Interview
Læsetid: 6 min.

Sexisme i den akademiske verden: »Jeg vil godt have komplimenter, bare ikke midt i en faglig diskussion«

Over 750 forskere og andre ansatte i den akademiske verden har underskrevet et brev om, at sexisme eksisterer på universiteterne. En af grundene til, at det kan være så svært at sige fra over for chikane i akademia er ifølge initiativtager og astrofysiker Anja Cetti Andersen, at en sikker stilling i forskerverdenen kræver mange års arbejde i branchen
Professor Anja Cetti Andersen er sammen med 15 andre kvinder afsender på det brev, som over 750 kvindelige universitetsansatte har skrevet under på for at samle opbakning til at understrege, at »grænseoverskridende, krænkende og sexistisk adfærd« foregår på landets akademiske gange

Professor Anja Cetti Andersen er sammen med 15 andre kvinder afsender på det brev, som over 750 kvindelige universitetsansatte har skrevet under på for at samle opbakning til at understrege, at »grænseoverskridende, krænkende og sexistisk adfærd« foregår på landets akademiske gange

Jacob Nielsen

Indland
14. oktober 2020

Anja Cetti Andersen er professor ved Niels Bohr Institutet. Hun har sin daglige gang på Københavns Universitet, hvor hun blandt andet forsker i, hvilken effekt kosmisk stjernestøv har for planetdannelse. Som tidligere formand for foreningen Kvinder i fysik har Anja Cetti Andersen længe råbt op om køn og ligestilling i universitetsverdenen.

Hun er glad for, at sexisme igen debatteres bredt i samfundet.

»Jeg håber, at vi om 20 år vil se tilbage og tænke, at det da var en mærkelig omgangstone, vi tillod dengang. Ligesom alle for 20 år siden røg på universitetsgangene, hvilket i dag ville være uhørt. Jeg frygter, at det vil tage længere tid, fordi det stikker dybere kulturelt, men jeg glæder mig over, at vi får italesat, at alle skal føle sig trygge og godt tilpas på arbejdspladsen,« siger hun.

Hun er sammen med 15 andre kvinder afsender på det brev, som over 750 kvindelige universitetsansatte har skrevet under på for at samle opbakning til at understrege, at »grænseoverskridende, krænkende og sexistisk adfærd« foregår på landets akademiske gange.

Underskriftindsamlingen har haft til formål »at synliggøre omfanget af og problemerne med sexistisk adfærd i den akademiske verden«, og man kan skrive under, hvis man har »oplevet sexistisk adfærd mod andre eller mod sig selv«. 

Initiativtagerne til brevet repræsenterer kvindelige ansatte fra henholdsvis Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Copenhagen Business School, Roskilde Universitet, Københavns Professionshøjskole, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Statens Serum Institut.

Ud over en underskrift opfordres kvinderne også til at komme med konkrete eksempler på, hvordan de har oplevet sexisme i løbet af deres akademiske karriere. Anja Cetti Andersen har oplevet sexisme flere gange.

En af de gange var, da hun som ung forsker for mange år siden var rejst til udlandet for at deltage i sin første internationale konference. I en pause stod hun ved kaffeautomaten og forklarede en ældre lektor om sin forskning, begejstret over interessen for sit projekt. Mens de snakkede, kom en ældre professor fra et andet land hen og stillede sig hos dem. Han lænede sig ind mod hende og hviskede hende i øret:

»Du har lidt sukker siddende på læben, og det ser så lækkert ud, at jeg næsten ikke kan modstå at slikke det af.«

Professoren smilede, og Anja Cetti Andersen blev så befippet, at hun tabte sin kop med kaffe, hvilket fik ham til at gå væk. Mens de tørrede kaffen op, sagde lektoren, hun snakkede med: »Ham skal du ikke tage dig af, sådan er han altid«.

Anja Cetti Andersen har ikke ønsket at fortælle Information navnet på professoren, og det har derfor ikke været muligt at konfrontere manden med oplevelsen. I stedet har Information forsøgt at sløre detaljer om tid og sted.

Resten af konferencen var hun konstant på vagt. Hun spejdede sig om efter professoren, så hun ikke pludselig kom til at stå alene med ham i en elevator eller over for ham ved morgenmadsbuffeten. Hun begyndte også at give sig selv skylden. Sendte hun nogle forkerte signaler? Skulle hun have haft noget andet tøj på?

I dag kan hun godt se, at det ikke var hendes skyld, og hun har ofte genspillet episoden i sit hoved og ønsket, hun havde kastet kaffen i hovedet på ham. Den mulighed eksisterede bare ikke dengang.

»Han var en stor kanon i mit fag, og jeg var ung. Jeg var sikker på, at jeg i løbet af min karriere på et tidspunkt ville være afhængig af hans vurdering.«

Pamela Anderson på toilettet
For Anja Cetti Andersen er det vigtigt, at der ikke kun tales om uønskede seksuelle tilnærmelser og overgreb, men også om, hvordan det kan være, at mænd generelt får flere midler til forskningsprojekter, større kontorer og flere ledelsesposter. 

Statistiker Inge Henningsen klarlagde i antologien Akademia og dens kønnede befolkning fra 2004, hvordan det med det daværende tempo ville vare 258 år, før kvinder og mænd udgjorde en lige andel blandt fastansatte på Københavns Universitet.

Anja Cetti Andersen vil sætte turbo på den udvikling, hvilket også er en af grundene til, at hun er medinitiativtager til brevet.

»Jeg er optimist, og jeg tror, det går i den rigtige retning. Men vi skal bruge den nuværende debat til at sætte fokus på de strukturer, der fordrer den her kultur. Ved at tale åbent om det finder vi ud af, at det ikke er noget, der kun sker for én selv. Det er en systemfejl, der skal rettes op på«.

Med 8.000 fastansatte og 40.000 studerende mener Anja Cetti Andersen, at Københavns Universitets ’befolkning’ naturligt har nogle brodne kar. Ambitionen er at gøre op med strukturerne, så de ikke får lov til at fortsætte deres grænseoverskridende adfærd.

»Når vi alle sammen lukker øjnene eller negligerer de små sager, så er det, de vokser sig store,« siger hun og eksemplificerer med lektoren, der på konferencen sagde, hun ikke skulle tage sig af professoren, for »sådan var han bare«.

En af grundene til, at det kan være så svært at sige fra, er ifølge Anja Cetti Andersen, at en sikker stilling i forskerverdenen kræver mange års arbejde i branchen.

»Først bruger man utrolig mange år på uddannelse, og når man så har sin ph.d., så er man løst ansat postdoc i adskillige år.« Selv blev hun kønskvoteret ind på Niels Bohr Institutet, fordi den daværende institutleder ønskede at løfte kvindeandelen blandt de ansatte.

Anja Cetti Andersen er dog fortsat en minoritet inden for sit felt. Kun 20 procent af verdens forskere i fysik er kvinder. Det betyder blandt andet, at der typisk er langt flere mænd end kvinder, når der afholdes konferencer. Et faktum, der ifølge Anja Cetti Andersen altid ulmer i baghovedet.

»Når jeg er til internationale konferencer, så sørger jeg altid for at finde et hotel et fornuftigt sted. Jeg vil for alt i verden undgå at stå uden et sted og ikke turde gå hjem selv om aftenen, så man bliver nødt til at høre, om der er nogen, der kan følge én hjem. For så risikerer man, at de tror, man mener noget andet,« siger hun.

Særligt som yngre og løst ansat følte Anja Cetti Andersen, at hun var i en meget udsat og sårbar position.

»Det var ikke kun det faglige, man skulle tage stilling til. Der var hele tiden en anden dagsorden.«

Selv om hun i dag har cementeret sin position, oplever hun stadig, at det som kvinde i branchen kan føles, som om man arbejder i »en højpandet skurvogn«.

Det kommer for eksempel til udtryk, når hun et par gange om året er censor på et institut på et andet universitet.

Midt i kaffestuen hænger der en enorm plakat af en motorcykel, som en nøgen kvinde slænger sig på. I begyndelsen spurgte Anja Cetti Andersen lidt ironisk ind til, hvorfor de ansatte havde den hængende.

Senere fortalte hun gruppelederen direkte, at plakaten generede hende.

Det havde de ikke tænkt på, svarede han. De syntes bare, det var et pænt billede.

Anja Cetti Andersen opfordrede derefter til, at de begyndte at tænke over, hvilke signaler de sender med den plakat.

»Det har de så taget til sig på den måde, at de hver gang, jeg kommer derud, kommenterer på, at plakaten hænger der endnu – til ære for mig,« siger hun og tilføjer, at der også tidligere stod en fuldvoksen papfigur af Pamela Anderson fra Baywatch ved dametoilettet.

»De har flere gange spurgt mig, hvorfor jeg tror, de ikke har flere kvindelige studerende. Der kan jeg jo så bare pege på plakaten og sige ’det kan godt være, I ikke gør det med vilje, men I sender nogle interessante signaler om jeres kvindesyn’.«

Anja Cetti Andersen tilføjer, at hun generelt er ret overbevist om, at de fleste mænd mener det pænt, når de kommer med en kompliment på arbejdspladsen.

»Vi har en kultur, hvor vi anerkender kvinder ved at komplimentere deres udseende, og hvor kvinder klæder sig pænt, fordi vi gerne vil anerkendes som pæne. Jeg vil også godt have komplimenter, bare ikke midt i en faglig diskussion.«

Serie

Lad os tale om sexchikane

En ny bølge af #MeToo er skyllet ind over Danmark. Det begyndte i mediebranchen, men problemet er langt større. Information undersøger i denne serie sexchikane bredt på de danske arbejdspladser.

Seneste artikler

  • Andorthe Jensen kæmpede for at få anerkendt sexchikane. Også mod sin egen fagforening

    30. juni 2021
    Gennem fem måneder blev Andorthe Jensen udsat for sexchikane. Kampen for at få anerkendt sagen som sexchikane har været lang og udmattende, og Andorthe blev mødt af mistillid fra sin fagforening, HK. HK anerkender at have »begået fejl« i sagen
  • Musikere fortæller om en hverdag med sexchikane og mobning i DR Symfoniorkestret

    16. november 2020
    Flere sager har ramt DR under anden bølge af #MeToo, og nu fortæller nuværende og tidligere musikere fra DR Symfoniorkestret om befamlinger, sexistiske kommentarer og et decideret overgreb. Der har ifølge ledelsen været en ’blind vinkel’ i forhold til adfærden i orkestret. Det skal der laves om på nu, lyder det
  • Julie Holmegaard Schade blev udsat for overgreb af en kirkegænger i den kirke, hun sang i

    9. november 2020
    Da 27-årige Julie Holmegaard Schade var kirkesanger, blev hun udsat for et overgreb af en fast kirkegænger. Han blev ved med at komme i kirken, mens hun endte med at opsige sit job på grund af episoden. Den klassiske musikverden er hierarkisk og usikker, og det gør det svært at sige fra, mener hun. Nu er hun en af de 147, som har skrevet under på erklæringen om sexchikane og magtmisbrug i den klassiske musikverden, som Information skrev om lørdag
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steinar A. Klock

Hei Anja Cetti Andersen
Jeg har jobbet for likestilling i det stille i snart 33 år, det er så lenge siden min datter ble født. Nå er hun voksen blitt og selvgående, men mitt engasjement er uforandret, hvis ikke sterkere, for nå har jeg tre (kvinnelige) barnebarn - så, for å rydde vekk all tvil; "jeg støtter saken!" Men - ikke blindt, så jeg har et kontrollspørsmål til deg:
Kan du nøye deg med å være professor og forsker når du er på jobb, og så være "kvinne" på privaten, i din fritid? Så vil kan hende din mannlige kollega merke seg eksempelts makt og selv være professor og forsker på jobb, og så kan han være "mann" så mye han vil ellers!
Spørsmålet mitt bygger på dialog over tid med noen "kvinnelige" forskere i norsk akademia, som synes helst å ville være begge deler samtidig!
Beste hilsen Steinar

Frederikke Nielsen

Jeg tror, at Anja Cetti Andersen vil have svært ved at skjule, hun er kvinde. Hvordan skal hun dog gøre det? Tage burka på? Eller også skal hendes omgivelser bare acceptere, at hun er kvinde, og det er så bare ok og det hun er! Og hvad skulle der egentlig være galt med det?!

Rolf Andersen, Steffen Gliese, Ninna Maria Slott Andersen, Eva Schwanenflügel, søren ploug, ingemaje lange og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Steinar A. Klock

God morgen Rikke
Nei selvfølgelig skal hun ikke skjule at hun er kvinne! Mitt poeng er at - jeg synes - at en arbeidsplass skal være en arena for jobb, produksjon, profesjonell adferd; ikke en arena for sosialisering, sjekking og emosjonell interaksjon. Arbeidsstedet er ikke ment å være en catwalk, ei heller en scene for personlige "opptredener"! Personlig (og intim) relasjonsbygging, kan man drive med på fritiden! Jobb er jobb!
Beste hilsen Steinar

Margit Johansen

Nej, respekt for de akademia kvinder som står frem i disse dage. Vi må anerkende at 'flirt' og anden opmærksomhed og adfærd fra mænd altid er uønsket - som i til hver en tid - på arbejdspladsen - fordi det er en stressfaktor - det giver et usundt og utrygt arbejdsmiljø i en i forvejen presset job og branche. vi må anerkende at det er usundt og utrygt konstant at skulle være på vagt overfor de store dyr på savannen - som historisk har været mænd. Kvinder er på arbejdsmarkedet, kvinder færdes i offentligheden, kvinder forsker. Giv dem fred og ro til det. Læs evt. nogle af de gamle magt-teoretikere, strukturalister og systemtænkere om fænomenet: foucault, Habermas og Lumann. De er mænd der lugtede lunten allerede i sidste århundrede.

Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange, Pia Larsen og Frederikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Det gennemgående tema for de kvinder, som beskriver “strukturelle” og gennemgående problemer i forholdet kvinder og mænd imellem, er en intens egocentrering, hvor kvinden finder, at alt i verden omhandler hende.

Her nævnes “en kultur, hvor vi anerkender kvinder for deres udseende” - bevares, vi har en kultur, hvor vi anerkender _mennesker_ for deres udseende. Mænd komplimenterer hinandens udseende lige så meget - og reelt efterhånden mere - end kvinders. Kvinder hører vi kun komplimenter fra, hvis der er noget særligt at nævne.

Jeg observerer i min hverdag som konsulent, hvor jeg har besøgt hundredevis af offentlige og private virksomheder i forskellige brancher og sektorer, flere eksempler på kvindelig hverdagsflirt end mandlig.

At man tager anstødt af en ligegyldig plakat i en kantine siger en del om personen, som her skildres, og hendes følelse af entitlement.

At kvinder er underrepræsenteret i naturvidenskabens akademi skyldes, at fagene er mindre tillokkende for kvinder, som naturligt og kulturelt tiltrækkes mere af humaniora.

Rolf Andersen, Ninna Maria Slott Andersen, jan sørensen, Bent Nørgaard, Gert Hansen, ulrik mortensen og Finn Sørensen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

At kvinder er underrepræsenteret i naturvidenskabens akademi skyldes, at fagene er mindre tillokkende for kvinder, som naturligt og kulturelt tiltrækkes mere af humaniora.

What ! Hvor har du fra at kvinder , naturligt tiltrækkes ag humaniora ? Argumentet at. - Dette er naturligt for mennesket. Hører man ofte. Som et mere eller mindre udokumenteret argument. F.eks. Kvinder vil naturligt passe på reden og mænd vil ud blandt kammeraterne. Eller Konkurrencesamfundet ligger naturligt i mennesket. Og så kan socialister svare - Den private ejendomsret er ikke naturlig for mennesket. Alle kulturer gennem historien har jo mistet alt når en anden kom til. Indianere, Afrikanere osv.
Men når man nu siger man kender vores natur. Er det så ikke bare dårlige undskyldninger ? For så burde man som menneske kunne sætte sig ud over det.

Rolf Andersen, Steffen Gliese, Ninna Maria Slott Andersen, Eva Schwanenflügel og søren ploug anbefalede denne kommentar
Thomas T. Jensen

»Jeg vil godt have komplimenter, bare ikke midt i en faglig diskussion«
Og hva' så?!!
Man kan ikke forvente at få hele livet forhåndsgodkendt serveret på en bakke.
Hanhunde vil ifølge deres natur altid stikke næsen i hunhundenes sager uden forhåndsgodkendelse og på de mest ubelejlige tidspunkter.
Og husk, at mennesket også et dyr, der ikke altid tænker det hele igennem på intelligent vis!

Endnu en debat som er kørt af sporet inden den er gået i gang. Sexisme i mediebranchen og den akademiske verden lider af det samme strukturelle kollaps - en masse mennesker vil gerne være der = fint nok - ingen problemer. Men svaret er en katastrofe - det er nemlig massevis af tidsbestemte ansættelser og det gør overordnet to ting: 1) en masse finder man sig i adfærd de ville gøre, hvis de var fastansatte 2) det åbner for at dem i fastansatte stillinger kan håne dem i tidsbestemte ansættelser. Pointe - det er et strukturelt problem. Lige nu tager det rask væk 10 år med tidsbegrænsede stillinger i alle mulige og umulige afskygninger før man bliver fastansat på universitetet = det er utrolig dårligt for alle - forskningsmiljøer bliver usikre, de har svært ved at blive opdyrket (bliver de involverede ansat - er de der næste år og så videre), drift af undervisning, opbygning af undervisning - samme. På det personlige plan = alle tidsbegrænset ansatte har det store tandpastasmil på med indstillingen - den klarer jeg lige selvom de brækker ryggen. Samme i mediebrancen. Så elendige strukturer åbner for elendig adfærd - desværre. Kvoter = struktur som sikre ligestilling både for mænd og kvinder og fastansættelser så fagmiljøer (forskning/undervisning) kan udvikles - det er faktisk ikke så svært.

Martin Karlsson Pedersen, Trond Meiring, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, søren ploug, Rikke Petersen, ingemaje lange og Jane Nielsen anbefalede denne kommentar

rettelse - ikke ville gøre (sætning 5)

Thomas T. Jensen
Du skriver:
"Hanhunde vil ifølge deres natur altid stikke næsen i hunhundenes sager uden forhåndsgodkendelse og på de mest ubelejlige tidspunkter."

Jeg vil MEGET gerne have mig frabedt, at blive betragtet som en hund !
Jeg er et mændske !

Nanna Kinch, Steffen Gliese, Jens Ole Mortensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thomas T. Jensen

@ Søren Ploug
Du vil som alle andre os blive betragtet som et menneskedyr, som i øvrigt har meget tilfælles med hunde.
Og ja, vi mennesker har, lige siden Adam og Eva bed i æblet, haft svært ved at erkende, at vi faktisk bare var .... dyr.
Lev med det!

Thomas T. Jensen

@ Søren Ploug
Du vil som alle os andre blive betragtet som et menneskedyr, som i øvrigt har meget tilfælles med hunde.
Og ja, vi mennesker har, lige siden Adam og Eva bed i æblet, haft svært ved at erkende, at vi faktisk bare var .... dyr.
Lev med det!

Kristian Jensen

Jeg vil også gerne have komplimenter, men det skal selvfølgelig være de rigtige komplimenter, sagt på den rigtige måde, på det rigtige tidspunkt. Det skal ikke komme fra en eller anden Bozo, men fra de rigtige mennesker, som har læst mine tanker rigtigt, naturligvis uden at have regnet mig ud, men alligvel ved præcis hvad jeg gerne vil komplimenters for. Ved I hvad, faktisk ville det være nemmest, hvis verden udenfor tilpasser sig min indre verden, så kan jeg få det præcis lige som jeg vil have det. Tyve madrasser, tyve edderdunsdyner og ingen med ærter, tak.

ulrik mortensen, P.G. Olsen, Ninna Maria Slott Andersen og Poul Anders Thomsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Kristian Jensen, det hedder at operere i overensstemmelse med kontekst. Det er ikke svært, hvis man har en almindelig koncentrationsevne.
Alene det, at det er muligt at reflektere over mennesket som natur- eller kulturvæsen, gør de vulgærdarwinistiske argumenter, der optræder, aldeles uantagelige. Det handler om en følelse af berettigelse i kraft af en hierarkisk samfundsorden, som vi ikke kan opretholde i et samfund, hvor viden og oplysning flyder frit.

Kristian Jensen

Det tager jeg som et kompliment, særligt når det kommer fra dig Steffen :-)