Podcast: Per Gundersens have suger lige så meget CO2, som en returflyvetur til Thailand udleder

Per Gundersens have i Københavns Nordvestkvarter ligner ikke den klassiske danske ligusterhave. Her er både et engområde, en tætbevokset skov i det ene hjørne og store vildtvoksende bede med blomster og grøntsager. Kun et lille område i midten er efterladt uberørt til en græsplæne.

»Vi har nok lidt flere træer og busker end de fleste andre haveejere,« siger Per Gundersen, som er professor i skovøkologi ved Institut for Geovidenskab og Forvaltning på Københavns Universitet.

Selv kalder han sin have for ’klimahaven’. Den er efterhånden blevet helt berømt, og Information har også tidligere besøgt haven. I denne uges afsnit af Informations klimapodcast, Den grønne løsning, fortæller han om, hvordan han gjorde sin have mere klimavenlig, og hvorfor dens grønne potentiale er så stort. 

Per Gundersen kan ikke huske noget »defining moment« for, hvornår det gik op for ham, at hans have havde et klimapotentiale, hvis han lod den vokse vildt.

»Det kom lidt efter lidt. Mit videnskabelige arbejde handler om at forstå økosystemer, og det samme sker jo i min egen have. Så lavede vi nogle principper for haven, først og fremmest at vi ikke måtte fjerne noget af det, der bliver produceret her. Alle grene, træer og græs er blevet, og de bidrager til et rigt liv i haven,« fortæller han.

Hans yndlingsart i haven er pindsvinet.

»Det er et skønt lille dyr, som jeg synes også lidt symboliserer, at der er noget liv i haven. Den kan jeg rigtig godt lide, jeg bliver helt opstemt, når den har været forbi, og jeg har set dens lort. Den er meget sød,« siger han.

Redde lidt at klimaet fra haven

På et tidspunkt besluttede Per Gundersen sig for at udregne sin vildtvoksende haves præcise klimapotentiale. Haven binder nemlig store mængder af den skadelige CO2.

Det gælder både for de mange træer, busker og planter, der via fotosyntesen omdanner vand, sollys og CO2 til sukker og ilt for at vokse, men også skovbunden og jordlagene herunder.

»Jeg har været rundt og måle på vores træer, buske, alle de døde stammer og vores jordbund for at regne ud, hvor meget CO2 det i alt binder. Det fik jeg til lidt over seks ton sammenlignet med en almindelig græsplæne,« fortæller han.

Seks ton CO2 svarer til en køretur hele vejen rundt om jorden i en gammel benzinsluger. Eller til en flyrejse til og fra Thailand. Per Gundersen understreger dog, at den opsugede CO2 er en engangsgevinst. Det er altså ikke årligt, at hans have sparer ham for en lang flyvetur i klimaregnskabet.

»Man kan ikke regne med at redde hele klimaet fra haven. Men det er noget, man selv kan gøre meget nemt. Og jeg vil også hævde, det er mindre arbejde end at slå græs hele tiden,« siger han.

Og så er Per Gundersens vildtvoksende klimahave også blevet en slags frirum fra en travl hverdag.

»Når jeg kommer hjem fra arbejde, går jeg altid en runde i haven for at se, om der er sket noget siden sidst, og så finder jeg en ro. Måske har egernet smidt en nød med hul i. Ellers er en ny plante spiret frem. Det er terapi.«

Bliv klogere på klimatilpasning og andre klimaløsninger i Informations klimapodcast Den grønne løsning. Du kan lytte til podcasten her eller ved at søge på Den grønne løsning i din foretrukne podcastafspiller.