Per Gundersens have i Københavns Nordvestkvarter ligner ikke den klassiske danske ligusterhave. Her er både et engområde, en tætbevokset skov i det ene hjørne og store vildtvoksende bede med blomster og grøntsager. Kun et lille område i midten er efterladt uberørt til en græsplæne.
»Vi har nok lidt flere træer og busker end de fleste andre haveejere,« siger Per Gundersen, som er professor i skovøkologi ved Institut for Geovidenskab og Forvaltning på Københavns Universitet.
Selv kalder han sin have for ’klimahaven’. Den er efterhånden blevet helt berømt, og Information har også tidligere besøgt haven. I denne uges afsnit af Informations klimapodcast, Den grønne løsning, fortæller han om, hvordan han gjorde sin have mere klimavenlig, og hvorfor dens grønne potentiale er så stort.
Per Gundersen kan ikke huske noget »defining moment« for, hvornår det gik op for ham, at hans have havde et klimapotentiale, hvis han lod den vokse vildt.
»Det kom lidt efter lidt. Mit videnskabelige arbejde handler om at forstå økosystemer, og det samme sker jo i min egen have. Så lavede vi nogle principper for haven, først og fremmest at vi ikke måtte fjerne noget af det, der bliver produceret her. Alle grene, træer og græs er blevet, og de bidrager til et rigt liv i haven,« fortæller han.
Hans yndlingsart i haven er pindsvinet.
»Det er et skønt lille dyr, som jeg synes også lidt symboliserer, at der er noget liv i haven. Den kan jeg rigtig godt lide, jeg bliver helt opstemt, når den har været forbi, og jeg har set dens lort. Den er meget sød,« siger han.
Redde lidt at klimaet fra haven
På et tidspunkt besluttede Per Gundersen sig for at udregne sin vildtvoksende haves præcise klimapotentiale. Haven binder nemlig store mængder af den skadelige CO2.
Det gælder både for de mange træer, busker og planter, der via fotosyntesen omdanner vand, sollys og CO2 til sukker og ilt for at vokse, men også skovbunden og jordlagene herunder.
»Jeg har været rundt og måle på vores træer, buske, alle de døde stammer og vores jordbund for at regne ud, hvor meget CO2 det i alt binder. Det fik jeg til lidt over seks ton sammenlignet med en almindelig græsplæne,« fortæller han.
Seks ton CO2 svarer til en køretur hele vejen rundt om jorden i en gammel benzinsluger. Eller til en flyrejse til og fra Thailand. Per Gundersen understreger dog, at den opsugede CO2 er en engangsgevinst. Det er altså ikke årligt, at hans have sparer ham for en lang flyvetur i klimaregnskabet.
»Man kan ikke regne med at redde hele klimaet fra haven. Men det er noget, man selv kan gøre meget nemt. Og jeg vil også hævde, det er mindre arbejde end at slå græs hele tiden,« siger han.
Og så er Per Gundersens vildtvoksende klimahave også blevet en slags frirum fra en travl hverdag.
»Når jeg kommer hjem fra arbejde, går jeg altid en runde i haven for at se, om der er sket noget siden sidst, og så finder jeg en ro. Måske har egernet smidt en nød med hul i. Ellers er en ny plante spiret frem. Det er terapi.«
Bliv klogere på klimatilpasning og andre klimaløsninger i Informations klimapodcast Den grønne løsning. Du kan lytte til podcasten her eller ved at søge på Den grønne løsning i din foretrukne podcastafspiller.

Den grønne løsning
Klimakrisen kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne, eller kan komme med et videnskabeligt perspektiv på en aktuel klimadebat. Dine værter er Louise Schou Drivsholm og Martin Bahn.
Lyt og abonnér
Seneste podcasts
Podcast: Skal universiteterne tage del i kampen mod klimakrisen?
20. april 2021I sæsonens sidste afsnit af klimapodcasten fortæller Syddansk Universitets prorektor Sebastian Mernild om, hvorfor han mener, at universiteterne i deres forskning, uddannelse og drift bør være en aktiv spiller i den grønne omstillingPodcast: Skyttegravskrig har i årtier hærget debatten om vækst. Corona kan få folk op af hullerne
12. april 2021Siden Anden Verdenskrig har økonomisk vækst været synonymt med samfundsmæssige fremskridt. Men næsten lige så længe er der blevet advaret om at bruge BNP som økonomisk pejlemærke. For den grænseløse vækst hænger dårligt sammen med tidens store klimakamp, lyder kritikken. Historiker Bo Fritzbøger fra Københavns Universitet udlægger skyttegravskrigen og en stigende erkendelse af vækstens konsekvenserPodcast: Forsker har med egne øjne set indlandsisen trække sig flere hundrede meter tilbage
6. april 2021Statsgeolog Signe Bech Andersen har i flere årtier besøgt Grønland for at overvåge indlandsisen og har med egne øjne set, hvordan klimaforandringerne får den til at smelte bort. Det handler denne uges afsnit af klimapodcasten om
dejligt !
Når jeg rejser ny skov og vild natur, forøger jeg CO2 optaget fra atmosfæren indtil et punkt med maksimal kulstof lagring i stammer og ved og en smule i den overfladenære jord.
Herefter balancerer optag og udslip af klimagasser som om skoven ikke var der. Hvis jeg kontinuerligt planter stadig større arealer til i skov, kan jeg fortsætte CO2 nettooptaget helt indtil der ikke er mere fri jord.
Dette kulstoflager er i en vis forstand generationsgæld, fordi det vil være klimatisk kostbart at genetablere markdrift for flere sultne maver eller flere motorveje, større byer, mere sol og vind i fremtiden. Skovarealet er taget ud af cirkulation som et havareret atomkraftværks matrikler.
Vi kan ikke gemme kulstof fra kulstofkredsløbet i skov med mindre vi løbende graver de døde træer langt nok ned i jorden eller sender dem ud i rummet. Vi kan i bedste fald sende CO2 regningen videre til de kommende generationer.
Jeg har selv to tønder land med en tredjedel vild skov, en tredjedel vild natur og en tredjedel græs for afgrænsning af de vilde arealer. Det er godt for diversitet og rekreation, men det gør ingen forskel for klimaet, med mindre klimakrisen befrænser sig til at være en udfordring for lige netop vores generation.
Tænk bare hvis vi kunne genskabe jordens samlede skovarealer som de stod i 1960erne? Nu er 1890erne måske lidt utopisk med den mangedoble befolkning vi nu har.
Tænk bare hvis vi kunne genskabe jordens samlede skovarealer som de stod i 1960erne? Nu er 1890erne måske lidt utopisk med den mangedoble befolkning vi nu har. Da Ecuador tilbud at lade skoven stå for en sum penge, valgte resten af verden at ignorere det.