Baggrund
Læsetid: 10 min.

Sexchikane er et problem på mange danske arbejdspladser. Information giver et overblik

Der er igen kommet fokus på sexchikane herhjemme. Med rette: Hver femte danske kvinde har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på jobbet. Usikre ansættelser og hierarkiske strukturer er med til at forværre problemet, vurderer eksperter. Men bevægelser som #MeToo og den nuværende anden bølge kan måske rykke noget
Der er igen kommet fokus på sexchikane herhjemme. Med rette: Hver femte danske kvinde har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på jobbet. Usikre ansættelser og hierarkiske strukturer er med til at forværre problemet, vurderer eksperter. Men bevægelser som #MeToo og den nuværende anden bølge kan måske rykke noget

Jesse Jacob

Indland
3. oktober 2020

Sexchikane på arbejdspladser i Danmark er et udbredt problem. Det har undersøgelse på undersøgelse de seneste mange år slået fast. Og nu fylder problemet igen i den offentlige debat, efter tv-vært Sofie Linde til awardshowet Zulu Comedy Galla delte sin krænkelseshistorie om en »stor tv-kanon«, som forsøgte at afpresse hende til at give ham et blowjob.

Men hvor galt står det egentlig til? Hvorfor er det primært mænd, som krænker, og hvorfor siger mange kvinder ikke fra? Og hvad kan man gøre ved et problem, som eksperter mener både bunder i strukturer og kulturer på arbejdspladserne? 

Information giver et overblik over forskningen og undersøgelserne på området.

Dette er første artikel i en ny serie om sexchikane på danske arbejdspladser. Hidtil har mediedækningen primært fokuseret på mediebranchen og den politiske verden, men problemet er langt større. Det vil Information i den næste tid afdække ved blandt andet at snakke med nogle af dem, det er gået ud over, og prøve at forstå, hvorfor sexchikanen er så svær at komme til livs. 

Hvad er sexchikane?

»Gensidig og frivillig flirt foregår på de fleste arbejdspladser, og op imod 20 procent af den voksne befolkning møder deres partner på jobbet.«

Sådan indledes bogen Seksuel chikane på arbejdspladsen fra 2017, der er skrevet af Anette Borchorst og Lise Rolandsen Agustín, som begge forsker i køn og arbejdsmarkedsforhold ved Aalborg Universitet.

Men hverdagssexisme og seksuel chikane trives også på danske arbejdspladser. Og det er »et helt anderledes og problematisk fænomen« end den gensidige, frivillige flirt, skriver forfatterne.

Betegnelsen seksuel chikane begyndte i midten af 1980’erne at dukke op i den danske debat. Det er en samlebetegnelse, der dækker over tre underkategorier, som det ifølge Anette Borchorst er vigtigt at skelne mellem.

»Først har vi kønschikane, som er det, mange også betegner som hverdagssexisme,« siger hun. Det kan være omgangstonen på en arbejdsplads, lumre kommentarer og tilråb. Dernæst kommer uønsket seksuel opmærksomhed, altså seksuel chikane, hvilket for eksempel kan være uønskede kys eller berøringer.

»Til sidst er der seksuel tvang, som er det, Sofie Lindes sag er et eksempel på,« forklarer Anette Borchorst.

Ifølge Anette Borchorst handlede første bølge af #MeToo-bevægelsen i Danmark primært om seksuel chikane eller uønsket seksuel opmærksomhed, hvor den bølge, vi ser nu, også tager fat på den mere generelle hverdagssexisme.

Det er virkningen hos den krænkede, der afgør, om der er tale om seksuel chikane, og da dette er individuelt, kan det være svært at skelne mellem en krænkelse og seksuel chikane.

De mange afarter af seksuel chikane gør også, at det også juridisk kan være vanskeligt at definere, hvad seksuel chikane konkret er. I 1978 kom Ligebehandlingsloven, der forbyder forskelsbehandling af mænd og kvinder, og som også omhandler regler om sexchikane på arbejdspladsen.

Ligebehandlingsloven definerer seksuel chikane som en handling med seksuelle undertoner af enten fysisk, verbal eller nonverbal karakter. Handlingen skal desuden have et værdighedskrænkende sigte.

Lovens både subjektive og objektive elementer har betydning for, hvordan sager behandles, fortæller Maria Elisabeth Reimer Rasmussen, der arbejder som advokat i HK og er ved at skrive en ph.d. om sexchikane på arbejdsmarkedet i et juridisk perspektiv.

»Selv om loven ikke indeholder en nedre grænse for, hvilke krænkelser der defineres som seksuel chikane, så kan man af retspraksis se, at der alligevel er en bagatelgrænse for, hvad der anerkendes som seksuel chikane,« siger hun. 

Det afspejles blandt andet i, at det kun er meget få sager om seksuel chikane, der føres ved domstolene.

»Hvis man får medhold i en sag om seksuel chikane, så tilkendes man en godtgørelse. Retspraksis viser, at de beløb, der er blevet tilkendt har været meget lave beløb. Gennemsnitligt på 24.700 kroner,« siger Maria Elisabeth Reimer Rasmussen.

Hvor udbredt er sexchikane på danske arbejdspladser?

Hver femte kvinde i Danmark har oplevet at blive udsat for uønsket seksuel opmærksomhed eller sexchikane, mens de har været på arbejde. Det viser en helt ny undersøgelse foretaget blandt 937 kvinder af analyseinstituttet Voxmeter for Ritzau.

Mens undersøgelsen er helt frisk, er konklusionen om, at sexchikane på arbejdspladser er udbredt, efterhånden gammel.

I en undersøgelse blandt danske lønmodtagere mellem 18-68 år viste Fagbevægelsens Hovedorganisation i 2019, at hver tiende kvindelige og hver 20. mandlige lønmodtager har været udsat for seksuel chikane på deres nuværende eller tidligere arbejdsplads. Undersøgelsen byggede på 3.231 webbaserede interviews. 

Vittigheder med seksuelle undertoner og nærgående kommentarer omkring udseendet er ifølge undersøgelsen det, som flest lønmodtagere har oplevet. Herefter kommer oplevelser om uønskede berøringer, omfavnelser eller kys, som ti procent af mændene og 14 procent af kvinderne har oplevet. 

Verdens største befolkningsundersøgelse om seksualitet, SEXUS, der blev offentliggjort i oktober 2019, spurgte også ind til sexchikane. Her blev en gruppe på lidt over 62.000 respondenter stillet spørgsmålet: »Har du nogensinde oplevet, at nogen på din arbejdsplads var seksuelt nærgående på en ubehagelig måde?« 

Hver femte kvinde svarede ja. Til sammenligning svarede under hver 15. mand ja.

Flere faglige organisationer har også gennem årene lavet undersøgelser blandt deres medlemmer. Her er bare tre eksempler:

3F kommer frem til, at 20 procent af deres medlemmer har været udsat for sexchikane fra enten en kollega eller en chef.

Fagforbundet Prosa, der repræsenterer it-uddannede, kom i foråret med en undersøgelse, hvor 44,5 procent af kvinderne havde oplevet at blive krænket i løbet af deres karriere i it-branchen. Undersøgelsen blev sendt til 1.609 kvinder, hvoraf 582 har svaret.

I HK/Privat gælder det hver sjette kvinde ud af 2.104 respondenter. Ni ud ti fortæller endvidere, at der ikke skete noget med krænkerne. 

Endelig skrev Information for nylig om TrygFondens årlige tryghedsmåling, som viser, at den hårdest ramte gruppe, når det kommer til sexchikane i Danmark, er kvinder med svag tilknytning til arbejdsmarkedet. 12,5 procent af kvinder i løse ansættelsesforhold har svaret ja til spørgsmålet om, hvorvidt en overordnet eller magtfuld person har prøvet at presse vedkommende til sex. 

Hvorfor opstår sexchikane?

Selv om det typisk er enkeltpersoner, som krænker, er der flere forhold på en arbejdsplads, som kan være med til at fordre en sexistisk kultur. Det fortæller Anette Borchorst fra Aalborg Universitet. 

Det drejer sig især om en hierarkisk struktur med mandlige ledere samt mange usikre og løse ansættelser.

»Seksuel chikane er en måde at udøve magt på. Det udspringer altså mere af magtdynamikker end af et udækket seksuelt behov eller forkvaklede forsøg på flirt,« siger Anette Borchorst.

Herudover er det langt overvejende mænd, som står bag den grænseoverskridende adfærd, fortæller hun. Men det er også vigtigt for hende at understrege, at der er tale om en »absolut mindre gruppe mænd«.

»Nogle opfatter den eksisterende debat om sexchikane og sexisme som en anklage mod mandekønnet. Jeg vil gerne præcisere, at det er ikke tilfældet. Til gengæld har de mænd, som krænker, en tendens til at gøre det igen og igen,« siger hun.

Maj Britt Nielsen fra Statens Institut for Folkesundhed bekræfter det billede, Anette Borchorst tegner.

»Det er især yngre ansatte, der udsættes for sexchikane, fordi de er lettere ofre. Det samme gælder dem i udsatte positioner, hvor det er sværere at sige fra, som elever, praktikanter eller andre ansat på korttidskontrakter,« fortæller hun.

Endvidere kan mandsdominerede arbejdspladser ifølge Maj Britt Nielsen være en »risikofaktor«.

»Hvis der her opstår en sjofel eller sexistisk jargon, så kan man lettere slippe afsted med det,« siger hun, hvilket Anette Borchorst bekræfter:

»På arbejdspladser, hvor der hersker meget hverdagssexisme, kan seksuel chikane og -tvang nemmere opstå, fordi der opstår en glidning fra det ene til det andet.«

Selv om seksuel chikane på arbejdspladser ofte bliver problematiseret, og gentagne undersøgelser samtidig bekræfter, at det hyppigt finder sted, så er det et meget tabubelagt emne, fortæller Anette Borchorst.

»Seksuel chikane er forbundet med meget skyld og skam. Der er ikke nogen, der kommer ind ad døren og fortæller, de har været udsat for seksuel chikane. I stedet vil de sige, at arbejdsvilkårene er dårlige, at de får for lidt i løn, eller at de ikke føler sig godt tilpas, hvis de skal forklare, hvorfor de ikke trives på arbejdspladsen.«

Herudover går der ofte lidt tid, før man når til erkendelsen af, at det er sexchikane, man har været udsat for, fortæller Maj Britt Nielsen.

Hvis en dement borger på et plejehjem for eksempel udsætter en medarbejder for grænseoverskridende adfærd, så vil medarbejderen sjældent navngive det som seksuel chikane, forklarer hun. At seksuel chikane ikke kun foregår internt på arbejdspladser, men også i høj grad bliver begået af borgere, patienter og klienter, mener hun, er et underbelyst emne.

»Det kan være svært at sige fra, hvis man udsættes for noget i en professionel situation. Men det betyder ikke, at det ikke kan være enormt grænseoverskridende,« siger hun.

I mange tilfælde vil der også stå et »kulturelt apparat klar til at legitimere handlingen«, som lektor i mandestudier Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitet udtrykker det. Og det kan gøre det sværere for kvinderne at sige fra.

»Det bliver hurtigt en forhandling om adfærdsformer: Hvor stopper kulturen, og hvor begynder krænkelsen? Billedet bliver yderligere mudret af, at vi ved, at mænd og kvinder generelt opfatter seksuel chikane forskelligt. Det, som mænd har en tendens til at opfatte som humoristisk, ser kvinderne oftere som krænkende eller degraderende,« siger han.

Herudover eksisterer der ifølge Kenneth Reinicke stadig en sammenhæng mellem traditionelle maskulinitetsidealer og udøvelse af sexchikane, som også kan være med til at fordre den grænseoverskridende adfærd.

»Grænsen mellem at være en ’rigtig mand’ og et dumt svin kan være hårfin – i hvert fald i nogles opfattelse. Derfor kan sexchikanen nogle gange ligefrem blive belønnet, især når den udføres i et kollektivt rum med andre mænds blik for øje,« siger han.

Det kan eksempelvis handle om en grænseoverskridende fællesmail om en kvindelig ansat eller om højlydte, uønskede kommentarer i storrumskontoret, uddyber Kenneth Reinicke.

Og så er der også de sager, som bevidst handler om magt. Hvor sexchikanen opstår som et ønske om at kontrollere og ydmyge ofret.

»Det er de mere hardcore krænkere, dem, der har konsistente krænkelsesmønstre, udser sig et offer og har som mål at intimidere og kontrollere. Andre er mere opportunistiske og udnytter måske bare en mulighed. Og så er der dem, der måske mere er klodsmajorer end egentlige krænkere, og for hvem den grænseoverskridende adfærd egentlig er et forkvaklet forførelsesforsøg,« siger Kenneth Reinicke.

Hvordan kommer man sexchikane til livs?

Ifølge den danske ligebehandlingslov har arbejdsgivere en forpligtelse til at forebygge seksuel chikane. Alligevel undlader mange kvinder i dag at gå videre med deres grænseoverskridende oplevelser på arbejdspladsen, fordi de er bange for, om de bliver taget alvorligt, fortæller Maj Britt Nielsen.

»Og mange af dem, der går videre med sagerne, oplever, at processen foregår hen over hovedet på dem, eller at forløbet får negative konsekvenser for deres arbejdsliv. De skal først og fremmest have en sikkerhed for, at det ikke bliver tilfældet,« siger hun. 

Maj Britt Nielsen mener, at arbejdspladser skal blive bedre til at udtrykke politikker og fremføre en klar procedure for, hvordan sager med seksuel chikane håndteres. Men det er også vigtigt, at indsatsen ikke kun foregår, når der er konkrete sager om sexchikane, understreger hun.

»Der skal både være en forebyggende indsats, der handler om at skabe den rette kultur, ligesom det er vigtigt at fokusere på, hvordan man bedst hjælper dem videre, som har taget en sag op,« siger hun.

Nogle virksomheder har en whistleblowerordning, hvor man kan henvende sig anonymt med sine oplevelser. Det kan ifølge Anette Borchorst være en måde at sikre ofrenes rettigheder i de enkelte sager. Hun understreger også vigtigheden af at tage hensyn til kvinderne under hele forløbet.

»Det er vigtigt, at de føler sig informeret om, hvorvidt sagen bliver taget op, og at de har en garanti for, at de selv kan blive en del af processen,« siger hun.

Rykker bevægelser som MeToo noget?

#MeToo startede som et hashtag på internettet, men bredte sig i løbet af 2017 og blev en global bevægelse, der først handlede om seksuelle krænkelser i filmbranchen og siden mere generelt om køn og ligestilling.

Herhjemme er bevægelsens ’anden bølge’ som nævnt antændt af Sofie Lindes fortælling fra mediebranchen. Og i de seneste uger har også andre brancher været i søgelyset, blandt andet som følge af fællesbreve fra kvindelige journalister og politikere om udbredt sexchikane på deres arbejdspladser.

En amerikansk undersøgelse fra slutningen af 2017 tyder på, at bevægelserne rykker noget. Ifølge den havde 44 procent af de adspurgte mænd i kølvandet på #MeToo-bevægelsen ændret deres syn på, hvordan kvinders vilkår er i samfundet.

Herhjemme mener Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitet dog, at #MeToo fik begrænset gennemslagskraft.

»Det blev en ret defensiv bevægelse. Det er svært at sige hvorfor, men det blev ved få enkeltsager, nogle høringer og så et par hensigtserklæringer fra ligestillingsministeren,« siger han. 

Debatten i Danmark kommer hurtigt til at handle om mændenes retsstilling, eller om hvorvidt kampen mod sexchikane kvæler den uskyldige flirt eller den lumre humor, mener Anette Borchorst.

»Det skyldes, at der er en tendens til, at vi i Danmark opfatter os selv som meget frigjorte. Og så er der også en bred holdning til, at vi allerede har ligestilling herhjemme. Men i denne omgang virker det til, at alle er enige om, at sexchikane er et problem, som forekommer for tit. Og nu er fokus i højere grad på omfanget, og hvad vi kan gøre ved det. Det kan måske skabe et andet slags momentum,« siger hun.

Det er ifølge Kenneth Reinicke for tidligt at vurdere, om den aktuelle bevægelse, der i øjeblikket virker til at få mere gennemslagskraft, end #MeToo gjorde herhjemme i 2017, ligeledes vil skabe mere forandring.

»Men man skal ikke undervurdere, at sexchikane har fået en anden samfundsmæssig betydning end tidligere. Få har held til at afskrive det som drengerøvsironi, vi har fået et fælles blik for, at her er tale om magtmisbrug og alvorlige krænkelser. Og det gør det sværere at ignorere. Derfor kan presset for forandring blive større,« siger han.

Serie

Lad os tale om sexchikane

En ny bølge af #MeToo er skyllet ind over Danmark. Det begyndte i mediebranchen, men problemet er langt større. Information undersøger i denne serie sexchikane bredt på de danske arbejdspladser.

Seneste artikler

  • Andorthe Jensen kæmpede for at få anerkendt sexchikane. Også mod sin egen fagforening

    30. juni 2021
    Gennem fem måneder blev Andorthe Jensen udsat for sexchikane. Kampen for at få anerkendt sagen som sexchikane har været lang og udmattende, og Andorthe blev mødt af mistillid fra sin fagforening, HK. HK anerkender at have »begået fejl« i sagen
  • Musikere fortæller om en hverdag med sexchikane og mobning i DR Symfoniorkestret

    16. november 2020
    Flere sager har ramt DR under anden bølge af #MeToo, og nu fortæller nuværende og tidligere musikere fra DR Symfoniorkestret om befamlinger, sexistiske kommentarer og et decideret overgreb. Der har ifølge ledelsen været en ’blind vinkel’ i forhold til adfærden i orkestret. Det skal der laves om på nu, lyder det
  • Julie Holmegaard Schade blev udsat for overgreb af en kirkegænger i den kirke, hun sang i

    9. november 2020
    Da 27-årige Julie Holmegaard Schade var kirkesanger, blev hun udsat for et overgreb af en fast kirkegænger. Han blev ved med at komme i kirken, mens hun endte med at opsige sit job på grund af episoden. Den klassiske musikverden er hierarkisk og usikker, og det gør det svært at sige fra, mener hun. Nu er hun en af de 147, som har skrevet under på erklæringen om sexchikane og magtmisbrug i den klassiske musikverden, som Information skrev om lørdag
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steinar A. Klock

"Hver femte danske kvinde har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på jobbet." - skriver dere; Siri Franceschi, Louise Schou Drivsholm og Laura Friis Wang, og mellom linjene leser jeg at det er menn som gir denne uønskede oppmerksomheten. Jeg er en helt gjennomsnitlig hetrofil mann, som liker oppmerksomhet fra damer, men - ikke på jobb, og jeg er ikke så sikker på om det er menn som er den største synderen her!
I denne artikkelen på den norske Nettavisen, fremstilles saken i et litt annerledes perspektiv: https://www.nettavisen.no/livsstil/slik-ser-du-at-hun-florter-med-deg/34... Her er det kvinner som stemples som den aktive(pågående parten!
Forandrer det på saken for dere?
Beste hilsen Steinar

@Steinar A. Klock
Man kan ikke komme ude om, at selv kvinder har seksuelle drifter, selv om det virker lidt som tabu i debatten...

Så som at ”kvinde” ikke vil vedstå, at hun viser sig frem (så uskyldig hun er), og derved af naturlige årsager, så kigger manden(som den gris han er) og kan finde på reagere(som er en del af hans parrings rolle).

Dette skaber nogle problemer, specielt når bare en uønsket tilnærmelse kan være sexchikane. For som selv artiklen skriver "Hver femte danske kvinde har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på jobbet", Yep... der er kun et kriterium, som gør om det, er sexchikane eller ej, som skal være opfyldt. Og det er, hvorvidt det er en ønsket tilnærmelse eller ej...

Ovenfor anført fra sexus, hver 5. kvinde og hver 15. mand. Jeg tror mænd underrapporterer, fordi det er meget mere tabu for mænd.
Uanset er det nok mere væsentligt at have fat i ethvert krænkelsesmoment på arbejdspladsen, frem for hvilket køn.

@Jens Flø
Det kan jeg kun sige ja til, det ville være dejligt, hvis vi kunne snakke om problemet og ikke gøre det til et kønsspørgsmål. At tingene kunne være lidt mere faktabaseret, og det ikke var en slem ting at snakke om effekt og årsag og de forskellige ting, der har indflydelse på, at der kan ske sexchikane
.
"Jeg tror mænd underrapporterer, fordi det er meget mere tabu for mænd"
Jeg vil også tro, at mænds grænser er gennemsnitligt ikke den sammen for, hvad man anser som sexchikane

For den ideologiske mantra tilgang med, at det er det onde patriark med alle deres mandlige leder, der er roden til alt ondt, og den stakkels undertrykte kvinde. Dette hjælper ikke på indsigt eller på problemet..

For det virker det, som om man IKKE er ude på at stoppe sexchikane, men at i stedet udskamme manden og bruge dette i en heksejagt og den til ”gode” feminist propaganda....

For vil man ikke snakke åben og ærligt, så har jeg svært ved at se, hvordan man kan påstå, at man ønsker at gøre noget ved problemet, når man hellere vil kaste med mudder..

Jens Jensen
Det kan til stadighed overraske mig, at du tager dette så personligt...

Mads Kjærgård

Åh kvinder krænker også, men det er på en mere inddirekte måde og måske uden, at de gør sig det selv bevidst. Jeg har oplevet masser af situationer, hvor en kvinde opførte sig sexistisk, men som mand, der skal man vel nærmest opfatte det som en slags cardo. Havde man sagt, "det der, det går over mine grænser, så havde vedkommende ikke forstået det." Fordi, hun var jo kvinde og havde lov til det! Og hvis jeg ikke syntes, at det var fedt, så var det fordi jeg var en vat...

Mads Kjærgård

Og nej ingen bør udsættes for sexisme, men hvor går grænserne? Der nogle, der er klare, og andre ikke. I Danmark har man det retsprincip, "at alle er lige for loven." Det betyder blandt andet, at der skal være kontinuitet i den måde dommerne dømmer på! Man kan ikke have en gummiparagraf, det tager udgangspunkt i, hvad det enkelte mennesker føler eller oplever. Der må lovgivning til, og skal vi iføre os arbejdsuniformer og kønsopdele, så er det jo det! Det har vi gjort før i Danmark!

@Rikke Nielsen
Nu har vi snakket så mange gange sammen, at vi snart er dus.
Så det glæder mig, at jeg stadigvæk kan overraske dig.

Men ellers tak for at understege min pointe
”hvordan man kan påstå, at man ønsker at gøre noget ved problemet, når man hellere vil kaste med mudder..."

(Look Down The Rabbit Hole)
For læser du avisen for at blive klogere eller for at blive bekræftet...

For sådan som jeg ser det,
så i jagten på sandheden skal man ikke være bange for at få testet sine meninger, som desværre mange er, i et forsøg på at komme tættere på sandheden og at blive klogere eller bare få en større forståelse for de forskellige problemstillinger, der er.

Jeg går 100% ind for ligestilling (equality of opportunity), bare ikke feministernes equality of outcome, som jeg anser som et forsøg på at udøve totalitær social kontrol, og det kan jeg kun kæmpe imod med næb og kløer. og jeg ser, at feministernes kløer er dybt begravet i denne sexchikane debat

Man bliver nød til at få defineret helt klart hvad sexisme er og ikke mindst hvad det ikke er. I dag er det jo at nogen siger at de er blevet krænket.

Man skal passe på at det ikke regulerer den grundlovssikrede ytringsfrihed og hvad man foretager sig uden for arbejdstid.