Det var et skelsættende vendepunkt, da et stort skybrud den 2. juli 2011 gik i land over København. Skybruddet oversvømmede skoler, boliger og hospitalskældre, satte hovedstanden under pres og efterlod en regning på seks milliarder kroner.
For mange forskere markerede uvejret et videnskabeligt skæringspunkt: Klimaforandringerne var for alvor begyndt at ramme Danmark.
»Det var en meget voldsom oplevelse, som betød, at klimaforandringerne rigtig blev tydelige i Danmark,« siger Birgitte Hoffmann, lektor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.
»Dér ramte de Danmark for fuld hammer.«
Hun er ekspert i klimatilpasning og denne uges gæst i Informations klimapodcast, Den grønne løsning, der efter en forlænget sommerferie tirsdag tager hul på en ny sæson. Dette afsnit handler om, hvordan vi som samfund kan beskytte os mod de stadigt hyppigere oversvømmelser.
For mens mange steder i verden vil blive mere tørre som følge af det varmere klima, så vil Danmark opleve flere oversvømmelser. Og derfor bliver vi nødt til at klimatilpasse vores land til at kunne håndtere vandmasserne, forklarer Birgitte Hoffmann.
»Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at se mere vand. Vi kommer både til at se flere skybrud, mere regn på forskellige årstider og flere stormfloder,« siger hun.
Vandet skal have plads
De forskellige typer af oversvømmelser skal ifølge Birgitte Hoffmann håndteres på forskellige måder. Men fælles er, at man igennem årtier har drænet store dele af Danmark for at få vand til at løbe så hurtigt væk fra byer, marker og veje som muligt. Men derved har man indrettet landet på en måde, som er uhensigtsmæssig i forhold til dagens virkelighed.
»Det moderne samfund er bygget på, at vand skal væk,« siger Birgitte Hoffmann. »Det princip kommer vi til at gøre op med. Vi kommer i stedet til at arbejde med, at man skal give plads til vandet.«
»I dag er vores byer meget grå med mange asfalterede områder. Men hvis vi implementerer mere natur i byerne, så giver vi også bedre mulighed for at bruge og opmagasinere vandet,« siger hun.
På den længere bane bliver vi dog ifølge Birgitte Hoffmann nødt til at arbejde med større strukturer, der kan håndtere vandet.
»Vi er nødt til at gøre op med nogle af de måder, vi hidtil har bygget byer og landbrug på. Vi kommer til at skulle tage en del af vores landbrugsland ud af produktion, fordi vi er nødt til at give plads til vandet i det åbne land,« siger hun.
Det er der dog også store potentialer i, mener hun. For eksempelvis er landbruget også under pres for at omstille sig til at blive grønnere.
»Hvis vi arbejder sammen om det her, så kan vi få nogle spændende naturformer ud af det, som kan skabe nye typer af indtjening i det åbne land og nye former for turisme.«
Bliv klogere på klimatilpasning og andre klimaløsninger i Informations klimapodcast Den grønne løsning. Du kan lytte til podcasten her eller ved at søge på Den grønne løsning i din foretrukne podcastafspiller.

Den grønne løsning
Klimakrisen kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne, eller kan komme med et videnskabeligt perspektiv på en aktuel klimadebat. Dine værter er Louise Schou Drivsholm og Martin Bahn.
Lyt og abonnér
Seneste podcasts
Podcast: Skal universiteterne tage del i kampen mod klimakrisen?
20. april 2021I sæsonens sidste afsnit af klimapodcasten fortæller Syddansk Universitets prorektor Sebastian Mernild om, hvorfor han mener, at universiteterne i deres forskning, uddannelse og drift bør være en aktiv spiller i den grønne omstillingPodcast: Skyttegravskrig har i årtier hærget debatten om vækst. Corona kan få folk op af hullerne
12. april 2021Siden Anden Verdenskrig har økonomisk vækst været synonymt med samfundsmæssige fremskridt. Men næsten lige så længe er der blevet advaret om at bruge BNP som økonomisk pejlemærke. For den grænseløse vækst hænger dårligt sammen med tidens store klimakamp, lyder kritikken. Historiker Bo Fritzbøger fra Københavns Universitet udlægger skyttegravskrigen og en stigende erkendelse af vækstens konsekvenserPodcast: Forsker har med egne øjne set indlandsisen trække sig flere hundrede meter tilbage
6. april 2021Statsgeolog Signe Bech Andersen har i flere årtier besøgt Grønland for at overvåge indlandsisen og har med egne øjne set, hvordan klimaforandringerne får den til at smelte bort. Det handler denne uges afsnit af klimapodcasten om
Man må håbe erhvervsskolerne formår at rekruttere et tilstrækkeligt antal kommende jord og betonarbejdere, samt anlægsfolk til de store opgaver der venter når Danmark skal drænes forsvarligt i fremtiden. Det nytter jo ikke vi sender alle i gymnasiet, hvis de kommer til at sidde med våde fødder.