Interview
Læsetid: 4 min.

Pelle Dragsted: Ærgerligt, at Enhedslistens rotationsprincip ikke bliver ændret

Enhedslistens landsmøde valgte i weekenden ikke at behandle et forslag om at ændre partiets rotationsprincip. Dermed skal partiet formentlig snart finde en ny politisk ordfører
Pelle Dragsted har selv mulighed for at stille op til folketingsvalg for partiet igen fra sommeren 2022. Det kan meget vel være, at han gør det. Men han har ingen ambitioner om selv at forsøge at blive politisk ordfører lige foreløbig, siger han.

Pelle Dragsted har selv mulighed for at stille op til folketingsvalg for partiet igen fra sommeren 2022. Det kan meget vel være, at han gør det. Men han har ingen ambitioner om selv at forsøge at blive politisk ordfører lige foreløbig, siger han.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
5. oktober 2020

Enhedslisten holdt i weekenden landsmøde. Her forkastede et snævert flertal lørdag en dagsorden, som blandt andet indeholdt et forslag om at ændre partiets rotationsprincip.

Dermed kom forslaget ikke til afstemning. Enhedslisten skal derfor efter alt at dømme til at finde en ny politisk ordfører, eftersom Pernille Skipper ikke kan stille op ved næste valg.

Forslaget var stillet af folketingsmedlem Henning Hyllested og havde fået støtte fra medlem af hovedbestyrelsen Pelle Dragsted.

I partiets nuværende vedtægter står der, at ansatte og folkevalgte maksimalt kan sidde i syv sammenhængende år, før de skal ud i på det normale arbejdsmarked. Dragsted og Hyllested ville med forslaget udvide princippet, så man maksimalt kan sidde i 11 år.

»Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at forslaget ikke kom til behandling,« siger Pelle Dragsted.

»Nu må man så tage konsekvensen og finde en anden politisk ordfører inden for en overskuelig fremtid. For at få kørt vedkommende i stilling.«

Pelle Dragsted er tilhænger af at have et rotationsprincip. Men han mener, at den nuværende periode er for kort.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

"Forslaget om at udvide rotationsperioden forventes at blive stillet igen ved Enhedslistens årsmøde næste år."

Det er derfor misvisende at skrive, at Pernille Skipper ikke længere kan være ordfører, og ikke kan stille op til næste valg.
For det er kun tilfældet, hvis valget kommer FØR næste årsmøde.

Såfremt justeringen af rotationsprincippet kommer til afstemning og bliver vedtaget, er det altså en ny situation.

jens peter hansen, Birte Pedersen, Anker Heegaard, John Andersen og Ole Bach anbefalede denne kommentar
Tobias Torfing

Der blev vedtaget en meget kort dagsorden, da det var et virtuelt møde. Derfor kom forslag om folketingsvalg slet ikke på. Forslag om folketingskandidater kommer nok på næste år (formentligt i foråret, årsmødet var udskudt grundet Corona).

Pernille Skipper har siddet siden 2011, dvs. mere end 7 år siden. Det kunne lade sig gøre da opstillingen var vedtaget næsten et år før valget (dvs. i 2018).

Et lignende forslag var også oppe i forbindelse med Johanne da hun faldt for princippet. Her blev forslaget om at forlænge perioden stemt ned, og det gør det nok også igen (og næppe med et snævert flertal, men med et markant flertal).

Martin Mørch, Steffen Gliese, Alvin Jensen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar

Enhedslisten har et princip om, at valgte og ansatte ikke kan være valgte/ansatte på livstid.
Så Pernille Rosenkrantz-Theil blev valgt, fordi en anden var faldet for reglen. Johanne Smidt Nielsen blev valgt, fordi vi har den regel. Pernille Skipper er lige nu politisk ordfører, fordi vi har den regel. Hun kan ikke genopstille til Folketinget for Enhedslisten nu, fordi hun blev valgt i 2011 og dermed har siddet der i over 7 år. Hun kan ende med at være FT medlem i 12 år, hvis næste folketingsvalg først kommer i juni 2023.
Luk øjnene - se for dig, hvordan Folketingets sammensætning ville være i dag, hvis alle partier havde en regel om rotation som Enhedslisten har.
Ingen levebrødspolitikere - kun nogen der ville bidrage, før de skulle videre ud til alle os andre.

erik brandt, Kaj Julin, Martin Mørch, Kalle Nielsen, Werner Gass, Steen Obel, Steen K Petersen, nils valla, Hans Larsen, Ole Svendsen, P.G. Olsen, Erik Nielsen, Carsten Wienholtz, Eva Bertram, Thomas Tanghus, Ole Bach, Maiken Guttorm og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Sebastian Abrahamsen

Jeg har absolut intet med Enhedslisten at gøre - og de ville utvivlsomt betakke sig !!

Men jeg indrømmer blankt, at jeg var fan-boy af Line Barfod.
Vi kunne godt bruge flere af Line Barfods kaliber i Folketinget.

Birte Pedersen, Helle Walther, Liselotte Paulsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Rotationsprincip eller ej. Alle fra Enhedslisten - anytime.

Dorte Sørensen

Undskyld men Pernille Rosenkrantz-Theil har da aldrig været på tale - det var Line Barfod , der tog over.
Hun vil ikke genopstille , da hun har fundet et sted hvor hun kan hjælpe flere end i Folketinget.

Er rotationsprincippet ikke et benspænd for den vedvarende og dødsensfarlige tendens for socialistiske partier i Folketinget:

bevægelsen mod midten?

Flemming Berger, Erik Winberg og Jes Balle Hansen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er næppe nogen bedre mekanisme til konstant at fremme udviklingen af kompetente politiske repræsentanter end rotationsprincippet.

Kalle Nielsen, Werner Gass, Steen Obel, Steen K Petersen, Torben Bruhn Andersen og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Rotationsprincippet er vel en VS-opfindelse. I hine tider mente man at Folketinget var en platform hvor man kunne føre sine meninger frem, mens den egentlige kamp var på arbejdspladserne og boligområderne. Når nu stat, kommuner og regioner forvalter mere end 50% af bnp giver denne holdning til Folketinget vel næppe nogen mening mere. EL's dygtige kvinder er jo næsten en parodi på den professionelle politiker, der begynder som elevrådsformand og ender som politiker inden de 25 år er nået. Måske skulle der i stedet være en regel om at man skulle have været mindst 7 år i arbejde inden man kom i Folketinget. Ham Søren Søndergaard har han ikke siddet og fjæret den i snart 30 år? enten i Bruxelles eller på Borgen. Levebrødspolitiker ?

Kaj Julin, Eva Schwanenflügel og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Det var Enhedslistens delegerede, der holdt årsmøde. De delegerede er valgt på medlemsmøder i afdelingerne. På hvert årsmøde vælges en ny hovedbestyrelse.

erik brandt, Martin Mørch, Kalle Nielsen, Chris Ru Brix, Steffen Gliese, Birte Pedersen, Ole Svendsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Rotationsprincippet er genialt. Ville ønske det gjaldt i alle Folketingets partier. Så ville vi undgå levebrødspolitikere, og kun have folk siddende i FT, som ønsker at gøre en forskel.

Det ville give så stor udskiftning i FT, at den forfølgelse af minoriteter, som har fundet sted fra Folketingets talerstol siden 2001 næppe ville have bidt sig fast. Et rotationsprincip i alle partier ville give et sundere folkestyre.

Problemet er bare, at der er så mange levebrødspolitikere i FT allerede, at et lovforslag om et rotationsprincip i alle partier ville blive nedstemt. Det kommer næppe heller til at ske frivilligt - af samme årsag.

Kaj Julin, Steen K Petersen, Steffen Gliese og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

Dorte Sørensen -

Jeg ønsker ikke at tage noget som helst fra Johanne Schmidt Nielsen og Pernille Skipper - de har begge været kompetente ledere af Enhedslisten på Christiansborg.

Mit spørgsmål er om en midaldrende hvid mand som Pelle Dragsted har samme chancer for at blive valgt som den næste leder som en tilsvarende dygtig ung kvinde. Mit bud er NEJ fordi det er blevet en del af partiets identitet at være "ungt" og "feministisk" - identitetsmarkører det er ulig sværere at eje for en midaldrende mand. Og på den måde mener jeg faktisk seriøst at det i praksis vil være vanskeligere for en midaldrende hvid mand at blive valgt som politisk leder af Enhedslisten end det vil være for en ung kvinde at blive valgt som politisk leder af fx de konservative. Og i den forstand var det seriøst at sexismen og kønsdiskriminationen - i dens nye "woke" form - trives bedre på venstrefløjen end andre steder.

Jeg vil nu savne Pernille Skipper og er bestemt ikke fan af Rosa Lund, Rune eller den 3. tror Ø taber på det. Dragsted er som Skipper super dygtig, men princip er princip. Og han er sågu da ikke gammel, men en frisk, klog fyr, come on. Ville ønske han var medlem i det parti jeg stemmer på, Skipper også.

Det er bemærkelsesværdigt, at Information i sin artikel om ELs landsmøde helt undlader at nævne ELs løftebrud ved ikke at bevilge de lovede 1200.000 kroner til Folkebevægelsen mod EU.

Flemming Berger, Martin Mørch og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Niels Johannrsen, mener du at de konservative ikke ville kunne vælge en kvinde som formand ? Lige nu er Pape formand. Erklæret homoseksuel. Måske skulle EL forsøge sig med noget andet end de dygtige, søde og sympatiske .

Niels Johannesen

@ Jens Peter Hansen

Nej, jeg skrev: "...det vil være vanskeligere for en midaldrende hvid mand at blive valgt som politisk leder af Enhedslisten end det vil være for en ung kvinde at blive valgt som politisk leder af fx de konservative"

Problemet ved posten som politisk ordfører i Enhedslisten er efter min mening, at ordføreren vælges af folketingsgruppen, altså pt 13 fuldtidspolitikere, frem for af Årsmødet som er øverste myndighed og består af flere hundrede repræsentanter fra hele landet.

jens peter hansen

Hvis det ikke var for Pape så ville Mette Abildgaard, 31, være et godt bud.

Brian W. Andersen

@ Niels Johannesen

Jeg er enig med Dorte Sørensen her. Pelle Dragsted kan stille op og blive valgt, men tidligst efter 2022, fordi han selv faldt for rotationsprincippet i 2018 og har givet sin fakkel videre til Victoria Velásquez, der indtil videre har gjort et pænt stykke politisk arbejde, bl.a. i forhandlingerne om det midlertidige børnetilskud. Aktuelt sidder Pelle Dragsted i EL's hovedbestyrelse, så meget vil komme an på om han prioriterer dette arbejde eller vil forsøge at opnå ordførerskab i Folketinget. Hvis han som den kompetente strateg han er vurderer at der er en anden profil, der bedre kan være partiets ansigt på Slotsholmen, så skal du næppe regne med at han stiller op.

Udover Pelle Dragsted er der aktuelt fire realistisk mulige kandidater til at overtage Pernille Skippers ordførerskab: Mai Villadsen, Victoria Velásquez, Rune Lund og Rosa Lund. Disse har ordførererfaring på nogle af de tungere politiske områder, har et godt vælgerfundament og bortset fra Rune Lund, der blev valgt ind i 2015, så befinder de sig i begyndelsen af deres rotationsperiode. I alt foreløbigt fem personer, der har kvalificeret sig i EL's politiske arbejde til at kunne overtage ordførerskabet efter Pernille Skipper.

Tre af disse fem er yngre kvinder, så odds taler for at EL's næste frontfigur kan blive endnu en kvinde. Sker det, så kan "man", du eller jeg syntes at vedkommende er smuk eller ej, men hver eneste af dem kan trække mindst 10 års egen politisk erfaring, samt erfaring fra andet arbejde og uddannelse, med ind i ordførerarbejdet. Dette er reelle kompetencer, så man skal enten være naiv, sexistisk eller begge dele for at tro at det her handler om køn og/eller udseende.

I øvrigt afhænger skønhed af øjnene der ser, så hvilke mennesker der anses som smukke er i høj grad en smagssag. Der er faktisk kun et folketingsmedlem, som i sin embedstid har vundet en titel for sit udseende og i mine øjne indikerer resultatet at der er mange danske borgere, som burde følge opfordringen i de populære reklamer for en kendt dansk optikerkæde. https://www.information.dk/nyhedsblog/2015/12/aarets-babe

Rent personligt ser jeg nu gerne at EL's næste frontfigur bliver en dygtig kvinde som mange vil anse som smuk/køn, men dette er et strategisk ønske netop på grund af udbredt sexisme i den politiske arena.

Noget af det sjoveste jeg nogensinde har set i dansk politik, skete lige efter at Pernille Skipper var kommet ind i Folketinget som EL's nye retsordfører i 2011. Under et møde i retsudvalget, hvor ikke engang halvdelen af medlemmerne var mødt op, satte tre af de "gamle", erfarne, velkendte borgerlige (og mandlige) retsordførere hende i et veritabelt krydsforhør over et stillet forslag. Tonen var i høj grad "hør nu her, lille skat" og alt andet end friholdt fra sigende blikke og lumre sidebemærkninger, men Skipper besvarede hvert eneste spørgsmål roligt, sagligt og nærmest uden at ændre sit ansigtsudtryk en eneste gang. Resultatet blev at hun fik simultandiskuteret de tre herrer så effektivt i gulvet at de ende med at forlade mødet før tid.

Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine højt, fordi det debatnederlag som disse tre erfarne politikere ende med, var 100% deres egen skyld. De valgte at se den nyvalgte Pernille Skipper som en de bare kunne dømme på alder, køn og udseende, i stedet for at se hende som den jurist, retsordfører og kollega i Folketinget hun var på det pågældende tidspunkt. Måske var det lidt upassende af mig og jeg ville lyve hvis jeg påstod at jeg lo uden en hvis skadefro, men jeg havde altså lige bevidnet hvordan tre ellers ret poplære politikere havde ladet deres fordomme få dem til komplet at undervurdere en politisk modstander i så høj grad at de kunne tabe, selvom de var i overtal. Mødet blev i øvrigt videofilmet, så videoen må ligge et sted i arkiverne og jeg vil bestemt håbe at der en dag vil være en kvik journalist, som graver den frem til et passende emne.

Normalt er jeg ellers ret ligeglad med køn, udseende og alder på politikere såvel som andre ledere. Jeg går mere op i at de skal være fagligt dygtige, have en prosocial indstilling og at de ikke må være for fordomsfulde og/eller privilegieblinde. Lærevillighed er også en vigtig kvalitet, fordi vores verden forandres hele tiden. Jeg kan bare ikke overse det praktiske (og poetiske) i at lade sexismen virke imod sexisterne selv igennem den blindhed den skaber, så lad os da endelig få nogle flere dygtige unge kvinder, der af de fleste opfattes som smukke, ind i den politiske frontlinje.

Lars Bo Jensen, Niels Johannesen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

@ Brian W. Andersen

Du er tydeligvis langt bedre inde i de forskellige kandidaters meritter - og jeg har overhovedet ikke noget konkret at udsætte på dem - det er meget muligt at alle dem du nævner vil kunne gøre det glimrende som politiske ledere.

Jeg vil dog fastholde den mere generelle pointe: at venstrefløjen har sine egne blinde vinkler i forhold til retfærdighed og diskrimination. Hvis en kvinde skubber en mand af pinden,er det altid udtryk for en større kosmisk retfærdighed, selvom manden måske i det konkrete tilfælde var bedre egnet - det samme gælder for brun vs hvid, homo vs hetero, ung vs gammel. Nogle gange bruges et mangfoldighedsargument, men det ville jo faktisk ikke gøre noget dårligt for mangfoldigheden blandt lederne på venstrefløjen at få en ældre herre til fadet.

Jeg er for, at rotationsprincippet fastholdes, som det er nu. To fulde perioder i folketinget er lang tid på samme arbejdsplads, især når man medtænker, at folketingskandidater ofte har en lang politisk karriere bag sig, inden de kommer i folketinget.
Enhedslisten er et politisk parti og fællesskab, der arbejder for et bæredygtigt socialistisk-demokratisk samfund. Et enkelt medlems mangeårige profilering i medierne som "politisk ordfører" er kun at afspore medlemmernes, vælgernes og samfundets forståelse af, hvad Enhedslisten er og står for. Skulle man i Enhedslisten fremhæve fællesskabets (i modsætning til enkeltpersonens) betydning - så skulle man gå den anden vej, og hvert år vælge en ny "politisk ordfører" for folketingsgruppen. Det ville fremhæve og bringe pointen til offentligheden og medierne, at Enhedslisten kun vælger en "politisk ordfører" (for folketingsgruppen) af hensyn til mediernes og folketingets skabelon-parti-koncepter. Mig bekendt har det aldrig været et ønske i Enhedslisten at vi skulle vælge en politisk ordfører i og for Enhedslistens folketingsgruppe - man har bare gjort det af hensyn til folketings- og medie-forventningerne.

jens peter hansen

Kalle Nielsen , Johanne S. var 23 da hun kom i Folketinget. Skipper 27. Hvad et det for en laang politisk karriere de to har haft før de kom i Folketinget? Engang for snart mange år siden kom folketingsmedlemmer fra et arbejdsliv, men de sidste mange mange år er de fleste været professionelle politikere. Måske skulle vi være glade for at det ikke er glade amatører. Jeg tror det.

Sebastian / Information har en ret tilbagelænet tilgang til det der måske skulle have været et referat fra Enhedslistens årsmøde. Først kalder journalisten (?) det et møde i hovedbestyrelsen og retter det så senere til landsmøde. Det vi i Enhedslisten kalder årsmøde. Det var godt nok udsat og med en reduceret dagsorden, fordi årsmødet var digitalt på grund af corona, og derfor besluttede årsmødet også at vi ikke skulle behandle alle forslagene til vedtægtsændringer. Vi havde et rigtig fint årsmøde, hvor vi lige netop nåede det der var på dagsordenen, havde vi åbnet for en debat om vedægtsændringer ville vi sidde til møde endnu. Men personfixeringen er åbenbar også på inf.