

I den nye aftale er adgangen til kompensation udvidet på den måde, at en omsætningsnedgang på 30 procent er nok, for at en virksomhed kan få adgang til kompensation. Før var det 35 procent.

Den nye aftale blev annonceret af erhvervsminister Simon Kollerup (S) på et pressemøde onsdag. Aftalen blev vedtaget af regeringen, Venstre, SF, De Radikale, De Konservative og Enhedslisten. Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige forlod forhandlingerne i starten af ugen.

Hovedpunkter i den nye hjælpepakke

  • Alle nuværende kompensationsordninger og garantiordninger forlænges til 31. januar 2021.
  • Ordningen for kompensation bliver udvidet, så en omsætningsnedgang på 30 procent giver adgang til kompensation for virksomheder. Før var det 35 procent.
  • Der åbnes nu op for kompensation til virksomheder, der er direkte leverandører til aflyste private og sociale arrangementer med mindst ti deltagere – som leverandører af lyd- og taxaselskaber.
  • Hjælpepakkerne udvides, så også underleverandører som taxaselskaber, biografer, folkeoplysningsområdet kan se frem til mere hjælp.
  • Den maksimale kompensationsprocent for mindre virksomheder bliver sat op til 90 procent – hvilket betyder, at staten kan dække op til 90 procent af de faste omkostninger.
  • Dagpengeretten er forlænget med to måneder for personer, der opbruger deres dagpenge i perioden 1. november 2020 til 1. november 2021. 225-timersreglen suspenderes for kontanthjælpsmodtagere fra 1. november 2020 til 31. januar 2021.
  • Der afsættes 450 millioner til kultur- og foreningslivet samt breddeidrætten. Der oprettes desuden en ny pulje på 60 millioner kroner til kompensation til aftenskoler og daghøjskoler, der mister deltagere.

Kilde: Ritzau

Udvidelse af kompensation

Selv om Michael Svarer mener, det er positivt, at man forlænger den kompensation, som virksomhederne allerede har adgang til, mener han, at man bør overveje, om det er en god idé også at øge graden af kompensation.

»På et tidspunkt må virksomhederne også skulle klare sig selv, og man bør overveje, om man ikke skal sænke kompensationen gradvist, så den bliver mindre med tiden. På den måde ville man give virksomhederne en tilskyndelse til at tilpasse sig den nye situation,« siger han.

I princippet mener han, at man bør skrue ned for graden af kompensationsgraden gradvist, efterhånden som vi bevæger os væk fra coronakrisens indtog i Danmark, siger han. I stedet er graden af kompensation til erhvervslivet udvidet af den nye aftale.

Regeringen har tidligere lagt op til at indføre et varslingssystem, som på forhånd skal gøre det klart, hvilke restriktioner der kommer til at ramme erhvervslivet, når smittetallene stiger. Det varslingssystem kunne passende kobles til graden af kompensation fra hjælpepakkerne, mener Michael Svarer.

»Det ville gøre det klart, at hvis coronarestriktionerne for erhvervslivet holder så og så længe, så har man udsigt til at få den og den økonomiske kompensation,« foreslår økonomiprofessoren.

Få konkurser

Det kan skabe en risiko for, at man holder hånden under for mange virksomheder, hvis kompensationen dækker for mange virksomheder, mener Michael Svarer.

»Vi kan se, at selv om dansk og international økonomi har været udsat for en stor nedgang, så er antallet af konkurser ikke steget. De ligger på omtrent det samme antal som sidste år. Man skal lave den afvejning, at man kan risikere at redde nogle virksomheder, som skulle have fundet på noget andet at lave. Man risikerer at have en struktur, hvor nye virksomheder ikke vil komme ind på markedet, fordi virksomheder, der ikke er rentable, overlever på grund af støtten. Og hvis man giver for generøse hjælpepakker, kan det blive et problem,« siger han.

Selv om det overordnet giver god mening at forlænge hjælpepakkerne frem til 31. januar, understreger Michael Svarer, at det er vigtigt at huske, at de på et tidspunkt må udfases.

»Det er svært at sige, hvor længe det skal vare, men det er ikke noget, der skal trække ud på den anden side af sommerferien 2021, for så må man sige, at konsekvenserne af corona er så langsigtede, at det ikke giver mening at fastholde hjælpepakker. Ellers risikerer man at fastholde nogle brancher, hvor eksistensgrundlaget er væk,« siger Michael Svarer.

»Det virker, som om politikerne har overset nogle, som hele tiden har stået lige foran dem: freelancerne,« skriver Rasmus Elmelund i denne leder.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu