Baggrund
Læsetid: 7 min.

290.130 danske kvinder spiser dem. Men p-pillen kan være ved at miste præventionens førertrøje

P-pillen er stadig den mest anvendte præventionsform blandt kvinder i Danmark, og mange trives med den runde tablet. Men der er et øget fokus på bivirkninger og et opgør i gang med forestillingen om, at enhver ung kvinde skal tage p-piller
»Man kunne for længst have udviklet et velfungerende mandligt præventionspræparat. Men du får næppe mange mænd til at indtage syntetiske hormoner for at gøre sig selv sterile, sådan som kvinder har gjort det i 60 år. Det er da et slående eksempel på en nedarvet kulturel arbejdsdeling, som man sagtens kan problematisere,« siger professor i sexologi Christian Graugaard.

»Man kunne for længst have udviklet et velfungerende mandligt præventionspræparat. Men du får næppe mange mænd til at indtage syntetiske hormoner for at gøre sig selv sterile, sådan som kvinder har gjort det i 60 år. Det er da et slående eksempel på en nedarvet kulturel arbejdsdeling, som man sagtens kan problematisere,« siger professor i sexologi Christian Graugaard.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
11. november 2020

Akne, kvalme, brystspænding, hovedpine, vægtøgning, svimmelhed, humørsvingninger.

Listen over såkaldt almindelige bivirkninger ved p-piller er lang.

Og læser man videre, finder man under sjældnere bivirkninger blandt andet opkastning, diarré, migræne, nedsat sexlyst, blodpropper, lammelser og forhøjet blodtryk.

Alligevel har p-pillen indtaget førerpositionen blandt præventionsmidler, siden den kom på markedet for 60 år siden. I dag anvender 290.130 danske kvinder dagligt den runde tablet, viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. 

Men selv om tallet er højt, er det 28 procent lavere end i 2009, hvor 405.170 danske kvinder brugte p-piller. Og eksperter vurderer, at når flere kvinder i dag fravælger p-piller til fordel for præparater med mindre hormon, så er det ikke usandsynligt, at p-pillen inden længe mister førertrøjen i det reproduktive spil.

Kvindens monopol på prævention

Skal vi finde forklaringen på p-pillens popularitet, skal vi forbi de kulturhistoriske arkiver, mener professor i sexologi på Aalborg Universitet Christian Graugaard.

»P-pillen ændrede seksualhistorien og den seksuelle magtfordeling mellem kønnene. Den var et medicinsk gennembrud og blev på mange måder en portal til en ny seksuel æra, hvor lysten og forplantning var adskilt,« siger han.

»P-piller er i dag en helt naturlig del af seksuelt aktive kvinders liv. Og det ligger dybt i det kulturelle dna, at det er kvindens monopol at tage sig af det præventive.«

At p-pillen så er det naturlige valg for mange kvinder, skyldes ifølge nationalchef i Sex og Samfund Lene Stavngaard i høj grad, at det er den, piger ofte får præsenteret hos lægen, når de henvender sig om prævention.

»Mange unge piger får ikke rådgivning ved lægen. De får bare en recept på p-piller, eller deres forældre ringer og beder om én. P-piller er populære, fordi det oftest er det, lægerne ordinerer, og som pigerne hører om fra deres veninder og omgangskreds,« siger hun. 

Anders Rye Skjoldjensen

Kan konkurrere med mænd 30 dage om måneden

»P-pillens popularitet skyldes bestemt tradition og vaner,« siger Charlotte Wilken-Jensen, der er faglig leder i Sex og Samfund samt ledende overlæge i gynækologi og obstetrik på Hvidovre Hospital.

»Der eksisterer en særlig fortrolighed med p-piller. Og langt størstedelen af kvinder er glade for at bruge dem. Dels i forhold til at undgå uønsket graviditet, men pillerne har også frigjort kvinder fra deres underliv: De kan formindske smerter, forkorte blødninger og minimere de psykiske udsving, som ellers kan præge kvinder i løbet af cyklus,« siger hun.

P-piller består af kunstigt fremstillet østrogen og gestagen. De kunstige hormoner blokerer for dannelsen af de naturlige kønshormoner, østrogen og progesteron, som normalt igangsætter ægløsning, forklarer Charlotte Wilken-Jensen.

»I de nyeste p-piller har man forsøgt at få de kunstige hormoner til at ligne de naturlige så meget som muligt.«

Det betyder ifølge Charlotte Wilken-Jensen, at p-piller har gjort kvinder i stand til at ’konkurrere’ med mænd 30 dage om måneden:

»Dét at få en frihed fra smerter, blod, uønskede graviditeter og humørsvingninger har givet kvinder et langt større overskud. Jeg er sikker på, at p-piller har meget at skulle have sagt i forhold til kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet,« siger hun.

Fokus på bivirkninger

Alligevel breder der sig en skepsis over for pillens potentielle bivirkninger i videnskabelige publikationer og blandt kvindelige vidnesbyrd i medierne.

Særligt de psykologiske og sociale effekter ved p-piller har indtil nu været et underbelyst emne, hvilket videnskabsjournalist Lone Frank i august adresserede i en opsigtsvækkende artikel i Weekendavisen.

P-piller forstyrrer cortisolproduktionen, der regulerer stressniveauet. Kvinder på p-piller har derfor et cortisolniveau på linje med mennesker, der lider af kronisk stress.

Også oxytocin, der i folkemunde kaldes kærlighedshormonet, påvirkes af p-piller. Her ses et konstant højt niveau, og selv om man måske skulle tro, det var en god ting, er det faktisk lige omvendt.

Oxytocin udskilles, når man har haft en ekstra god social oplevelse og føles som et slags kick. Men et konstant højt niveau medfører, at man ikke oplever disse udsving, hvilket kan være en del af forklaringen på, at flere kvinder får et mere apatisk følelsesliv, når de tager p-piller.

Lene Stavngaard fra Sex og Samfund er ikke i tvivl om, at dette fokus på alvorlige bivirkninger ved p-piller er en del af forklaringen på deres dalende popularitet blandt kvinder. 

»Jeg tror, mange fravælger dem, fordi de har fået så stor negativ opmærksomhed. Der hersker mange myter, særligt fortællingen om, at man ’propper sig med hormoner’ er stærk. Men her er det jo vigtigt at vide, at kroppen regulerer sit eget hormonniveau, når man tager p-piller,« siger hun.

Lad fakta tale

En af dem, der har forsket indgående i de psykologiske bivirkninger ved p-piller, er Øjvind Lidegaard, der er overlæge i gynækologi og obstetrik og professor ved Københavns Universitet.

I 2016 publicerede han et studie, der med data fra mere end en million danske kvinder viste, at sandsynligheden for at få udskrevet antidepressiv medicin steg med 70 procent i løbet af de første tre måneder, efter en kvinde startede på p-piller.

»Det betyder ikke, at 70 procent af dem, der tager p-piller, tager antidepressiv medicin. Men det betyder, at sandsynligheden øges med 70 procent,« forklarer han.

Øjvind Lidegaard forstår imidlertid godt, at p-piller fortsat er populære blandt mange kvinder, men han forstår ikke, at bivirkningerne først nu er blevet beskrevet som noget indiskutabelt og evidensbaseret.

»Fakta er, at risikoen for depression øges, når unge kvinder begynder at anvende hormonel prævention, men fakta er også, at de fleste unge kvinder ikke er deprimerede,« forklarer han.

»Blandt 17-årige kvinder, som ikke tager p-piller, er der tre procent, der tager antidepressiv medicin. Hvis de starter på p-piller, så øges forbruget til 5,1 procent. Det betyder omvendt, at 94,9 procent af 17-årige kvinder ikke tager antidepressiv medicin.«

Øjvind Lidegaard peger desuden på en række af de positive virkninger, som p-piller også kan medføre. 

»Man halverer risikoen for kræft i æggestokkende, hvis man tager p-piller i mere end fem år. Vi ved også, at mange kvinder oplever en øget livskvalitet, hvis p-pillerne betyder mindre blødninger og færre smerter under menstruation.«

Generelt er Øjvind Lidegaard ærgerlig over, at p-pille-debatten ofte bliver polariseret. 

»Lige så vel som det irriterer mig, når nogle ikke vil anerkende bivirkningerne ved p-piller, så nytter det heller ikke noget, hvis man fornægter, at 80 procent af dem, der anvender p-piller, har det glimrende med det.«

Han ville dog ikke anbefale sin egen hustru at bruge p-piller. 

»Men det skyldes hendes alder. Hendes blodproprisiko er i udgangspunktet meget højere, end den er blandt unge kvinder i 20’erne,« siger han.

Anders Rye Skjoldjensen

Ikke længere p-piller i drikkevandet

P-pillen åbnede ifølge Charlotte Wilken-Jensen fra Sex og Samfund en ny verden. Og hun mener ikke, at negative bivirkninger har været den dominerende oplevelse blandt kvinder. Tværtimod.

I sit arbejde som faglig rådgiver i Sex og Samfund oplever hun dog, at flere kvinder søger mod prævention, der indeholder mindre hormon, hvilket hun mener er fornuftigt. 

»Det er en sund menneskelig indstilling, at hvis man skal have medicin, så skal det være så lidt som muligt,« siger hun.

Professor i sexologi Christian Graugaard øjner også en tendens, der går imod den automatik, hvormed p-piller indtil nu er blevet både ordineret og brugt. 

»Nogle fagfolk mener, det er på tide, at vi tager et opgør med tanken om, at p-piller bare skal puttes i drikkevandet, fra piger er 13-14 år gamle.«

Han mener, at det fodfæste, som p-piller har fået blandt den kvindelige befolkning, er den foreløbige kulmination på en lang kulturhistorisk proces, der har skabt en klar arbejdsdeling mellem mænd og kvinder.

»Mænd er blevet forstået som dem, der inkarnerede seksualiteten, og kvinder som dem, der inkarnerede reproduktionen. Langt op i historien har det seksuelle begær, liderligheden og det seksuelle initiativ været koblet til mænd. Kvinder, der gav udtryk for selvstændig seksuel lyst, er derimod blevet betragtet som suspekte og sygelige.«

Christian Graugaard forklarer, at det kulturelt bliver opfattet som en kvindelig forpligtigelse at tage sig af det præventive område.

»Man kunne for længst have udviklet et velfungerende mandligt præventionspræparat. Men du får næppe mange mænd til at indtage syntetiske hormoner for at gøre sig selv sterile, sådan som kvinder har gjort det i 60 år. Det er da et slående eksempel på en nedarvet kulturel arbejdsdeling, som man sagtens kan problematisere,« siger han.

P-piller til mænd

Og der findes faktisk en velfungerende p-pille til mænd, fortæller Lene Stavngaard.

Hun deltog i 2014 i en stor medicinsk konference, hvor resultaterne af menneskeforsøg med en mandlig p-pille blev fremlagt. 

»Den havde færre bivirkninger, særligt i forhold til blodpropper og nedsat sexlyst. Der var dog ingen medicinalfirmaer, som ville investere i pillen, fordi deres kundeundersøgelser viste, at der ikke var nok mænd, som ville tage den.«

Lene Stavngaard mener, det er vigtigt, vi tager diskussionen om p-piller og kvinders præventionsbyrde, men samtidig skal man huske, at uønsket graviditet i sidste ende har størst konsekvenser for en kvinde.

»Jeg håber ikke, at kvinder fralægger sig ansvaret for prævention, selv om vi samtidig har brug for en debat om ligestilling i forhold til præventionsbyrden,« siger hun.

Christian Graugaard tror, at vi fremover vil opleve flere kvinder, der siger fra over for p-piller. De kommende generationer, mener han, vil kræve, at vi som samfund igen diskuterer ansvaret for præventionsbrug. 

»Vi er ikke havnet på historiens endestation endnu, og om 60 år vil man sikkert smile overbærende af de præventionsmetoder, som findes i dag.« 

Anders Rye Skjoldjensen

Serie

Pillen, der ændrede verden

Citronskiver som pessar, kondomer lavet af svinetarm og Coca Cola som sæddræbermiddel. Mennesket har altid været opfindsomt, når liderligheden meldte sig, og resultatet helst ikke skulle vise sig ni måneder senere. Et bragende gennembrud kom for 60 år siden, da p-pillen blev lanceret i USA. Siden er pillen blevet udnævnt til et af den moderne verdens syv vidundere, og den har over 100 millioner brugere på verdensplan. I denne serie undersøger Information pillen, der banede vej for kvinders kontrol over egen krop, og som i dag er både hyldet og forhadt

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

10/nov/2020

Øh ... hvad er der blevet
af kondomer og pessarer ?

Venlig hilsen
Claus

Anne-Marie Krogsbøll og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Spiraler er heller ikke nævnt. Jeg har prøvet to gange. Smerter i underlivet og blødninger i utide. Det var effektivt, for lysten forsvandt.
Pessaret har den fordel at man selv bestemmer over det.

Der er samtidig høj forekomst af kønssygdomme, blandt unge, det skyldes for lidt brug af komdom.

Lillian Larsen, Claus Bødtcher-Hansen, Liselotte Paulsen, Anne-Marie Krogsbøll og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Hormonspiraler har nøjagtigt de samme bivirkninger som p-piller. Kvinder bildes ind ,at de kun virker lokalt. Det er lodret løgn - de virker i hele kroppen.

Lillian Larsen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Læger skal også kunne vejlede korrekt og lytte til hvad de unge kvinder har af problemer med de enkelte gestagener. Heller ikke alle har brug for de samme faser.