Læsetid: 2 min.

De stadig hyppigere oversvømmelser viser, at klimaforandringerne er kommet til Danmark

Mens mange steder i verden vil blive mere tørre som følge af det varmere klima, så vil Danmark opleve flere oversvømmelser. Derfor bliver vi nødt til at klimatilpasse vores land til at kunne håndtere vandmasserne, fortæller Birgitte Hoffmann i denne uges afsnit af Informations klimapodcast, der er tilbage i en ny sæson
Mens mange steder i verden vil blive mere tørre som følge af det varmere klima, så vil Danmark opleve flere oversvømmelser. Derfor bliver vi nødt til at klimatilpasse vores land til at kunne håndtere vandmasserne, fortæller Birgitte Hoffmann i denne uges afsnit af Informations klimapodcast, der er tilbage i en ny sæson

Dalva Skov

20. oktober 2020

Det var et skelsættende vendepunkt, da et stort skybrud den 2. juli 2011 gik i land over København. Skybruddet oversvømmede skoler, boliger og hospitalskældre, satte hovedstanden under pres og efterlod en regning på seks milliarder kroner.

For mange forskere markerede uvejret et videnskabeligt skæringspunkt: Klimaforandringerne var for alvor begyndt at ramme Danmark.

»Det var en meget voldsom oplevelse, som betød, at klimaforandringerne rigtig blev tydelige i Danmark,« siger Birgitte Hoffmann, lektor ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet.

»Dér ramte de Danmark for fuld hammer.«

Hun er ekspert i klimatilpasning og denne uges gæst i Informations klimapodcast, Den grønne løsning, der efter en forlænget sommerferie tirsdag tager hul på en ny sæson. Dette afsnit handler om, hvordan vi som samfund kan beskytte os mod de stadigt hyppigere oversvømmelser.

For mens mange steder i verden vil blive mere tørre som følge af det varmere klima, så vil Danmark opleve flere oversvømmelser. Og derfor bliver vi nødt til at klimatilpasse vores land til at kunne håndtere vandmasserne, forklarer Birgitte Hoffmann.

»Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at se mere vand. Vi kommer både til at se flere skybrud, mere regn på forskellige årstider og flere stormfloder,« siger hun.

Vandet skal have plads

De forskellige typer af oversvømmelser skal ifølge Birgitte Hoffmann håndteres på forskellige måder. Men fælles er, at man igennem årtier har drænet store dele af Danmark for at få vand til at løbe så hurtigt væk fra byer, marker og veje som muligt. Men derved har man indrettet landet på en måde, som er uhensigtsmæssig i forhold til dagens virkelighed.

»Det moderne samfund er bygget på, at vand skal væk,« siger Birgitte Hoffmann. »Det princip kommer vi til at gøre op med. Vi kommer i stedet til at arbejde med, at man skal give plads til vandet.«

»I dag er vores byer meget grå med mange asfalterede områder. Men hvis vi implementerer mere natur i byerne, så giver vi også bedre mulighed for at bruge og opmagasinere vandet,« siger hun.

På den længere bane bliver vi dog ifølge Birgitte Hoffmann nødt til at arbejde med større strukturer, der kan håndtere vandet.

»Vi er nødt til at gøre op med nogle af de måder, vi hidtil har bygget byer og landbrug på. Vi kommer til at skulle tage en del af vores landbrugsland ud af produktion, fordi vi er nødt til at give plads til vandet i det åbne land,« siger hun.

Det er der dog også store potentialer i, mener hun. For eksempelvis er landbruget også under pres for at omstille sig til at blive grønnere.

»Hvis vi arbejder sammen om det her, så kan vi få nogle spændende naturformer ud af det, som kan skabe nye typer af indtjening i det åbne land og nye former for turisme.«

Bliv klogere på klimatilpasning og andre klimaløsninger i Informations klimapodcast Den grønne løsning. Du kan lytte til podcasten her eller ved at søge på Den grønne løsning i din foretrukne podcastafspiller.

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Klimakrisen kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne, eller kan komme med et videnskabeligt perspektiv på en aktuel klimadebat. Dine værter er Louise Schou Drivsholm og Martin Bahn.

Seneste podcasts

  • Podcast: Fremtidens bæredygtige kød bliver måske til i et laboratorie

    1. december 2020
    Det lyder måske som noget fra en science fiction-film, men det er faktisk lykkedes forskere at producere kød i et laboratorie. Det kan måske blive et alternativ til de hakkebøffer, der er så skadelige for klimaet, fortæller lektor Margrethe Therkildsen i denne uges afsnit af Den grønne løsning
  • Klimapodcast: Affaldssortering og grønne maddage kan hjælpe på børns klimaangst

    24. november 2020
    Mange børn er bange for klimaforandringerne. Hos nogle kammer det over i decideret angst. Men konkret handling, der giver børnene en følelsen af at kunne gøre noget for vores klima, kan dulme klimaangsten, fortæller Per Schultz Jørgensen i denne uges afsnit af Informations klimapodcast
  • Ekstremt vejr gør os til klimatosser – men det hjælper os ikke med at løse klimakrisen

    17. november 2020
    Ekstremt vejr, som den glohede sommer i 2018, gør os mere klimabevidste, viser ny forskning. Psykologisk har vi nemt ved at forholde os til sammenhængen mellem vejr og klimaforandringer. Men strategisk er det dumt at vente på, at klimaforandringernes konsekvenser får os til at handle, forklarer forskeren bag i Informations klimapodcast
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Thomas Tanghus
  • John Scheibelein
  • Alvin Jensen
Kurt Nielsen, Thomas Tanghus, John Scheibelein og Alvin Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Man må håbe erhvervsskolerne formår at rekruttere et tilstrækkeligt antal kommende jord og betonarbejdere, samt anlægsfolk til de store opgaver der venter når Danmark skal drænes forsvarligt i fremtiden. Det nytter jo ikke vi sender alle i gymnasiet, hvis de kommer til at sidde med våde fødder.