Ideen om, at muslimer mener, at profeten Muhammed slet ikke må blive afbildet, hænger dårligt sammen med den islamiske historie og til dels den islamiske nutid.
Det siger professor i islam og den arabiske verden på Københavns Universitet Jakob Skovgaard-Petersen, som mener, at vi i debatten om Muhammed-tegningerne overdriver betydningen af det at afbilde ham i sig selv.
»Det er meget mere et spørgsmål om at forhåne ham end at afbilde ham. Når tegninger diskuteres, taler nogle stadig om et billedforbud. Billedforbuddet refererer til en tidligere modvilje imod at fremstille mennesker og dyr. Og den er forladt.«
Opfattelsen af et forbud mod at afbilde profeten Muhammed bunder i en misforståelse, fortæller religionshistorieprofessoren.
»Selv dengang var der nogen, der alligevel malede eller tegnede mennesker. Og den, der blev fremstillet mest, var Muhammed.«
Og det sker også i nyere populærkultur, siger professoren. Han peger på den iranske film Muhammed: The Messenger of God, hvor profeten figurerer en hel del. Den blev blandt andet vist på Copenhagen DOX filmfestivalen og i den shiamuslimske moské på Nørrebro uden problemer.
Jakob Skovgaard-Petersen har skrevet bogen Muslimernes Muhammed og alle andres, der udlægger, hvordan Muhammed er blevet forstået gennem tiden, og udkommer om 14 dage.
Debatten om Muhammed-tegningerne er blusset op igen, efter den franske historielærer Samuel Paty blev dræbt på gaden af en 18-årig mand med tjetjensk flygtningebaggrund i byen Conflans-Sainte-Honorine uden for Paris. Det skete efter skolelæreren havde vist satiremagasinet Charlie Hebdos Muhammedtegninger i undervisning om ytringsfrihed.
Siden har en dansk skolelærer fået trusler på Facebook efter et opslag, hvor hun skrev, at hun fremover ville bruge Muhammed-tegninger i sin undervisning om ytringsfrihed. Og nu har Dansk Folkeparti meldt ud, at de helst ser, det skal være obligatorisk for danske folkeskoler at vise tegningerne i undervisningen.
Fatwa imod filmindustrien
Under Muhammedkrisen var Jakob Skovgaard-Petersen i Cairo og måtte forsvare udgivelsen af tegningerne i offentlige debatter og i medierne.
»Det, der var slående, var, at folk ikke var optaget af, at han var blevet afbildet, men at han var nedgjort. Nogle havde set det på internettet, og mange havde ikke engang set tegningerne, men i debatterne blev de kaldt ’de hånende og nedværdigende tegninger’.«
Både i det gamle Osmaniske Rige og i det shiitiske Safaviderige var der tradition for at fremstille Muhammed i bogmalerier, siger professoren.
Da man i den arabiske verden fik adgang til billige tryk omkring år 1900, blev der produceret mange tryk med Muhammed, som folk havde til at hænge i deres hjem, fortæller professoren.
»Det var tilsyneladende ikke så kontroversielt at vise ham, at ingen kunne producere ham og sælge sådanne billige tryk.«
I det 20. århundrede har der dog været forbud mod at vise Muhammed i visse muslimske kredse. I mellemøstlige film i 1920’erne og 1930’erne var det at gå for vidt, at nogen skulle spille Muhammed i en spillefilm. Der blev udstedt en fatwa imod personificeringen af Muhammed i film eller teater.
Det førte til, at filmindustrien indtil 1950 helt undgik at lave religiøse film, fortæller professoren.
»Så kom der en række film om Mekka på profetens tid, som blev meget populære. Muhammed figurerede ikke selv, men i stedet så kameraet scener gennem Muhammeds øjne,« siger han.
Siden år 2000 bliver islams andre profeter nu vist på film og i tv-serier, og den iranske film fra 2015 viser ham, dog uden at man ser hans ansigtstræk.
»Det vigtigste at forstå er, at det har været i orden at fremstille Muhammed i de 1.000 år, hvor det er blevet gjort. Det er kun, når man laver ikke specielt tiltalende eller ondsindede billeder af Muhammed, at det typisk bliver et problem,« siger han.
Han kan ikke huske en situation i nyere tid, hvor der var vrede over det, at Muhammed blev afbildet i sig selv, siger han. Han peger desuden på, at muslimer har været stolte af, at Muhammed står som en af historiens store lovgivere i en frise på den amerikanske højesteret.
Men er det ikke i grunden uinteressant? Hvad man engang måtte have ment om noget så latterligt som rimeligheden i at tegne en hvilken som helst figur?
Er det i et sekulært samfund ikke grundlæggende uinteressant, hvad man i religiøse kredse måtte mene om både dette og hint?
Bevares, i de religiøse samfund er det utvivlsomt af enorm interesse: Hvad den og den sagde, hvordan det skal fortolkes, og så videre og så videre..Nogle mennesker vælger at leve et helt liv i overensstemmelse med sådanne forestillinger..Og godt for dem, så længe de gør det frivilligt.
Men for alle os andre? Vi, der ikke har nogen interesse i den tro? I Sådanne fantasier..Er det for os af nogen form for betydning, hvorvidt a sagde b, men måske mente c?
Nej, det er det vitterligt ikke!
Medmindre da pludselig en lærer får sit hoved skåret af. Med mindre en hel redaktion på et satirisk tidsskrift pludselig bliver mejet ned, udslettet!! Med mindre der igen og igen finder voldshandlinger sted, der alle som én har samme formål:
At tvinge til tavshed.
Til underkastelse.
Well, det behøver vi heldigvis ikke at finde os i. De af os, som tror på åndens frihed, menneskets ukrænkelighed. De af os, som ikke vil acceptere et højere påbud, andet end da den fortvivlende ret til selv at vælge, selv at forsøge at finde en vej gennem fortabelsen. Uden fører, uden en absolut ledestjerne.
De 'frelste' beskriver gerne et sådant vovemod som topmålet af arrogance, som et fald. Et syndefald. De forestiller sig, at en sådan vej alene fører til fordærv, og at der ingen vej findes tilbage. De står på deres 'sikre grund', flytter sig ikke ud af stedet, mens de i hjertet fordømmer det menneske, som tillader sig at tage blot det mindste, uforsigtige skridt ud i den påståede 'intethed'..
For hvert eneste vellykkede skridt uden for dogmet, underminerer selvsagt den grund, som 'de frelste' står på. Hvert eneste vellykkede skridt underminerer hele trosbekendelsen. sandheden, fundamentet..
Som samfund skal vi ikke imødekomme 'de frelste'. Vi skal derimod imødekomme de mennesker, som på en eller anden måde finder modet til at tage det første skridt - og så det næste - ud af elendigheden..
Ligeledes skal vi ikke bilde dem ind, disse nyvundne sjæle. at de dermed er trådt fra mørket og ind i lyset. Det er en bedrøvelig mørk verden, vi alle lever i. Der er meget at begræde, mindre at håbe på..
Og dog er der sandhed, lys og varme, herude hvor man kan ånde frit: Her, hvor man har muligheden for at se både sig selv og sit medmenneske fordomsfrit i øjnene, danne sig selv sine egne forestillinger..
Det handler ikke om hvad eventuelle mørkemænd siger eller gør.
Det handler om den måde, vores samfund har bevæget sig på, fra nysgerrigt og videbegærligt, til kontrolleret og massivt mistænksomt.
Kære Torsten Jacobsen, det allersidste afsnit i dit indlæg; se sig selv og sit medmenneske fordomsfrit i øjnene ??? Det er i min optik det modsatte du ellers argumenterer for. I min optik er nedgørelsen af en befolkningsgruppe ekstremt fordomsfyldt og har intet med ytringsfrihed at gøre
Mvh Hanne Pedersen
Desuden; Torsten Jacobsen, hvis du mener det er grundlæggende uinteressant hvad en religiøs gruppe mener; hvorfor så den ivrighed for at nedgøre deres tro?
Mvh Hanne Pedersen
åndens frihed og menneskets ukrænkelighed ?
hvordan begrunder man, at skulle bruge åndens frihed
til at krænke lige netop sine mennesker, og deres tro ?
hvor er ånden i det ?
hvis vi har frihed til åndelig vold
hvad så med andres frihed til fysisk vold
vold er vold
vores samfund udøver p.t. vold med udokumenterede corona tiltag
forskning tugtes / pressen tugtes / medarbejdere tugtes
ældre tugtes / ledige tugtes - ytringsfriheden er ophævet hvad angår dokumentation
hvorfor ikke bruge ytringsfriheden til det den blev skabt til
som kontrol organ for autoritært magtmisbrug , politisk forvanskning og manipulation
som finder sted i selveste DK - på alle planer
skærende tydeligt på corona fronten
hvorfor bruge den til at krænke en religion ?
jeg forstår ikke den mentalitet, der får mennesker til at ville krænke, bare fordi de synes, at de kan
hvorfor ikke argumentere på konkret faktuel viden - på et niveau hvor den frie ånd er synlig ?
Det er så tragisk, at folk i ramme alvor betragter vores samfund som sekulært. Der vindes næppe et mere kristent folk i verden, og slet ikke noget, der i så høj grad har realiseret kristendommen som selve statsræsonen.
Det gør det afgørende svært at forstå, at andres åndelighed antager andre former, og at vores religiøse forståelse indeholder det mål af frihed, at andre har frihed til at efterleve deres traditioner indenfor samfundets rammer.
Overordentlig interessant. Jeg glæder mig meget til Skovgaard-Petersens bog, må jeg sige. Et interessant spørgsmål er: forhåner muslimer på samme måde Jesus? - Selvfølgelig må vi opfatte det som en forhånelse i sig selv, at de ikke accepterer Jesus som inkarnationen af Gud.
@Torsten Jacobsen
"Er det i et sekulært samfund ikke grundlæggende uinteressant, hvad man i religiøse kredse måtte mene om både dette og hint?"
Sekularisme er adskillelsen af tro og politik (og ret). At være interesseret i både egen og andres historie, kultur og måder at tænke på, udelukker ikke en adskillelse af tro og politik. Danmark har været (mere eller mindre) kristent i 1000 år, og før det havde vi en anden trosretning. Det er en grundlæggende del af vores historie, ligegyldigt om man tror på indholdet af hhv. kristendom, forn sidr, og nytilkomne religioner eller ej. Det er kun "uinteressant" at beskæftige sig med religion i Danmark, hvis man slet ikke vil interesserer sig for Danmarks historie og det danske samfund. Og gør man ikke det, så ved jeg ikke hvilket "os" du hentyder til.
Du taler altså ikke "for sekularisme" når du insisterer på at være ligeglad med det faktuelle indhold af hvad andre end dig tror på. Du taler for dig selv og retten til uvidenhed. Du behøver ikke "imødekomme" nogen som helst af nogen religiøs overbevisning. Men hvis du vil tages seriøst i din kritik af en hvilken som helst religion, skal du også kende bare lidt til indholdet. Ellers ender du med at falde i samme hul som de religiøse der dengang Harry Potter bøgerne/filmene kom ud, højlydt fordømte dem for "satanisme". Og selvfølgelig ikke havde læst, eller læst om, bøgernes indhold da de fordømte dem - de var nemlig så frelste at de ikke ønskede at besmudse deres rene sind med den slags viden. Din lidt forærmede reaktion på denne artikel, der ikke pådutter dig nogen som helst religion eller religiøst tankegods, minder desværre om dem der ønskede Harry Potter fjernet fra deres børns åsyn pga. "satanisme".
Hvis man ikke kan tage afstand fra islamisters meningsløse voldsudøvelse med baggrund i en ligegyldig satirisk tegning uden at blive udskammet som krænker af islam, må voldsudøvelsen altså accepteres som værende ok med islam som alibi ?
Det er godt nok en syg analyse af religion og ret og rimelighed i et (jo) sekulært samfund i 2020.
@Steffen Gliese:
"at andre har frihed til at efterleve deres traditioner indenfor samfundets rammer."
Det er i det mindste noget, at du får denne detalje med. For det er netop hér, at vandene for alvor skilles. Det er en stråmand, at vi skulle være komplet uforstående over for andres åndelighed.
Europa har langt hen ad vejen været i dialog med jøder, hinduer og buddhister - og lært ét og andet af denne dialog. Sågar muslimer, men kæden springer dog af, når indvandreres traditioner netop forkaster samfundets rammer. Hvordan skulle vi kunne anerkende en åndelighed, som insisterer på at omstyrte vores samfund med voldelige midler?
Det er glædeligt, at Pave Franz er nået dertil, at han offentligt anerkender de sexuelle mindretals mest basale rettigheder. Herefter kan rettroende katolikker vanskeligt forsvare den standret, der udøves rundt omkring. Men vil man mon se muslimske patriarker tage tilsvarende skridt? Næppe, og derfor forbliver kløften mellem kristne og muslimske samfund enorm.
Og jo, danskerne er i bund og grund præget af det kristne evangelium, som i nyere tid er uddybet af tankens og åndens frihed. Men vi er næppe mere kristne end så mange andre. Fra Cypern til Island beror det meste af Europa på den kristne arv, men i moderne tid under sekulær forvaltning.
"Danskerne er jordens mindst selvglade nation, så også på det punkt som på alle andre, er vi førende." (Piet Hein)
@Peder Bahne
Hvor præcist i artiklen tilkendegives den syge holdning eller analyse du beskriver i dit indlæg?
@Bjørn Pedersen
Mit gylp var nærmere adresseret i forlængelse af de islamofile kommentarer. Det fremgik ikke i min kommentar, undskyld.
For mig at se holder forsvaret for "de krænkede" her ikke. Fordi det er en særret. Jeg har ikke set eller hørt eller det indtryk at andre her går ind for generelle "forbud mod krænkelser", der dog ville give synspunktet en slags fornuft.Tager jeg fejl? Mener man at der skal være lovpligtig respekt for det ene og det andet? Hvad så med lovpligtig "ærbødighed for Danmark" og følgende kriminalisering af danmarkskrænkelse? Jeg har læst en krænket på Danmarks vegne, Sørine Godtfredsen, der ikke brød sig om nogle danske skuespilleres udtalelser i udlandet.Lovpligtig respekt for paven og den romersk katolske kirke, hvor denne kirke selv afgør hvor respekten skal ligge? Love mod krænkelser af politiske opfattelser? og så videre.
Fra Sidelinien: alle har helt ret i deres kommentarer, hvad vi hver især anser om dette eller hint er våres egen sag. Det jeg mangler, det er det danske kulturperspektiv: vi krænker gerne andre vi omgås med. Som PH udtrykte det: ”vi har altid hånden klar til stening”. At der er muslimer i Danmark, er åbenbart et ømtåleligt emne – vi taler om assimilation. Bliv som vi er – eller forsvind. Så jeg vil tale om svenskere: ”Aviserne” har hver uge hånende, nedladende, skade glade indlæg om deres Corona strategi, indvandre politik mm. Og vi er i Søren Kierkegaard mening ærlige. Det ER udtryk for Dansk identitet. Havde vi tilladt svenskere at være som de nu er, uden kritiske/hånende kommentare – så havde vi ikke været danske. Selvfølgelig er jeg som dansk kultur rigtig om jeg fortæller min kone hun er blevet ”en fed trist kælling, saa jeg har skaffen en ung elskerinde, paa jobbet - UPS den gaar sku ikke laengere” [hun læser ikke dansk!]– men, jeg har lært at holde min kæft, samlivet bliver mere harmonisk. Ps. Vi har nok de sidste 2o år slagtet uendelig mange flere muslimer, end de danskere muslimer har slået ihjel. At de reagerer af og til, det kan vel umuligt overraske? Krænker det os?
Ytringsfriheden er en af de grundlæggende rettigheder i frihedsprincippet, og kan ikke gradbøjes med mindre denne gradbøjning medfører en større grad af frihed i et fremtidigt perspektiv. Det kan ikke siges at være tilfældet med Muhammed-tegningerne.
Man har frihed indtil man skader nogen, men det er svært at trække en grænse for, hvornår dette er tilfældet via ytringer eller tegninger. Dette skyldes bl.a., at man, uanset hvordan ytringerne er formuleret eller tegningerne tegnet, kan blive fornærmet over, at ens egne synspunkter som muslim bliver tilsidesat eller underkendt af det, man opfatter som fornærmende argumenter.
Derfor sikrer den grundlovsikrede ret til at ytre sig at man aldrig og slet ikke i et sekulært samfund som det danske kan tvinges til ikke at ytre sig i respekt for andres religion, uanset karakteren af ytringerne eller tegningerne. Det vil være brud på grundlovens § 77.
A propos dekonstruerende akrobater skriver den polske forfatter Olga Tokarczuk et sted i sin roman "Rejsende":
"Denne type intellekt(...)stoler ikke på hvad der står i bøgerne...Depraveret af alt for let at kunne dekonstruere selv det mest komplicerede...et ordkløver-intellekt..Et intellekt, der tror at vide alt, også det som det ikke ganske forstår".
(citat slut)
Dette intellekt er typisk for vor tid. Den har afløst de hedengangne og ligeså intetsigende vulgarmarxister.
Det er et støjsender-intellekt, som løser lige nøjagtigt ingenting.
Lad os bruge tiden til at sætte os seriøst ind i tingene, inden vi udtaler os om dem.
Hverken islamister eller de lige så farlige nyliberalister kan bekæmpes med intellektuel tomgang.
Det var ikke Voltaire der sagde følgende:
"Jeg er uenig i hvad De siger, men jeg vil forsvare til døden Deres ret til at sige det."
Men i min optik opsummerer citatet ganske klart essensen af ytringsfriheden.
Folk der tror at ytringer skal præsenteres på en bestemt måde eller følge bestemte retningslinjer for tone eller intention, de har intet forstået af ånden angående den individuelle ytringsfrihed.
Det øjeblik hvor et flertal definerer hvordan individet skal ytre sig, er det øjeblik hvor ytringsfriheden er afskaffet.
At der er injurieparagraffer og en § 266b i straffeloven giver mening for at beskytte personer mod direkte udokumenterede/falske angreb.
Mohammedtegningerne var ikke i nærheden af de ovenstående paragraffer og blev da også forsøgt sagsøgt via den nu hedengangne blasfemiparagraf. Uden held naturligvis; Det kom aldrig så vidt.
I dag vil det være totalt utænkeligt bare at tænke tanken om at tegningerne på nogen måde kunne være i konflikt med loven; Uanset om man bryder sig om dem eller ej.
PS; Efter de feje mord i Paris på de venstreorienterede tegnere på Charlie Hebdo, så er modstanden mod Mohammedtegningerne faldet til 17 % af danskerne.
Det er det vigtige; Ikke at Mohammed er blevet tegnet gennem tiderne. .
Att. Carsten Hansen
Du fortalte et sted, at du er ateist. Tja. Såvidt jeg kan se, har du en gud:ytringsfriheden. Og du hylder en af ytringsfrihedens profeter:Voltaire.
Pietro Cini
:-)
@Gert Romme -
Det er fint nok, du redegør for, at du har - vistnok i et land i eks-Jugoslavien, som ifølge det oplyste må være Makedonien eller deromkring (og det forbliver mellem os) - nogle højtuddannede og velfungerende naboer og forretningsforbindelser, som er muslimer.
Det giver mig anledning til at replicere, at der næppe er nogen hér, som anfægter, at der blandt muslimer findes sådanne borgere. Men begiver man sig for alvor ud i mindre velfungernde muslimske miljøer her i DK, bliver man konfronteret med en anden virkelighed, hvor den islamistiske propaganda trives. Det gør den såmænd også i nogen grad blandt højere uddannede.
Det er muligt, at katolikerne er de mindst tolerante, hvor du bor (den skal de lige høre for), men det har jo generelt vist sig, at etniske og religiøse spændinger ligger lige under overfladen på Balkan, og den dag de kristne kommer i mindretal, pga. migration og lavere fødselsrate, bliver det måske knap så tolerante forhold, man oplever - måske som i Tyrkiet og længere østpå.
Hvis ældre og modne kvinder finder værdighed i at bære slør, så fred være med det. Men blandt muslimske indvandrere i Nordeuropa har jeg indtryk af, at det er blevet en markør, som muslimske kvinder i alle aldre påtvinges.
Det er muligt, at det er noget, jeg har misforstået, men når muslimske kvinder er blandt de mest udsatte for vold i hjemmet og af klanens overhoveder nægtes ret til skilsmisse, udsættes for æresdrab og fylder vore krisecentre, så køber jeg ikke helt uden videre din velmenende argumentation.
Pietro Cini
Folk der ser ned på andre der holder ytringsfrihedens fane højt synes at tro at disse andre har behov for at ytre sig om hvad som helst på en hvilken som helst facon.
Men intet kan være mere forkert !
Jeg holder denne fane højt fordi jeg mener at alle mulige mennesker skal have lov til at ytre lige præcist det de vil og på den måde de evner og lyster. Altså den ultimative individuelle ytringsfrihed; Den ånd ytringsfriheden skal forstås i.
Ikke hvordan andre mener ytringsfriheden skal udtrykkes.
Ovenstående selvfølgelig indenfor lovens rammer. Som det gælder alt muligt andet.
At du tror at det har noget med gudsdyrkelse at gøre er nok fordi du ikke har forstået hvad ytringsfriheden egentlig er for en størrelse.
Derfor forstår du nok heller ikke hvorfor Mohammedtegningerne aldrig var eller kommer i nærheden af at være ulovlige. uberettigede eller urelevante.
Dette uanset om profeten Mohammed er blevet tegnet gennem tiderne eller ej.
Her i et land hvor Ytringsfriheden lovprises - ja den kunne engang under JP-krisen ikke gradbøjes - virker det MEGET underligt ,at nogle få kvinder ikke må gå i det tøj ,som de finder rigtigt for at lovprise deres gud. Et sådant forbud rammer både den Grundlovs fæstede religionsfrihed og ytringsfriheden.
Jeg tror egentlig ikke der er nogen her der ønsker at begrænse det at gøre grin med religioner (som nogle religiøse vil opfatte som hån).
Hvem af os har ikke grint over Monty Pythons "Life of Brian" eller Dave Allens gøren nar af Katolicismen ?
Og er nogen i tvivl om at regioner er magtfaktorer?
Tegnere og nu en lærer er blevet koldt myrdet på grund af at have ytret sig i forhold til den magt religioner håndhæver. Dusører er blevet udlovet på tegneres hoveder af magtfulde religiøse leder ude i verden. Erdogan kalder Macron psykisk ustabil da han forsvarer en dræbt lærers brug af en tegning.
https://www.dr.dk/nyheder/seneste/uacceptabelt-tyrkiets-praesident-blive...
eller
https://www.berlingske.dk/internationalt/erdogan-kalder-macron-psykisk-s...
Islam er en magtfaktor og derfor et naturligt emne for satire.
Kristendommen , jødedommen ligeså; Måske mere for år tilbage end nu.
Så lad nu være med at falde på halen for islam og lad være med at betragte alle muslimer som ømskindede og svage individer der alle føler sig krænkede over diverse tegninger.
Islam må kritiseres og gøres grin med, præcis som alle andre religioner, filosofier og ideologier.
Og nej ; Der er ikke 2milliarder krænkede muslimer , som nogle påstår.
PS til Dorte Sørensen.
Ja, den "Burkalov" virker noget søgt. Selvfølgelig skal man have lov til, i sin fritid, at gå klædt som man vil.
att.: Carsten Hansen
Hvad ytringsfrihed er for noget, ved jeg ganske udmærket. Både fra min baggrund som cand.jur. fra Milano Statsuniversitet og fra talrige indlæg i dansk presse. Jævnfør f.eks. mit læsebrev "Om Jyllands-postens ytringsfrihed" dateret 14.november 2005 omhandlende Muhammed-tegningerne. Brevet er blevet bragt i Jyllands-posten under nævnte dato og må kunne opspores ved lidt research via infomedia.Men du er meget velkommen til at læse det på min hjemmeside www.pietrocini.dk.
@Gert Romme -
Javelså, jeg bøjer mig i støvet for dit kendskab til Balkan, hvor din bopæl forbliver et mysterium, mens du hellere end gerne disker op med iagttagelser, der udelukkende tegner et lyserødt billede af nabolaget.
1: (Nord-) Makedonien har jeg været i, mens området var fattigt under Tito, nu står det sikkert bedre til, men det kan vel næppe benægtes, at spændinger mellem muslimer og ortodokse ulmer under overfladen. Det er sikkert hverken hvermand eller den moderate gejstlige, der puster til ilden, men her som i Kosovo og Bosnien er der unægtelig fraktioner, religiøse og nationale, som igennem århundreder har været og stadig er i risiko for at rage uklar med hinanden, eventuelt gejlet op af allierede stormagter.
2: Igen vil jeg påpege, at din bekendtskabskreds er eksklusiv. Moskeer skyder op i både Sverige og DK, i høj grad sponsoreret fra Mellemøsten. De betjener naturligvis et publikum, hvoraf noge er moderate, men de har også været arnesteder for mere rabiat forkyndelse.
3: At du ikke øjner spændinger, er jo ikke ensbetydende med, at de 'findes faktisk slet ikke'. Det er altid klogt at være venlig og høflig, men mit spørgsmål bliver da, om du mon overhovedet vil vide af det, hvis der faktisk er spændinger?
4: Tak for belæringen, men jeg er jo ikke helt dum. Man kan nemt konstatere, at der er muslimsk flertal i Europæisk Tyrkiet, Albanien og Kosovo, i dele af Bosnien og Nordmakedonien samt i mindre områder i flere sydslaviske stater. En del overgik mere eller mindre frivilligt til Islam under osmannerne, der var naturligvis fordele forbundet hermed. Ogf en del blev udvekslet med fordrevne kristne, da de etniske udrensninger kulminerede i Osmannerriget. Så migration har haft betydning og har det stadig, ligesom der siden har været krige med etniske grænsedragninger, hvilket stormagterne igen har været inddraget i, mens lokale kræfter naturligvis også har haft medansvar.
5: Ikke umiddelbart påviselige grunde, man ikke spørger ind til eller undersøger, finder man næppe forklaringen på. I DK konstaterer vi, at muslimske indvandrere over en red front er blevet mere muslimske, muligvis som en markør, idet mange påvirkes stærkt af mellemøstlige prædikanter og medier, hvis retorik er intensiveret i de senere årtier. Bemærk: Generelt er Balkan-muslimer relativt sekulære og ikke rabiate, spændingerne er større ift. mellemøstlig Islam.
6: Det er ellers ikke svært at google sig frem til at der er noget om snakken, bl.a. et studie fra RUC, som dog også påpeger, at problematikken ofte neddysses:
https://ruc.dk/nyheder/voldsramte-etniske-minoritetskvinder-bliver-tiet-...
Jeg ved ikke, om det skyldes 'religion', men at du vil indskrænke den muslimske indflydelse til de tilfælde, hvor Koranen er blevet tolket på 'oprindelig' og 'ikke-fejlagtig' vis, holder jo ikke. Om det er en skruppelløs diktator, der får folk til at underkaste sig muslimske befalinger, tæller det ligefuldt.
Hvorvidt Paven, biskoppen eller præsidenten er en 'sand kristen' er heller ikke afgørende for, hvorvidt en sådan indflydelse har 'religøs' karakter. Det har den, uanset om denne er iblandet et politisk magtspil, hvad den naturligvis ofte er i virkelighedens verden.
Så nu vi er i gang, vil jeg da også anbefale en grundig indsigt i religionshistorie, der tager højde for alle aspekter af religiøs påvirkning.
Det er tydeligt at en del debattører ikke har forstået hvad "ytringsfrihed" er for en størrelse, når de vil definere hvordan den skal forvaltes.
At myrde i troens navn, er en udåd. Uanset hvilken tro det drejer sig om. I konfrontationen mellem Erdogan og Macron er jeg helt og aldeles på Macrons side.
Men størst er omtanken.
Med al respekt for Frankrig mener jeg, at Voltaire ikke når Frans af Assisi til sokkeholderne.
Bjørn Pedersen,
Lad os nu lige slå begrebet 'Sekularisme' op i ordbogen:
politisk ideologi der fremhæver adskillelsen af stat og religion og regner borgernes religiøse og filosofiske overbevisning for en privatsag.
(kilde: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=sekularisme)
En privatsag.
Vi kan så slå begrebet 'privatsag' op i selvsamme ordbog:
"forhold eller anliggende som ikke kommer offentligheden eller andre ved"
(kilde: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=privatsag )
Jeg bekender mig til sekularismen, og gentager derfor uden blusel mit udsagn:
Hvad kommer det dog mig ved, om profet A sagde B, men mente C?
Du vælger så at fortolke min udtrykte ligegyldighed i forhold til så inderligt ligegyldige spørgsmål som et udtryk for manglende viden, en form for tilstræbt ignorance. Men det står alene for din egen regning, min ven..
Måske jeg ved mere end du, om disse religiøse spidsfindigheder? Måske ved jeg mindre? Hvem ved?
Det har dog i sidste ende intet med mit argument at gøre..
@Torsten Jacobsen
Jeg ser dit indlæg som netop et udtryk for det du så fint kalder "tilstræbt ignorance", ja. Du bragte dit argument på banen i forhold til en artikel, der på ingen måder anfægter sekularisme. En artikel der ikke kommer det fjerneste i nærheden at pådutte dig andet end offentligt tiltængelig data, som du frit kunne have valgt at ignorere. Du italesætter dét at artiklen formidler fakta om omfanget og fakta om illustrationsforbud af Muhammed, som led i en underkastelse overfor islam.
Og det er irrationelt og overdrevet, for det er svært at få øje på hvordan en objektiv informering om hvorvidt muslimer vitterlig må eller ikke må afbilde deres profet, skulle være lig en krænkelse af sekulære idealer.