Nyhed
Læsetid: 7 min.

Boligministeriet er på slingrekurs i forhold til genhusning i Mjølnerparken

Først mente Transport- og Boligministeriet, at genhusningen af beboere i Mjølnerparken skulle ske i Mjølnerparken. Men efter henvendelse fra en topembedsmand i Københavns Kommune udarbejdede ministeriet et notat, der ikke rigtig tog stilling. Det viser en aktindsigt. Senest har Kammeradvokaten slået fast, at genhusning skal ske i Mjølnerparken
Boligselskabet Bo-Vita ønsker, at genhusningen af de beboere i Mjølnerparken, som bor i de karreer, som skal sælges, kan ske i alle selskabets bebyggelser rundt om i København. Mange af beboerne foretrækker imidlertid at blive genhuset i Mjølnerparken.

Boligselskabet Bo-Vita ønsker, at genhusningen af de beboere i Mjølnerparken, som bor i de karreer, som skal sælges, kan ske i alle selskabets bebyggelser rundt om i København. Mange af beboerne foretrækker imidlertid at blive genhuset i Mjølnerparken.

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
17. november 2020

For mange beboere i Mjølnerparken i København er det store spørgsmål for tiden, hvor de skal genhuses og bo, når boligselskabet Bo-Vita efter planen inden for kort tid får solgt to af bebyggelsens i alt fire karréer.

På den ene side ønsker Bo-Vita, at genhusningen kan ske i alle selskabets bebyggelser rundt om i København.

På den anden side ønsker mange af beboerne, at de kan forblive i Mjølnerparken og blive genhuset der.

Juridisk kan uenigheden formuleres sådan, at genhusningen enten kan finde sted i regi af en for længst vedtaget helhedsplan om renovering – det er Bo-Vitas løsning – eller også skal genhusningen finde sted i regi af den udviklingsplan, som er udarbejdet i forbindelse med det planlagte salg.

I sidstnævnte tilfælde skal beboerne genhuses i samme bebyggelse, det vil sige i de to boligblokke i Mjølnerparken, der ikke skal sælges.

Transport- og Boligministeriet har flere gange været inddraget i stridighederne. Information har tidligere beskrevet, hvordan ministeriet i april efter forespørgsel fra Teknik- og Miljøforvaltningen fik udarbejdet et notat om problemstillingen.

Borgmester Nina Hedeager Olsen (EL) kaldte efterfølgende ministeriets svar for uklart, fordi notatet ikke tog klar stilling til, hvordan genhusningen skulle foregå. Ifølge ministeriet kunne det rejste spørgsmål om genhusning i Mjølnerparken »ikke anses for udtrykkeligt at være reguleret i loven«, og på den baggrund var notatets vage konklusion, at idet »der altid vil være tale om en konkret vurdering, vil den endelige afgørelse høre under domstolene«.

En aktindsigt, som Information har fået i Transport- og Boligministeriet og Københavns Kommune, tyder dog ikke på, at ministeriet indledningsvist var så meget i tvivl om genhusningen, som deres notat fra april lægger op til.

Ifølge aktindsigten blev der således den 4. marts 2020 afholdt et møde af en times varighed mellem embedsfolk fra henholdsvis Københavns Kommune og Transport- og Boligministeriet for at drøfte de retlige problemer i forbindelse med genhusningen i Mjølnerparken. Og at dømme ud fra aktindsigten var ministeriets umiddelbare vurdering på mødet, at genhusningen af beboerne fra de to blokke, der skal sælges, skulle ske i regi af udviklingsplanen, dvs. i de blokke, der ikke skal sælges.

’De kigger på det igen i morgen’

Det fremgår nemlig, at en af mødedeltagerne, kontorchef Rune Lyngvig Jespersen fra Københavns Kommunes kontor for udsatte boliger i Økonomiforvaltningen, kort efter mødet i ministeriet skrev »et orienterende notat« til daværende overborgmester Frank Jensen (S) og om eftermiddagen kontaktede kommunens plandirektør, Søren Tegen Pedersen.

Plandirektøren kontaktede derpå en afdelingschef i ministeriet, Mikkel Sune Smith. Og en times tid senere sendte plandirektøren så en mail tilbage til kontorchefen:

»Har talt med Mikkel – de kigger på det igen i morgen, men bliver formodentligt svært. Vi du ikke sende uddybende, hvad konsekvenserne bliver – skal de så genhuses midlertidigt uden for Mjølnerparken, indtil der bliver plads«.

Den sidste sætning kan vanskeligt forstås anderledes, end at genhusningen ifølge kommunen skal finde sted i de to blokke, der ikke skal sælges. 

Senere samme aften kvitterede kontorchefen med en mail til plandirektøren: »Jeg er glad for at høre, at ministeriet vil vurdere sin tolkning af loven en ekstra gang.«

»Der er tale om helt ny ikke særlig klar lovgivning, og som jeg hørte deres mundtlige tilkendegivelser, byggede de i høj grad på en vurdering af, hvad der er ’lovens ånd’,« hed det videre i mailen fra kontorchefen, der på den baggrund undrede sig over, at ministeriet »kan have en så klar vurdering«.

Igen en formulering, der peger på genhusning i de to blokke, der ikke skal sælges. For det følger af loven, at ved salg skal der ske genhusning inden for samme bebyggelse.

Kontorchefen henviste i sin mail endvidere til, at Bo-Vitas planlagte fremgangsmåde – altså at ville genhuse i andre af boligselskabets bebyggelser i København – var skrevet ind i udviklingsplanen, og at den også var blevet beskrevet på et møde i Boligstyrelsen om udviklingsplanen. Desuden havde fremgangsmåden »været genstand for offentlig debat i pressen, uden at ministeriet tidligere har reageret«.

For tredje gang en formulering, der tyder  på, at kommunen har peget på en genhusning i Mjølnerparken. For den offentlige debat i pressen, kontorchefen henviser til, havde netop drejet sig om, hvorvidt Bo-Vitas ønske om genhusning i andre bebyggelser var lovmedholdeligt og overhovedet kunne realiseres.

Mistanke om ’strategi-tænkning’

Information har vist aktindsigten til professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, Michael Gøtze. Hans kommentar er, at det absolut ikke er første gang, at en juridisk vurdering ændrer sig og blødes op i takt med, at jurister graver sig mere ned i substansen.

»Det er dog alligevel svært at undgå den tanke, når man ser på de forskellige mails, at der er gået lidt ’strategitænkning’ i juravurderingerne, og at dialogen mellem kommunen og ministeriet har fået ministeriet til – ret belejligt – at flytte sig i en retning, som kommunen har en interesse i,« lyder hans konklusion.

Mens Michael Gøtze ikke kan undgå tanken om »strategitænkning«, er advokat Eddie Khawaja, der har stævnet Boligministeriet på vegne af 12 beboere i Mjølnerparken, ikke i tvivl om, hvordan de udvekslede mails skal forstås: På mødet i marts har ministeriet peget på genhusning inden for samme boligområde, altså i Mjølnerparken. Hans klienter ønsker at blive genhuset i Mjølnerparken og ikke rundt omkring i Bo-Vitas andre bebyggelser.

»Drøftelserne mellem Transport- og Boligministeriet og Københavns Kommune viser jo klart, at grundlaget for genhusningen på baggrund af helhedsplanen er problematisk. Det er også min opfattelse, at ministeriets umiddelbare tilkendegivelse må antages at være udtryk for den mest korrekte fortolkning af genhusningsforpligtelsen, der følger af den bestemmelse, der blev indsat i loven i 2018 som led i implementering af de seneste såkaldte ghetto-initiativer,« skriver Eddie Khawaja i en mail til Information.

Men presseafdelingen i Transport- og Boligministeriet har en helt anderledes udlægning: På mødet i marts kom ministeriet med akkurat den samme vurdering som i det senere officielle notat fra april – som jo blev kritiseret for at være uklart og ikke tage stilling – og ifølge presseafdelingen stemmer notatets konklusioner »overens med ministeriets mundtlige drøftelser med Københavns Kommune på mødet«.

Presseafdelingen understreger, at ministeriets fortolkning af reglerne om genhusning ikke har ændret sig på baggrund af drøftelserne med Københavns Kommune på mødet i marts, og at ministeriet altid udtaler sig »generelt om reglerne.« Derudover ønsker ministeriet ikke at kommentere sagen yderligere af hensyn til den verserende retssag om Mjølnerparken.

Kommunikationsafdelingen i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune har en lignende forklaring om martsmødet i Transport- og Boligministeriet:

»På mødet den 4. marts 2020 tilkendegav ministeriet, at lovgivningen på området er uklar. Kommunen gjorde i den forbindelse opmærksom på, at genhusningsmodellen er skrevet tydeligt ind i udviklingsplaner for ’ghettoområderne’, som ministeriet tidligere har godkendt,« skriver kommunikationsafdelingen.

Hverken Økonomiforvaltningen eller ministeriet har ønsket at svare på uddybende spørgsmål.

Kammeradvokaten skærer igennem

Eddie Khawaja mener ikke, at det er »særligt troværdigt«, at ministeriets udmelding på mødet i marts skulle være den samme som i notatet fra april.

»I så fald undrer jeg mig over, at kontorchefen i kommunen øjensynligt ikke har forstået, hvad der blev drøftet på mødet, og anmoder om, at man genovervejer spørgsmålet, og at Mikkels ’genovervejelser’, hvor det dog formodentlig bliver svært at nå en anden konklusion, er meningsløse.«

Han peger på, at Kammeradvokaten på ministeriets vegne i september har afleveret et skrift til den igangværende retssag, hvor konklusionen er, at beboerne i Mjølnerparken har ret til at blive genhuset indenfor samme bebyggelse – altså samme juridiske vurdering, som aktindsigten tyder på, at også ministeriet nåede frem til på mødet i marts.

Som Information har beskrevet, »fastslår« den relevante bestemmelse i almenlejeloven ifølge Kammeradvokaten, at en erstatningsbolig ved salg »skal være beliggende i samme boligområde, hvis der er tale om en bolig, der ligger i et hårdt ghettoområde«.

»Almenlejeloven forpligter med andre ord Bo-Vita til at genhuse sagsøgerne inden for Mjølnerparken, hvis deres boliger frasælges,« understreger Kammeradvokaten.

Formanden for Bo-Vita, Jan Hyttel, har tidligere over for Information understreget, at efter boligselskabets opfattelse har Boligministeriet allerede godkendt selskabets planer om genhusning:

»Vores specifikke plan for genhusning, renovering og frasalg i Mjølnerparken er godkendt af både Boligministeriet og Københavns Kommune med bred opbakning,« skrev Jan Hyttel i maj i en mail.

Men ministeriet har i et aktuelt svar til Folketingets Boligudvalg afvist, at ministeriet overhovedet har godkendt boligselskabets konkrete planer om genhusning.

»En udviklingsplan indeholder kun overvejelser om genhusning, men genhusning indgår ikke som faktor i godkendelsen af udviklingsplaner, og ministeriet har ikke godkendt en plan for genhusning af beboere i Mjølnerparken,« skriver boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

Det er Jan Hyttel ikke enig i. Han skriver i en mail til Information, at Bo-Vita har fremsendt udviklingsplanen for Mjølnerparken til Boligministeriet, som ministeriet har godkendt, og at selskabets planer om genhusning fremgår af udviklingsplanen.

»Boligministeriet har godkendt udviklingsplanen under den forudsætning, at Bo-Vita samt Københavns Kommune overholder gældende lov, herunder i forhold til genhusning. Jeg kan bekræfte, at Bo-Vita naturligvis overholder gældende lovgivning,« skriver Jan Hyttel.

Medlem af Borgerrepræsentationen Finn Rudaizky (DF) har bedt om at få en drøftelse i Teknik- og Miljøudvalget af, hvor vidt hensynet til »det tætte ’familiemæssige’ samarbejde mellem Bo-Vita og kommunen vægtes højere end hensynet til den enkelte beboer«. Mailudvekslingen mellem topembedsmændene i kommunen efter mødet i Transport- og Boligministeriet i marts har ifølge ham kun styrket hans mistanke.

»Vi må til bunds i denne sag, og jeg vil nu bede om at se det notat, som overborgmesteren har modtaget om mødet,« siger Finn Rudaizky.

Serie

Mjølnerparken til salg

Kommuner og boligselskaber er ved at løse, hvordan 60 procent af de almene familieboliger i hårde ghettoområder skal fjernes som følge af ghettopakken. 12.-15.000 beboere risikerer at blive tvunget ud af deres hjem de kommende år. Information sætter i en række artikler fokus på Mjølnerparken i København, hvor halvdelen af lejlighederne skal sælges. Hvordan håndteres det? Og hvad tænker de mennesker, der bor der?

Seneste artikler

  • En hemmelig salgssum, en stor huslejestigning og tre andre ting, du bør vide om Mjølnerparken

    25. januar 2022
    Kort før jul indgik boligselskabet Bo-Vita en aftale om salg af to karreer i Mjølnerparken til ejendomsinvesteringsselskabet NREP. Salgssummen er hemmelig, men det står fast, at de nye ejere vil forhøje huslejen med mere end 50 procent. Information er dykket ned i den seneste udvikling i sagen om salget af Mjølnerparken
  • Boligministeriets advokat: Beboere skal ikke tvangsflyttes ud af Mjølnerparken

    25. september 2020
    To karreer i Mjølnerparken skal sælges, og i længere tid har der været usikkerhed om, hvordan genhusningen af beboerne skulle foregå. Men nu har Boligministeriets advokat i sagen mellem ministeriet og en række beboere givet en klar vurdering: Beboerne skal ikke flyttes til andre dele af Storkøbenhavn, som deres boligselskab ellers har hævdet. De har derimod ret til at blive i Mjølnerparken
  • Boligministeriet giver ikke klar opbakning til at flytte beboere ud af Mjølnerparken

    10. juni 2020
    Boligselskabet Bo-Vita skal sælge to af Mjølnerparkens fire blokke og regner med at genhuse en del af beboerne andre steder i byen. Men er den plan lovlig? Det spørgsmål har Københavns Kommune efterlyst svar på i mere end et år. Ifølge et nyt svar fra Boligministeriet er det juridiske grundlag ikke entydigt
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Ville den nemme løsning ikke være at undlade at sælge de 2 blokke. Herved forbliver der også lidt flere billige lejligheder i København - og det er desværre en stor mangelvare.

Behold ældrekollektivet og åben op for studieboliger - så er der da en blandet beboersammensætning og problemet løst - uden frasalg og nedrivninger.

Ligeledes bør der også ventes på, at Borgerforslaget får underskrifter nok til en behandling i Folketinget.

Karsten Nielsen, Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen, Karina Mosegård Jensen, Jane Jensen, Peter Mikkelsen, Verner Nielsen, Per Selmer, susanne christensen, Steffen Gliese, Gitte Loeyche, Birte Pedersen, Susanne Kaspersen, Marianne Stockmarr, David Zennaro, Rolf Andersen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen
Karsten Nielsen, Kim Folke Knudsen, Karina Mosegård Jensen, Peter Mikkelsen, Per Selmer, susanne christensen, Steffen Gliese, Bjarne Andersen, Gitte Loeyche, Thomas Tanghus, Marianne Stockmarr og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Ghettoplanen

Det mindste de kunne gøre V,K,LA,DF,NB,S, og SF

er at indstille Ghettoplanen til COVID19 Pandemien er overstået. Tænk at familier og enlige skal tvinges ud i en flytning midt i det her kaos af epidemi og blive udsat for forhøjet smitterisiko.

Selve Ghettoplanen er noget BRAS hele vejen igennem og udtryk for en forrykt tankegang på Christiansborg blandt flertallet at vi flytter rundt på beboerne efter vores eget og regnearkets forgodtbefindende og så stiger " Sammenhængskraften".

For DF og NB er forholdet det, at de i det mindste er sandfærdige med deres hensigter. Nemlig der hvor der er for mange muslimer i boligafdelingerne, der driver man familierne ud i stress ved konstant at true dem med flytning og restriktioner f.eks forsamlingsforbud og hvad vi nu ellers kan finde på udenfor COVID19 tider. Resultat måske er vi så heldige at de pakker deres sydfrugter og rejser ad helvede til ? Sig det nu ærlighed skræmmer ikke. Det er endnu være med alle pseudo argumenterne om at planlægge befolkningen ned på gade niveau, så alting er lige ud af en landevej i en rød pærevælling.

Det er simpelthen grænsende til det tragiske at høre historien om mangemillionær familien som bliver rød og solidarisk med de fattiges børn, hvis de også syltes ind i Ghettoplanen. Helt ærlig som liberal jeg tror de rige helt sikkert selv og på egen hånd uden Ghettoplaner og alle det andet udenomssnak sagtens kan finde ud af at være på bølgelængde med og have empati for mennesker med en betydelig ringere indkomst end en selv. Og dem der ikke kan finde ud af det, de har i mine øjne en personlig brist, kan hænde at pengene er steget folk til hovedet.

Hvis vi boligejere var blevet udsat for den samme nedladende planøkonomiske behandling så var vi gået til domstolene omgående. Men her er det endnu værre for flertallet bag ghettoplanen tramper på de svagest stilledes levevilkår og det mest fundamentale forhold i livet: Jeg/Vi vil gerne have trygge boligforhold.

Overlad det sociale boligarbejde til dem som har viden om, hvad der er bedst for at få udsatte borgere tilbage i en så normal tilværelse som muligt. Lad boligforeningerne og beboerdemokratiet bestemme, hvordan boligafdelingen skal se ud i fremtiden.