Nyhed
Læsetid: 4 min.

Unge bliver dårligere og dårligere til at betale deres studiegæld

Nyuddannede har i stigende grad svært ved at betale deres studiegæld tilbage. Misligholdte studielån udgør nu 17 procent af den samlede studiegæld, og den udvikling bekymrer både økonomer, studerende og fagforening
»Vi frygter, at flere unge bliver låst fast i en gældsfælde, der sætter dem strukturelt bagefter,« siger forperson for Danske Studerendes Fællesråd, Johan Hedegaard Jørgensen.

»Vi frygter, at flere unge bliver låst fast i en gældsfælde, der sætter dem strukturelt bagefter,« siger forperson for Danske Studerendes Fællesråd, Johan Hedegaard Jørgensen.

Jens Dresling

Indland
19. oktober 2020

Unges studiegæld er stigende, og flere nyuddannede har de seneste år haft svært ved at betale gælden tilbage. I 2013 udgjorde den misligholdte studiegæld ti procent af den samlede gæld. Sidste år var det tal vokset til 17 procent, viser tal fra regeringens forslag til finansloven for 2021.

Og det er et problem, fordi den misligholdte gæld oftest dækker over, at skyldnerne ikke er i stand til at betale pengene tilbage, forklarer Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Nordea.

»Selv om man tager højde for, at der er kommet flere studerende, så er der flere, der misligholder deres studiegæld, og studiegælden er også i gennemsnit steget. Men misligholdt gæld er ikke noget, de nyuddannede gør med vilje, for det er rigtig dyrt ikke at betale af på sine studielån,« siger hun.

Renten på misligholdt studiegæld er over otte procent, hvilket svarer til renten på en kassekredit, forklarer Ann Lehmann Erichsen.

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er enig i, at den voksende misligholdte gæld skyldes, at studerende og nyuddannede er pressede på økonomien.

»Med otte procent i rente, så bliver det nærmest en ågerrente, som kan gøre gælden rigtig svær at komme ud af igen, så vi frygter, at flere unge bliver låst fast i en gældsfælde, der sætter dem strukturelt bagefter,« siger Johan Hedegaard Jørgensen, der er forperson for DSF.

Hans gæt er, at den øgede studiegæld og den misligholdte gæld skyldes SU-reformen fra 2013, hvor de studerende, der ikke startede senest to år efter endt ungdomsuddannelse, mistede retten til SU i seks år. 2013-reformen betød desuden, at SU’en blev mindre værd, fordi den ikke fulgte løn- og prisudviklingen.

»Samtidig har vi set en kraftig stigning i boligudgifterne og i udgifterne til offentlig transport. Det gør, at flere optager studielån og flere store studielån. Hvis vi vil det her problem til livs, så må SU’en hæves, eller boligmarkedet må fikses, så det er til at betale for studerende,« siger Johan Hedegaard Jørgensen.

Ann Erichsen mener også, at en af årsagerne til, at flere nyuddannede har svært ved at betale deres studiegæld, er, at det er blevet dyrere at bo i store studiebyer. De unge under 24 år er derudover også de eneste danskere, hvis indkomst ikke er steget de seneste år, forklarer Ann Lehmann Erichsen.

»Danskernes indkomster er steget, bare ikke blandt de unge, og det er ikke første gang, at vi kan se den tendens, at det er dem over 35 år, der har fået flere penge mellem hænderne, mens de unge har fået færre,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Dimittendledighed

Når den misligholdte gæld vokser, skyldes det også, at de nyuddannede i en årrække har haft svært ved at få job, mener Nordea-økonomen.

»Der har jo i en årrække været rigtig høj dimittendledighed inden for nogle fag. Og det kan hurtigt blive en ond cirkel, for hvis du går ledig længe, er på dimittendsats og har en høj husleje, så er det svært at få råd til at afdrage på gælden,« siger Ann Lehmann Erichsen.

At dimittendledighed er forblevet høj selv flere år efter finanskrisen, hvor den generelle ledighed har været rekordlav, skyldes ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at der fra 2013 til 2019 er blevet uddannet 50 procent flere akademikere.

Emilie Agner Damm, der er senioranalytiker i AE, mener, at det er en del af forklaringen på, hvorfor de nyuddannede har fået sværere ved at betale deres studiegæld.

»Vi har set igennem de senere år, at der er blevet uddannet rigtig mange akademikere, og de har svært ved at få fat i arbejdsmarkedet og få en stabil indkomst, og det kan have en betydning for, at de ikke betaler af på deres studiegæld. Og selv når de kommer i job, så er der relativt mange i midlertidige stillinger, hvor du måske har en god indkomst et par måneder, men så skal på dagpenge igen,« siger Emilie Agner Damm.

Udviklingen i SU-gælden var en af de ting, som SU-ekspertudvalget skulle undersøge, men udvalgsarbejdet er i øjeblikket sat i bero, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Corona forværrer

Også i Dansk Magisterforening, der repræsenterer mange af de nyuddannede akademikere, ser formand Camilla Gregersen den høje dimittendledighed fra finanskrisen i 2008 og op gennem 2010’erne som en forklaring på stigningen i misligholdt studiegæld.

»Det her kan ses som en udløber af finanskrisen, hvor dimittendledigheden i mange år efter var høj, og hvor der kom flere løse ansættelser. Og det viser også, hvor vigtigt det er, at de nyuddannede kommer ud og får et fodfæste på arbejdsmarkedet, så de ikke kommer til at stå i den ulykkelige situation, at de ikke kan betale deres studiegæld,« siger Camilla Gregersen.

Coronakrisen har potentielt kun forværret situationen. Mange studerende har mistet deres studiejob og har derfor optaget mere i studielån, da den eneste coronahjælpepakke til de studerende var, at de kunne tredoble deres studielån i forårsmånederne. Derfor står de studerende, der er blevet færdiguddannede i år, i en rigtig svær situation, mener Camilla Gregersen:

»Det skal vi som samfund tage meget alvorligt, og vi er nødt til at omlægge beskæftigelsesindsatsen, så den sikrer, at de nyuddannede kommer hurtigere i gang, for lige nu har de ekstra svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og vi kan simpelthen ikke tillade os at efterlade dem alene med den her voksende gæld.«

Camilla Gregersen mener, at der har været alt for lidt fokus på ledigheden blandt de nyuddannede. De unge er blevet bebrejdet, at de gik rundt og hyggede sig på dagpenge, og der er blevet skåret ned på antallet af pladser på uddannelser med høj ledighed, men på beskæftigelsesområdet er der ikke sket det store for at afhjælpe de årelange problemer med høj dimittendledighed, mener hun.

»Indsatsen har været utilstrækkelig indtil nu, hvor der endelig kommer et partnerskab mellem beskæftigelses- og uddannelsesministeren og arbejdsmarkedets parter om at bekæmpe dimittendledighed,« siger Camilla Gregersen.

Partnerskabet om dimittendledighed mødes for første gang i dag, mandag d. 19. oktober.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Når man har en økonomi hvor der omkostningsfrit trykkes penge i takt med at der bliver brug for dem og du skal betale for at have dine egne stående i en bank, er det ikke overraskende hvis de unge mister respekten for dem begge, altså både pengene og bankerne.

Kim Folke Knudsen og Klaus Lundahl Engelholt anbefalede denne kommentar

Det er stadig overvejende rige danskeres børn der tager en akademisk uddannelse. Er det unge hvis forældre er i lavindkomstområdet, eller unge hvis forældre er i højindkomstområdet der ikke betaler af på studiegæld?

Steffen Gliese

Det med den sociale mobilitet kommer altid op i disse debatter; men sagen er jo den, at det er i forrige og forforrige generation, at der foregik et stort ryk i arbejder- og middelklassen på uddannelsesfronten, så mange af de unge, der i dag tilsyneladende kommer fra 'akademikerhjem' eller 'højere middelklasse', er kun et par generationer fra en ufaglært familiebaggrund.

Andreas Lykke Jensen

Det er fint at sætte ind over for dimittendledighed, men det er i sig selv ikke nok.

Renten på 8,05% mener jeg simpelthen ikke er retfærdig. Især ikke taget i betragtning af det generelle renteniveau i resten af samfundet.

Renten for misligeholdt studielån skal ned. Egentlig mener jeg den bør sættes helt i bero. Vel at mærke så længe låntageren rent faktisk betaler tilbage på sit lån.

Det bør ikke være en statslig opgave, at bedrive ågervirksomhed.

Venlig hilsen, en af de 17%

Viggo Okholm, Carl Chr Søndergård, Eva Schwanenflügel, Dennis Jørgensen, Nicole Post, Per Torbensen, Claus Nielsen og Jeppe Lindholm anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

De unge nu om dage udstyres med et debitorkort med dankort og visa og er vant til penge bare kan bruges gennem et plastkort. Og vil man noget, ja så køber man det jo. Og som ren magi fungere det bare igen og igen og sender en lin strøm af pakker og andet ind ad døren. I de unge år synes plastkortet at være nærmest utømmelig.

Men hov!!! Med ét kommer regningen. Det er vi unge da slet ikke vant til.

Ninna Maria Slott Andersen, Bent Nørgaard, Erik Fuglsang og jan sørensen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Flere detaljer om denne mangelfulde tilbagebetaling: SU'en er udbredt til flere uddannelser, også eksempelvis håndværksuddannelsen. Mange lærlinge får ikke job efter håndværkerskolen, på trods af, at arbjdsgiverne "råber" på kvalificeret arbejdskraft! Ja, import af billig arbejdskraft foretrækkes af arbejdsgiverne, fremfor at tage lærlingene ind! Dette billede passer på også på andre SU-understøttede uddannelser.
Læg dertil, at udenlandske studerende også har adgang til SU. Efter hjemrejse, "glemmes" denne gældspost! Hørte at den udgjorde 400 mill.kr. i 2019.
Der er sikkert flere årsager.

Ninna Maria Slott Andersen, Viggo Okholm, Carl Chr Søndergård, Dennis Jørgensen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Med et arbejdsmarked hvor flere og flere lever prekært og med lange udsigter til en nogenlunde stabil indkomst er der ikke andet at sige til det end der må laves nogle gældssaneringsordninger hvor gælden enten bliver strøget helt eller nedskrevet til et niveau som gør det muligt under de foreliggende omstændigheder at tilbagebetale noget af gælden indenfor overskuelig fremtid.

De velhavendes børn har sikkert haft en klækkelig børneopsparing med hjemmefra hvis de ikke har brugt den på en jordomrejse i et sabatår. En del bor i forældrefinansierede ejer- eller andelslejligheder, andre tager lånene og investerer dem i enten fast ejendom eller værdipapirer. De har som regel en bagage og et netværk at trække på der nok skal få dem ind de rigtige steder. Vi vælger desværre ikke selv vores forældre.

Men som en start kunne de tage at sætte renten på 8% ned på misligholdte lån. Det gør ikke sagen bedre hvis man er havnet i en håbløs situation.

Peter Beck-Lauritzen, Andreas Lykke Jensen, Eva Schwanenflügel, Dennis Jørgensen, Claus Nielsen, Nicole Post, Malene Lyngsø Larsen og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg lånte 24.000 og betalte 60.000 tilbage dengang i 70'erne. Og det var ikke misligholdt!!!

Man skal naturligvis svare enhver sit. Hvor var vi ellers henne?

Jeg brugte en årrække på at tilbagebetale min studiegæld. Der skulle erlægges 3.400,- kr. hver anden måned. Det kunne godt lade sig gøre at tilbagebetale gælden, omend livremmen naturligvis måtte spændes kraftigt ind.

Henstandsordninger bør kunne komme på tale efter en konkret vurdering, men bare at slå en streg over gælden - ikke på vilkår!

Kim Folke Knudsen

@Gæld op over ørerne DK

Der med dagens økonomiske regime nul incitament til at spare op.

Renten er negativ, og kunderne bombarderes med gebyrer i bankerne.

Hvis du investerer i aktier så får du vide at du er en rig kapitalist, som står i ledtog med de fæle banker og som trænger til at betale mere i skat. Der er ingen der nævner risikoen ved investeringen eller, at vi betaler 27% i skat og nogen gange 42% i skat af de udbytter vi får. Bemærk venligst: vi har betalt A-skat af beløbet forinden men beskattes det skal det så lige ske for anden gang.

Hver gang en eller anden taler om forbrug, så følger en lavine af lånetilbud med afdragsfrihed på op til 30 år for dem som har mursten ifølge tinglysningen. For dem der ikke er i besiddelse af mursten følger smarte firmaer, som tilbyder forbrugslån hvor firmaet får en god fortjeneste medens låntager står med en meget dyr finansiering af et køb.

Det nyeste absurde eksempel er den iscenesatte forbrugsfest med feriepengene, hvor borgerne fordres med deres egen hale ( de penge som ellers skulle gå til alderspensionen ) brandbeskattes med topskat staten tager sin del af forbrugsfesten og så kan vi ellers gå shop amok. Pragtfuldt men det er dine egne penge som du tager ud og dermed giver afkald på i fremtiden. Minsandten om ikke bankerne tilbød de mest forbrugsivrige, at de kunne tage et lån, så de kunne holde forbrugsfest for lånte penge og så betale lånet tilbage med de udbetalte feriepenge.

Boligmarkedet skattestoppet har været den ældre generations vej til formueforøgelse for dem som erhvervede mursten for længe siden. Men det går så udover den næste generation, som nu kan se frem til at skulle købe lejlighed for mindst 2 mio.kr. i de større byer.

Ikke en engang en lejebolig i det almennyttige under Regeringen den unge generation i hvert fald ikke en permanent, for den kan nu rives ned når som helst, hvis der er for mange beboere med dårlig økonomi i foreningen. En boligpolitik som vender den tunge ende ned af er det med S og SF´s stemmer samt hele blokken af borgerlige partier og DF.

Det er den danske generation af 68´ere, som har nydt godt af denne udvikling og den nye unge generation skal se frem til årtier med gæld og betaling af gæld. På den måde er der en egen logik i at pensionsalderen stiger for netop de unge til langt over 70 år, for så er der vel en chance for at høvle af på studiegæld, boliggæld, gæld til afbetaling på bilen osv.

Derfor synes jeg at det er kronisk at se på, at denne Arne Pension, som der pludselig er 4-5 mia.kr råd til at lade alle os andre også de unge betale, at lige netop den pension igen foræres til den 68 generation som har kørt på første klasse i årtier. Og mon ikke stakkels Arne med hus og have og måske sommerhus havde likvider til at pensionere sig selv et par år før tid? og hvis ikke så kunne vi jo indrette systemet således, at han fik råd til at pensionere sig selv før tid, for det skal være ham vel ondt.

Det er helt korrekt, at SU ligesom Dagpenge, Kontanthjælp og andre ydelser stille og roligt udhules på grund af lavere prisfremskrivning. Begrundelse provenuet skal sammen med hævelsen af pensionsalderen bruges til at sikre at vi fortsat har plejehjem, daginstitutioner, sygehuse og så videre uden fuld brugerbetaling.

Jeg forstår ikke hvorledes denne gældskarrusel kan køre rundt i uendelighed men det gør den. Bare se til USA, kun en idiot sparer op og lån udstedes i en uendelighed.

I som er unge overvej nøje jeres kryds ved valget, for velfærdsgoderne deles mest ud til den ældre etablerede generation og for de ældste ja tænk på Else fra Plejehjemmet Solgaven i Århus der var ikke råd til at behandle et gammelt menneske anstændigt. Jeg græmmes.

Kim Folke Knudsen, hvem skal være din prügelknabe, når den sidste 68er er væk? De der stadig er i live er for længst blevet folkepensionister. Jeg er det selv, men kan ikke mindes, at jeg nogensinde har været rig, men jeg kan huske, at jeg var ludfattig i nogle år i halvfjerdserne og de tidlige firsere. Jeg klarede det. Jeg giver ikke andre skylden, jeg har parcelhus, der er betalt, ditto nyere bil, skylder ikke en krone væk, men det er vel også 68ernes skyld ikke sandt?

jens peter hansen

Nu varer det nok ikke så længe så er det folkeskolens skyld at de studerende ikke kan procentregning og derfor er på spanden. Dog er der mange det ikke låner en krone. De har et arbejde ved siden af. Ak ja.