Boligministeriet er på slingrekurs i forhold til genhusning i Mjølnerparken

For mange beboere i Mjølnerparken i København er det store spørgsmål for tiden, hvor de skal genhuses og bo, når boligselskabet Bo-Vita efter planen inden for kort tid får solgt to af bebyggelsens i alt fire karréer.

På den ene side ønsker Bo-Vita, at genhusningen kan ske i alle selskabets bebyggelser rundt om i København.

På den anden side ønsker mange af beboerne, at de kan forblive i Mjølnerparken og blive genhuset der.

Juridisk kan uenigheden formuleres sådan, at genhusningen enten kan finde sted i regi af en for længst vedtaget helhedsplan om renovering – det er Bo-Vitas løsning – eller også skal genhusningen finde sted i regi af den udviklingsplan, som er udarbejdet i forbindelse med det planlagte salg.

I sidstnævnte tilfælde skal beboerne genhuses i samme bebyggelse, det vil sige i de to boligblokke i Mjølnerparken, der ikke skal sælges.

Transport- og Boligministeriet har flere gange været inddraget i stridighederne. Information har tidligere beskrevet, hvordan ministeriet i april efter forespørgsel fra Teknik- og Miljøforvaltningen fik udarbejdet et notat om problemstillingen.

Borgmester Nina Hedeager Olsen (EL) kaldte efterfølgende ministeriets svar for uklart, fordi notatet ikke tog klar stilling til, hvordan genhusningen skulle foregå. Ifølge ministeriet kunne det rejste spørgsmål om genhusning i Mjølnerparken »ikke anses for udtrykkeligt at være reguleret i loven«, og på den baggrund var notatets vage konklusion, at idet »der altid vil være tale om en konkret vurdering, vil den endelige afgørelse høre under domstolene«.

En aktindsigt, som Information har fået i Transport- og Boligministeriet og Københavns Kommune, tyder dog ikke på, at ministeriet indledningsvist var så meget i tvivl om genhusningen, som deres notat fra april lægger op til.

Ifølge aktindsigten blev der således den 4. marts 2020 afholdt et møde af en times varighed mellem embedsfolk fra henholdsvis Københavns Kommune og Transport- og Boligministeriet for at drøfte de retlige problemer i forbindelse med genhusningen i Mjølnerparken. Og at dømme ud fra aktindsigten var ministeriets umiddelbare vurdering på mødet, at genhusningen af beboerne fra de to blokke, der skal sælges, skulle ske i regi af udviklingsplanen, dvs. i de blokke, der ikke skal sælges.

’De kigger på det igen i morgen’

Det fremgår nemlig, at en af mødedeltagerne, kontorchef Rune Lyngvig Jespersen fra Københavns Kommunes kontor for udsatte boliger i Økonomiforvaltningen, kort efter mødet i ministeriet skrev »et orienterende notat« til daværende overborgmester Frank Jensen (S) og om eftermiddagen kontaktede kommunens plandirektør, Søren Tegen Pedersen.

Plandirektøren kontaktede derpå en afdelingschef i ministeriet, Mikkel Sune Smith. Og en times tid senere sendte plandirektøren så en mail tilbage til kontorchefen:

»Har talt med Mikkel – de kigger på det igen i morgen, men bliver formodentligt svært. Vi du ikke sende uddybende, hvad konsekvenserne bliver – skal de så genhuses midlertidigt uden for Mjølnerparken, indtil der bliver plads«.

Den sidste sætning kan vanskeligt forstås anderledes, end at genhusningen ifølge kommunen skal finde sted i de to blokke, der ikke skal sælges. 

Senere samme aften kvitterede kontorchefen med en mail til plandirektøren: »Jeg er glad for at høre, at ministeriet vil vurdere sin tolkning af loven en ekstra gang.«

»Der er tale om helt ny ikke særlig klar lovgivning, og som jeg hørte deres mundtlige tilkendegivelser, byggede de i høj grad på en vurdering af, hvad der er ’lovens ånd’,« hed det videre i mailen fra kontorchefen, der på den baggrund undrede sig over, at ministeriet »kan have en så klar vurdering«.

Igen en formulering, der peger på genhusning i de to blokke, der ikke skal sælges. For det følger af loven, at ved salg skal der ske genhusning inden for samme bebyggelse.

Kontorchefen henviste i sin mail endvidere til, at Bo-Vitas planlagte fremgangsmåde – altså at ville genhuse i andre af boligselskabets bebyggelser i København – var skrevet ind i udviklingsplanen, og at den også var blevet beskrevet på et møde i Boligstyrelsen om udviklingsplanen. Desuden havde fremgangsmåden »været genstand for offentlig debat i pressen, uden at ministeriet tidligere har reageret«.

For tredje gang en formulering, der tyder  på, at kommunen har peget på en genhusning i Mjølnerparken. For den offentlige debat i pressen, kontorchefen henviser til, havde netop drejet sig om, hvorvidt Bo-Vitas ønske om genhusning i andre bebyggelser var lovmedholdeligt og overhovedet kunne realiseres.

Mistanke om ’strategi-tænkning’

Information har vist aktindsigten til professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, Michael Gøtze. Hans kommentar er, at det absolut ikke er første gang, at en juridisk vurdering ændrer sig og blødes op i takt med, at jurister graver sig mere ned i substansen.

»Det er dog alligevel svært at undgå den tanke, når man ser på de forskellige mails, at der er gået lidt ’strategitænkning’ i juravurderingerne, og at dialogen mellem kommunen og ministeriet har fået ministeriet til – ret belejligt – at flytte sig i en retning, som kommunen har en interesse i,« lyder hans konklusion.

Mens Michael Gøtze ikke kan undgå tanken om »strategitænkning«, er advokat Eddie Khawaja, der har stævnet Boligministeriet på vegne af 12 beboere i Mjølnerparken, ikke i tvivl om, hvordan de udvekslede mails skal forstås: På mødet i marts har ministeriet peget på genhusning inden for samme boligområde, altså i Mjølnerparken. Hans klienter ønsker at blive genhuset i Mjølnerparken og ikke rundt omkring i Bo-Vitas andre bebyggelser.

»Drøftelserne mellem Transport- og Boligministeriet og Københavns Kommune viser jo klart, at grundlaget for genhusningen på baggrund af helhedsplanen er problematisk. Det er også min opfattelse, at ministeriets umiddelbare tilkendegivelse må antages at være udtryk for den mest korrekte fortolkning af genhusningsforpligtelsen, der følger af den bestemmelse, der blev indsat i loven i 2018 som led i implementering af de seneste såkaldte ghetto-initiativer,« skriver Eddie Khawaja i en mail til Information.

Men presseafdelingen i Transport- og Boligministeriet har en helt anderledes udlægning: På mødet i marts kom ministeriet med akkurat den samme vurdering som i det senere officielle notat fra april – som jo blev kritiseret for at være uklart og ikke tage stilling – og ifølge presseafdelingen stemmer notatets konklusioner »overens med ministeriets mundtlige drøftelser med Københavns Kommune på mødet«.

Presseafdelingen understreger, at ministeriets fortolkning af reglerne om genhusning ikke har ændret sig på baggrund af drøftelserne med Københavns Kommune på mødet i marts, og at ministeriet altid udtaler sig »generelt om reglerne.« Derudover ønsker ministeriet ikke at kommentere sagen yderligere af hensyn til den verserende retssag om Mjølnerparken.

Kommunikationsafdelingen i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune har en lignende forklaring om martsmødet i Transport- og Boligministeriet:

»På mødet den 4. marts 2020 tilkendegav ministeriet, at lovgivningen på området er uklar. Kommunen gjorde i den forbindelse opmærksom på, at genhusningsmodellen er skrevet tydeligt ind i udviklingsplaner for ’ghettoområderne’, som ministeriet tidligere har godkendt,« skriver kommunikationsafdelingen.

Hverken Økonomiforvaltningen eller ministeriet har ønsket at svare på uddybende spørgsmål.

Kammeradvokaten skærer igennem

Eddie Khawaja mener ikke, at det er »særligt troværdigt«, at ministeriets udmelding på mødet i marts skulle være den samme som i notatet fra april.

»I så fald undrer jeg mig over, at kontorchefen i kommunen øjensynligt ikke har forstået, hvad der blev drøftet på mødet, og anmoder om, at man genovervejer spørgsmålet, og at Mikkels ’genovervejelser’, hvor det dog formodentlig bliver svært at nå en anden konklusion, er meningsløse.«

Han peger på, at Kammeradvokaten på ministeriets vegne i september har afleveret et skrift til den igangværende retssag, hvor konklusionen er, at beboerne i Mjølnerparken har ret til at blive genhuset indenfor samme bebyggelse – altså samme juridiske vurdering, som aktindsigten tyder på, at også ministeriet nåede frem til på mødet i marts.

Som Information har beskrevet, »fastslår« den relevante bestemmelse i almenlejeloven ifølge Kammeradvokaten, at en erstatningsbolig ved salg »skal være beliggende i samme boligområde, hvis der er tale om en bolig, der ligger i et hårdt ghettoområde«.

»Almenlejeloven forpligter med andre ord Bo-Vita til at genhuse sagsøgerne inden for Mjølnerparken, hvis deres boliger frasælges,« understreger Kammeradvokaten.

Formanden for Bo-Vita, Jan Hyttel, har tidligere over for Information understreget, at efter boligselskabets opfattelse har Boligministeriet allerede godkendt selskabets planer om genhusning:

»Vores specifikke plan for genhusning, renovering og frasalg i Mjølnerparken er godkendt af både Boligministeriet og Københavns Kommune med bred opbakning,« skrev Jan Hyttel i maj i en mail.

Men ministeriet har i et aktuelt svar til Folketingets Boligudvalg afvist, at ministeriet overhovedet har godkendt boligselskabets konkrete planer om genhusning.

»En udviklingsplan indeholder kun overvejelser om genhusning, men genhusning indgår ikke som faktor i godkendelsen af udviklingsplaner, og ministeriet har ikke godkendt en plan for genhusning af beboere i Mjølnerparken,« skriver boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

Det er Jan Hyttel ikke enig i. Han skriver i en mail til Information, at Bo-Vita har fremsendt udviklingsplanen for Mjølnerparken til Boligministeriet, som ministeriet har godkendt, og at selskabets planer om genhusning fremgår af udviklingsplanen.

»Boligministeriet har godkendt udviklingsplanen under den forudsætning, at Bo-Vita samt Københavns Kommune overholder gældende lov, herunder i forhold til genhusning. Jeg kan bekræfte, at Bo-Vita naturligvis overholder gældende lovgivning,« skriver Jan Hyttel.

Medlem af Borgerrepræsentationen Finn Rudaizky (DF) har bedt om at få en drøftelse i Teknik- og Miljøudvalget af, hvor vidt hensynet til »det tætte ’familiemæssige’ samarbejde mellem Bo-Vita og kommunen vægtes højere end hensynet til den enkelte beboer«. Mailudvekslingen mellem topembedsmændene i kommunen efter mødet i Transport- og Boligministeriet i marts har ifølge ham kun styrket hans mistanke.

»Vi må til bunds i denne sag, og jeg vil nu bede om at se det notat, som overborgmesteren har modtaget om mødet,« siger Finn Rudaizky.