Interview
Læsetid: 8 min.

Unge håndværkere: Vores branche kunne også bruge en #MeToo-bølge

I de seneste uger har sexismedebatten ikke været til at undgå, om man så prøvede. Men det er kun godt, mener de i byggefirmaet Logik & Co. Vi mødte en gruppe af de unge håndværkere til en snak om den #MeToo-bølge, der nu skyller ind over Danmark, og som de håber vil ramme endnu flere brancher
Da Julie Jensen (t.v.) gik på teknisk skole, oplevede hun, at flere af hendes klassekammerater gik på bordel i frikvartererne. Her spiller hun bordfodbold med kollegerne Sonja Nørgaard, Sebastian Maltesen og Bodil Wedele.

Da Julie Jensen (t.v.) gik på teknisk skole, oplevede hun, at flere af hendes klassekammerater gik på bordel i frikvartererne. Her spiller hun bordfodbold med kollegerne Sonja Nørgaard, Sebastian Maltesen og Bodil Wedele.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
27. oktober 2020

I hjertet af Nørrebro, i en mørkeblå bygning med slyngplanter op ad muren, ligger byggefirmaet Logik & Co. Her har medarbejderne, som på så mange andre arbejdspladser, talt en del om sexisme over eftermiddagskaffen i de seneste uger. 

Faktisk har selv de, der ikke følger med i nyhederne, ikke kunnet undgå hele tiden at blive opdateret om de seneste skandaler, fordi debatten har fyldt så meget. Men spørger man de seks unge håndværkere, vi møder i køkkenet ved fyraftenstid, er det helt på sin plads.

»Altså, det er jo ærgerligt, at det fylder så meget, fordi der er en god grund til det. Hver gang der sker en lille ting, bliver det en gnist, der tænder en hel steppebrand. Det er rimelig klamt at tænke på, at der er så udbredt en sexistisk kultur,« siger tømrer Julie Jensen.

»Det er fucked up,« stemmer tømrer Mads Holm i.

Faktisk mener de, at debatten godt kunne fylde endnu mere, og at den bør sprede sig til endnu flere brancher – deres egen inklusive – for der hersker en sexistisk kultur i Danmark, som det er på tide at komme til livs, lyder det.

»Det er et stort problem, og det kommer jo i høj grad fra mændene,« siger tømrer Sebastian Maltesen og retter på sin kasket.

»Det er ligesom en del af kulturen, at man snakker nedladende om andre køn – og så følger der nogle overgreb med det.«

Alle gør det

Inden for de seneste uger har både tidligere leder for De Radikale Morten Østergaard og senest tidligere overborgmester i København Frank Jensen (S) måttet trække sig fra deres respektive poster efter en række anklager om seksuelle krænkelser.

Det har drejet debatten ind på spørgsmålet om, hvor meget der skal til, før sexismesager bør føre til fyringer eller tilbagetrækning. Hvornår ’hovederne skal rulle’, som flere har kaldt det.

Spørger man Mads Holm, var det for det bedste, at de to herrer trådte tilbage.

»Sådan som jeg har hørt, hvad de har sagt, så er det måske meget retfærdigt. Hvis de ikke kan finde ud af at stå ved, hvad de har gjort,« siger han.

»De kunne bare have sagt ’Bam! Fuck! Jeg har fucked up. Nu retter jeg op på det’. Så var det fint nok, så kunne man tilgive det. Men når det bliver sådan noget med dosering af svar og pis og lort, så synes jeg, det er fint, at de går.«

Bodil Wedele, som sidder for bordenden, mener, at problemet stikker dybere end de enkelte sager, der har været fremme i medierne – og at det vigtigste derfor er, at man arbejder på at lave en grundlæggende kulturændring.

»Men på et overordnet plan er det fint, at der ryger nogle hoveder i det her, hvis man skal ændre noget. Om det lige skal være i deres sager, det må den virksomhed eller det parti selv finde ud af,« siger hun.

»Ja, for det handler nemlig ikke så meget om personerne,« svarer Sonja Nørgaard.

»Det kunne være alle, der havde gjort det, og det er jo også i bred udstrækning alle, der gør det. Hvem der ryger er ikke så vigtigt, hvis den næste, der kommer, ikke er meget bedre.«

Mads Holm nikker. »Ja, det er også rigtigt. Der skal ske noget mere end det.«

Oprydning

Her i firmaet hænger der hverken side 9-piger på væggene eller kalendere med nøgne damer – eller mænd for den sags skyld.

Der er til gengæld en medarbejderhåndbog, hvor der på første side står sort på hvidt, at diskrimination på baggrund af køn og seksualitet ikke tolereres.

»Vi har det som blommen i et æg her,« siger Julie Jensen, der aldrig har arbejdet i andre firmaer. Men hun ved godt, at håndværkerbranchen som helhed har problemer med sexisme.

»Det er virkelig tydeligt, at der aldrig har været den debat, så det kunne være et godt sted at starte. Den debat, der kører nu, fokuserer meget på de samme sektorer, men man kunne godt arbejde med at brede den ud,« siger hun.

Det ville faktisk være positivt, hvis #MeToo-bølgen spredte sig til håndværkerfagene, mener hun, nu hvor den har momentum.

»Der trænger til at blive ryddet op,« siger hun.

»Det er helt tydeligt, når man snakker med kvindelige kolleger, at de ikke har et særlig fedt arbejdsmiljø overhovedet.«

Det er Sebastian Maltesen enig i. Han kalder det »essentielt« for at arbejde sammen, at man taler pænt til hinanden og opfører sig ordentligt.

»Så det ville være rigtig fint med sådan en bølge, for vi er nødt til at respektere hinanden og stoppe med at føre den her kultur videre. Det er jo ikke fedt for nogen.«

Hoveder, der skal rulle

Der er dog nogle væsentlige forskelle på håndværkerbranchen og eksempelvis mediebranchen, som har været meget i vælten, indvender Bodil Wedele.

De fleste har nemlig allerede en forventning om, at håndværkere er sexistiske. Derfor er det ikke noget, der skal ’afsløres’ på samme måde.

»Der var for eksempel en mandlig kollega i pressen forleden, hvor journalisten blev ved med at spørge, om han ikke savnede Side 9-pigen og den sexistiske omgangstone – det har man jo ikke spurgt nogle af journalisterne om,« siger hun.

»Ja, du har ret i, at det skulle have en anden vinkel. Man skal også passe på ikke at skræmme kvinder helt væk fra at begynde på uddannelserne, hvis man fortæller om alt muligt frygteligt,« siger Julie Jensen.

»Præcis, men man skal heller ikke fortie noget,« svarer Bodil Wedele.

Ligesom i den offentlige debat, falder snakken hurtigt på, hvad konsekvenserne så skal være, når der endelig bliver kastet lys på krænkerne.

»Hvis det begynder at komme frem, at der er håndværkere, der har været udsat for overgreb, så er der hoveder, der skal rulle,« siger Julie Jensen.

»Men omvendt handler det jo ikke kun om det fysiske,« siger Sonja Nørgaard.

»Der ligger en masse magtstrukturer bagved. Hvis det bare handlede om en hånd på et lår, så var det noget andet. Men det er tit også er et spørgsmål om alder, magtfulde positioner og så videre,« siger hun.

»Beskidtere end beskidt«

Selv om de seks unge håndværkere føler sig som ’blommen i et æg’, har de alle sammen mærket, hvordan tonen er uden for Logik & Co.’s trygge skal. Og den er så grov, at de helst ikke vil tale om det.

»Det bliver nok lidt for ulækkert at sige,« siger Julie Jensen og kigger rundt på sine kolleger for at se deres reaktioner.

»Jeg har gået nogle steder, hvor de ældre sagde nogle ting, der var beskidtere end beskidt. Det er sådan lidt ulækkert. Men det er jo også et lukket forum, hvor det kan føles harmløst,« siger Mads Holm.

»Jeg har også oplevet at arbejde sammen med nogen, der troede, at jeg var homoseksuel, og så gjorde de altid et nummer ud af det, når de skulle forbi mig,« fortæller Samuel Iwersen.

»Altså, gik de i en bue rundt om dig,« spørger Julie Jensen og spærrer øjnene op.

»Ja ja, og sagde: ’Nu skal jeg ikke vende numsen mod dig’,« svarer han.

Sebastian Maltesen mener, at det er en kultur, der går i arv fra generation til generation i de mandsdominerede fag. Og hvis man spiller med på den, bliver det en måde at opnå respekt hos de ældre og erfarne kolleger. Det har han selv oplevet i andre firmaer.

»Hvis man er en ung og kommer ind til fire voksne mænd i et firma, som taler sådan der, så tror man jo, at det er sådan, man socialiserer. Ikke fordi det overhovedet er okay, jeg kan bare godt forstå det.«

Hver gang en af dem nævner en anekdote fra tiden på teknisk skole, ryster de andre på hovedet og himler med øjnene. Det er der hele problemet begynder, forklarer de.

»Der er en sygt rådden tone der. Det er helt syret. Jeg var målløs, da jeg kom derud,« siger Julie Jensen.

»Og så bliver der set porno hele tiden,« siger Samuel Iwersen.

»Ja, porno i pauserne,« nikker hun.

»Njaaa, bare hele tiden,« svarer han.

Julie Jensen oplevede også, at flere af hendes klassekammerater gik på bordel i frikvartererne.

»What the fuck, altså. Så fik man lige juicy historier fra deres besøg i timerne. Det er sådan nogle ting, der sker, og det her stikker ikke engang ud. Det er bare en kontinuerlig meget seksualiseret tone.«

»Og stigmatiserende,« tilføjer Samuel Iwersen og tager en tår vand. »Det skal lige som være en bestemt form for kvinde. Kropsbilledet er meget stigmatiserende.«

Uvidenhed

Gruppen giver hinanden ret i det meste, men et af de spørgsmål, de ikke kan blive helt enige om, handler om grænserne for uvidenhed.

For er sexismen noget de magtfulde mænd bevidst kan skrue op og ned for, eller bunder den i, at de simpelthen ikke ved bedre? Har mange mænd svært ved at finde grænserne for god opførsel i dag, eller giver det sig selv i langt de fleste situationer?

Bodil Wedele tror, at magtfulde personer som Morten Østergaard og Frank Jensen ved, hvad de gør. Folk ved grundlæggende godt, hvad der er forkert, siger hun – også håndværkere.

»Jeg tror faktisk ikke, det er så svært at finde de der grænser. Man ved jo også godt, at man taler på én måde, når man er til jobsamtale, og en anden, når man er til fodboldkamp. Og de regler står jo ikke nogen steder.«

Det er Mads Holm ikke helt enig i.

»Jeg tror altså også, det sker ubevidst mange steder. Der er måske nogle, der har været tømrere i 20 år og kun går sammen med andre mænd hver eneste dag. Og måske ikke skal forholde sig til så mange kvinder i hverdagen,« siger han.

»Så hvis de ser en fremmed, flot kvinde, bliver det som at se en film for dem. Billedet er helt forvrænget, og man aner måske ikke engang, hvordan hendes stemme lyder, eller hvordan hun ville reagere, hvis man hilste på hende.«

»Tja, det ved jeg ikke helt. I andre fora ved folk jo godt, hvordan de skal opføre sig,« svarer Bodil Wedele.

»Ja ja, men der er jo bare en lukket verden på en måde,« siger Mads Holm.

De tror til gengæld alle sammen, at den igangværende debat kommer til flytte noget på længere sigt. Det er de faktisk ret sikre på.

»Man kan mærke det helt ude i krogene nu,« siger Samuel Iwersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Josephine Kaldan

Jeg har kendskab til unge mænd, der forlod Teknisk Skole på grund af det sproglige og sexistiske niveau, så jo, der er plads til forbedringer.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Ole Frank, Alvin Jensen, David Zennaro og Dennis Jørgensen anbefalede denne kommentar
Steinar A. Klock

Hvis vi for en gangs skyld bare kunne bli enige om å plassere ansvaret, der det egentlig hører hjemme, så kunne vi kanskje sammen ta det første skrittet i riktig retning: For hvem er det ikke som legger grunnlaget, definerer premissene og belyser perspektivene - hvis ikke det er foreldrene som oppdrar sine barn og de eldre generasjoner som stiller seg som eksempler for de yngre. Eller "arvesynden", om du vil!
Beste hilsen Steinar

Carsten Bjerre, Ole Frank og Daniel Joelsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Vi må ikke krænke hinanden med at lægge en hånd på et lår. Men krænke milliarder af muslimer med hævd i vores "ydringsfrihed" det må vi da gerne.

Ligesom #MeToo opgøret er der et et oprør på vej i verden mod den vestlige verdensorden. Bare vendt og se.

Steinar A. Klock

Jeg er delvist enig med dig i, at det er de gamle generationers ansvar at være rollemodeller for de nye generationer. Men der er kun én, der har skyld i at krænke andre mennesker, og det er den, der krænker.

Jeg anerkender selvfølgelig den kraft, der er i en kultur, og hvor svært, det er at ændre på den. En kultur er vores liv og vores hverdag, og nogle gange kan præcis det gøre os blinde, fordi vi er vokset op i den. Det er også derfor, det er så vigtigt, at de ældre generationer bakker op om den kulturændring der er i gang; processen er ufattelig følsom, da det er nemmere, især for dem med den gode position, at blive i det gamle og kendte.

Steinar A. Klock

Rikke Nielsen
Du skal ikke være et øyeblikk i tvil. Vi er ett hundre prosent enige. Det er overgriperen som alene har ansvar for overgrepet! Overgrep; fysisk eller bare uønsket sexuell oppmerksomhet!
For hva krenkelser angår, så er det et lengre og vanskligere lerret å bleke, alt etter som hva man legger i begrepet. Her spiller blant annet den enkeltes kulturelle utgangspunkt inn og konteksten. Foregår det i Danmark, så er det Dansk kultur som skal være retningsgivende. Så enkelt - synes jeg det må være.
For hva "arvesynden" angår, så synes jeg at vi, de eldste, har et evig ansvar for å gå foran som gode eksempler - så langt hver og en av oss kan makte det.
Beste hilsen Steinar

Eva Schwanenflügel

@ Jeppe Lindholm
27. oktober, 2020 - 17:32 :
"Vi må ikke krænke hinanden med at lægge en hånd på et lår. Men krænke milliarder af muslimer med hævd i vores "ydringsfrihed" det må vi da gerne.

Ligesom #MeToo opgøret er der et et oprør på vej i verden mod den vestlige verdensorden. Bare vendt og se."

Jeppe Lindholm, fortæl hvilket oprør der er på vej?

ingemaje lange

Tak til inf for som en af de få aviser at dække erhvervsuddannelserne og håndværksbranchen.