Corona på Vestegnen: »Hvad kan vi dødelige stille op andet end at fortsætte vores liv?«

Henrik Rasmussen åbner døren iklædt en hvid T-shirt, hvor der står »Genz kød«. Han har en guldkæde om halsen, og på armene har han en masse tatoveringer, blandt andet en af fodboldholdet Liverpools våbenskjold.

Vi befinder os i Hedemarken, et af Albertslunds almene boligområder. Her har Henrik Rasmussen boet i 30 år. Det er et klassisk betonbyggeri fra slutningen af 60’erne i tre etager og med firkantede vinduer.

Den københavnske vestegnskommune er et af de steder i Danmark, hvor coronasmitten lige nu spreder sig hurtigst. Faktisk er det den kommune i landet, hvor den såkaldte incidens er højest. 491 personer pr. 100.000 er smittede med virussen.

Mandag holdt regeringen et pressemøde for at adressere den bekymrende udvikling på Vestegnen.

»Der er enighed om, at nu skal vi have nedkæmpet smitten i de her områder,« lød det fra sundhedsminister Magnus Heunicke, som har nedsat en taskforce, der kan sætte ind med særlige tiltag her på egnen.

For Henrik Rasmussen er det enkelt: Flere mennesker i hans nabolag skal lade sig teste. Han fortæller, at hans »lille knægt« havde en klassekammerat, som blev testet positiv for corona i sidste uge. Så tog hele familine ned for at blive testet, og heldigvis var de alle sammen negative.

»Problemet er, at mange herude ikke bliver testet. Men alle folk skal høre efter, hvad politikerne siger: Test, test, test, test, test,« siger han.

I Hedemarken bor der cirka 1.700 mennesker, lidt over halvdelen har anden etnisk baggrund end dansk, omkring en tredjedel står uden for arbejdsmarkedet, og cirka 58 procent har grundskolen som den højeste fuldførte uddannelse. Information er taget rundt for at banke på dørene i en af områdets blokke for at høre, hvad de tænker om at bo i et coronahotspot.

Livet må fortsætte

Henrik Rasmussen arbejder som slagter i Kødbyen på Vesterbro og tager S-toget klokken halv fire om morgenen fra Albertslund Station til Vesterbro. Mens mange mennesker arbejder hjemme i øjeblikket, bliver han nødt til at gå på arbejde. Og det er han ikke ene om herude på Vestegnen. Mange arbejder i servicejob, hvor de både er i kontakt med mange mennesker og ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra. 

Henrik Rasmussen bor i Albertslund sammen med sin thailandske kone og søn. Han mener, at flere skal lade sig teste.

Emilie Lærke Henriksen

Men Henrik Rasmussen er ikke så bekymret for at gå på arbejde, for »jeg er stor og stærk,« som han siger. Han er i øvrigt god til at bruge mundbind og at spritte af, fordi han er opdraget til det på grund af sit arbejde med fødevarer. Og det er heller ikke et problem for resten af familien at overholde reglerne, fastslår han.

»Min kone er fra Thailand, og hun har haft mundbind på hele livet på grund af forurening og den slags. Så det er hun vant til.«

Han hilser på sin overbo, 53-årige Peter Jakobsen, der lige er kommet hjem fra arbejde som kassemedarbejder i Netto. »Det er selvfølgelig noget lort, hvad der sker herude,« siger Peter Jakobsen. Hans hår stritter op i luften, og han har sorte bomuldsshorts på, som går til lige under knæene.

Men der er ikke andet for end at gøre, hvad politikerne siger, mener han.

»Normalt vil jeg sige, at politikerne ikke gør meget andet end at krydre deres egen røv. Men lige nu er det ligesom at gå til lægen. Vi ved ikke bedre end at stole på dem.«

Peter Jakobsen vurderer, at han burde være mere bange for at blive smittet, end han er, for han har både hjerte- og lungeproblemer. Men han er faktisk ikke nervøs for at gå på arbejde.

»Hvad kan vi dødelige stille op andet end at fortsætte vores liv?«

Storfamilier bor tæt

Op ad trappen på 1. sal bor Hilal Arabaci på 21 år sammen med sine forældre og to søskende. Hun læser til SOSU-assistent ved Nørreport i København, men lige nu kører kurset online. Her til eftermiddag er hun alene hjemme. Da Informations udsendte spørger, om hun har hørt om den stigende smitte på Vestegnen, ryster hun på hovedet: »Nej?«

»Men jeg er bange for at blive smittet, når jeg ser, at folk ikke har mundbind på,« erklærer hun og fortsætter: »Min mor blev smittet i april.«

Hun tilføjer, at moren blev testet og fik en negativ test.

»Men vi er sikre på, at hun har haft corona, for hun havde alle symptomerne.«

Oven over Hilal Arabaci bor 10-årige Vaneezas familie i tre generationer. Det er hende, der åbner døren, mens hendes mor sidder på et af værelserne, hvorfra der lyder babyskrål.

»Vi snakker ikke så meget om coronavirus i min familie,« siger hun med en spinkel stemme. Til gengæld gør de det i skolen, hvor de har fået at vide, at de skal holde en meters afstand til hinanden. Hendes mormor skal snart til Pakistan, og det er Vaneeza lidt nervøs for.

»Hun trækker ikke vejret så godt.«

Endnu en etage længere oppe bor Linda på 46 år. Hun ønsker ikke at få sit efternavn i avisen, men vil gerne tale med Information. Ifølge hende er det »logik for burhøns«, at smitten spreder sig på Vestegnen.

»Der er mange her, som bor 10-15 mennesker sammen og i flere generationer. Det er der ikke noget galt i, selv om jeg ikke kunne gøre det. Men de udnytter nok ikke de muligheder, der er for at isolere sig. De er opvokset med, at familien passer på hinanden.«

Flere eksperter har peget på, at kulturforskelle har betydning for smittestigningen på Vestegnen. Her har cirka en tredjedel af borgerne en anden etnisk herkomst end dansk, og smittemønstrene viser, at det særligt er dem, som er smittet med coronavirus. Det kan skyldes deres boforhold, sprogbarrierer eller en anden opfattelse af sygdom.

»Vi skal sammen gøre en ekstra indsats for at kommunikere mere tydeligt, i øjenhøjde og på sprog, som folk bedst forstår,« sagde Søren Brostrøm på pressemødet om smittespredningen på Vestegnen.

Livet er det samme

Men Linda på anden sal kender også dem, som mener, at corona slet ikke findes.

»Jeg har flere gange skullet høre på dem, der synes, at coronarestriktionerne er en indskrænkelse af deres frihed. Sådan noget vrøvl synes man nu, man er blevet for gammel til at høre på. Men sådan er der mange, der tænker,« siger hun.

Sådan en møder Information netop i opgangen ved siden af Lindas. Det er Antonio Andersen, som kommer fra Litauen. Han stikker hovedet ud ad døren iklædt en hvid undertrøje og fortæller gabende, at ingen i hans familie tror på coronavirus.

»Det er ikke værre end en influenza. Vi tror ikke på det. Det er noget, nogen har fundet på.«

Information ville gerne have spurgt ham mere til, hvad hans overbevisning er baseret på, men Antonio Andersen er netop vågnet efter en rejse og er for træt til at tale videre.

For Linda er det ikke noget problem at leve under en pandemi. Hun arbejder i Netto og bruger ellers tiden hjemme i lejligheden.

»Jeg har sagt til alle andre her under corona: Velkommen til mit liv.«

Hendes hund, en dansk-svensk skovhund ved navn Lulu, hopper ud i opgangen og logrer med halen.

»Jeg er ikke skide social og har ikke en stor omgangskreds. Derfor er mit liv omkring det sociale det samme, som det plejer. Når jeg skal være super social, så går jeg på Facebook, og det er der ingen risiko ved. Så følger jeg lidt med i nogle grupper derinde, og jeg kommenterer også nogle gange,« fortæller hun.

Træt af fnidder

Mens Peter Jakobsen fra stueetagen mener, at der ikke er andet for end at stole på politikerne, så lyder der lidt andre toner fra 53-årige Karin, der bor oppe på tredje sal. 

»Det er en frygtelig sygdom,« udbryder hun, idet hun åbner døren og hører, at vi er fra avisen. Hun har små briller, langt lysebrunt hår og iklædt sort tøj.

»Så siger de i går, at de vil nedsætte en særlig taskforce herude og alt muligt. Men så læste jeg på Facebook, at der er lange ventetider på at få en test. Det hænger ikke sammen,« siger hun.

53-årige Karin bor også i Hedemarken i Albertslund. Men mener ikke, det hænger sammen, når politikerne nedsætter en taskforce herude, mens der samtidig er lang ventetid på test.

Emilie Lærke Henriksen

Karin har netop mistet sit job i en privat kantine, fordi det er blevet udliciteret. Hun er træt af det, hun kalder politikernes »fnidder og fnadder«, når det kommer til håndteringen af coronavirus.

»Nu taler de om at lukke os helt ned herude på Vestegnen. Det var meget nemmere i starten, hvor der var ens regler. Det kunne man forholde sig til.«

Men hvorfor tror hun, at særligt folk fra Vestegnen bliver smittet?

»Nu er smitten jo også kommet til Folketinget og ind i regeringen. Det er tilfældigt, hvor den rammer – den kan komme alle steder,« siger hun.

Den sidste, Information banker på hos, er Mehmet Ali Deniz. Indtil videre er det ikke lykkedes at finde en, som enten selv har haft corona eller kender nogen, der har, og det samme gælder for Mehmet Ali Deniz.

Han er født i Tyrkiet og kom til Albertslund i 1968 som gæstearbejder. De sidste 14 år af hans arbejdsliv kørte han bus. I dag er han pensioneret. Han fortæller, at han og hans familie tørrer dørhåndtag af flere gange dagligt for at undgå at blive smittet med virussen, men at han kender flere, som ikke er lige så gode til at passe på. 

»For eksempel når de holder de her store bryllupper. Mette Frederiksen har gjort, hvad hun kunne, men det er ikke hendes skyld, at der er så mange, som ikke hører efter,« siger han.