Interview
Læsetid: 4 min.

Tidligere radikal pressechef: »De kommer ikke uden om et ordentligt skænderi«

De Radikales krise handler ifølge partiets tidligere pressechef og partisekretær Lars L. Nielsen om »alt i et væk«, hvilket er den værste form for krise. Erfaringen fra tidligere kriser er ifølge ham, at ledelsen må træde i karakter
»I det De Radikale er der en gennemgående uenighed, og så er der altid nogle aktuelle temaer. Den gennemgående uenighed har, lige siden jeg kom med, handlet om, hvor social man er, og hvor liberal man er,« siger partiets tidligere pressechef Lars B. Nielsen.

»I det De Radikale er der en gennemgående uenighed, og så er der altid nogle aktuelle temaer. Den gennemgående uenighed har, lige siden jeg kom med, handlet om, hvor social man er, og hvor liberal man er,« siger partiets tidligere pressechef Lars B. Nielsen.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
16. oktober 2020

Da Information fanger tidligere pressechef og partisekretær for De Radikale Lars L. Nielsen torsdag eftermiddag, har han siddet i møde nogle timer, mens udmeldingerne fra radikale folketingsmedlemmer er føget frem og tilbage på de sociale medier og i pressen.

Martin Lidegaard bakker op om Ida Auken, der har beskyldt partiets nye leder, Sofie Carsten Nielsen, for at have dækket over sin forgænger, Morten Østergaard, der gik af på grund af en krænkelsessag, som viste sig ikke at være den eneste.

Først benægtede Sofie Carsten Nielsen pure at have diskuteret Morten Østergaards adfærd med Ida Auken allerede i 2017. I løbet af eftermiddagen blødte Sofie Carsten Nielsen sin benægtelse lidt op. Krisen galoperer derudad i det parti, Lars L. Nielsen arbejdede for i perioden 2001-06. Vi har bedt den nuværende kommunikationskonsulent give sit bud på, hvordan den aktuelle krise føjer sig til de sammenstød, der ellers har været i partiets nyere historie.

– Hvor meget handler den nuværende krise om partiets håndtering af sexisme, og hvor meget handler den om partiets politiske linje?

»Jeg tror, den aktuelle krise handler om alt. Først og fremmest om håndteringen af sexisme, men også om den tillid og mistillid, forløbet har affødt. Og så handler den også om nogle konturer af politik. Da Morten Østergaard gik af, fik både Martin Lidegaard og Sofie Carsten Nielsen mulighed for at fortælle, hvad de ville politisk, og på baggrund af det stemte man. Derfor har der også været politik i det her. Krisen handler om alt i et væk, og det er den værste slags krise – den, hvor der er flere dagsordener på spil.«

– Hvad har de tidligere kriser, du har oplevet i partiet, handlet om?

»I det De Radikale er der en gennemgående uenighed, og så er der altid nogle aktuelle temaer. Den gennemgående uenighed har, lige siden jeg kom med, handlet om, hvor social man er, og hvor liberal man er. Den store krise, da Niels Helveg Petersen i januar 2001 lidt kluntet fik sagt til pressen, at han ønskede, at Marianne Jelved trak sig som politisk leder, handlede ikke om den politiske linje. Den handlede om, at Niels Helveg Petersen ønskede et generationsskifte efter nederlaget ved euroafstemningen året før.«

»I 00’erne var der også nogle konflikter om, hvorvidt det er foreneligt at gå ind for sharia og for de radikale grundsynspunkter. Det førte til nogle meget hårde sammenstød særligt ude i lokalforeningerne. Sherin Khankan stillede et ændringsforslag, som blev nedstemt på landsmødet.«

»Fronterne var hårdt trukket op, men flugtede ikke med de positioner, der ellers var i partiet på det tidspunkt. Krisen i 2007, da Anders Samuelsen og Naser Khader brød ud og stiftede Ny Alliance, var politisk. Den bundede i utilfredshed med Margrethe Vestagers manglende samarbejde hen over midten.«

Træde i karakter

– Hvordan er De Radikale tidligere kommet ud på den anden side af krisen?

»Efter alle kriser i De Radikale er der nogle faser. Først er der enorme nedture, men der kommer nogle afklaringer ud af det. Og krisernes arvtager har evnet at komme videre. Det særlige ved de tidligere kriser er, at lederen har været meget tydelig i sin retning og sin ledelse. Krisen er hård, men der er altså potentiale i den. Svækket. Det bliver man altid lige umiddelbart. Men bagefter er der et potentiale. Hvis ledelsen kan få lov at lede, og partiet bliver enige om retningen.«

– Hvad skal der til, for at De Radikale kan komme videre nu?

»Når partiet virkelig er i stormvejr, kan man slet ikke se landingsbanen, men det er den, alle bør lede efter. Det har jeg set før. Der er brug for, at de bliver enige om linjen, for at ledelsen kan træde i karakter. Det er erfaringen fra tidligere kriser.«

– Bliver det nødvendigt, at den ene af parterne retter ind?

»Det skal man være inde i gruppen for at kunne sige. Men hvis man kigger historisk på krisen, så har det været en del af løsningen hver gang, at man enten bliver fuldstændig enige, eller at nogen retter ind.«

– Hvad skal der til, for at De Radikale kommer over den aktuelle krise?

»I 1980’erne og starten af 90’erne var der tradition for, at de radikale sommer- og vintergruppemøder, der strakte sig ud over et døgn, altid startede med et kæmpe skænderi af Guds nåde mellem folketingsgruppens medlemmer. Det blev til en fast rutine.«

»Jeg kan huske første gang, jeg selv som ung mand var med til det, og det var et chok. Men det viste sig at være en måde at komme igennem uenigheder. Den radikale kultur kan godt rumme, at man har et kæmpe skænderi, og så bliver enige. Men internt. For offentligheden vidste jo ikke noget om de her kæmpe skænderier. Dem skal der være plads til, og de plejer at være forudsætningen for, at man kommer videre.«

– Hvor lang tid tager det, før potentialet i den her krise viser sig?

»Hukommelsen i dansk politik er meget kort. Radikale Venstre har et par ufatteligt hårde uger foran sig, men om et halvt år kan man ikke huske, hvor mange uger det drejede sig om. Så husker man bare, at der var en krise. Dansk politik går jo ikke i stå af det her. Der skal stadig vedtages en finanslov, og De Radikale vil blive kaldt til finanslovsforhandlinger.«

»Så der kommer andre temaer ind i den radikale gruppe, de også skal forholde sig til, i løbet af kort tid. Det kan være nogle hårde uger, og de kommer ikke uden om et ordentligt skænderi, men så skal de finde en landingsbane. Og der skal være plads til ledelsen bagefter. Det er læren af alle de kriser, jeg har været med til i partiet – og har hørt om.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Erfaringen fra tidligere kriser er ifølge ham, at ledelsen må træde i karakter"

Karakter uden troværdighed er satire.

Eva Schwanenflügel

Der dukker nok andre krænkelsessager op, der kan få de Radikale af limpinden..

Efter Morten Østergaard trak sig som politisk leder, blev SCN af folketingsgruppen valgt som politisk leder med stemmerne 12-4.
Senere har SCN fået hovedbestyrelsens opbakning. Senere igen har SCN fået opbakning af de kommunalt valgte.
I weekenden har hun indkaldt folketingsgruppen til møde. Sandsynligvis bliver hun af folketingsgruppen igen valgt til politisk leder med stemmerne 12/4 alt. 10/6. SLUT!
Dem der ikke er tilfredse, må gøre deres stilling klar!

Henning Kjær, der er ikke noget der hedder "SLUT" i Metoo sager. De radikale havde tænkt sig at være efter Jeppe Kofod i al evighed, og nu er de radikale, som organisation, ansvarlige for Lotte Rods følelser i al evighed.

Anker Heegaard

Ingen eller kun meget få, vil turde lukke op for Pandoras Æske efter denne håndteringsfarce, hos Det Radikale Venstre.
Dermed kan det potentielt lukke ned for sexismedebatten, og det har næppe været hensigten, da sandheden om Morten Østergaards adfærd, så dagens lys.

AH. Det er helt sikkert at mange mænd ryster i bukserne på borgen for har den kvindelige kollega man engang lagde hånden på skulderen af efter et møde pludselig ændret sin opfattelse af den hånd i takt med at det er blevet til hård valuta hos pressen og forarg-riakatet. Uden tvivl en storm af møder i diverse partier, på nær DF og NB.

steen ingvard nielsen

Tiden er muligvis ikke moden til det, men den dag den er, bør vi også kunne sige, at kvinde også kan have problemer med at kontrollere deres seksuelle lyster. Det sker sikkert ikke så ofte, som det sker for mænd, men det sker dog. Problemet er nok, at mænd er fysisk overlegne og stadig ofte sidder på flest magtbeføjelser.
Men når det er kvinder som sidder på magten, kan de desværre også blive fristet til at misbruge den.
Jeg har personligt kun selv oplevet det en 3-4 gange i mit professionelle liv. som løsarbejder, så skal vi have løst denne gordiske knude af krænkelseskultur, så skal vi nok kunne erkende at tænkende væsner potentielt kan blive (Krænkere), hvad enten de er kvinder eller mænd.
Men vi må starte med mændene, da de som sagt langt hen ad vejen stadig sidder på magten, men det er der ikke så meget der tyder på, at de bliver ved med. Det viser dette mere radikale eksempel jo med al mulig tydelighed.

ES. Ja der kan dukke flere krænkelssager op. Eller mere løgn og fri afbenyttelse af anklager https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/sletter-billede-kal...