20 ud af 28 ghettoer ville ikke være på ghettolisten, hvis uddannelse fra udlandet talte med

Niveauet af uddannelse blandt beboere i landets udsatte boligområder er et afgørende kriterium for, om boligområderne ender på regeringens ghettoliste, som opdateres og offentliggøres hvert år den 1. december.

Men den måde, man opgør uddannelse på, er ikke retvisende, lyder det fra Danmarks Almene Boliger (BL) på baggrund af to nye analyser, de har foretaget. BL repræsenterer over 500 boligorganisationer i Danmark og er med til at indsamle den data, som ligger til grund for ghettolisten. 

Et boligområde er en ghetto, hvis den har mere end 1.000 beboere og opfylder mindst to ud af fire kriterier. Kriterierne handler om niveauet af beskæftigelse, kriminalitet, indkomst og altså uddannelse.

Hvis over 60 procent af områdets beboere over 30 år er lavtuddannede – det vil sige ikke har en højere uddannelse end grundskolen – så opfylder boligområdet kriteriet. Alle områder på ghettolisten opfylder i dag kriteriet for lavtuddannede.

Men som det er i dag, tæller man ikke beboernes medbragte uddannelse fra udlandet med. Hvis man eksempelvis har læst til tandlæge i Syrien, svarer det altså til, at man har taget grundskolen i Danmark. 

Hvis man talte medbragt uddannelse med, ville ingen af de udsatte boligområder, som er på ghettolisten i dag, opfylde kritieriet for uddannelse, viser BL’s analyse. Og faktisk ville 20 ud af 28 områder slet ikke have været på ghettolisten i 2019.

Samtidig ville syv områder ud af 28 ikke opfylde kriteriet for uddannelse, hvis aldersgrænsen for, hvornår uddannelse tæller med, blev sænket fra 30 år til 25 år. Det ville ifølge analysen betyde, at seks områder ikke var på listen.

Den nuværende måde at opgøre uddannelsesniveauet på tegner derfor et alt for sort billede af beboernes faktiske uddannelsesniveau, lyder det fra Solveig Råberg Tingey, som er cheføkonom i BL og står bag de to analyser. Hun understreger, at kriterierne bør afspejle beboersammensætningen i området.

»Og her kan vi se, at hvis man opgjorde det anderledes, så ville det vise, at flere beboere faktisk har en uddannelse, der er højere end grundskolen,« siger hun.

»Når vi kan se, at uddannelseskriteriet har så stor betydning, er det afgørende, at de giver et retvisende billede af virkeligheden. At blive kategoriseret som en ghetto kan i værste fald have den konsekvens, at nogle af de almene familieboliger skal afvikles.«

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har ikke ønsket at stille op til interview om analyserne, men har følgende skriftlige kommentar:

»Det er et bredt flertal i Folketinget, der står bag parallelsamfundslovgivningen, og regeringen har ingen aktuelle planer om at ændre i de kriterier, der lægger til grund for de årlige opgørelser.«

Bør medbragt uddannelse tælle?

En stor del af de indvandrere, der bor i ghettoområderne, har en medbragt uddannelse fra deres hjemland. Og ifølge BL bør det tælle med i en eller anden grad. Solveig Råberg Tingey fremhæver, at der findes dokumentation for, at folk fra andre lande med en medbragt uddannelse klarer sig betydeligt bedre end dem uden en uddannelse.

»Vores første analyse viser, at uddannelser taget i udlandet har stor betydning for kriteriet og billedet af uddannelsesniveauet i de udsatte boligområder. Beboere med en medbragt uddannelse tælles i dag som ufaglærte. Forskningen viser imidlertid, at en del af kompetencerne godt kan bruges på det danske arbejdsmarked. Derfor bør de indgå i en eller anden form, der opgør uddannelsesniveauet,« siger hun.

– Men der er også dokumentation for, at det ikke er det samme som en dansk uddannelse. Bør der ikke tages højde for det?

»Det er helt korrekt, at de medbragte uddannelser generelt har et lavere afkast end de danske. Men vi mener, at man ikke bør se helt bort fra, at de medbragte uddannelser faktisk har en nytte og værdi på det danske arbejdsmarked. Flere af beboerne bruger jo i dag deres uddannelse og arbejder i Danmark,« siger hun.

Seniorforsker og projektchef ved Rockwool Fonden Marie Louise Schultz-Nielsen har læst analyserne fra BL. Hun understreger, at hun ikke vil vurdere, hvordan man skal opgøre kriteriet for, hvornår et område er en ghetto, men kalder resultaterne »plausible«. Hun var i 2017 med til at gennemføre en undersøgelse af indvandreres medbragte uddannelse.

»Og den diskuterer sådan set også nogle af problemstillingerne. For eksempel medbragt uddannelses betydning for beskæftigelsen. Her viser de analyser, vi har lavet, at medbragt uddannelse betyder noget for din beskæftigelse, men du får ikke så meget ud af det, som hvis du havde haft en dansk uddannelse. Og det er så et åbent spørgsmål, hvor meget man vil vurdere det til,« siger hun.

Afslutter ungdomsuddannelse før 30

Den anden analyse handler som nævnt om den aldersgrænse, politikerne har valgt at sætte for, hvornår beboernes uddannelse skal tælle med. Den nuværende definition for ghettokriteriet for uddannelse anvender i dag en nedre aldersgrænse på 30 år. Det vil altså sige, at alle beboere under 30 år ikke tæller med – og altså også selv om de har fuldført højere uddannelse end grundskolen.

BL’s tal viser, at knap ni ud af ti er færdige med deres første ungdomsuddannelse, før de fylder 26 år. Derfor mener organisationen, at man bør tage udgangspunkt i en yngre målgruppe.

»Vi følger udviklingen i boligområderne løbende, og her kan vi se – og det er den tendens, vi ser i andre statistikker – at det går bedre med uddannelsen blandt unge, og at også flere efterkommere får uddannelse. Derfor synes vi, det er mærkeligt, at man ikke opgør uddannelse på en måde, så man får det billede med,« siger Solveig Råberg Tingey.

Marie Louise Schultz-Nielsen vurderer, at metoden anvendt i analysen er »fornuftig«. Hun forklarer, at man ofte opgør uddannelse ved 30 år, fordi de fleste i den alder vil have afsluttet deres fulde uddannelsesforløb.

»Men i forhold til, om man har afsluttet mere end grundskole eller ej, er det nok rigtigt, at man godt kan kigge på det tidligere,« siger hun.

»Men igen – det kommer an på, hvad det er, man vil med uddannelsesparametret i den her opgørelse.«

Solveig Råberg Tingey fremhæver, at det i sidste ende handler om at sikre en blandet beboersammensætning.

»Og hvis hensigten er at se, hvor mange der har et lavt uddannelsesniveau, så skal man også sikre sig, at det er det rigtige datagrundlag. Det, mener vi, ikke er tilfældet. Det snævre aldersfokus tegner simpelthen et skævt billede af beboernes uddannelseskompetencer.«