Nyhed
Læsetid: 6 min.

Politikere og forskere: Kulegrav danske adoptioner af grønlandske børn

Om kort tid lander en historisk redegørelse om det såkaldte ’eksperiment’ med 22 grønlandske børn fra 1951. Men faktisk blev flere hundrede grønlandske børn over tre årtier adopteret til Danmark på et juridisk tvivlsomt grundlag. Og det bør undersøges til bunds, mener både forskere og folketingspolitikere
Marius Kristensen, hvis historie bliver fortalt i dagens udgave af Moderne Tider, er blot et af mange grønlandske børn, der gennem tre årtier blev bortadopteret til Danmark – ofte på et meget tvivlsomt aftalegrundlag. Nu vil både forskere og politikere have afdækket, hvordan det kunne ske.

Marius Kristensen, hvis historie bliver fortalt i dagens udgave af Moderne Tider, er blot et af mange grønlandske børn, der gennem tre årtier blev bortadopteret til Danmark – ofte på et meget tvivlsomt aftalegrundlag. Nu vil både forskere og politikere have afdækket, hvordan det kunne ske.

Indland
17. oktober 2020

Marius blev bortadopteret af en dansk barnløs sygeplejerske, mens hans mor var i behandling for tuberkulose. Margrete blev adopteret af et dansk par, der fortalte, at hendes mor havde solgt hende for en pakke cigaretter. I virkeligheden ledte hendes familie efter hende i årtier. Og Sara blev i en alder af otte år sendt til Danmark, fordi børnehjemmene i Grønland var overfyldte. Først da hun fyldte 45 år, fandt hun sin biologiske familie.

Information fortæller i den kommende tid om nogle af de flere hundrede grønlandske børn, der blev bortadopteret til danske familier gennem 1950’erne, -60’erne og -70’erne – mange på et yderst tvivlsomt aftalegrundlag.

Fra flere sider efterspørger forskere og grønlandske samt danske politikere nu, at der bliver lavet en tilbundsgående undersøgelse af de mange adoptioner.

»Vi mangler at komme til bunds i, hvad der er foregået rent juridisk. Hvordan det kunne gå til, at flere hundrede børn blev fjernet fra Grønland i den periode,« siger Gitte Adler Reimer.

Hun er antropolog, ph.d. og rektor for Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, og for ti år siden skrev hun en afhandling om slægtskab i Grønland – herunder også om adoptioner. Undervejs i sin research fandt hun talrige eksempler på sager, hvor danskere tog grønlandske børn med sig hjem eller fik dem sendt til Danmark via mellemmænd. Ofte uden at forældrene var klar over, at de for altid ville miste kontakten til deres børn.

»Man støder flere steder på den indstilling, at grønlænderne har så mange børn, at de godt kan undvære nogle af dem,« siger Gitte Adler Reimer.

Hendes optællinger alene fra perioden 1964 til 1979 viser, at der blev 257 grønlandske børn bortadopteret til danske forældre.

Om en måneds tid afleverer en gruppe historikere en redegørelse om en anden gruppe grønlandske børn, nemlig de 22 børn, der i 1951 blev taget fra deres forældre og sendt til Danmark for at lære dansk med henblik på senere at kunne fungere som rollemodeller i Grønland.

Redegørelsen blev aftalt mellem daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og landsstyreformand Kim Kielsen, og der er en forventning om, at statsminister Mette Frederiksen efter redegørelsen vil give børnene en undskyldning. Men flere mener, at der bag historien om den lille gruppe børn, gemmer sig en endnu større historie om svigt, som også bør kulegraves.

Danifisering

En af dem er Aaja Chemnitz Larsen, medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit. Hun afventer med spænding den historiske redegørelse og håber, at den kan danne grundlag for en grundig afdækning af hele perioden.

»Der er sket nogle ting, som ikke er i orden, og som vi bør rette op på. Jeg kunne godt tænke mig, at man gik videre med hele adoptionsspørgsmålet og fandt ud af, hvad der er op og ned,« siger hun.

Hun understreger, at hun ikke er forsker og derfor ikke kan dokumentere det, men at hun også gennem årene har hørt flere historier om børn, der blev bortadopteret til Danmark i fortiden, hvor lovgrundlaget var tvivlsomt.

»Der er en gruppe børn, som i sin tid blev adopteret på en måde, hvor det måske ikke var decideret ulovligt, men måske på kanten. Og hvor man godt kan sætte spørgsmålstegn ved, hvilket samtykke forældrene har givet,« siger Aaja Chemnitz Larsen, der mener, Grønland og Danmark bør sætte sig sammen og lægge en plan for, hvad der skal undersøges

»Jeg mener, man sammen skal beslutte, hvad der skal kulegraves. I disse år får vi klarlagt nedslag i historien, som vi skal rette op på set med nutidens øjne. Den afklaring er vigtig for at kunne skabe et mere ligeværdigt samarbejde mellem Grønland og Danmark i fremtiden. Grønland var jo også med til at træffe nogle af de her beslutninger. Det er vores fælles historie,« siger Aaja Chemnitz Larsen.

Jens Heinrich er ph.d. i historie med speciale i moderniseringen af Grønland og tidligere medlem af Grønlands Forsoningskommission. Også han mener, man bør få undersøgt hele perioden nærmere.

»Den almindelige grønlandske befolkning blev løbet over ende. Ikke kun af de danske myndigheder, men også af de grønlændere, der bestemte. Landsrådet og de grønlandske politikere bærer også en del af ansvaret,« siger han

Og adoptionerne er bare et eksempel blandt mange på, at man i samtiden mente, at grønlænderne skulle »danifiseres«.

»Man mente, at man hjalp børnene til at få den danske kultur ind på livet, til at få en uddannelse, ja, at man gjorde dem en tjeneste. Det har så vist sig siden, at det ikke altid var sådan. At mange tværtimod baksede meget med det senere i livet, fordi de fik frataget deres kulturelle ballast,« siger Jens Heinrich.

Nogle af problemerne bunder også i en grundlæggende forskel på opfattelsen af adoption i Grønland og i Danmark. I Grønland har man en lang tradition for at børn udveksles på kryds og tværs mellem familierne som en måde at udvide slægten på, men hvor forbindelsen til de biologiske forældre samtidig opretholdes. Over for dette står den danske opfattelse af adoption som noget definitivt, hvor man afbryder forbindelse til de biologiske forældre.

»Når grønlandske kvinder bortadopterede deres børn til Danmark, var de ikke klar over, at adoption i dansk kontekst betød: ’Nu mister du dit barn’. For det gør vi ikke her i landet,« siger Gitte Adler Reimer.

På bar bund i sit liv

Hanne Warming er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Hun har forsket i adoptioner og fortæller, at de spørgsmål, som mange adoptivbørn stiller sig selv, omkring deres rødder og deres identitet, bliver endnu sværere at besvare, hvis der hersker uklarhed omkring grundlaget for adoptionen.

»Der kan ofte være ting i en adoptionsfortælling, der ikke giver mening for den adopterede. Og som kan komme til at fylde endnu mere, hvis der er nogle ting, der ikke er gået rigtigt til. Så kan man gå med fornemmelsen af at være på bar bund i sit eget liv,« siger hun.

Derfor giver det god mening at få undersøgt sagerne til bunds, mener Hanne Warming. Hun peger på, at de forskellige syn på adoption i Danmark og i Grønland, er et godt eksempel på, at jura ikke altid løser alle problemer, når vi taler adoption.

»Det er vigtigt også at interessere sig for og have respekt for de kulturelle forskelle og ikke bruge dem til sin egen fordel. Og det er da dybt problematisk, at man ikke har forholdt sig til den forskel i sin tid, og måske ubevidst eller bevidst har udnyttet, at grønlænderne havde en anden kulturel opfattelse,« siger hun.

Ø har bedt om orientering

Grønlandsordfører for Enhedslisten Christian Juhl mener, der er brug for en afklaring af både det juridiske og etiske i sagen:

»Der ligger et stort ansvar hos både de danske og grønlandske myndigheder for at afklare sagerne og tage ansvaret for fejl, der måtte være begået. Grønlandske familier er tilsyneladende løbet over ende i mange af sagerne. Jeg ser frem til at læse den historiske redegørelse, der er undervejs, og som forhåbentlig kan gøre os bedre i stand til at handle.«

Han vil allerede nu på baggrund af de nye oplysninger, som Information bringer frem, bede socialministeren og statsministeren samt Grønlands landsstyremedlem for sociale anliggender og landsstyreformanden om at orientere Folketingets Grønlandsudvalg om, hvad de ved om bortadoptioner fra Grønland, herunder på hvilket grundlag de fandt sted, samt om hvorvidt myndighederne har kendskab til eventuelle fejl i sagerne.

»Det er vigtigt, at vi som politikere følger så alvorlig en sag til dørs,« siger Christian Juhl

Også grønlandsordfører for SF Karsten Hønge mener, at der er grund til at få det undersøgt.

»Først og fremmest for børnene og familiernes skyld. Men også for at få blotlagt det kultursammenstød, der åbenlyst er tale om her. Lige fra kulturimperialisme og kulturel arrogance fra nogle danskeres side til mangel på ansvar fra grønlandske politikeres side. Og især det med at man løb den almindelige, grønlandske befolkning over ende,« siger Karsten Hønge, der tilføjer, at der jo også findes lykkelige historier om adoptioner.

»Men det er nødvendigt, at vi får det her kortlagt, så vi kan lære af det, hvilket også har betydning fremadrettet for forholdet mellem vores to folk,« siger Karsten Hønge.

Både socialminister Astrid Krag (S) og statsminister Mette Frederiksen (S) meddeler, at de afventer den historiske redegørelse, før de vil udtale sig. Redegørelsen ventes færdig midt i november.

Serie

Adopteret fra Grønland til Danmark

Fra 50’erne til 70’erne blev flere hundrede grønlandske børn bortadopteret til danske familier – mange på et yderst tvivlsomt aftalegrundlag. Nu efterspørger forskere og politikere fra både Grønland og Danmark en tilbundsgående undersøgelse af adoptionerne. Denne serie fortæller om nogle af børnene og de historiske omstændigheder, der førte til de mange adoptioner.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det man skal huske ved mange af disse børns adoptioner, det er at grunden ofte har været at der ventede dem en helt anden grum skæbne med sult, misrøgt og evt. sygdom såfremt de ikke var blevet adopterede.

Der har været gode grunde til at bortadoptere og tvangsfjerne dem, også set med nutidens øjne, men det kræver selvfølgelig at man sætter sig lidt dybere ind i tingene.

I bagklogskabens lys, så kan det så selvfølgelig undre en, at kontakten i mellem det biologiske ophav, og de nye forældre har været, mere eller mindre, eller helt afbrudt, men det kan også hænge sammen med den tids normer og hvad man mente var bedst for barnet for jeg er ret sikker på, at man gjorde det her for at hjælpe børnene og Grønland.

Desværre er der to sider af disse sager, Grønland så helt anderledes ud for 70+ år siden mht. fattigdom og sygdom.

Jeg syntes til gengæld, at sagen skal undersøges til bunds.

Og er der foretaget noget fejlagtigt, eller er der gjort noget på et usikkert juridisk grundlag, så skal der findes en snarlig løsning. Og kan denne løsning ikke tilgodese alle parter, så skal den i hvert fald tilgodese dem, der er retfærdigt behandlet.

Hvis samfundet er ansvarlig i disse sager, og det er formentlig en del af problemet. Så kan man formentlig ikke, 70 år efter, straffe de skyldige med et overordnet politisk ansvar. Men så må samfundet i hvert fald kompensere de skadeslidte på en rimelig måde.

Og ud over dette, er det på sin plads, at landets øverste ansvarlige politiker giver en undskyldning på samfundets vegne.

Peter Beck-Lauritzen, Lillian Larsen, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen og David Zennaro anbefalede denne kommentar