20 ud af 28 ghettoer ville ikke være på ghettolisten, hvis uddannelse fra udlandet talte med
Niveauet af uddannelse blandt beboere i landets udsatte boligområder er et afgørende kriterium for, om boligområderne ender på regeringens ghettoliste, som opdateres og offentliggøres hvert år den 1. december.
Men den måde, man opgør uddannelse på, er ikke retvisende, lyder det fra Danmarks Almene Boliger (BL) på baggrund af to nye analyser, de har foretaget. BL repræsenterer over 500 boligorganisationer i Danmark og er med til at indsamle den data, som ligger til grund for ghettolisten.
Et boligområde er en ghetto, hvis den har mere end 1.000 beboere og opfylder mindst to ud af fire kriterier. Kriterierne handler om niveauet af beskæftigelse, kriminalitet, indkomst og altså uddannelse.
Hvis over 60 procent af områdets beboere over 30 år er lavtuddannede – det vil sige ikke har en højere uddannelse end grundskolen – så opfylder boligområdet kriteriet. Alle områder på ghettolisten opfylder i dag kriteriet for lavtuddannede.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Spørgsmål til Boligminister Kaare Dybvad Bek 's skriftlige kommentar:
»Det er et bredt flertal i Folketinget, der står bag Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har ikke ønsket at stille op til interview om analyserne, men har følgende skriftlige kommentar:
Er betegnelsen "parallelsamfundslovgivningen" brugt fordi du tidligere har taget afstand fra at bruge ordet Ghetto om de politisk udpegede boligområder - eller er det fordi et flertal i Folketinget gør alt for at skabe parallelsamfunds boligområder. Den tanke kan godt fås , da folk kan smides ud bare fordi der er for mange ledige, lavtlønnede, lavt uddannede og med en ikke vestlig baggund eller er det mere med muslimsk baggrund - samt få længere straf hvis en forbrydelse sker i et politisk udpeget område.- Bare for at nævne nogle af forskels behandlingen mellem boligområder.
Hvis i politikere ville kunne I skabe mulighed til at der kunne bygges billige lejeboliger i ALLE boligområder så folk med lavindkomster kunne bosætte sig mange flere steder - så havde I løst problemet og skabt blandede boligområder ALLE steder. Hvor svært kan det være????
Undskyld jeg fik klippet forker så ministerens kommentar ikke kom med - men den kan jo læses i artiklen.
Hele ghettoficeringskonceptet er så diskriminerende, at blot det at indgå i præmissen ved at undersøge kriterierne, er med til at kaste et skær af legitimitet over denne skamplet af en lov.
Forhåbentlig bliver ghettopakken på et snarligt tidspunkt underkendt eftertrykkeligt ved en højere domstol.
Det er vel nødvendigt at kategorisere det man taler om. Her “ghetto” eller “ikke-ghetto”. Men ordet “ghetto” er skidt. Jeg kunne personligt godt tænke mig om man kunne finde et andet brugbart ord i stedet for ghetto (stadig et kort og mundret ord dog). Artiklen diskutere ikke om der skal være kriterier for at kategorisere. Det skal der naturligvis. Om udenlandsk uddannelse skal have relevans, er spørgsmålet i artiklen. Måske en uddannelse fra udlandet skal tildeles en vægt, og det skal den naturligvis hvis uddannelsen kan akkrediteres i Danmark. Kan uddannelsen ikke akkrediteres i Danmark, skal den måske stadig have indflydelse på kriterierne, men i så fald naturligvis med en meget lav vægt (min vurdering)
Det er jo et virkelig kildent spørgsmål, for traditionelt har danske uddannelser været det perfekte middel til at undgå majorisering på egen jord: kun danskere havde de fornødne forudsætninger til at gennemføre uddannelser på dansk og med udgangspunkt i dansk samfundsindretning og kulturel egenart.
Ingen anden sektor har i de seneste ti år været udsat for et mere gennemgribende forsøg på at skabe et internationalt grundlag, der gør uddannet arbejdskraft i stand til at vandre - fordi der findes et sæt af kriterier, som mange lande, også udenfor EU, har tilsluttet sig, og som flere efterligner.
Folk med diverse uddannelser fra udlandet bliver henvist til at tage det hele på ny igen... på trods af erfaring osv.
Hvorfor sparer vi ikke noget tid og penge på den front, og starter med at give dem chancen for at bevise deres evner ved de afsluttende eksaminer og fagprøver?
Hvis det så ser helt galt ud, så er de ikke dygtige nok uden at blive uddannet på ny.
Ministeren kunne passende tage et weekendkursus, så han bliver klar over hvornår man lægger noget og hvornor noget ligger ned.
Ghetto-loven er det rene og skære idioti, og det er ikke noget nyt indenfor politik, når der skal træffes beslutninger, det rækker sandelig langt tilbage i vores historie.
Tag f.eks. Monrad i sin tid omkring krigen i 1864, - han troede virkelig på gud var på hans side.
Hov-hov, Espen Bøgh, ingen ved, om Gud er på deres side, før den sidste patron er sendt afsted, så Monrad var i den grad undskyldt.
Det er ligesom Krøsus, der spurgte Pythia i Delfi, hvad der ville ske, hvis han gik i krig med perserne - og fik svaret, at i så fald ville et stort rige gå til grunde. Han gik i krig, men desværre var det hans eget rige, hun havde ment.
23/nov/2020
Hvis et menneske (m/k) har haft
evnen og viljen til at tage en eller
flere uddannelser i et andet land,
så bør det også inviteres og til-
skyndes til at tage en uddannelse
i vort land, Danmark :-) ...
Venlig hilsen
Claus
Hm. Vi daaanskere tror jo klippefast på, at dem i udlandet ikke kan være helt så kloge som os. Se blot hvor dårligt dansk de taler. Så et problem i det nærværende er nok, at vi ser skævt til uddannelser taget i udlandet: kan de mon det, vi kan? Næppe. Udadtil ophøjer vi vor egne fortræffeligheder udi uddannelse, mens vi indadtilsom oftest ser skævt til sagkundskab, og over en lang årrække fra politisk hold har eroderet vores egne uddannelser, ikke mindst de længerevarende.
Husker tydeligt min grønthandler på Frederiksberg, der havde konstrueret broer i Iran, men ikke kunne få et rengøringsjob hér. Og selvfølgelig ikke merit...