Nyhed
Læsetid: 5 min.

20 ud af 28 ghettoer ville ikke være på ghettolisten, hvis uddannelse fra udlandet talte med

Snart offentliggøres den nye ghettoliste. Et af kriterierne for, om et boligområde kategoriseres som en ghetto, er beboernes uddannelsesniveau. Men den måde, det opgøres på, tegner et for dystert billede af beboernes uddannelse, lyder det fra interesseorganisationen Almene Boliger, der står bag to nye analyser
Hvis man talte medbragt uddannelse med, ville 20 ud af 28 områder slet ikke have været på ghettolisten i 2019.

Hvis man talte medbragt uddannelse med, ville 20 ud af 28 områder slet ikke have været på ghettolisten i 2019.

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
23. november 2020

Niveauet af uddannelse blandt beboere i landets udsatte boligområder er et afgørende kriterium for, om boligområderne ender på regeringens ghettoliste, som opdateres og offentliggøres hvert år den 1. december.

Men den måde, man opgør uddannelse på, er ikke retvisende, lyder det fra Danmarks Almene Boliger (BL) på baggrund af to nye analyser, de har foretaget. BL repræsenterer over 500 boligorganisationer i Danmark og er med til at indsamle den data, som ligger til grund for ghettolisten. 

Et boligområde er en ghetto, hvis den har mere end 1.000 beboere og opfylder mindst to ud af fire kriterier. Kriterierne handler om niveauet af beskæftigelse, kriminalitet, indkomst og altså uddannelse.

Hvis over 60 procent af områdets beboere over 30 år er lavtuddannede – det vil sige ikke har en højere uddannelse end grundskolen – så opfylder boligområdet kriteriet. Alle områder på ghettolisten opfylder i dag kriteriet for lavtuddannede.

Men som det er i dag, tæller man ikke beboernes medbragte uddannelse fra udlandet med. Hvis man eksempelvis har læst til tandlæge i Syrien, svarer det altså til, at man har taget grundskolen i Danmark. 

Hvis man talte medbragt uddannelse med, ville ingen af de udsatte boligområder, som er på ghettolisten i dag, opfylde kritieriet for uddannelse, viser BL’s analyse. Og faktisk ville 20 ud af 28 områder slet ikke have været på ghettolisten i 2019.

Samtidig ville syv områder ud af 28 ikke opfylde kriteriet for uddannelse, hvis aldersgrænsen for, hvornår uddannelse tæller med, blev sænket fra 30 år til 25 år. Det ville ifølge analysen betyde, at seks områder ikke var på listen.

Den nuværende måde at opgøre uddannelsesniveauet på tegner derfor et alt for sort billede af beboernes faktiske uddannelsesniveau, lyder det fra Solveig Råberg Tingey, som er cheføkonom i BL og står bag de to analyser. Hun understreger, at kriterierne bør afspejle beboersammensætningen i området.

»Og her kan vi se, at hvis man opgjorde det anderledes, så ville det vise, at flere beboere faktisk har en uddannelse, der er højere end grundskolen,« siger hun.

»Når vi kan se, at uddannelseskriteriet har så stor betydning, er det afgørende, at de giver et retvisende billede af virkeligheden. At blive kategoriseret som en ghetto kan i værste fald have den konsekvens, at nogle af de almene familieboliger skal afvikles.«

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har ikke ønsket at stille op til interview om analyserne, men har følgende skriftlige kommentar:

»Det er et bredt flertal i Folketinget, der står bag parallelsamfundslovgivningen, og regeringen har ingen aktuelle planer om at ændre i de kriterier, der lægger til grund for de årlige opgørelser.«

Bør medbragt uddannelse tælle?

En stor del af de indvandrere, der bor i ghettoområderne, har en medbragt uddannelse fra deres hjemland. Og ifølge BL bør det tælle med i en eller anden grad. Solveig Råberg Tingey fremhæver, at der findes dokumentation for, at folk fra andre lande med en medbragt uddannelse klarer sig betydeligt bedre end dem uden en uddannelse.

»Vores første analyse viser, at uddannelser taget i udlandet har stor betydning for kriteriet og billedet af uddannelsesniveauet i de udsatte boligområder. Beboere med en medbragt uddannelse tælles i dag som ufaglærte. Forskningen viser imidlertid, at en del af kompetencerne godt kan bruges på det danske arbejdsmarked. Derfor bør de indgå i en eller anden form, der opgør uddannelsesniveauet,« siger hun.

– Men der er også dokumentation for, at det ikke er det samme som en dansk uddannelse. Bør der ikke tages højde for det?

»Det er helt korrekt, at de medbragte uddannelser generelt har et lavere afkast end de danske. Men vi mener, at man ikke bør se helt bort fra, at de medbragte uddannelser faktisk har en nytte og værdi på det danske arbejdsmarked. Flere af beboerne bruger jo i dag deres uddannelse og arbejder i Danmark,« siger hun.

Seniorforsker og projektchef ved Rockwool Fonden Marie Louise Schultz-Nielsen har læst analyserne fra BL. Hun understreger, at hun ikke vil vurdere, hvordan man skal opgøre kriteriet for, hvornår et område er en ghetto, men kalder resultaterne »plausible«. Hun var i 2017 med til at gennemføre en undersøgelse af indvandreres medbragte uddannelse.

»Og den diskuterer sådan set også nogle af problemstillingerne. For eksempel medbragt uddannelses betydning for beskæftigelsen. Her viser de analyser, vi har lavet, at medbragt uddannelse betyder noget for din beskæftigelse, men du får ikke så meget ud af det, som hvis du havde haft en dansk uddannelse. Og det er så et åbent spørgsmål, hvor meget man vil vurdere det til,« siger hun.

Afslutter ungdomsuddannelse før 30

Den anden analyse handler som nævnt om den aldersgrænse, politikerne har valgt at sætte for, hvornår beboernes uddannelse skal tælle med. Den nuværende definition for ghettokriteriet for uddannelse anvender i dag en nedre aldersgrænse på 30 år. Det vil altså sige, at alle beboere under 30 år ikke tæller med – og altså også selv om de har fuldført højere uddannelse end grundskolen.

BL’s tal viser, at knap ni ud af ti er færdige med deres første ungdomsuddannelse, før de fylder 26 år. Derfor mener organisationen, at man bør tage udgangspunkt i en yngre målgruppe.

»Vi følger udviklingen i boligområderne løbende, og her kan vi se – og det er den tendens, vi ser i andre statistikker – at det går bedre med uddannelsen blandt unge, og at også flere efterkommere får uddannelse. Derfor synes vi, det er mærkeligt, at man ikke opgør uddannelse på en måde, så man får det billede med,« siger Solveig Råberg Tingey.

Marie Louise Schultz-Nielsen vurderer, at metoden anvendt i analysen er »fornuftig«. Hun forklarer, at man ofte opgør uddannelse ved 30 år, fordi de fleste i den alder vil have afsluttet deres fulde uddannelsesforløb.

»Men i forhold til, om man har afsluttet mere end grundskole eller ej, er det nok rigtigt, at man godt kan kigge på det tidligere,« siger hun.

»Men igen – det kommer an på, hvad det er, man vil med uddannelsesparametret i den her opgørelse.«

Solveig Råberg Tingey fremhæver, at det i sidste ende handler om at sikre en blandet beboersammensætning.

»Og hvis hensigten er at se, hvor mange der har et lavt uddannelsesniveau, så skal man også sikre sig, at det er det rigtige datagrundlag. Det, mener vi, ikke er tilfældet. Det snævre aldersfokus tegner simpelthen et skævt billede af beboernes uddannelseskompetencer.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Spørgsmål til Boligminister Kaare Dybvad Bek 's skriftlige kommentar:
»Det er et bredt flertal i Folketinget, der står bag Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) har ikke ønsket at stille op til interview om analyserne, men har følgende skriftlige kommentar:

Er betegnelsen "parallelsamfundslovgivningen" brugt fordi du tidligere har taget afstand fra at bruge ordet Ghetto om de politisk udpegede boligområder - eller er det fordi et flertal i Folketinget gør alt for at skabe parallelsamfunds boligområder. Den tanke kan godt fås , da folk kan smides ud bare fordi der er for mange ledige, lavtlønnede, lavt uddannede og med en ikke vestlig baggund eller er det mere med muslimsk baggrund - samt få længere straf hvis en forbrydelse sker i et politisk udpeget område.- Bare for at nævne nogle af forskels behandlingen mellem boligområder.

Hvis i politikere ville kunne I skabe mulighed til at der kunne bygges billige lejeboliger i ALLE boligområder så folk med lavindkomster kunne bosætte sig mange flere steder - så havde I løst problemet og skabt blandede boligområder ALLE steder. Hvor svært kan det være????

Poul Reynolds, Søren Jensen, Carsten Søndergaard, Lone Hansen, Karsten Aaen, Jacob Lorensen, Karsten Nielsen, Lars Jørgensen, Carsten Munk, jens christian jacobsen, Per Klüver, Alvin Jensen, Viggo Okholm, Gitte Loeyche, Maj-Britt Kent Hansen, Ib Gram-Jensen, Ellen Jeppesen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Werner Gass, John Andersen, Peter Mikkelsen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Andersen, Kristian Karlsen, Hanne Utoft, Hans Larsen, Thomas Tanghus, Susanne Kaspersen, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Marianne Stockmarr, Ete Forchhammer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Undskyld jeg fik klippet forker så ministerens kommentar ikke kom med - men den kan jo læses i artiklen.

Alvin Jensen, Bjarne Andersen, Marianne Stockmarr og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hele ghettoficeringskonceptet er så diskriminerende, at blot det at indgå i præmissen ved at undersøge kriterierne, er med til at kaste et skær af legitimitet over denne skamplet af en lov.

Forhåbentlig bliver ghettopakken på et snarligt tidspunkt underkendt eftertrykkeligt ved en højere domstol.

Ea Movang, Poul Reynolds, Søren Jensen, Jesper Sano Højdal, Carsten Søndergaard, Lone Hansen, Karsten Aaen, Jacob Lorensen, Dennis Tomsen, Karsten Nielsen, Claus Bødtcher-Hansen, Per Klüver, Alvin Jensen, Elisabeth From, Gitte Loeyche, Maj-Britt Kent Hansen, Ib Gram-Jensen, Birte Pedersen, Kurt Nielsen, Ellen Jeppesen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Carsten Munk, Werner Gass, John Andersen, Peter Mikkelsen, Klaus Lundahl Engelholt, Dennis Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Andersen, Kristian Karlsen, Hanne Utoft, Hans Larsen, Dorte Sørensen, kjeld hougaard, Christel Gruner-Olesen, Thomas Tanghus, Torben Skov, Susanne Kaspersen, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Marianne Stockmarr, Ebbe Overbye, Ete Forchhammer og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Det er vel nødvendigt at kategorisere det man taler om. Her “ghetto” eller “ikke-ghetto”. Men ordet “ghetto” er skidt. Jeg kunne personligt godt tænke mig om man kunne finde et andet brugbart ord i stedet for ghetto (stadig et kort og mundret ord dog). Artiklen diskutere ikke om der skal være kriterier for at kategorisere. Det skal der naturligvis. Om udenlandsk uddannelse skal have relevans, er spørgsmålet i artiklen. Måske en uddannelse fra udlandet skal tildeles en vægt, og det skal den naturligvis hvis uddannelsen kan akkrediteres i Danmark. Kan uddannelsen ikke akkrediteres i Danmark, skal den måske stadig have indflydelse på kriterierne, men i så fald naturligvis med en meget lav vægt (min vurdering)

jens christian jacobsen og Else Marie Arevad anbefalede denne kommentar

Det er jo et virkelig kildent spørgsmål, for traditionelt har danske uddannelser været det perfekte middel til at undgå majorisering på egen jord: kun danskere havde de fornødne forudsætninger til at gennemføre uddannelser på dansk og med udgangspunkt i dansk samfundsindretning og kulturel egenart.
Ingen anden sektor har i de seneste ti år været udsat for et mere gennemgribende forsøg på at skabe et internationalt grundlag, der gør uddannet arbejdskraft i stand til at vandre - fordi der findes et sæt af kriterier, som mange lande, også udenfor EU, har tilsluttet sig, og som flere efterligner.

Folk med diverse uddannelser fra udlandet bliver henvist til at tage det hele på ny igen... på trods af erfaring osv.
Hvorfor sparer vi ikke noget tid og penge på den front, og starter med at give dem chancen for at bevise deres evner ved de afsluttende eksaminer og fagprøver?
Hvis det så ser helt galt ud, så er de ikke dygtige nok uden at blive uddannet på ny.

Lone Hansen, Claus Bødtcher-Hansen, Steffen Gliese, Per Klüver, Alvin Jensen, Viggo Okholm, Gert Romme og John Andersen anbefalede denne kommentar

Ministeren kunne passende tage et weekendkursus, så han bliver klar over hvornår man lægger noget og hvornor noget ligger ned.

Poul Reynolds, ingemaje lange, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Elisabeth From, Gitte Loeyche, Kurt Nielsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Ghetto-loven er det rene og skære idioti, og det er ikke noget nyt indenfor politik, når der skal træffes beslutninger, det rækker sandelig langt tilbage i vores historie.

Tag f.eks. Monrad i sin tid omkring krigen i 1864, - han troede virkelig på gud var på hans side.

Lone Hansen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Per Klüver anbefalede denne kommentar

Hov-hov, Espen Bøgh, ingen ved, om Gud er på deres side, før den sidste patron er sendt afsted, så Monrad var i den grad undskyldt.
Det er ligesom Krøsus, der spurgte Pythia i Delfi, hvad der ville ske, hvis han gik i krig med perserne - og fik svaret, at i så fald ville et stort rige gå til grunde. Han gik i krig, men desværre var det hans eget rige, hun havde ment.

Claus Bødtcher-Hansen

23/nov/2020

Hvis et menneske (m/k) har haft
evnen og viljen til at tage en eller
flere uddannelser i et andet land,
så bør det også inviteres og til-
skyndes til at tage en uddannelse
i vort land, Danmark :-) ...

Venlig hilsen
Claus

Kenneth Jacobsen

Hm. Vi daaanskere tror jo klippefast på, at dem i udlandet ikke kan være helt så kloge som os. Se blot hvor dårligt dansk de taler. Så et problem i det nærværende er nok, at vi ser skævt til uddannelser taget i udlandet: kan de mon det, vi kan? Næppe. Udadtil ophøjer vi vor egne fortræffeligheder udi uddannelse, mens vi indadtilsom oftest ser skævt til sagkundskab, og over en lang årrække fra politisk hold har eroderet vores egne uddannelser, ikke mindst de længerevarende.

Husker tydeligt min grønthandler på Frederiksberg, der havde konstrueret broer i Iran, men ikke kunne få et rengøringsjob hér. Og selvfølgelig ikke merit...