Læsetid: 4 min.

Sexismeskandalen var kun gnisten, der antændte de ulmende opstande i De Radikale

Bag de følelsesladede personintriger i De Radikale raser en mindst lige så skelsættende ideologisk konflikt, der manifesterer sig i forbitrede fløjkrige – og som hurtigt kan ende med at tvinge den nye ledelse til at gøre alvor af truslerne mod statsminister Mette Frederiksen. Om ikke andet, så som en afledningsmanøvre
Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen til De Radikales valgfest efter Folketingsvalget i 2019, hvor partiet fordoblede antallet af mandater fra otte til 16. Siden er flere i det radikale bagland begyndt at se Morten Østergaard som selve årsagen til den svindende indflydelse, skriver Lars Trier Mogensen i sin analyse.

Morten Østergaard og Sofie Carsten Nielsen til De Radikales valgfest efter Folketingsvalget i 2019, hvor partiet fordoblede antallet af mandater fra otte til 16. Siden er flere i det radikale bagland begyndt at se Morten Østergaard som selve årsagen til den svindende indflydelse, skriver Lars Trier Mogensen i sin analyse.

Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

17. oktober 2020

De Radikale har for længst mistet sin kraft som det midtpunkt, hvorom alting drejer i dansk politik. Rollen som kongemager tilhører en svunden tid, men så meget desto mere smerter den kernenedsmeltning, der udspiller sig for åbent tæppe: Afklædningen i fuld offentlighed har blottet et marginaliseret parti, der plages af dybe uenigheder om, hvordan De Radikale igen skal kunne vinde realpolitisk indflydelse.

Sexismeopgøret har forløst ondartede energier fra tidligere og hidtil indestængte fløjopgør, som reelt har ulmet, siden Margrethe Vestager stoppede som partileder i 2014. Hun efterlod et magtvakuum. De seneste ugers mudderkamp har således kun fået så frit løb, fordi De Radikale allerede befandt sig i en nagende identitetskrise, før anklagerne mod Morten Østergaard overhovedet kom frem.

Splittelsen har vist sig mest tydeligt i voksende uenigheder om De Radikales attitude over for statsminister Mette Frederiksen (S). Morten Østergaard har hele to gange truet med at vælte S-regeringen, hvis tempoet i den grønne omstilling ikke meget snart bliver accelereret for alvor.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anker Heegaard
  • Jane Jensen
  • Alvin Jensen
  • Jesper Eskelund
  • Mads Greve Haaning
  • Kim Folke Knudsen
  • John Scheibelein
  • Marianne Stockmarr
  • Søren Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
  • Ete Forchhammer
Anker Heegaard, Jane Jensen, Alvin Jensen, Jesper Eskelund, Mads Greve Haaning, Kim Folke Knudsen, John Scheibelein, Marianne Stockmarr, Søren Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Ete Forchhammer anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det må jo være et problem, når et parti på den ene side er kompromissøgende mere end nogen andre, og på den anden side er mere hellige end paven selv.

Mads Jakobsen, Alvin Jensen, Mads Greve Haaning, Kim Folke Knudsen, Torben Bruhn Andersen, Bent Nørgaard, Marianne Stockmarr, Helle Walther, Flemming Olsen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Såfremt de Radikale ikke imploderer på søndag, men overlever, og derefter udløser valg, vil de nok kun kunne se frem til en endegyldig pulverisering af det gamle parti.

I øjeblikket står S til at nærme sig Stauningske proportioner.

Alvin Jensen, Kim Folke Knudsen, Torben Bruhn Andersen, Bent Nørgaard, Marianne Stockmarr, Helle Walther og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Lars Trier Mogensen har da nok ret i at der har ulmet et opgør hos de radikale. Men jeg syntes han neglierer sexismeproblemet i disse magtstrukturer , hvor den ene sexisme sag efter den anden, nu, popper op. Der er da også sexisme ude blandt befolkningen. Dumme kommentarer til kvinder som vælger typiske mande fag ol. Men de fleste bliver , nok, ret hurtigt sat på plads. For de har ikke den samme position eller magt. Så det er først og fremmest i de magtfulde institutioner . Politiske partier, DR store kultur institutioner og store medier, kampen bør stå. Og så kan man derefter ændre kulturen bland den øvrige befolkning.
Det er jo tydeligt at når der ligger magt bag, er sexisme, særligt, problematisk. Så jeg forstår godt reaktionerne fra kvinder i disse situationer.

Alvin Jensen, Hans Ditlev Nissen, Eva Schwanenflügel, Michael Christiansen, Ruth Sørensen, Lotte Tvede og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Bønding

De radikale har ikke meget mere at miste, men til gengæld alt at tabe?
Muligvis en subtil intellektuel cliffhanger, men jeg forstår den ikke.

Steffen Gliese

Ja, Niels Bønding, den blander jo to udtryk; men alligevel giver det jo i al sin paradoksalitet praktisk mening, fordi der er tale om tab på to forskellige områder: ansigt på nuværende tidspunkt, organisering som en senere konsekvens (og ultimativt stemmer).

Alvin Jensen, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jens Adser Sørensen

Kære Lars Trier Mogensen
Vældig interessant og tankevækkende analyse - men tror du virkelig, at De Radikale er så store desperadoer, at de kunne finde på at udløse et valg her under coronakrisen? Ville de i så fald ikke blive straffet benhårdt af vælgerne, hvoraf 95% iflg. en meningsmåling fra Pew Research Institute fra september mente at danske myndigheder har håndteret coronakrisen godt.

Alvin Jensen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Helle Walther anbefalede denne kommentar

Jeg ved snart ikke, om jeg skal le eller græde over mit eget køn. Sexisme skal stoppes, og krænkende adfærd fra begge køn ligeledes. Men jeg køber ikke den forargelse, der nu udvises fra andre partiers side, for i morgen er der uden tvivl historier fra deres partier, der præger avisernes forsider. Verden kan være i brand, det får ikke første pladsen, nej... det der tænder avis forsider, forargelsen, kan være en lidt vel kæk hånd på et lår for 12 år siden. Spritten går ind, forstanden ud, og manden forsøger sig, torskedumt, men det var sådan, det var. Jeg tror så, der ligger dybere motiver bag, når man året før et kommunalvalg, pludselig synes, man har et traume for 12 år siden, der ikke blev håndteret godt nok? Måske vil man gerne genvælges . Ens navn kommer på TV. Alle mænd er jo ikke monstre, man kan også som mand tolke en situation forkert, vise manglende dømmekraft i fuldskab, ingen undskyldning, men en realitet. Kvinder kan altså også opføre sig forkert.
I min optik er det vigtigere med en kulturændring og et opgør på arbejdspladserne og generelt, sætte sine grænser, sige fra. Stop det der.!! Og så behandle hinanden ligeværdigt, med respekt og ordentlighed.

Kenneth Graakjær, Ole Frank, Gert Friis Christiansen, Alvin Jensen, Mads Greve Haaning, Kim Folke Knudsen, Michael Christensen, Torben Bruhn Andersen, Niels Johannesen, olivier goulin, Finn Jakobsen, Michael Christiansen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Simon Welling Olsen

Det er vel ikke sexisme, men derimod sexchikane? Hvis MØ rørte ved en kvindes lår imod hendes vilje, så er det sexchikane. Han gjorde det jo ikke fordi han hader kvinder, eller ønsker at diskriminere kvinder i andre sammenhænge. Han lavede en seksuel tilnærmelse der var uønsket. Det er sexchikane, ikke sexisme.

Det er farligt hvis medierne får lov til at skrive de forkerte ord. Det ender med at blive til sandhed for folk. At MØ er sexist, fx. I burde rette det.

P.G. Olsen, Gert Friis Christiansen, Mads Jakobsen, Jane Jensen, Bruger 264566, Alvin Jensen, Nanna Kinch, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Michael Gyes, Thomas Nielsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Frank Jensen, seriekrænker og overborgmester i Kbh., er han ikke næstformand i Socialdemokratiet?

Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Thomas Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Ole Mortensen

Jeg har ikke hørt nogen kalde MØ sexist. Den slags sker hele tiden. Det største problem er hvis kvinder ikke kan henvende sig til sine fortsatte eller andre mere fremtrædende politikkere, chefer ol. og få det stoppet. Uden dermed risikere at skade sin karriere.
Sådan en kultur er sexistisk. Det er fair nok at en hånd på låret ikke støder Pernille Vermund, men har den unge praktikant mulighed for at sige fra.

Jane Jensen, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Nanna Kinch, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er noget rod, noget skidt, og det må og skal ændres, kulturen her, men nu er der åbnet for ketchupflasken og snart kommer de andre partier også i gabestokken. Det er bare lidt" sjovere" åbenbart, at sige navnet offentligt, på de politikere der har udvist krænkende adfærd end i andre brancher åbenbart. Men der er ingen undskyldning, sexchikane, er uacceptabelt og sexisme skal bekæmpes. Det bliver et langt sejt træk. MØ er gået, om FJ trækker sig , beror jo på hans forklaring. Han har selv bedt om mødet for at fremlægge sin side af sagen, og måske beder han sine partikolleger om opbakning og er den der ikke, må han nok gå ved at trække sig frivilligt.

Eva Schwanenflügel

Formanden for DSU har nu trukket støtten til Frank Jensen.
Det samme vil SF, Radikale, Alternativet og Enhedslisten muligvis også gøre.

Så vakler taburetten da for alvor..

Alvin Jensen, William Mannicke og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Lars Trier Mogensen

Absolut analyse i topklasse: Når de radikale rådgivere ikke kan finde ud af det, så må de politiske analytikere som Dig træde til. Den der ser det hele lidt på afstand er bedre i stand til at skære igennem al mudderkast og forvirrede udmeldinger.

Jeg har intet at tilføje. Din analyse er knusende præcis.

Jeg håber, der kommer en bedre løsning i morgen.

VH
KFK

Steffen Gliese

Det er påfaldende, at Frank Jensen, der ikke begik MØs og SCNs fejltagelser med at dække over sagerne, hænges ud på samme måde.
Men vi må fastholde, at det er et kulturelt skifte, vi befinder os i, og derfor er forståelsen af, hvad betydningen af overgrebet har været, det, der betyder mest. Det er meget let at sige undskyld og trække sig, det er imidlertid vigtigt, at vigtig skelnen imellem uønsket opmærksom og misbrug af status opretholdes. Indestår man for sine handlinger og forstår, hvorfor de var utilbørlige, er der ikke noget at komme efter.
Man må imidlertid forstå, at det er en tendens, der er kommet tilbage, efter at vi havde druknet den i nedbrydningen af hierarkier og flade strukturer. Så det er det, vi skal igen.

Eva Schwanenflügel

Steffen Gliese, jo, der er blevet dækket over de sager, hvor Maria Gudme fra S, og en kvinde fra et andet parti har været udsat for.

Niki Dan Berthelsen

Alle de sager, må sgu indrømme at jeg ikke kender til nogen detaljer af hvad der enkelte har gjort, hvordan det er blevet fortiet og af hvem. Der er noget med en hånd på et lår for 10år siden. Men ellers?

Jeg ser masser af skuffelse, afstandstagen, krav om at de burde gå - til både krænker og offer og så er der dem der mener at det bare er flirt.

Men hvad er substansen i de her sager?
Er der nogen som kender en opsummering i en artikel?