Læsetid: 8 min.

Uden folket kommer den grønne omstilling for sent

En række grønne organisationer vil sammen med erhvervs- og oplysningsinstitutioner have en Grøn Demokratifond, der kan sikre, at kampen for klimaet og den grønne omstilling bliver drevet frem med befolkningen som aktive deltagere frem for passive tilskuere
’Hvis en bæredygtig omstilling af Danmark skal lykkes, må den gives liv overalt i landet. Vi skal alle have følelsen af medejerskab til omstillingen lokalt – både på arbejdspladsen, i det kommunale demokrati og i foreningslivet,’ siger Christian Fromberg, initiativtager fra Den Grønne Studenterbevægelse.

’Hvis en bæredygtig omstilling af Danmark skal lykkes, må den gives liv overalt i landet. Vi skal alle have følelsen af medejerskab til omstillingen lokalt – både på arbejdspladsen, i det kommunale demokrati og i foreningslivet,’ siger Christian Fromberg, initiativtager fra Den Grønne Studenterbevægelse.

Sarah Hartvigsen Juncker

6. oktober 2020

Danmark er i begyndelsen af en stor grøn omstilling, men det meste af befolkningen er ikke med i processen. Derfor forløber den alt for langsomt, og derfor bliver den mere konfliktfyldt end nødvendigt.

Det mener en række organisationer, og af den grund lancerer de i dag i fællesskab forslaget om Den Grønne Demokratifond, civilsamfundets input til årets finanslov.

Bag initiativet står Den Grønne Studenterbevægelse i samarbejde med Klima- og Omstillingsrådet, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Kooperationen, Klimabevægelsen i Danmark, Danske Studerendes Fællesråd, 92-gruppen, Greenpeace, Mellemfolkeligt Samvirke, CARE, Højskolerne, Fridays For Future og ungefællesskabet GRO SELV.

»Lige nu bliver 99,99 procent af befolkningen glemt – det er kun toppen af erhvervslivet, der bliver inddraget i omstillingen,« siger Christian Fromberg, initiativtager fra Den Grønne Studenterbevægelse.

»Hvis en bæredygtig omstilling af Danmark skal lykkes, må den gives liv overalt i landet. Vi skal alle have følelsen af medejerskab til omstillingen lokalt – både på arbejdspladsen, i det kommunale demokrati og i foreningslivet.«

Organisationerne afleverer i dag til regeringen deres forslag om en uafhængig fond, der med en fast bevilling på finansloven – 150 millioner kr. om året – skal bane vej for folkelig medvirken i omstillingen på tre niveauer:

• Det skal fremme det borgernære demokrati med start i et pilotprojekt, hvor der i partnerskab med kommuner etableres 10 lokale borgerting og ti andre initiativer med lokal rådslagning. Erfaringen fra disse eksperimenter skal bruges til at udforme den optimale model for permanente grønne borgerting i alle kommuner.

• Det skal bane vej for regulært medejerskab. Via blandt andet et nyt Center for Grønt Medejerskab og med inspiration i den danske andelshistorie skal der sikres rådgivning og opbakning til omstillingsråd i virksomheder, etablering af medarbejderejede virksomheder med grønne produktioner, støtte til projekter med fælleseje af blandt andet landbrug, energisystemer og transportordninger, samarbejde med investorer som pensionskasser samt opbygning af netværk til vidensdeling blandt erhvervsdemokratiske initiativer.

• Det skal sikre et nationalt folkeoplysende og borgerinddragende program, hvor blandt andet højskoler, oplysningsforbund og ngo’er kan søge midler til kampagner med handlingsrettet vidensformidling om klima og biodiversitet, og hvor borgeres grønne initiativer i form af workshops, uddannelsesweekender m.m. kan hente hjælp. Tænketanke og ngo’er skal via det folkeoplysende program gives bedre muligheder for faglig oprustning og for at formidle handlingsrettet viden.

Gennem hele udspillet går som rød tråd, at det er via lokale netværk og samarbejder på tværs af sektorer – uddannelsesinstitutioner, kommunalråd, virksomheder og civilsamfundsorganisationer – at ejerskabet til den grønne omstilling kan skabes.

»Hvis noget land i verden for alvor skal vise vejen til en bredt forankret omstilling, så er det nok Danmark med vores stærke civilsamfund, der har drevet folkehøjskolerne, andelsbevægelsen, fagbevægelsen og Foreningsdanmark,« siger Christian Fromberg.

»Vi er på alle måder i en god position, men udnytter den af uransagelige årsager ikke lige nu.«

– Både Den Grønne Studenterbevægelse og andre grønne organisationer førte i foråret kampagne for at få et nationalt borgerting. Det er regeringen gået med til og har forberedt, om end coronapandemien har bremset det. Kan et borgerting med 100 repræsentativt udvalgte danskere ikke sikre den folkelige indflydelse?

»Et borgerting kan mange ting, men det når jo ikke helt ud og laver den lokalt forankrede omstilling, der kan bringe borgere overalt i landet med. Det forudsætter, at der investeres i et meget bredere program. I starten tænkte vi, at det blot handlede om at få etableret lokale borgerting, men samtaler med blandt andet forskere har overbevist os om, at der er brug for et meget bredere program for inddragelse på alle mulige områder.«

Christian Fromberg er bekymret for tendensen til centralisering i omstillingsindsatsen og det manglende fokus på at involvere befolkningen.

»Der er helt sikkert en risiko for, at omstillingen knækker socialt, hvis ikke den kommer til at omfatte samtaler lokalt, på alle niveauer og på tværs af baggrunde og interesser. Vores forslag skal modvirke, at vi får ’gule veste’ imod omstillingen, og samtidig at vi faktisk opnår markante og konkrete CO2-reduktioner, fordi alle medvirker. Det er nødvendigt, hvis vi skal i mål.«

– På en måde er jeres forslag også et initiativ oppefra?

»Jeg tror ikke, man kan sætte det i gang oppefra, men man kan understøtte det, sætte midler af og skabe rammer for de lokale processer. Vi ved fra samtaler, at ret mange kommuner gerne vil i gang med projekter som disse, men ikke oplever, at rammerne er der i dag. Hvis rammerne kan skabes, må det være op til lokale aktører at gribe mulighederne.«

Forslaget om at afsætte 150 millioner kr. om året på finansloven er blandt andet inspireret af tilsvarende indsatser i andre lande. Christian Fromberg nævner, at man for eksempel i Skotland afsætter 100 mio. kr. om året til rent borgerdrevne omstillingsprojekter.

Danmark havde i Svend Aukens (S) tid som miljø- og energiminister Den Grønne Fond, som i perioden 1994-97 årligt uddelte 50 millioner kr. af den tids penge med det formål at »engagere befolkningen i at fremme en miljøvenlig og økologisk, herunder byøkologisk, udvikling.«

Det lokale ejerskab

»Jeg synes, forslaget til en grøn demokratifond er en rigtig god idé,« siger Helle Munk Ravnborg, der er seniorforsker på DIIS med speciale i bæredygtig udvikling og regeringsførelse, men også aktivt engageret i at skabe medejerskab til den grønne omstilling. Hun er således forperson for Initiativgruppen for Bornholms Havvindmøllepark, der arbejder på at realisere en kystnær bornholmsk havmøllepark som et 100 procent lokalt og folkeejet projekt, der kan levere grøn strøm til øen fra 2025.

»I det folkelige engagement ligger der en afgørende drivkraft for den grønne omstilling, som man har underkendt. Det er meget sjovere at tage det næste skridt, hvis det er noget, du selv er med til at definere, frem for hvis det er noget, nogle andre trækker ned over hovedet på dig,« siger hun.

»Jeg tror fuldt og fast på, at hvis man selv er medejer af det, der produceres, for eksempel elektrisk strøm, så bliver det langt sjovere at købe sig en varmepumpe eller en elbil – det er jo ens egen strøm, man bruger.«

Helle Munk Ravnborg finder demokratiforslagets punkt to om medejerskab mest interessant.

»Der er ved at danne sig en forestilling om, at det er de store aktører, der skal drive den grønne omstilling frem. At det er noget, hvor almindelige mennesker ikke længere kan være med,« siger hun.

Hun henviser til planlagte projekter som de stort anlagte energiøer i Nordsøen og Østersøen og til for eksempel regeringens Klimapartnerskab for energi, hvor det var de store spillere, der var inviteret med.

Denne udvikling gør, at borgere på lokalt plan kan vende sig mod omstillingens projekter.

»Folk kan opleve, at de må betale prisen – for eksempel glo på en solcellepark på marken – mens gevinsten måske går til en kapitalfond, måske endda i et helt andet land.

»Derfor er det helt afgørende, at politikerne ikke bare fokuserer på det tekniske indhold af den grønne omstilling, men også på den måde, den foregår på, så det lokale engagement fremmes. Så ville de heller ikke behøve at være så bekymrede for, at den grønne omstilling vil vække befolkningens modstand.«

Helle Munk Ravnborg beskriver, hvordan initiativet for en folkeejet havmøllepark på Bornholm støttes aktivt op af både Bornholms Kommune, Bornholms Landbrug & Fødevarer og fagbevægelsen.

»Mange er bange for, at vi skal miste vor egen energiproduktion og bakker derfor op om ideen om lokalt ejerskab her på øen.«

Erfaringerne fra Bornholm får hende til at mene, at en fast formel for lokale borgerting måske ikke er det optimale.

»Mange steder vil kommunerne selv være med som på Bornholm, hvor kommunen har et klima- og bæredygtighedsudvalg med et antal borger- og erhvervsrepræsentanter. Et rent borgerting kunne risikere at lede til en masse små forslag, som er fine hver for sig, men som der ikke bliver taget stilling til politisk.«

Kooperationen og Dansk Folkeoplysnings Samråd er med

»Vi er gået med i initiativet for en grøn demokratifond, fordi vi finder både den grønne omstilling og gendemokratiseringen utrolig vigtig,« siger Susanne Westerhausen, direktør i Kooperationen, der er arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder i Danmark.

»Udfordringen for grønt, erhvervsdemokratisk og kooperativt iværksætteri er, at det er rigtig svært at gå til det offentlige rådgivningssystem og få valid rådgivning. Man kan ikke helt forstå det med, at folk ikke skal tjene flest mulige penge, eller at de vil eje tingene i fællesskab. Den samme mangel på forståelse ser man også i de fleste banker. Og det selv om vi jo alle godt ved, at de ’tålmodige penge’ i de forbruger- eller medarbejderejede virksomheder har muliggjort meget af det, vi har opnået i det danske samfund,« siger Susanne Westerhausen med henvisning til alt det, de andelsejede og kooperative virksomheder har skabt gennem de seneste 100 år.

»Men selv om den historiske indsigt kan være svær at grave frem, så er det en indsigt, vi forstår intuitivt og lynhurtigt. Når vi holder møder om det her, går der ikke lang tid, før folk siger ’okay, sådan kan vi jo gøre’. Men hvis de så vil gå i gang, er der bare ikke i dag så mange steder at gå hen og få hjælp til det tekniske, økonomiske, juridiske. Vi oplever det samme med de nye bofællesskaber: Hver gang opfinder de den dybe tallerken. Det er så ærgerligt – derfor vil vi gerne have en grøn demokratifond, der baner vej for støtte til omstillingen,« siger Susanne Westerhausen.

Bag forslaget står også Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS), der har både oplysningsforbundene og en række institutioner og organisationer med oplysningsaktiviteter som medlemmer.

»Som aktør i civilsamfundet er det en opgave for folkeoplysningen at være med til at håndtere den udfordring, vi står med i forhold til klimaforandringerne,« siger Carolina Magdalene Maier, sekretariatschef i DFS.

»Vi gennemførte før sommer en lille undersøgelse af, hvor meget der er gang i grøn folkeoplysning. Der foregår ret meget, men det er ret sporadisk, både med hensyn til hvor det foregår og hvordan. Der er ikke nogen systematik omkring det. Så hvis man med en grøn demokratifond kan få afsat nogle penge, så vi kan få større spredning af de gode ting, der foregår derude, så vi kan komme ud i alle kroge af Danmark. Der er brug for et kæmpe boost til det, vi og andre allerede gør.

Carolina Magdalene Maier fortæller, at DFS for nylig har vedtaget en strategi for bæredygtig folkeoplysning.

»En grøn demokratifond ligger helt i forlængelse af den strategi.«

Appel for klimaet

139 fremtrædende personer fra erhvervslivet, forskningsverdenen, politik, bevægelser og institutioner er på Dagbladet Informations initiativ gået sammen i en appel til regeringen og Folketinget. De opfordrer til, at der sættes handling bag Danmarks flotte mål om CO2-reduktion – ikke senere, men allerede dette efterår. Blandt dig i debatten med hashtagget #klimaappel. Og hvis du vil støtte appellen, kan du skrive under her.

Andre artikler i dette tillæg

  • Klimaappel til regeringen: Skriv under her

    6. oktober 2020
    Flere tusinde mennesker har tilsluttet sig den klimaappel, som 139 erhvervsledere, forskere og institutionsledere på Folketingets åbningsdag retter mod regeringen. Her kan du selv føje dit navn til listen
  • 139 erhvervsfolk, forskere og politikere retter klimaappel til regeringen

    6. oktober 2020
    Forhenværende klimakommissær Connie Hedegaard, Grundfos’ adm. dir. Mads Nipper og 137 andre fremtrædende personer fra erhvervslivet, forskningsverdenen, civilsamfundet og politik har på Informations initiativ underskrevet en klimaappel til regering og folketing. De advarer om, at tiden er ved at løbe ud. Du kan støtte appellen ved at underskrive her
  • Klimaappel til regering og Folketing: Tiden er ved at løbe ud – vi har brug for lederskab

    6. oktober 2020
    139 fremtrædende personer fra erhvervslivet, forskningsverdenen, politik, bevægelser og institutioner er på Dagbladet Informations initiativ gået sammen i en appel til regeringen og Folketinget. De opfordrer til, at der sættes handling bag Danmarks flotte mål om CO2-reduktion – ikke senere, men allerede dette efterår. Dette er deres appel
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Ete Forchhammer
  • Ejvind Larsen
  • Kristian Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Thomas Tanghus, Ete Forchhammer , Ejvind Larsen, Kristian Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Tænk, hvis supermarkederne i stedet for et rødt Ø ved de økologiske varer satte et sort kors ved alt det ikke-økologiske... eller satte begge mærker, de sorte gerne lidt større end de røde... ?
Tænk, hvis tilbudsaviserne viste de økologiske tilbud først og fx slagtervarer sidst...
Ville det gå som med advarslerne på cigaretpakkerne?

Thomas Tanghus

Regeringen har en idé om, at befolkningen ikke ønsker at vide, hvad der foregår. Det er ganske givet også sandt for en del, men de taber så meget på gulvet i deres magtfuldkomne socialdemokratiske brætspil, hvor de umælende masser blot skal have en støt strøm fladskærme og McD happy meals for at støtte deres fantasiprojekt. Om 9 år kommer de flyvende biler og køleskabet fylder sig selv op - og vi gør alt dette for Jer, vi skal blot lige have Jer til kigge væk, mens vi låser portene til ghettoerne - vi skal kun have lov til at følge med i alt I laver og registrere Jeres DNA. (Det kan vi så sælge for at betale fladskærmene).

Jeg blev lige nød til at slukke for Mette F. før jeg kogte helt over.