1-0 til ghettopakken: Opsigelser af otte lejere var ikke ulovlig diskrimination

For de, som havde håbet på, at boligretten i Helsingør ville dømme Lars Løkkes ghettopakke ude som diskriminerende, blev fredag ikke en god dag. Boligretten i Helsingør bestemte nemlig, at opsigelsen af en række lejere i bebyggelsen Nøjsomhed tilbage i januar 2020 ikke var ulovlige. Boligselskabet Boliggården havde anlagt sag mod otte lejemål, der havde valgt at afvise genhusning og i stedet blive boende, og de er nu dømt til at flytte senest den 1. marts 2021.

Den dato kommer dog næppe til at holde, for beboerne vil anke sagen til Østre Landsret. Og gør de det inden for to uger, kan de fortsætte med at bo i lejlighederne, indtil landsretten har behandlet sagen.

»Vi kommer til at anke. Vi har allerede en advokat i gang,« siger Riad Salamoun, som er en af de beboere, der har nægtet at flytte. Han er for så vidt ikke overrasket over boligrettens dom.

»Det havde krævet mod af dommerne, hvis de skulle dømme ghettopakken, så det var desværre forventet. Men vi lægger os ikke ned, for vi er imod den diskriminerende lov, og vi kæmper for, at alle borgere har samme rettigheder uafhængigt af etnicitet og uddannelse. Vi synes, vi har en god sag,« tilføjer han.

Ombygning – ikke diskrimination

Som den første prøvning i retssystemet af den ghettopakke, den daværende regering med støtte fra Socialdemokratiet og SF indførte i efteråret 2018, er den 42 sider lange dom fra boligretten i Helsingør principielt interessant.

Rettens umiddelbare begrundelse er, at opsigelserne af beboerne i syv udvalgte opgange i bebyggelsen Nøjsomhed, som ligger to kilometer fra Helsingørs centrum, fra Boliggårdens side blev begrundet med en paragraf i almenlejeloven, der handler om ombygning. Lejlighederne i de syv opgange skal ombygges til boliger med nem tilgængelighed for ældre beboere, og derfor er opsigelserne lovlige.

Retten anerkender dog, at sagen har »en forbindelse« til de omstridte paragraffer i loven, der handler om kategorisering af et boligområde som udsat, ghetto og hård ghetto – det var dem, der blev indført med Lars Løkkes ghettopakke i efteråret 2018. Og det er der naturligvis, for den planlagte ombygning af de syv opgange til tilgængelighedsboliger skal ske for at undgå, at bebyggelsen bliver ved med at være på ghettolisten.

Som Information har beskrevet, har beboernes påstand været, at opsigelserne var udtryk for diskrimination, når Nøjsomhed kun er blevet kategoriseret som ghetto, fordi flere end halvdelen af beboerne har ikkevestlig afstamning. »Racediskrimination i lovform,« som retten beskriver beboernes synspunkt.

Men det udsagn er boligretten helt uenig i. Retten henviser til, at ghettopakken har været igennem en almindelig lovproces med høringssvar, og at opsigelserne i de syv opgange tillige må ses som et led i en »mangeårig, strukturel planlægning« for at fremme uddannelsesniveau, beskæftigelse og modvirke kriminalitet og parallelsamfund.

Dertil kommer ifølge retten, at udvælgelsen af hvilke lejemål, der er opsagt, fordi der skal foretages ombygninger, er sket uden hensyn til beboernes etnicitet. For det første er det samtlige lejere i de pågældende opgange, der er er opsagt. For det andet har Boliggården også taget hensyn til blandt andet beliggenhed og boligstørrelse sammen med et hensyn til at ændre beboersammensætningen. Endelig vurderer retten, at opsigelserne er proportionale, for beboerne er blevet tilbudt genhusning og dækning af flytteudgifter. For Boliggården ville alternativet til opsigelserne ifølge den gældende lov være, at 60 procent af familieboligerne på længere sigt enten skulle sælges eller nedrives, fordi bebyggelsen så risikerede at ende som en hård ghetto.

’Oplagt diskrimination’

Beboernes advokat, Morten Tarp, er stærkt utilfreds med afgørelsen, som han mener må ankes til Østre Landsret.

»Dommens resultat er forkert. Der er helt oplagt tale om diskrimination,« siger han og henviser til, at folk fra almene boligområder, som ikke er blevet betegnet som ghettoer, jo ikke ville kunne få en sådan opsigelse, som hans klienter har modtaget. Derfor er det forskelsbehandling, mener han.

»Ombygningen af de syv opgange er kun sat i værk, for at bebyggelsen skal komme af ghettolisten, og den liste bygger på etnicitet.«

Han peger også på, at selv om retten lægger vægt på, at opsigelserne ikke kun har ramt beboere med ikkevestlig baggrund, så friholder det ikke for, at der er tale om diskrimination.

De »Hansen’er og Jensen’er«, som Morten Tarp siger det, er nemlig ifølge ham også blevet ramt af forskelsbehandling.

»Det interessante er nemlig ikke, om det pågældende offer for en krænkelse selv har en uønsket hudfarve. Det interessante er, om begrundelsen for krænkelsen er etnicitet og nationalitet. Og det er det, når beboernes afstamning og nationalitet er afgørende for, om et boligområde kategoriseres som en ghetto eller ej.«

Institut for Menneskerettigheder har indbragt opsigelserne i Nøjsomhed for Ligebehandlingsnævnet, men som omtalt i Information fredag er behandlingen blevet udskudt.

»Vi er ikke enige i boligrettens afgørelse, og vi synes ikke, at argumenterne i dommen er overbevisende,« siger chefkonsulent i Institut for Menneskerettigheder, Nanna Margrethe Krusaa.

»Det fremstår, som om retten mener, at opsigelserne er i orden, og der ikke er noget at komme efter i forhold til diskrimination, fordi etnicitet ikke er det eneste kriterie, som opgangene er udvalgt efter. At boligselskabet også har haft andre grunde end etnicitet til at ændre i beboersammensætningen udelukker ikke, at der godt kan være tale om diskrimination. Det er en uklar begrundelse, så vi håber også, at sagen ankes,« siger hun.

Tilfreds boligdirektør

Direktør Bent Frederiksen fra Boliggården er derimod meget tilfreds med boligrettens afgørelse.

»Den går vores vej. Vi får medhold på alle parametre, så den måde, vi har håndteret opsigelserne på, er efter bogen. Vi har ikke begået fodfejl, vi har formået at forklare vores sag i retten, så modpartens argument om diskrimination ikke er blevet tillagt vægt. Det er mange ting at være glade for,« siger han.

Afgørelsen betyder, at Boliggåden nu kan komme videre med de planlagte ombygninger.

»Det er vi også glade for,« siger direktøren.

Hvis dommen ankes, og den får opsættende virkning, kan Boliggården kun foretage ombygninger af fem af opgangene.

»En anke vil betyde, at vores byggesag bliver lidt mere bøvlet, fordi vi skal vente med at lave to af opgangene. Det koster lidt penge at skulle lave ombygningen i to omgange, men det må vi så gøre, for man har ret til at anke en afgørelse, man ikke er enig i,« siger Bent Frederiksen.