Læsetid: 4 min.

Alternativet vil have mindre politisk palaver og mere fokus på partiets politik

Politiker Josephine Fock har trukket sig med øjeblikkelig virkning fra posten som politisk leder i Alternativet. Dermed skal partiet finde en ny politisk leder, og det sætter spørgsmålstegn ved partiets fremtid. Et kapitel med personsager skal lukkes
Josephine Fock trak sig lørdag fra posten som leder af Alternativet med øjeblikkelig virkning. Nu skal partiet vise vælgerne, at partiet kan sit shit og er i stand til at bedrive grøn politik, mener partiets eneste folketingsmedlem, Torsten Gejl.

Josephine Fock trak sig lørdag fra posten som leder af Alternativet med øjeblikkelig virkning. Nu skal partiet vise vælgerne, at partiet kan sit shit og er i stand til at bedrive grøn politik, mener partiets eneste folketingsmedlem, Torsten Gejl.

Jens Dresling

16. november 2020

Alternativet skal have en ny politisk leder. Det står klart, efter at politiker Josephine Fock har trukket sig fra posten med øjeblikkelig virkning. »Opgaven med at samle partiet har været for svær« ifølge Fock selv.

Partiet, som har været centrum for politisk palaver, skal nu fokusere på politik og ikke personsager. Det mener flere af partitoppens medlemmer. En af dem er partiets eneste medlem af Folketinget, Torsten Gejl.

»Forhåbentlig kommer der et par år med fokus på politik. Et par år, hvor man vil opleve, at personsager og anden tumult, som har forfulgt os, faktisk er væk. Det forsvinder ikke kun med Fock. Det forsvinder med, at alle de personer, både politikere og andre, som har været involveret i alle sagerne, er væk fra partiet,« siger folketingsmedlemmet.

»Men fokus skal være på partiets politik, og Alternativet skal fortsat sætte grønne pejlemærker, som skubber de andre politiske partier i en grøn retning. Vi skal eksempelvis prøve på at nå vores mål om at få ti procent vild natur i Danmark inden 2030. Jeg tror, vi kan få mere indflydelse, end vi har størrelse til.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alternativet har stillet sig på øretævernes holdeplads. Det er ærgerligt, da meget af partiets politik er unikt og fornuftigt. Men det ser ud til at være svært at styre sig, når man er alternativ.
Fortsæt med den store frihed, men drøft jer frem til en fælles forståelse.
Der har altid været nogle krøller, som jeg ikke kunne acceptere, det er ikke i politikken men i samarbejdet. Forsøg at rette op på det. Det skal også rettes i partiprogrammet.

Christa If Jensen

Det var et chok for vi er så godt igang med at udvikle og konkretisere vores unikke værdibårne politik med fokus på klima og biodiversitet, social værdighed og personlig frihed og økonomi, der understøtter både den sociale og den grønne bundlinje. Alle vi, der er aktive med politikudvikling, kan mærke det, “helt her ud i vandlinjen” bemærkede et medlem i går i en streng. Defor var det et chok. Josephine gjorde det lige så godt i et samarbejde med vore nye ordførere og ikke mindst Torsten Gejl. Men medierne og tidligere medlemmer fandt det gavnligt at give os endnu en mavepuster, og Josephine har vel følt, at hun personligt med sin fortid blandt de øvrige kamphaner fra 2016/17 stod i vejen for den gode udvikling, som hun selv var inspirator og leder af, og har valgt at trække sin ledende rolle ud af partiet. Al ære og respekt for det. Og tak. Du er en synlig manifestation af, at politikere kan sætte politikken højere end personlig magt og vinding.

Er der én kvalitet jeg som medlem af Alternativet kan sætte på partiet og bevægelsen, så er det evnen til at omstille sig. Det er også det selve politikken appellerer til. Hvis vi skal sikre en bæredygtig levevis både Ift os mennesker og den natur vi er en del af, så må vi være indstillet på, at ændre vaner og kunne bevare roen selv i oprørte vande.
Alternativet har stadig den politik, som inspirerer og giver løsninger på de udfordringer vi ser nu ift klimakrisen og mere konkret ift en nytænkning og udvikling af ex familiepolitik og socialpolitik, så det bliver et system der er FOR os borgere, og ikke det modsatte.
En kæmpe tak til alle folkevalgte ude i regioner og kommuner, kommende kandidater og alle de medlemmer der stadig står fast på at tale politik!!!