Nyhed
Læsetid: 6 min.

Allerede inden nedlukning af Nordjylland mente Kåre Mølbak, at cluster 5 kunne være »uddød«

Kåre Mølbak erkender, at han for flere uger siden vurderede, at cluster 5 lige såvel kunne være uddød, som at den stadig fandtes i Nordjylland. Men den vurdering tilbageholdt han på flere pressemøder. Eksperter kritiserer SSI for at have overdrevet truslen
Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak, sagde fra en tv-skærm i Eigtveds Pakhus den 4. november, at SSI’s »bedste bud« var, at fem procent af de smittede nordjyder »aktuelt går rundt med cluster 5«.

Faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak, sagde fra en tv-skærm i Eigtveds Pakhus den 4. november, at SSI’s »bedste bud« var, at fem procent af de smittede nordjyder »aktuelt går rundt med cluster 5«.

Olafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Indland
18. november 2020

Én ud af 20 coronasmittede nordjyder bærer »aktuelt« rundt på den minkmuterede cluster 5-version af virussen. Sådan sagde faglig direktør i Statens Serum Institut (SSI) Kåre Mølbak ved et pressemøde den 4. november og kaldte det sit »bedste bud«.

Siden da har han vendt på en tallerken og luftet tanken om, at cluster 5 måske allerede er uddød.

Nu viser dokumenter, at Kåre Mølbak allerede længe inden det famøse pressemøde har haft god grund til at tro, at cluster 5 var uddød. Og han erkender, at han faktisk selv vurderede, at den lige så godt kunne være uddød, som at den udgjorde fem procent af de positive prøver i Nordjylland.

Den 23. oktober skrev forskere fra SSI og Københavns Universitet i en epidemiologisk udredning, at man i de foregående måneder havde lavet genetiske undersøgelser – såkaldt sekventering – af 557 af de i alt 2.281 tilfælde af coronavirus, der var fundet blandt nordjyder. Altså knap en fjerdedel af alle positive prøver.

Sekventeringen viste, hvilken variant af coronavirus folk var smittet med, og om den for eksempel indeholdt mutationer fra mink.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eksperternes kvalificerede bud er stadig af samme kvalitet som mange meningsmålinger.

Kan godt forstå hvorfor han gik på tidlig pension.

Margit Johansen

Det er svært at underdrive, når man af journalister bliver spurgt: "Hvad er worst case scenario?". Ja, desværre vælger mange gode folk at trække sig - eller tie - , når de bliver udsat for først at svare ærligt og redeligt og derefter anklaget for at svare ærligt og redeligt.

Rune Mariboe, Marianne Jespersen, Arne Albatros Olsen, Sven Elming, Freddie Vindberg, Steffen Gliese, Anders Graae, Sten Dokkedahl og Luiza Labouriau anbefalede denne kommentar

Folk taler på forskellige niveauer, det er problemet. Journalister kan ikke forholde sig til vurderinger og usikkerhed, og det må videnskaben tage højde for, når den formidler.
Det kan da ikke være så svært at forstå, at opdagelsen af en mutation tilsiger, at der kan komme utallige andre, og åbenbart også hurtigt, og åbenbart særlig hurtigt, når det kan ske igennem mange dyr på lidt plads og smitte imellem dyr-menneske-dyr.
WHO er nu inde på, at mink eller en artsbeslægtet simpelthen kan have været den mellemvært, der bragte corona fra flagermus til menneske.

Rune Mariboe, Marianne Jespersen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar

Hvelplund viser igen, at han har forstået, hvad det hele går ud på:

“Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund kalder forløbet for »betænkeligt«.
[...]
Hans største bekymring er dog, at det store fokus på cluster 5 har været med til at skabe et »falsk trusselsbillede« omkring cluster 5, mens den største trussel i virkeligheden var, at der generelt kunne udvikle sig mutationer i mink, som kunne vise sig at være farlige.“

Havde man kommunikeret netop dét faktum dygtigt, stod vi næppe med så megen misinformation, som pt. spredes over de social medier...

Der er til gengæld en uheldig tendens i de etablerede medier til at inddrage udtalelser fra akademikere med store, urelaterede titler - som denne professor i noget groft sagt irrelevant:

“Professor i biofysisk og biomedicinsk kemi ved Danmarks Tekniske Universitet Kasper Planeta Kepp undrer sig også over Kåre Mølbaks udtalelser ved pressemøderne.

»Der er vældig forskel på fem procent og nul til fem procent i den her specifikke sammenhæng,« skriver han i en mail til Information.

Han mener ikke, at man på baggrund af 12 tilfælde af cluster 5 fra august og september kunne vurdere, at fem procent af de smittede nordjyder »aktuelt« gik rundt med cluster 5, som Kåre Mølbak gjorde ved de to pressemøder.

»Umiddelbart ser det ud, som om SSI både har overvurderet selve faren ved cluster-5 mutationen i sig selv og åbenbart også dens udbredelse på det givne tidspunkt,« skriver professoren.”

Og så kan man i øvrigt berolige den bekymrede borgmester med, at nedlukningen var et følge af generel smittespredning og ikke cluster-5-mutationen alene. Det kunne man måske for Svend Brinkmann til at skrive ham et indlæg om...

Og hvis man ikke formår at få Brinkmann i spil, får vi måske en professor i biodynamik til at stå for skud...