Læsetid: 9 min.

Unge klimaaktivister: Vi er nødt til at se sorgen i øjnene

Klimakrisen handler om komplicerede grafer, skatter og infrastruktur, men den handler også om følelser. Det ville klimaaktivisterne i Fridays For Future sætte fokus på, da de fredag holdt en begravelse for deres egen fremtid for at give plads til sorgen, angsten og ikke mindst skuffelsen over deres statsminister
Fremtiden bæres i kiste ned gennem Strøget i Fridays For Futures ugelange aktion forud for Folketingets åbning. Stemningen er dyster – men det er der også grund til: ’Klima handler rigtig meget om grafer og politik, men det er vigtigt, at vi også tør være sammen om sorgen og sårbarheden,’ som en af deltagerne siger.

Fremtiden bæres i kiste ned gennem Strøget i Fridays For Futures ugelange aktion forud for Folketingets åbning. Stemningen er dyster – men det er der også grund til: ’Klima handler rigtig meget om grafer og politik, men det er vigtigt, at vi også tør være sammen om sorgen og sårbarheden,’ som en af deltagerne siger.

Anders Rye Skjoldjensen

6. oktober 2020

Over Christiansborg Slotsplads hænger der tunge skyer. Det er en grå fredag eftermiddag, og nede på pladsen er der sat et hvidt telt op, som giver ly for støvregnen.

Ved indgangen til teltet står en pige på omkring 15 år og græder. De røde, våde øjne er det eneste, man kan se, bag mundbindet. Rundt om hende står fire jævnaldrende og holder om hende, mens de aer hinanden på ryggen.

Vi er til begravelse. Men den afdøde er ikke en ven eller et familiemedlem – det er de unges fremtid.

Foran rytterstatuen står en sort kiste, som skal symbolisere den fremtid, de frygter at skulle sige farvel til, hvis ikke regeringen tager klimakrisen alvorligt nok.

Det er klimabevægelsen Fridays For Future, der står bag, og en af dem, der har været med til at planlægge arrangementet, er Sasha Søndergaard-Hearn på 16 år. For hende handler det om, at man som klimaaktivist også skal kunne give sig selv lov til at være i de tunge følelser.

»Nogle gange kan det faktisk være rart at se sorgen i øjnene, så længe man gør det i fællesskab. At se vores usikre fremtid i øjnene,« siger Sasha Søndergaard-Hearn.

I Fridays For Future føler de sig nemlig svigtet. Personligt svigtet af Mette Frederiksen, som ved det seneste folketingsvalg lovede dem at tage klimakrisen alvorligt. Derfor har de planlagt fem dage op til Folketingets åbning med alt fra lysoptog og koncert, til tøjbyttemarked og godnatlæsning af forfatter Carsten Jensen.

Men dagens aktion handler om følelserne. Det kan være angst eller magtesløshed – men mest af alt er det ordet sorg, der går igen, når man taler med dem. Sorg over håb, drømme og fremtidsplaner, som de føler sig nødsaget til at vinke farvel til – og sorg over de mennesker, der vil miste livet på grund af klimaforandringer.

Det kan lyde meget voldsomt og dystert. Det ved de også godt selv. Men for aktivisterne i Fridays For Future, er det den slags tanker, der fylder.

»Jeg ligger tit vågen om natten og tænker på det. Det gør vi alle sammen, men det er også okay. Denne her verden er så afkoblet fra sine følelser, så det er vigtigt at kunne udtrykke det. Det kan være rigtig hårdt hele tiden at lægge låg på det,« siger Sasha Søndergaard-Hearn, der til daglig går i 2.G på gymnasiet, men for tiden bruger de fleste af døgnets timer på klimaaktivisme. Flere af dem overnatter nemlig også på pladsen.

Det er også Sasha Søndergaard-Hearn, der har skaffet det festtelt, de har lavet lejr i. Det var et, hendes forældre købte, da hun skulle fejre sin konfirmation, men i dag bliver det brugt som base for protesterne.

Farvel til drømmene

På pladsen sidder knap 50 unge inddelt i mindre, coronavenlige firkanter af sort gaffatape på jorden. På trinnet op til rytterstatuen, der nu er plastret til med hjemmelavede skilte, står to piger under en sort paraply med en mikrofon.

Jordpåkastelse ved begravelsen af fremtiden på Christiansborgs Slotsplads. ’Nu er min fremtid væk. Tak for alt, fremtid. Jeg kommer til at savne dig,’ siger 14-årige Nomi Mering Slotorub i sin tale ved begravelsen.

Anders Rye Skjoldjensen

»Vi står her på grund af noget meget sørgeligt. Mette synes, vi skal vente på de teknologiske løsninger, så derfor holder vi en begravelse for vores fremtid. Den næste taler vil fortælle om sin fremtid, der nok ikke bliver til noget,« lyder det, og den næste taler træder frem.

»Nu er min fremtid væk. Tak for alt, fremtid. Jeg kommer til at savne dig,« siger Nomi Mering Slotorub på 14 år fra talerstolen.

Hun har drømt om at blive skuespiller, siden hun gik i 2. klasse, men føler sig nu tvunget til at lægge drømmen på hylden og i stedet engagere sig i klimakampen.

»Jeg har ikke rigtig tid til skuespil længere, fordi det her tager så meget tid, og jeg er nødt til at gøre det. Ellers kan jeg også vinke farvel til alt andet, jeg drømmer om,« siger Nomi Mering Slotorub.

Hvis ikke man gør noget drastisk, bliver fremtidsudsigterne nemlig katastrofale, mener hun.

»Jeg frygter, at vi ikke kan leve her på jorden længere. At klimaforandringerne tager for meget over, og at naturkatastroferne bliver for voldsomme. Det gør mig frustreret, og jeg føler sorg og vrede. Det er en blanding af rigtig mange negative følelser.«

Børnenes statsminister

Næsten alle talerne adresserer Mette Frederiksen direkte, når de skal placere et ansvar. Flere af dem nævner specifikt en udmelding, hun kom med for nogle uger siden, da hun talte hos Dansk Erhverv.

Her sagde statsministeren blandt andet, at omstillingen kun kan lade sig gøre, hvis vi tør tro på, at teknologien er med til at finde svarene for os.

»Gør vi ikke det, bliver det kun højere afgifter, og det er ikke svaret. Det er ikke svaret i dag, og det er ikke svaret om fem år eller ti år. Det er ny teknologi og innovation,« lød det.

Den udtalelse er blevet tolket som, at Mette Frederiksen blot vil vente på teknologien i stedet for at handle på klimakrisen nu. Og det gjorde stort indtryk på Fridays For Future.

»Der er selvfølgelig flere, der har et ansvar her, men det er jo hende, der har lovet os en grøn omstilling før valget, og nu siger hun, at vi skal vente på teknologiske løsninger,« siger Sasha Søndergaard-Hearn.

Det er meget frustrerende, mener hun. Og det er på tide at vise Mette Frederiksen den frustration.

»Når vi har været ude i den offentlige debat, er vi blevet kaldt for hysteriske og curlingbørn. Men nu er vi ligeglade – vi vil bare ud og vise, at vi fandme er vrede. Vi føler os svigtet, og vi er skuffet over den statsminister, der kalder sig selv for børnenes statsminister, hvilket hun på ingen måde er.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Mette Frederiksen, men klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen understreger i et skriftligt svar, at regeringen ikke bare venter på teknologiske løsninger med at handle, men at der er behov for at bruge ressourcer på nye teknologier:

»Det er nødvendigt, for vi mangler løsninger til at skabe så store reduktioner, som vi har brug for. Og vi venter altså ikke på, at teknologierne bare udvikler sig at sig selv. Foreløbig har vi investeret et tocifret milliardbeløb i de teknologier, samtidig med at vi hvert år frem mod 2030 vil træffe beslutninger om konkrete reduktioner,« skriver Dan Jørgensen.

Han understreger også, at han og regeringen er klar over, at der er en udbredt bekymring blandt de unge:

»Jeg ved , at der er unge, som lider af klimaangst og frygter for fremtiden. Og en af vores opgaver at betrygge dem i, at vi tager dem alvorligt; at vi faktisk gør noget. Både her og nu, men også i forhold til at træffe langsigtede beslutninger, som får stor betydning for deres fremtid,« skriver Dan Jørgensen.

En fremtid uden håb

En efter en går de fremmødte op til den sorte kiste og spritter hænderne grundigt af, før de kaster en håndfuld jord på kisten. Der spiller tung og dyster musik i baggrunden.

På jorden sidder de fleste i skrædderstilling. Forrest to piger i uldne sweatre og udtrådte gummisko. Den ene hviler hovedet på den andens skulder og aer hende på armen, mens de stirrer tomt op på kisten.

»Nu holder vi to minutters stilhed for dem, der er døde af klimaforandringer. Og for vores fremtid,« bliver der sagt oppe fra mikrofonen, og de fleste lukker øjnene, mens de står sammen i stilhed.

»Nu er der gået to minutter, og folk har nok tænkt en masse tanker og tænkt på dem, der skal dø,« lyder det lidt efter.

Jelva Illeris Schultz (tv.) på 16 år insisterer på, at vi skal tale om de dystre udsigter – og hun mærker selv frygten: ’Til daglig er jeg meget handlingsorienteret, og jeg prøver at undgå følelserne i det her. Det bliver man jo nødt til for ikke at få en depression. Så det er ret hårdt, men vi er nødt til at gøre det, også for at vise, hvor meget det påvirker os,’ siger hun.

Anders Rye Skjoldjensen

Det er Jelva Illeris Schultz på 16 år, der står på talerstolen og orkestrerer arrangementet.

Hun indrømmer, at det hele godt kan virke lidt dystert, samtidig er vi også nødt til at tale om tingene, som de er.

»Vi begraver vores fremtid på grund af Mette. Hun taler om klimakrisen som noget hypotetisk, men hun skal være opmærksom på, at hun direkte smadrer vores fremtid,« siger Jelva Illeris Schultz, der til daglig går i 1.G.

– Hvad er det, du frygter, der vil ske, hvis regeringen ikke gør mere?

»Jeg forestiller mig en fremtid, hvor der er virkelig mange flygtninge og meget lidt plads at bo på. Hvor der er madmangel på grund af tørken. Og jeg forestiller mig en fremtid, hvor der ikke er håb, Hvor folk ikke har nogen drømme, fordi det kan man ikke. Det er vi jo allerede på vej mod i dag,« siger hun og samler en yoghurtbøtte op, som flyver afsted i vinden.

– Hvad får det dig til at føle, når du tænker på sådan en fremtid?

»Jeg bliver faktisk ret ked af det, kan jeg mærke. Til daglig er jeg meget handlingsorienteret, og jeg prøver at undgå følelserne i det her. Det bliver man jo nødt til for ikke at få en depression. Så det er ret hårdt, men vi er nødt til at gøre det, også for at vise, hvor meget det påvirker os.«

»How dare you«

På pladsen er alle nu blevet bedt om at lægge sig ned på jorden.

»Så symboliserer det alle de millioner af mennesker, der er døde af klimaforandringer, og alle de millioner, der kommer til at dø. Imens hører vi en tale af Greta Thunberg,« siger en af arrangørerne.

Og ud af højtalerne brager de efterhånden berømte ord fra den svenske klimaaktivist. »You come to us young people for hope – how dare you,« som hun sidste år rettede mod statslederne ved FN’s Climate Action Summit.

De fleste har lukket øjnene, mens de ligger på de oktoberkolde brosten og lytter. Enkelte kigger op i de grå skyer.

»You have stolen my dreams and my childhood with your empty words and yet, I am one of the lucky ones.«

Efter talen er mikrofonen åben, så alle, der har noget på hjerte, kan komme til orde.

Der er stille et øjeblik, og så begynder folk at rejse sig. En efter en går de op til talerstolen og fortæller om deres håb og drømme, frygt og vrede, hvorefter de bliver klappet ned på plads igen.

»Det her kan godt virke lidt dystert og mørkt,« siger en pige, da hun får ordet.

»Men man skal også kunne være i sorgen og frygten, og vi skal kunne dele den med hinanden. Klima handler rigtig meget om grafer og politik, men det er vigtigt, at vi også tør være sammen om sorgen og sårbarheden,« siger hun, og hendes stemme knækker på den sidste stavelse.

På forreste række sidder Maja Rørbæk Wanscher på 14 år i en stor sweater i alle regnbuens farver. For hende er det angsten, der fylder, fortæller hun.

»Det skræmmer mig så meget, også fordi jeg for eksempel gerne vil have børn engang, og jeg har lige fået en lille niece, som jeg gerne vil have, får en god fremtid,« siger hun.

»Hvis vi ikke for stoppet den globale opvarmning, vil klimaforandringerne medføre en masse flygtninge. Lige nu er der kun omkring en procent af jordens befolkning på flugt, og det giver allerede problemer. Jeg er bekymret for, at rigtig mange mennesker får et dårligt liv i lejre.«

Ikke andet valg

Til sidst skal gruppen gå begravelsesoptog med fakler ned til Storkespringvandet ved Strøget og tilbage igen.

De går på række, mens de holder et lang banner frem på siden af optoget. ’Mette svigter vores fremtid’, står der malet med ild i bogstaverne.

Optoget stopper for rødt og venter på hinanden. De er opmærksomme på cyklister og sikrer sig hele tiden, at faklerne ikke bliver taget i vinden, så der flyder stearin eller blæser røg ind i hovedet på andre mennesker.

På Strøget står stemningen i optoget i stærk kontrast til omgivelserne.

»Ej, hvad er det? Jeg vil gerne væk herfra, de er lidt noieren,« siger en jævnaldrende pige med store indkøbsposer i hænderne til sin veninde. De er blevet fanget midt i protesten.

»Jeg tror, det er til Halloween,« siger en Wolt-sælger til sin kunde.

Et par af deltagerne hvisker til hinanden, at de nok godt kunne have været lidt tydeligere med budskabet på banneret. Men de bliver hurtigt enige om, at det vigtigste jo er, at »Mette« forstår det.

»Vi kommer til at blive på pladsen og besætte den – altså lovligt – indtil hun kommer ned og lytter til os og handler på det, hun selv har lovet,« siger Sasha Søndergaard-Hearn.

»Vi har alle de her drømme, men hvis det fortsætter sådan her, må vi jo bruge hele vores liv på denne her kamp. Vi har ikke andet valg.«

Appel for klimaet

139 fremtrædende personer fra erhvervslivet, forskningsverdenen, politik, bevægelser og institutioner er på Dagbladet Informations initiativ gået sammen i en appel til regeringen og Folketinget. De opfordrer til, at der sættes handling bag Danmarks flotte mål om CO2-reduktion – ikke senere, men allerede dette efterår. Blandt dig i debatten med hashtagget #klimaappel. Og hvis du vil støtte appellen, kan du skrive under her.

Andre artikler i dette tillæg

  • Klimaappel til regeringen: Skriv under her

    6. oktober 2020
    Flere tusinde mennesker har tilsluttet sig den klimaappel, som 139 erhvervsledere, forskere og institutionsledere på Folketingets åbningsdag retter mod regeringen. Her kan du selv føje dit navn til listen
  • 139 erhvervsfolk, forskere og politikere retter klimaappel til regeringen

    6. oktober 2020
    Forhenværende klimakommissær Connie Hedegaard, Grundfos’ adm. dir. Mads Nipper og 137 andre fremtrædende personer fra erhvervslivet, forskningsverdenen, civilsamfundet og politik har på Informations initiativ underskrevet en klimaappel til regering og folketing. De advarer om, at tiden er ved at løbe ud. Du kan støtte appellen ved at underskrive her
  • Klimaappel til regering og Folketing: Tiden er ved at løbe ud – vi har brug for lederskab

    6. oktober 2020
    139 fremtrædende personer fra erhvervslivet, forskningsverdenen, politik, bevægelser og institutioner er på Dagbladet Informations initiativ gået sammen i en appel til regeringen og Folketinget. De opfordrer til, at der sættes handling bag Danmarks flotte mål om CO2-reduktion – ikke senere, men allerede dette efterår. Dette er deres appel
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Marie Mollerup
  • Thomas Tanghus
  • Flemming Berger
  • Leif Høybye
  • Christian Skoubye
  • Olaf Tehrani
  • Malcolm McGugan
  • Ole Frank
  • Kurt Nielsen
  • Steen K Petersen
  • Ervin Lazar
  • Kristian Nielsen
  • erik pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Toft Sørensen
Marie Mollerup, Thomas Tanghus, Flemming Berger, Leif Høybye, Christian Skoubye, Olaf Tehrani, Malcolm McGugan, Ole Frank, Kurt Nielsen, Steen K Petersen, Ervin Lazar, Kristian Nielsen, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Bjarne Toft Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Det er vigtigt at huske, at demonstration af følelser, sagligt set, ikke kan bruges som argumenter. Det er fint at bruge argumenter og så samtidig demonstrere sine følelser, men det ene kan ikke erstatte det andet.

Jeg vil håbe, at tendenserne til at vise sorg og sårbarhed i denne sags tjeneste ikke resulterer i en ensidig form for "følelsesporno". Forhåbentlig kan regeringens støttepartier med argumenter og magt, på et parlamentarisk grundlag, gøre noget ved sagen.

Morten Simonsen og Ninna Maria Slott Andersen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

En stor lille hund ligger begravet i artiklens sidste beretninger om nogle omgivelsers reaktioner: lad os komme væk, eller det er nok noget m. halloween... det er i høj grad disse personer og ikke kun Mette Frederiksen der skal fatte de bevidste, aktive unge FfF’s budskab.
En hård nød at knække!

Jan Weber Fritsbøger, Thomas Tanghus, Flemming Berger, Christian Skoubye, Kim Øverup og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Ninna Maria Slott Andersen

Klimaaktivisme og tøjindkøb i H&M harmonerer ikke super godt.....

Bent Nørgaard, Christian Skoubye, Gert Romme og olivier goulin anbefalede denne kommentar

Ninna

Måske er tøjet købt brugt? Er det ikke, så fred være med dét, de skal jo have tøj på kroppen.

"Lad dén der er ren, kaste den første sten".

Ole Svendsen, Randi Jepsen, Ole Frank og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Martin Kristensen

Det er godt skrevet!

Man kan virkelig fornemme slotspladsen, dækket af tåge og emmende af ungdommelig weltschmerz.

Min fremtid er død. Der er ingen drømme mere, og hvordan skal vi nogensinde kunne få børn? Min drøm om at blive dramatisk (og feteret) skuespiller må afløses af real-life drama. Vægten af hele verden og de små børn i Afrika tynger.

Alt sammen på grund af de voksne, som folk stemmer på. De tager ikke truslen fra atomkraft og våb...nej, jeg mener, de tager ikke syreregnen og ozonlag...nej, ikke helt.

Nå. ja. Det er klimaet, de (vi!) ikke tager tilstrækkelig alvorligt i dag.

De er nu søde, de små aktivister.

En del af ungdommen vil altid være "No future" segmentet, og vil finde en passende grund til gravstemningen. Det kan man - når man har set det et par gange - så more sig lidt over.

Ret skal dog være ret, og dramatisk teenageundergrundsromantik er stadigvæk at foretrække frem for apatisk selvtilstrækkelighed; den ros skal de have.

Jeg ønsker Jer al mulig held med jeres klimaaktivisme. Den er nødvendig, Jeg håber der udover sorg og angst også er vrede - meget mere vrede end sorg og angst. Jeg håber også for os alle, at I ikke bare er menge, men er de fleste i Jeres årgange.

Ole Svendsen, Jan Weber Fritsbøger og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Ninna Maria Slott Andersen

@ Kim Vildnis
Det er sandt, måske er tøjet købt brugt...
Men antag ikke, at jeg ikke ser bjælken i mit eget øje.
Jeg mener blot, at begrebet forbrugerisme og modeindustri er et absolut centralt element i hele klimakampen, et opgør, det må tages, i høj grad blandt de unge, de nye forbrugere.
Det er nemt at stirre sig blind på et element i kampen, endda forherlige sin egen 'oplysthed' omkring dette, og så ikke se hvordan andre områder er ligeså centrale og bidrager til netop det, man siger, at man kæmper i mod.
Men vi skal selvfølgelig starte et sted. Og enhver må kæmpe som han/hun bedst kan.

@ Ninna M. S. A

Jeg ville såmænd bare minde om, at vi alle er "syndere" . Eller måske skal jeg bare tale for mig selv? Jeg vedkender gerne at mit forbrug i mange tilfælde er impulsivt og aldeles unødvendigt. Så dét er en skizofren kamp.

Thomas Tanghus

> Jeg ved , at der er unge, som lider af klimaangst og frygter for fremtiden

Der er unge, der har et langt mere realistisk syn på fremtiden, end Socialdemokratiet har.

Ole Svendsen, Jan Weber Fritsbøger og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Det må da være mange som er trætte af denne..Dommedags/future/angst/gravstensalvorlige/negative indstilling/deprimerende grå/fantasiforladte/stinkende depressive indstilling til livet, som er en gave så smuk.
Jeg er i hvert fald.

Jan Weber Fritsbøger

Nike jeg er meget meget mere træt af, gang i hjulene, stimulere økonomien, bevare overfloden, ( øh nåh nej de siger velfærden men mener velstanden, altså den vanvittige forbrugsfest ),
men jeg forstår udmærket godt du er træt af kritikken, for det er din adfærd og din grådighed der kritiseres,
og det der forventes af dig ( og mig og alle andre ) er at du fremover skal nøjes med det du faktisk har brug for,
og det er da træls når man har vænnet sig til at være grådig og stadig vil have mere.
og faktisk er dem som IKKE har fået andre gaver end livet enige i kritikken og glæder sig over den, for de ved at den er absolut nødvendig hvis livet skal kunne fortsætte,
når du ikke vil høre kritikken viser du faktisk foragt for det liv du siger du hylder.

Super god artikel!!
De er virkelig seje - disse unge demonstranter.
Social demokraterne m.fl. er alt, alt for sløve og skal tage det her meget, meget alvorligt.
For det er meget, meget alvorligt, og det kræver handling - NU!

Grete Thunbergs tale er stadig monumental og så rigtig og vigtig.
Den går lige i hjertekulen og hun har super godt styr på alle de videnskabelige detaljer, som underbygger hendes pointer.

Grete Thunberg er i en alder af bare 16 år langt mere moden og ansvarlig end de allerfleste af dem der sidder i Folketinget og også mere moden og ansvarlig end de fleste af os andre.

Hun er den perfekte person til denne opgave. Fordi beslutningstagerne kan se deres egne børn og børnebørn i hende. Fordi hun kalder en skovl for en skovl og en spade for en spade. Fordi hun har styr på fakta og taler fra hjertet. Desuden gør hun det ikke for sin egen skyld, men arbejder i en større sags tjeneste. Hun er en kæmpe inspirations kilde.

I stedet for at tage fat på den alt overskyggende opgave med at kæmpe for grøn omstilling, havde Mette Frederiksen i Folketingets åbningsdebat i stedet travlt med racistisk symbol politik: Forsamlingsforbud og bøder på 10.000 kr til folk med dynejakker og guldkæder. " Og næste gang så ryger de i fængsel!!!".

Kære Mette Frederiksen og resten af Folketinget. TAG JER NU SAMMEN!!!
DROP STIGMATISERING AF INDVANDRERE for at score stemmer på at fodre den indre svinehund. OG SÆT FULD TRYK PÅ DEN GRØNNE OMSTILLING!!!

Nike Forsander Lorentsen

Jan Weber Fritsbøger
Påtager mig ikke alle disse pegefingre. Når jeg ser ned på den korte gade jeg bor på, der det står en Jaguar to store Range Rover en Mini Cooper en almindelig Rover og en Chevrolet. Og min lille gule cykel, der et ligsom lidt forskel.