Det af regeringen nedsatte Klimaborgerting signalerer efter sin første weekendsession et højere grønt ambitionsniveau end regeringen. Det viser afstemninger i borgertinget, der nu skal arbejde videre med en række prioriterede emner.
Resultatet af de første, retningsgivende afstemninger blev torsdag præsenteret for klimaminister Dan Jørgensen (S) og Folketingets klimaudvalg.
Af de oprindeligt 99 tilfældigt udvalgte danskere deltog 76 i borgertingets første samling – det reducerede antal skyldes, at det på grund af coronakrisen har været nødvendigt både at ændre datoer og basere arbejdet på ren onlinedeltagelse.
To tredjedele af de deltagende borgere ønsker ifølge afstemningerne en høj klimaafgift på 1.000-1.500 kroner pr. ton CO2, dvs. omkring det niveau Klimarådet og tænketanken Kraka anbefaler og markant over, hvad regeringen synes indstillet på i de kommende forhandlinger om en grøn skattereform.
Samtidig ønsker hele borgertinget, at der gøres noget ved det store hjemlige biomasseforbrug. Næsten 60 procent ønsker en plan for nedtrapning af biomasseforbruget i energisektoren, så afbrændingen til varmeproduktion erstattes af eldrevne varmepumper baseret på vedvarende energi.
Godt halvdelen vil have landbruget til at skifte fra importeret foder som for eksempel soja til mere bæredygtige foder- og biomasseafgrøder såsom kløver og græs. Knap hvert tredje medlem af borgertinget ønsker en mindre husdyrproduktion og større produktion af plantebaserede fødevarer.
Hvad landbruget angår, ønsker desuden godt halvdelen af deltagerne, at arealerne dyrkes økologisk, mens knap 60 procent vil have land- og skovbrug omfattet af en klimaafgift. Syv ud af ti vil have mere skov, og endnu flere vil have udtagning af klimabelastende lavbundsjorde.
Når det gælder sammenhængen mellem klimakrise og måden, vi lever på, mener kun en sjettedel, at udfordringen kan klares uden nævneværdig ændring af livsstilen, mens fem sjettedele vurderer, at mere eller mindre omfattende livsstilsændringer er nødvendige, for eksempel når det gælder forbrugsomfang, fødevarevalg og rejser over lange afstande.
Hæmmet af corona
På grund af coronakrisen mødes Klimaborgertingets medlemmer indtil videre kun virtuelt.
»Folk ville rigtig gerne være mødtes fysisk. Det er da et tab for mange – det er sværere at improvisere, og forløbet bliver lidt fastere struktureret, når det foregår online,« siger Lars Klüver, direktør for Teknologirådet, der står får den praktiske facilitering af Klimarådets arbejde.
Ikke desto mindre markerede flere af borgertingets medlemmer under torsdagens møde med folketingsudvalget stor tilfredshed med deltagelsen.
Britta Gernaye, miljøingeniør fra Roskilde, kalder det for eksempel »en superoplevelse« og »et privilegium« som medlem af borgertinget at have en dialog med vidt forskellige borgere om klimaspørgsmålet.
»Jeg fornemmer, at vi er mere enige, end jeg måske havde forventet. Men jeg ser egentlig det som et tegn på, at uanset politisk retning så er danskerne måske klar, og at danskerne gerne vil den grønne omstilling.«
De prioriterede emner
Afstemningen under den første weekends arbejde skete på basis af et omfattende skriftligt baggrundsmateriale til medlemmerne ledsaget af mundtlige oplæg fra eksperter og fagfolk på en lang række områder. Klimaborgertinget skal nu arbejde videre med en række prioriterede emner på virtuelle aftenmøder, der kulminerer med endnu en weekendsamling i marts. Herefter skal de endelige anbefalinger til regering og Folketing i april afleveres til klimaudvalget.
De emner, som deltagerne vil prioritere at give anbefalinger om, er efter første samling finansiering af klimaindsatsen via blandt andet grønne afgifter, landbrugets udfordringer, transportsektoren samt ændringer i livsstil og adfærd.
Klimaminister Dan Jørgensen sagde under torsdagens møde med borgertingets repræsentanter om de forestående konklusioner og anbefalinger, at han er »helt sikker på, at vi kommer til at tage det meget seriøst«.
Jørgen Steen Nielsen <3
Blot ønsker jeg Dan Jørgensens kommentar ville have været: Vi kommer til at tage dette: ad Notem! Akut!
Paniktinget.
Desværre vil deltagerne blive fælt skuffet når de opdager, at Dan Jørgensen sletter alle deres gode forslag. Han holder sig til at forslagene enten er urealistiske eller at de vender den tunge ende nedad, hvilket alle afgifter jo som bekendt gør. Det har dog ikke afholdt Sosserne fra at gennemføre nogle endog meget drastiske forhøjelser af tobaksafgiften.
Ideen med Borgerting er virkelig god, og der kommer hyppigt nyttige ting frem. Hvad der er lige så vigtigt er den enighed der ligger bag mange af forslagene. Problemet er Folketinget og regeringen, der ikke tager Borgertingene alvorligt, men har den holdning, at "lad nu folket få lov til at ævle løs, vi har alligevel ikke tænke os at gennemføre noget af det - selvom vi siger det modsatte."
Jeg ved det fordi jeg for nogle år siden blev bedt af Teknologirådet om at sidde i den forberedende "ekspertgruppe" i forb. med et Borgerting om støj og som repræsentant for en miljøorganisation. Også kom Borgertinget frem med en bred vifte at tiltag der skulle gøre hverdagen mindre støjende for alle dvs. daginstitutioner, skoler, fritidsliv, arbejdspladser, transport, boliger osv. osv.
Og hvad skete der så? Politikerne sagde nøjagtig det samme som Dan Jørgensen - og så skete der stort set ikke en hylende fis. Kun ganske få af anbefalingerne er blevet gennemført fx må naboer til motorveje stadig slås med vejmyndighederne for at få opsat støjskærme, og det er næsten ikke muligt, at komme ind i butik uden at blive overhældt med muzak, der skal få os til at købe endnu mere.
Så også her bliver folk taget i røven, men Borgertinget kan om ikke andet, så dog demonstrere, hvor kyskolde de fleste politikere er med hvad folk mener og tænker.
Det er næsten kun et befolkningsflertals diskriminerede holdning til flygtninge og indvandrere og folk med ikke-vestlig baggrund - Her er Folketingets flertal til gengæld meget lydhøre.