Læsetid: 9 min.

Er vismændene for tilbageholdende? Meget taler for, at vi skal gøre mere for at sikre økonomien

Vismændene forudsiger i deres nye efterårsrapport, at mangel på efterspørgsel vil føre til, at 35.000 personer vil stå uden arbejde i 2021. De anbefaler dog ikke, at finanspolitikken lempes mere end allerede planlagt. Men særligt faren for en mere negativ udvikling taler for handling nu
Tirsdag den 20. oktober præsenterede Det Økonomiske Råd vismandsrapporten Dansk Økonomi, efterår 2020 i Festsalen på Nationalmuseet i København. I rapporten anbefaler rådet blandt andet, at finanspolitikken ikke skal lempes yderligere. Det kan man dog sætte spørgsmålstegn ved, mener økonom Jeppe Druedahl.

Tirsdag den 20. oktober præsenterede Det Økonomiske Råd vismandsrapporten Dansk Økonomi, efterår 2020 i Festsalen på Nationalmuseet i København. I rapporten anbefaler rådet blandt andet, at finanspolitikken ikke skal lempes yderligere. Det kan man dog sætte spørgsmålstegn ved, mener økonom Jeppe Druedahl.

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

21. oktober 2020

Allerede i Det Kommunistiske Partis Manifest fra revolutionsåret 1848 påpeger Karl Marx og Friedrich Engels det paradoksale i, at kapitalistiske kriser almindeligvis ikke skyldes, at samfundet taber produktionskapacitet på grund af naturkatastrofer eller borgerkrige. Det er den faktiske produktion, der falder, mens selve produktionskapaciteten er intakt, og der opstår derfor en overkapacitet: ledige hænder, tomme bygninger og maskiner, der står stille.

På moderne økonomsprog skelnes der mellem det »faktiske« produktionsniveau og det »strukturelle« produktionsniveau. Det strukturelle niveau angiver det produktionsniveau, hvor der er så lidt ledig kapacitet tilbage, at en yderligere stigning i produktionen vil føre til overophedning og en stigende spiral af lønninger og priser. Når den faktiske produktion falder under det strukturelle niveau, opstår der, hvad man betegner som et negativt produktionsgab.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vismændene har en politisk dagsorden, så ingen tvivl om men,
den negative udvikling i økonomi kan være det der "redder" verden.

Jan Weber Fritsbøger

at redde eller stimulere økonomien grænser til, undskyld udtrykket, idioti, det der faktisk er brug for er tilbagegang i økonomien for alle som har et stort overforbrug,
og kun en minimal vækst forbeholdt dem som er nederst på indkomstskalaen, med andre ord en mærkbar omfordeling, den modsatte vej end vi har set de seneste årtier,
og de mest privilegerede kunne sagtens beskæres måske 80% i indtægt uden de ville lide noget som ligner nød, faktisk ville de stadig være velstående, de bliver reelt kun ramt på deres grådighed !
men jeg er helt klar over at dette ikke er en mulighed, nok fordi vi har de forkerte poiltikere som hellere vil lefle for penge-magthaverne, bla fordi man når man bliver valgt til folketinget jo samtidig bliver medlem af den overprivilegerede klasse, og dermed pludselig får nemmere ved at se sagerne fra de grådiges synsvinkel,
det er jo ofte ambitioner (grådighed) som er årsagen til at de har en politisk karriere, undtagelsen er de få ildsjæle på venstrefløjen, som ikke bliver grebet af magtens korrumperende effekt, ( måske bare fordi de ikke får nogen magt) eller af velstandens dragende indflydelse som gør mennesker (mere) grådige.
men vi kunne da godt bevæge os lidt i den retning, værktøjet kunne være rigtig høje afgifter på co2 udledning, og det der ævle-bævle argument om at det ville ramme skævt er jo vrøvl, det er muligt at sikre at det ikke rammer i bunden,
( når noget rammer skævt er det altid fordi det faktisk er meningen, man lader bare som om man bliver overrasket )
enten via klima-check til lave indkomster, vel at mærke netto-indkomster så skattefradrag (fusk) ikke kan give en pseudo-lav indkomst,
eller ved et bundfradrag inden afgifterne træder i kraft, så kun overforbrug rammes men til gengæld rammes hårdt, så er der vel håb om at det har en klimaeffekt.
og bekymringen for ledighed er jo også en falsk bekymring, hvis man tilpasser arbejdstiden til den lavere produktion / efterspørgsel vil der kunne være jobs til alle som gerne vil, jeg vil af klimahensyn anbefale en normal arbejdstid på 2 dage a 10 timer, med en passende lønkompensation for minimums-indkomster, så får man jo en omfordeling den rigtige vej og får begrænset overforbruget. og en markant forbedret dagligdag med tid til familien og til sig selv.

Steen K Petersen, Mette Johansson, Thomas Barfod og nils valla anbefalede denne kommentar
Andreas Lykke Jensen

Det er en kæmpe gevinst for information, at i har fået Jeppe druedahl til at levere økonomiske analyser til avisen.

Altid spændende at læse.